Udvidelsen af Rønne Havn. September 2016 BILAG 1 SEDIMENTSPREDNING

Transkript

1 Udvidelsen af Rønne Havn September 2016 BILAG 1 SEDIMENTSPREDNING

2 PROJEKT Bilag 1 - Sedimentspredning Projekt nr Dokument nr Rapport MML JAD KAJE Rev Beskrivelse Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Dato NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: kaje@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Projektet Uddybningsarbejde Sedimentkarakteristika Kornkurver Faldhastighed Gravemængder Sediment spild Graveplan Modellering af sedimentspredning Opsætning af numerisk model Hydrodynamisk modul Muddertransport modul Præsentation af modelresultater Beregning af lyssvækkelse D resultater for Fase I Suspenderet sedimentkoncentration Sedimentation Lysreduktion Tidsserie for Fase I Tidsserie af suspenderet sedimentkoncentrationer Resultater for Fase II D resultater for Fase II Suspenderet sedimentkoncentration Sedimentation Lysreduktion Tidsserie for Fase II Tidsserie af suspenderet sedimentkoncentrationer Bibliografi Appendix... 60

4 1 INDLEDNING Denne rapport er et bilag til rapporten Påvirkninger af sedimentspredning som belyser påvirkningen fra sedimentspredningen fra uddybningsarbejder og klapning i forbindelse med udvidelsen af Rønne Havn. I denne rapport præsenteres yderligere detaljer om graveplan, modelopsætning og resultater. 2 PROJEKTET Udbygningen af havnen er delt op i to udbygningsfaser I og II (Figur 2-1). Figur 2-1 Planlagt fase I og II udvidelse af Rønne Havn. Fase I består af anlæg af en m lang hydraulisk strømlinet ydermole, som beskytter et samlet havneareal på m 2. Havnens NV-SØ orienterede ydermole ligger ca. 540 m fra kysten på m vanddybde. Som led i den hydrauliske optimering af havnens ydre perimeter er stranden syd for havnen ud for Galgeløkke rykket frem med ca. 50 m (Figur 2-1). Der anvendes ca m 3 til at opbygge den nye strand, som har et samlet areal ca m 2. Havnen vil blive uddybet til en vanddybde på -11 m ved afgravning af ca m 3, som forventes genanvendt til opbygning af havnearealer. 1

5 I Fase II forlænges det ydre dækværk yderligere ca. 700 m og de eksisterende dækværker forkortes/fjernes (Figur 2-1). Havnearealet øges til m 3 bla. ved at genbruge m 3 materiale, som stammer fra uddybningen af havnebassinerne. 3 UDDYBNINGSARBEJDE Der skal i forbindelse med udvidelsen uddybes i både fase 1 i det nye havne bassin samt i fase 2 både i det nye og eksisterende havnebassin. Derfor er der i forbindelse med uddybning udarbejdet en graveplan som benyttes som udgangspunkt for modelleringen af sediment spredningen. Dette gælder mængder, sedimentkarakteristika og sedimentspild. 3.1 Sedimentkarakteristika Kornkurver Uddybningen forventes at blive udført i to type aflejringer som beskrevet i (NIRAS, 2016 A). Den øverste aflejring er moræneler og den underliggende er juraler. Der er forsøgt udtaget Vibro cores, men det lykkedes ikke pga. den hårde juraler, (NIRAS, 2016 A). Formationen med juraler er dog tidligere undersøgt blandt andet i (Tyge, 1988). Her er der foretaget prøvegravninger med håndkraft og de afgravede prøver er analyseret for kornstørrelsesfordeling. I alt sammenlignes 19 forskellige kornkurver. Dette er ikke kornstørrelsesfordelingen for de oprindelige aflejret fraktioner, men fordelingen for prøven og de fraktioner som er opstået under udtagelse af prøven, idet aflejringen er cementeret. Denne afgravning, om end den ikke er fortaget maskinelt, viser hvorledes at det kan forventes at juraleret vil opføre sig under afgravning. Yderligere viser kornkurverne ikke tegn på at materialet falder fra hinanden, således at der kommer et højt indhold af fint materiale. Derfor vurderes kornkurverne (se udvalgte kurver på Figur 3-1 og alle kurver i afsnit 0) repræsentative for processen, hvor der graves i juraleret og for kornkurven som kan forventes for det afgravede materiale. I modellen inkluderes der tre sedimentfraktioner; ler, sil og finsand. De tre fraktioner antages at have en median kornstørrelse på og mm, henholdsvis. Indholdet af de tre sedimentfraktioner i juraleret bestemmes ud fra kornkurverne i (Tyge, 1988). Indholdet i moræneleret bestemmes ud fra en standart kornkurve for moræneler (Harremoës & Ovesen, 1968). Fordelingen af de tre fraktioner ses i Tabel

