Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte August Daugaard. 16. oktober 2012
03 Generelt om influenza 04 Vaccinen og risikogrupper 05 Bivirkninger og fakta 2
Hvem får influenza? Ingen kan vide sig sikre mod influenzaen, da det er en virusinfektion, som kan ramme alle mennesker. Influenza optræder i epidemier af 4-6 ugers varighed, oftest i perioden december-marts. Epidemierne indfinder sig 5-7 gange i løbet af en periode på 10 år. I en almindelig vintersæson rammes 5-10 procent af befolkningen af influenza, men hvert andet eller tredje år er epidemierne større og rammer op imod 20 procent af befolkningen af sygdommen, og man ser tydelige stigninger i antal hospitalsindlæggelser og dødsfald. Sygdommen udgør dog ikke en alvorlig trussel for yngre, raske personers sundhedstilstand. Influenza-symptomer? Hovedpine Feber omkring 38 til 40 grader Ømme muskler og led, samt brystsmerter Mangel på appetit Træthed og svaghedsfølelse Løbende næse og øm hals og svælg Eventuelt tør hoste og urolig søvn Man fryser og har kuldegysninger. Hvordan får man influenza? Influenzavirus spredes gennem luften ved menneskeligt samvær. Sygdommen smitter via næse, hals eller lunger og via hænder, hvis de bliver forurenede med virus ved hoste eller nys. Sygdommen kan ofte udvikle sig til en epidemi, der kan spredes fra by til by og fra land til land. Et område kan have epidemiske tilstande i typisk fire til seks uger, inden det aftager. 3
Hvad gør vaccinen? Beskyttelsen fra vaccinen indtræder cirka to uger efter, at man er blevet vaccineret. Yngre raske mennesker kan regne med at være beskyttet i 70-90 procent af de tilfælde, hvor de bliver udsat for smitte. Ældre er kun beskyttet i cirka 60 procent af tilfældene, men beskyttelsen mod alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelse og dødsfald er noget højere. Beskyttelsen varer kun i godt 6 måneder, så man skal vaccineres hvert år. Små børn kan godt tåle vaccinen og bliver også beskyttet af den. Der er delte meninger om influenzavaccinerne. Problemet med influenzaen er, at den muterer sig hele tiden - derfor vil det ikke være den samme virus der florerer i år som sidste år. Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Steffen Thirstrup mener ikke, at alle bør tage den:»det er først og fremmest risikogrupperne, som har gavn af at lade sig vaccinere. Vaccination kan sjældent betale sig for raske voksne,«siger han. Hvornår er man en del af risikogrupperne? Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til grupper, som er særligt udsatte for at få alvorlige følgesygdomme til influenza: Alle personer over 65 år Gravide Personer med kronisk sygdomme som lungesygdomme, hjerte- og kredsløbssygdomme eller diabetes. Personer med medfødte eller erhvervede defekter af immunsystemet. Personer der bor på plejehjem eller lignende institutioner Personer med andre svækkelsestilstande, hvor lægen vurderer, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Ansatte i sundhedssektoren blandt andet hospitalspersonale. Der hersker ingen tvivl blandt eksperterne - lander du indenfor blot én af de ovenstående kategorier, bør du lade dig vaccinere. 4
Hvilke bivirkninger kan vaccinen medføre? Bivirkninger efter vaccination mod influenza er relativt sjældne. Men hvis bivirkningerne er anderledes end de kendte, er det vigtigt at anmelde dem. Normale bivirkninger Lokale reaktioner på det sted hvor der er stukket Rødme, irritation ved stik Udbredte allergiske reaktioner i form af udslet, løbende øjne og nældefeber Sjældne bivirkninger Kramper Blodmangel FAKTA: Influenza-vaccinen er gratis, hvis man ligger indenfor risikogrupperne (s. 4) Gør man ikke det, koster en vaccine mellem 150-200 kr. Ca. 1200 danske virksomheder tilbyder årligt en vaccine til deres ansatte Sidste influenzasæson blev ca. 150.000 mennesker udenfor risikogrupperne vaccineret I samme periode blev ca. 570.000 danskere indenfor risikogrupperne vaccineret Meget sjældne bivirkninger Betændelse i blodkar Hjernebetændelse Lammelser (Guillain-Barrés syndrom) Kilder: SSI (Statens Serum Institut), netdoktor.dk og SST (Sundhedsstyrelsen) 5