6 Tabel Sedimentfraktioner indeholdt i de to type aflejringer. De resterende dele af aflejringerne er grovere sedimentfraktioner som ikke medtages i modellen. Sedimentfraktioner Aflejring Ler Silt Finsand Moræneler 20 % 20 % 15 % Juraler 5 % 5 % 30 % Den øverste meter af havbunden antages at være moræneler og resten antages at være juraler. 3

7 Figur 3-1: Eksempel på kornkurver fra (Tyge, 1988). Bemærk at der benyttes phi skalaen som er indsat med omregning til mm i øverste højre hjørne. 4

8 3.1.2 Faldhastighed Faldhastigheden for sedimentfraktionerne beregnes ifølge Stokes lov som hvor er tørstoffets relative densitet i forhold til vandets, er tyngdeaccelerationen, er mediankornstørrelsen og er vandets kinematiske viskositet ved. Denne temperatur vurderes som en gennemsnits temperatur i graveperioden. Den kritiske forskydningsspænding der skal til for at skabe en erosion beregnes på baggrund af kornstørrelsen som hvor er vandets densitet, er den kritiske forskydningshastighed og er den kritiske Shield s parameter for Reynoldstal større end Kornstørrelse, faldhastighed og den kritiske forskydningsspænding ses i Tabel 3-2. Tabel Faldhastigheder,, for sedimentfraktionerne beregnet ved Stokes lov. Sedimentfraktion [mm] [mm/s] [N/m²] Ler 0,002 0,0028 0,0019 Silt 0,015 0,1548 0,0146 Finsand 0,100 6,8003 0,0971 I modellen tages der højde for flokkolering af ler og silt fraktionerne som beskrevet i afsnit

9 3.2 Gravemængder I begge faser uddybes der til -11 mdvr90. I Fase I inddeles uddybningsarbejdet i 10 zoner (zone 1-10) og i Fase II anvendes kun en enkelt zone (zone 11). Uddybningsmængden i hver zone er beregnet på baggrund af den opmålte bathymetri i angivet i Tabel 3-3. Tabel Beregnet gravemængde af de to typer aflejringer for alle 11 zoner angivet i m³. FASE 1 Moræneler [m³] Juraler [m³] Total [m³] Zone Zone Zone Zone Zone Zone Zone Zone Zone Zone Total FASE 2 Zone Sediment spild I forbindelse med uddybningen vil der spildes sediment i vandsøjlen. Erfaringsmæssigt vides der at der ved uddybning i løse aflejringer spildes ca. 3 % af gravemængden i vandsøjlen i form af fraktionerne ler og silt. For moræneler antages dette at være gældende og der antages at spildet af disse to fraktioner er lige store således at der spildes 1,5 % af begge fraktioner. I den hårde juraler vurderes spildet at være halvt så stort. Erfaringer viser også at der under udgravning spildes 5 % af alle andre fraktioner. Ved fraktionsandele af finsand på 15 % og 30 % for moræneler og juraler, henholdsvis (Tabel 3-1), haves for finsand spildprocenter på 0,75 % for moræneler og 1,5 % for juraler som angivet i Tabel 3-4. En oversigt over spildrater ses i Tabel 3-4. Tabel 3-4 Andelen af den totale gravemængder der spildes. Sedimentfraktioner Aflejring Ler Silt Finsand Moræneler 1,5 % 1,5 % 0,75 % 6

10 Juraler 0,75 % 0,75 % 1,5 % Idet fordelingen mellem moræneler og juraler er forskellig for alle zoner vil det resulterende spild af de tre sedimentfraktioner ligeledes være forskellig. Det totale spild af hver sedimentfraktion for hver af de to aflejringer ses i Tabel 3-5. Tabel Total spildmængde af hver sedimentfraktion for hver af de to aflejringer. Beregnet ud fra værdier i Tabel 3 3 og Tabel 3 4. FASE FASE 1 2 Aflejring Ler [m³] Silt [m³] Finsand [m³] Zone 1 Moræne Jura Zone 2 Moræne Jura Zone 3 Moræne Jura Zone 4 Moræne Jura Zone 5 Moræne Jura Zone 6 Moræne Jura Zone 7 Moræne Jura Zone 8 Moræne Jura Zone 9 Moræne Jura Zone 10 Moræne Jura Total sedimentspild Zone 11 Moræne Jura Total sedimentspild I modellen anvendes kun én type aflejring så for at imødekomme en varierende spildfordeling beregnes en resulterende spildrate og en resulterende fordeling af sedimentfraktioner som er vist i Tabel 3-6. Det skal bemærkes at ved at anvende de spildrater og sedimentfraktionsandele der er angivet i Tabel 3-6 fås de spildmængder der er oplyst i Tabel

11 Tabel Resulterende spildrate og fraktionsandel beregnet på baggrund af det faktiske spild. FASE 1 Spildrate Ler Silt Finsand Zone 1 3,14 % 28,38 % 28,38 % 43,24 % Zone 2 3,13 % 28,17 % 28,17 % 43,66 % Zone 3 3,15 % 28,62 % 28,62 % 42,76 % Zone 4 3,25 % 30,77 % 30,77 % 38,46 % Zone 5 3,35 % 32,74 % 32,74 % 34,52 % Zone 6 3,22 % 30,21 % 30,21 % 39,58 % Zone 7 3,25 % 30,77 % 30,77 % 38,46 % Zone 8 3,28 % 31,43 % 31,43 % 37,14 % Zone 9 3,39 % 33,65 % 33,65 % 32,70 % Zone 10 3,50 % 35,71 % 35,71 % 28,58 % FASE 2 Zone 11 3,21 % 29,98 % 29,98 % 40,04 % 4 GRAVEPLAN Som nævnt er uddybningen inddelt i zoner hvor Fase I er inddelt i 10 zone og Fase II er inddelt i én enkelt zone. Zoneinddelingen ses i Figur 4-1 og Figur 4-2 for uddybning i Fase I og Fase II, henholdsvis. Spildkilden i de enkelte zoner er i modellen sat i centrum af zonerne. Koordinater for positionen af spildkilder ses Tabel 4-1. Det skal bemærkes at eksisterende dækværker er fjernet i modellen for Fase II. Uddybningen antages at blive foretaget efter at nye dækværker og kajvægge er konstrueret. For Fase II antages uddybningen tillige udført efter at dele af eksisterende dækværker er fjernet. 8

12 Figur Zoneinddeling for uddybning i Fase I. 9

13 Figur Zoneinddeling for uddybning i Fase II. Det antages at udgravningen foretages af én gravemaskine der graver 24 timer i døgnet med en kapacitet på m³ per døgn. Ved en densitet på kg per m³ for det aflejret sediment, svarer dette til en graveintensitet på 104,2 kg per sekund. Fra uddybningsmængderne angivet i Tabel 3-3 fås gravetider som angivet i Tabel 4-1. Tabel Gravetid i hver gravezone samt koordinatet i UTM33 for spildkilden. FASE 1 Gravetid [dage] x-koordinat [m] y-koordinat {m] Zone 1 24, Zone 2 34, Zone 3 30, Zone 4 15, Zone 5 10,

14 Zone 6 17, Zone 7 13, Zone 8 8, Zone 9 4, Zone 10 3, Total 160,8 - - FASE 2 Zone , For Fase I starter udgravning den 21/ kl. 00:00. Udgravningen starter i zone 1 hvorefter udgraves zone 2, zone 3 osv. indtil zone 10 er udgravet den 30/ kl 19:21.For Fase II starter udgravningen ligeledes den 21/ kl. 00:00 og forsætter i zone 11 indtil den 26/ kl. 00:00. 5 MODELLERING AF SEDIMENTSPREDNING Til at vurderer spredningen og sedimenteringen af sedimentet der spildes ved uddybningen anvendes en koblet Mike21 FM model med HD (HydroDynamic) og MT (MudTransport) modulerne. Mike 21 FM er en 2-dimensional numerisk løser bestående af et fleksible beregningsnet (Flexible Mesh, FM). Idet Mike 21 er en 2-dimensional modal er alle strømnings- og sedimentresultater dybdemidlet værdier. HD modulet beregner de dybdemidlet strømninger og vandstande og MT modulet beregner den dybdemidlet koncentration, aflejringen og erosion af kohæsive og ikke kohæsive sedimenter på baggrund af strømninger og bølger. 5.1 Opsætning af numerisk model Den overordnet modelopsætning er identisk med modellerne beskrevet i (NIRAS, 2016 C). Den primære forskel er at SW (Spectral Wave) modulet ikke er anvendt i sedimentspredningsberegningerne men i stedet er de beregnede bølgeforhold anvendt som modelinput. Modellen for Fase I er derfor først kørt med HD og SW modulerne med en modelopsætning som for modellerne i (NIRAS, 2016 C), dog med et beregningsnet omkring havne som vist i Figur

15 Figur Beregningsnet anvendt for modellering af Fase I Hydrodynamisk modul Opsætningen af det hydrodynamiske modul er som beskrevet i (NIRAS, 2016 C), foruden at effekten af Wave Radiation ikke beregnes på baggrund af det koblet SW modul, men inkluderes direkte som input til modellen Muddertransport modul Parameter Selection Der anvendes 1 sedimentlag og 3 sedimentfraktioner. Solution technique Der anvendes Higher order løsningsteknikker i tidintegrationen og den spatiale integration. Water Column Parameters 12

16 o o o Sand Fractions Finsand fraktionen medtages som en sandfraktion hvor flokkoleringseffekter ikke inkluderes. Settling Effekten af flokkolering er medtaget for ler og silt fraktionerne ved suspenderet sedimentkoncentrationer større end 0,01 kg/m³. Effekten af hindret faldhastigheder (faldende faldhastigheder ved høje sedimentkoncentrationer) medtages ikke. Densiteten af sedimentet er sat til kg/m³. De i Tabel 3-2 givet faldhastigheder er anvendt. Deposition Som koncentrationsprofil anvendes Teeter profiler. Den kritiske forskydningsspænding er som angivet i Tabel 3-2. Derved vil sedimentet deponerer på havbunden hvis forskydningsspændingen kommer under denne værdi. Bed parameters o o o Erosion Der anvendes Hard mud metoden med en potens på 1 til beskrivelse af sediment erosionen. Erosionskoefficienten er sat til 5x10 5 og den kritiske forskydningsspænding til 0,1 N/m². Density of Bed Layer Densiteten af det sedimenteret materiale antages at være kg/m³. Bed roughness Medtages ikke i modellen. Morphology Effekter af morfologiske ændringer grundet erosion, sedimentering og udgravning medtages ikke i modellen. Effekten af udgravningen i havnebassinet antages dermed ikke at have nævneværdi betydning for de hydrodynamiske forhold. Forcings Påvirkninger fra bølger medtages ved at inkludere bølgefeltet beregnet i HD SW modellen som beskrev i 5.1 Opsætning af numerisk model. Effekter af liquefaction medtages ikke. Dredging Der anvendes én gravemaskine for hver zone. Hver gravemaskine har 13

17 en graveintensitet på 104,2 kg/s og en spildrate og fraktionsfordeling som angivet i Tabel 3-6. Dispersion Den horisontale dispersion er for begge fraktioner beregnet med Scaled eddy viscosity formulation med en konstant på 1 i hele beregningsområdet. Sources Der er ikke anvendt kilder i MT modulet. Initial Conditions o o o Fraction Concentration Begyndelseskoncentrationen er 0 i hele beregningsområdet for alle fraktioner. Layer Thickness Idet kun spredningen af det spildte sediment i forbindelse med gravearbejdet er interessent er den initiale tykkelse af sedimentlaget på bunden sat til 0. Derved medtages baggrundsspredningen (spredningen af det sediment der i forvejen ligge på havbunden) ikke i modellen. Fraction Distribution Idet erosion af den eksisterende havbund ikke medtages i modellen er fraktionsfordelingen på havbunden ej heller relevant. Boundary Conditions På alle modelrande er sedimentkoncentrationen sat til 0 kg/m³ for begge sedimentfraktioner. 6 PRÆSENTATION AF MODELRESULTATER Fra spredningsmodellen er det primært den suspenderet sedimentmængde og sedimentationen der er relevant. For de to faser præsenteres en række 2D plots af tidsmidlet og maksimale værdier samt en række tidsserie af suspenderet sedimentmængder i en række punkter som ses i Figur 6-1. Udover de direkte resultater beregnet i modellen udregnes lysdæmpningen på havbunden grundet den øget skyggevirkning fra det suspenderet sediment også. 14

18 Figur Punkter hvor modelresultater fra spredningsberegninger udtages. 6.1 Beregning af lyssvækkelse Den relative lysstyrke på havbunden (i forhold til lysstyrken på havoverfladen) beregnes efter (Devlin, et al., 2008) som hvor er vanddybden, er dæmpningskoefficienten, er lysstyrken ved vandoverfladen, er lysstyrken ved dybden. I det følgende er det lystyrken i forhold til lysstyrken ved overfladen hvorfor sættes til 1. Dæmpningskoefficienten,, består af bidrag fra det rene vand samt de urenheder og suspenderet sediment der er i vandet. (Devlin, et al., 2008) viste, på baggrund af over 350 prøver taget omkring Storbritannien, at der er en lineær sammenhæng mellem og mængden af det suspenderet sediment som hvor er koncentrationen af det suspenderet sediment. 15

19 Idet der ikke haves målinger af den naturlige sedimentkoncentration i Østersøen omkring Bornholm, anvendes sammenhængen mellem og formuleret ovenfor. Ved beregning af lysdæmpningen på havbunden medtages den aktuelle vandstand og sedimentkoncentration i modellen til det aktuelle tidspunkt. Grundet den naturlige lysdæmpning i vandet vil der være en lyssvækkelse selv ved sedimentkoncentrationer på 0 ( ). Kritisk lysreduktion defineres ved at lyset på havbunden reduceres med 20 % grundet den ekstra skyggevirkning fra det suspenderet materiale. Det skal dertil bemærkes at på store dybder hvor lysdæmpningen gennem den rene vandsøjle er stor skal der en forholdsvis lille mængde suspenderet sediment til at forsage kritisk lysreduktion. Omvendt skal der er en forholdsvis stor mængde suspenderet sediment til at forsage kritisk lysreduktion på lave dybder, hvor lysdæmpningen ikke er så stor. Der er ved beregning af varigheden for kritisk lysreduktion ikke skelnet mellem nat og dag. 16

20 6.2 2D resultater for Fase I Suspenderet sedimentkoncentration I det følgende præsenteres 2D plots over sedimentkoncentrationer for Fase I. Figur Sedimentkoncentrationen i hvert beregningsnet er tidsmidlet over graveperioden. 17

21 Figur Den maksimale sedimentkoncentration gennem modelperioden i hvert enkelt beregningspunkt. 18

22 Figur Den totale varighed med suspenderet sedimentkoncentration større end 2 mg/l. 19

23 Figur Den totale varighed med suspenderet sedimentkoncentration større end 8 mg/l. 20

24 Figur Den totale varighed med suspenderet sedimentkoncentration større end 10 mg/l. 21

25 Figur Varigheden af den længste sammenhængende periode hvor den suspenderet sedimentkoncentration over 2 mg/l. 22

26 Figur Varigheden af den længste sammenhængende periode hvor den suspenderet sedimentkoncentration over 10 mg/l. 23

27 Figur Varigheden af den længste sammenhængende periode hvor den suspenderet sedimentkoncentration over 20 mg/l. 24

28 6.2.2 Sedimentation Figur Tykkelsen på sedimentationslaget ved slut af model den 1. jan Nærbillede af det eksisterende havnebassin og Nørrekås lystbådehavn ses i Figur

29 Figur Tykkelsen på sedimentationslaget ved slut af model den 1. jan Til slut i modellen er er der sedimenteret i alt kg sediment i og umiddelbart foran Nørrekås Lystbådehavn. Tilsvarende er der i det eksisterende havnebassin sedimenteret kg sediment til slut i modellen. 26

30 Figur Den maksimale tykkelse på sedimentationslaget gennem modelperioden i hvert enkelt beregningspunkt. 27

31 6.2.3 Lysreduktion Figur Antal af perioder hvor der forefindes kritisk lysreduktion i mindst 10 dage i træk for hvert enkelt beregningspunkt. 28

32 Figur Antal af perioder hvor der forefindes kritisk lysreduktion i mindst 20 dage i træk for hvert enkelt beregningspunkt. 29

33 Figur Antal af perioder hvor der forefindes kritisk lysreduktion i mindst 30 dage i træk for hvert enkelt beregningspunkt. 30

34 Figur Varigheden af den længste periode hvor der forefindes ubrudt kritisk lysreduktion. 31

35 6.3 Tidsserie for Fase I Tidsserie af suspenderet sedimentkoncentrationer 32

36 33

37 34

38 35

39 36

40 37

41 6.4 Resultater for Fase II 6.5 2D resultater for Fase II Suspenderet sedimentkoncentration I det følgende præsenteres 2D plots over sedimentkoncentrationer for Fase II. Figur Sedimentkoncentrationen i hvert beregningsnet er tidsmidlet over graveperioden. 38

42 Figur Den maksimale sedimentkoncentration gennem modelperioden i hvert enkelt beregningspunkt. 39

43 Figur Den totale varighed med suspenderet sedimentkoncentration større end 2 mg/l. 40

44 Figur Den totale varighed med suspenderet sedimentkoncentration større end 8 mg/l. 41

45 Figur Den totale varighed med suspenderet sedimentkoncentration større end 10 mg/l. 42

46 Figur Varigheden af den længste periode hvor den suspenderet sedimentkoncentration over 2 mg/l. 43

47 Figur Varigheden af den længste periode hvor den suspenderet sedimentkoncentration over 10 mg/l. 44

48 Figur Varigheden af den længste periode hvor den suspenderet sedimentkoncentration over 20 mg/l. 45

49 6.5.2 Sedimentation Figur Tykkelsen på sedimentationslaget ved slut af model den 1. jan Nærbillede af det eksisterende havnebassin og Nørrekås lystbådehavn ses i Figur

50 Figur Tykkelsen på sedimentationslaget ved slut af model den 1. jan Til slut i modellen er er der sedimenteret i alt kg sediment i og umiddelbart foran Nørrekås Lystbådehavn. 47

51 Figur Den maksimale tykkelse på sedimentationslaget gennem modelperioden i hvert enkelt beregningspunkt. 48

52 6.5.3 Lysreduktion Figur Antal af perioder hvor der forefindes kritisk lysreduktion i mindst 10 dage i træk for hvert enkelt beregningspunkt. 49

53 Figur Antal af perioder hvor der forefindes kritisk lysreduktion i mindst 20 dage i træk for hvert enkelt beregningspunkt. 50

54 Figur Antal af perioder hvor der forefindes kritisk lysreduktion i mindst 30 dage i træk for hvert enkelt beregningspunkt. 51

55 Figur Varigheden af den længste periode hvor der forefindes ubrudt kritisk lysreduktion. 52

56 6.6 Tidsserie for Fase II Tidsserie af suspenderet sedimentkoncentrationer 53

57 54

58 55

59 56

60 57

61 58

62 7 BIBLIOGRAFI Devlin, M. J., Barry, J., Mills, D. K., Gowen, R. J., Foden, J., Sivyer, D., et al. (2008). Relationship between suspended particulate material, light attenuation and Secchi depth in UK marine waters. Esturine, Coastal and Shelf Science, 79, Harremoës, P., & Ovesen, N. K. (1968). Lærebog i Geoteknik, 1. Polyteknisk Forlag. NIRAS. (2016 A). Bilag 1 - Besigtigelse af tilstødende kyststrækninger. NIRAS. (2016 B). Bilag 2 - MetOcean. NIRAS. (2016 C). Bilag 3 - Hydraulisk modellering af bølger og strøm omkring Rønne Havn. Tyge, P. (1988). Sedimentary Facies and Depositional Environment, Galgeløkke Member, L. Jurassic, Bornholm. Institute of general geology, University of Copenhagen. 59

63 8 APPENDIX Følgende gengives kornkurver for juraleret fra (Tyge, 1988). 60

64 61

65 62

66 63

67 64

68 65

69 66