Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også selv om de bor inde midt i en storby. I Danmark er der rundt regnet 100.000 mennesker, der holder hobbyfjerkræ. Det vil sige, at fuglene ikke holdes som erhvervsbesætninger med køb og salg for øje. Man kan på hobbyplan have alt fra én fugl til hundrede fugle og fjerkræ. Det er ikke antallet, der gør forskellen. Forskellen ligger i, om der foregår salg af æg, fjerkræ eller fjerkræprodukter fra ejendommen. Som ejer af fjerkræ på hobbyplan skal du være opmærksom på risikoen for, at dine fugle og fjerkræ kan blive smittet med den alvorlige fugleinfluenza. Derfor skal fugle og fjerkræ beskyttes effektivt mod fugleinfluenza. I denne pjece kan du læse om, hvad fugleinfluenza er for en sygdom, hvordan den smitter, og du kan få en vejledning i, hvordan du skal beskytte dine fugle og fjerkræ mod at blive smittet med fugleinfluenza. Du kan også læse om, hvilke zoner og restriktioner der indføres, når der findes fugle smittet med fugleinfluenza. Pjecen henvender sig til ejere af fugle og fjerkræ på hobbyplan. Fire enkle grundregler for hobbyfjerkræ og -fugle 3 Hvad er fugleinfluenza 4 Varsling af symptomer - kontakt fødevareregionen 6 Tre forskellige risikoniveauer for fugleinfluenza 10 Restriktioner i kontrol- og moniteringsområder 13 Restriktioner i beskyttelses- og overvågningszoner 14 Restriktioner i spærrezoner 15 Spørgsmål og svar om fugleinfluenza 16

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Fire enkle grundregler for hobbyfjerkræ og fugle Der gælder fire enkle grundregler, som alle ejere af fugle og fjerkræ skal overholde. Grundreglerne gælder hele året for fjerkræ og andre fugle i fangenskab: 1 Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel. Udbrud af fugleinfluenza hos nogle få høns i en villahave er en alvorlig sag både for hønsene og for deres ejere samt for de landmænd i området, der lever af at producere og sælge fjerkræ. Selv om kun få høns i en baghave er blevet syge, må der ikke uden videre flyttes fjerkræ og fugle fra et større område. Danmark skal også stoppe for eksport af alt fjerkræ fra området. 2 3 Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand. Det er meget vigtigt, at du altid overholder reglerne for at beskytte dine dyr. Har du den mindste mistanke om, at dine dyr er syge, skal du straks kontakte myndighederne. Læs mere under afsnittet om varsling af symptomer. 4 Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så større, vilde fugle hindres adgang til vandet. Får dine fugle eller fjerkræ fugleinfluenza, skal de alle aflives. Aflivningen af alt fjerkræ er barskt, men det er den eneste måde at få stoppet smitten på. Efter aflivningen skal fuglenes opholdsrum og udearealer gøres grundigt rent og desinficeres. Selve rengøringen og desinfektionen samt udgifterne til dette tager myndighederne sig af. Såfremt du ikke har overholdt reglerne, kan du risikere, at du ikke får erstatning for dine fugle og fjerkræ. Ved lavt risikoniveau skal fodring og vanding foregå under tag. Men fuglene eller fjerkræet kan gå udenfor.

4 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Hvad er fugleinfluenza Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom hos fugle. Den kan medføre høj dødelighed. Andre dyr og mennesker kan i sjældne tilfælde smittes med fugleinfluenza. Det har naturligvis medført en frygt for, om den aktuelle fugleinfluenza kan forandre sig til en type, der kan forårsage en verdensomspændende influenzaepidemi blandt mennesker en såkaldt influenzapandemi. Sygdommen har været kendt siden 1880 og forekommer i hele verden. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen. Ikke alle fugle reagerer ens, nogle fugle dør hurtigt, mens andre kan leve længe med smitten. Høns og kalkuner er mest modtagelige for sygdommen, mens svømmefugle, som fx ænder, kan have fugleinfluenza uden at dø af det, men kan alligevel smitte andre fugle. I Danmark har vi fundet vilde fugle med fugleinfluenzatypen H5N1. Det første udbrud af H5N1- typen i Danmark blev konstateret i en hobbyflok med fjerkræ i foråret 2006. Fugleinfluenzavirus smitter normalt ikke mennesker. I sjældne tilfælde er mennesker, der har haft tæt kontakt til smittede fugle, blevet syge. Under typerne H5 og H7 findes også i en mindre smittefarlig form den såkaldte lavpatogene form. Denne form for fugleinfluenza kan mutere eller ændre sig i høns og kalkuner og blive til den alvorlige, sygdomsfremkaldende form, der kaldes den højpatogene type. De lavpatogene typer er i Danmark fundet i opdrættede gråænder og i vilde fugle. Som navnene H5, H7 og N1 tyder på, findes der en lang række undertyper af hovedtypen A-influenza, som fugleinfluenza tilhører. Indtil videre er der fundet 16 H-undertyper og ni N-undertyper, der således kan kombineres på 144 måder. Hovedparten af de 144 typer er fundet hos fugle. Hvor alvorlig sygdommen er for fuglene, afhænger af, hvilken type virus der er tale om. Subtype eller undertype H5N1 er en alvorlig (højpatogen) type, der kan medføre en dødelighed blandt fjerkræ på op til 100%. Siden 2003 har der i mange lande i Asien og Europa været meget omfattende udbrud af fugleinfluenza af typen H5N1 blandt fjerkræ. Der findes ingen medicin til behandling af fugle eller fjerkræ med fugleinfluenza. Svømmefugle viser kun svage eller ingen symptomer på sygdommen, men kan medvirke til at sprede fugleinfluenza.

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 5 Sygdomstegn på fugleinfluenza Symptomerne kan være forskellige, men generelt vil dyrene hurtigt blive meget syge, og mange af dem vil dø. De klassiske symptomer på fugleinfluenza er: Høj dødelighed. Ophørt æglægning. Luftvejssymptomer. Øjenbetændelse med tåreflåd. Betændelse i hovedets hulrum. Diarré. Mulige væskeansamlinger samt blålig farvning af huden, især i hovedet. Hos høns kan kammen og hagelapperne farves blå. Der findes ingen medicin til behandling af fugle eller fjerkræ med fugleinfluenza. Svømmefugle viser kun svage eller ingen symptomer på sygdommen, men kan medvirke til at sprede fugleinfluenza. Sådan spredes fugleinfluenza Smittede fugle udskiller virus via luftvejene samt gennem afføring. Smitten overføres nemt med foder og drikkevand, der er forurenet med gødning. Svømmefugle kan sprede smitte, idet de kan leve længere med smitten end andre fugle og fjerkræ uden at blive syge. Der er set flere tilfælde af fugleinfluenza langs trækruter for svømmefugle. Smitten kan også overføres via snavsede æg, tøj, fodtøj, fodersække, redskaber og maskiner.

6 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Varsling af symptomer kontakt fødevareregionen Tidlig varsling af fugleinfluenza er et system, der har til hensigt at gøre os mere opmærksomme på ændringer i vores dyrs helbredstilstand. Når det gælder de alvorlige og meget smitsomme fjerkræsygdomme, er det meget vigtigt, at symptomerne opdages så tidligt som muligt for at begrænse smittespredningen. Som ejer af fjerkræ eller fugle er du forpligtet til at underrette myndighederne straks, hvis der pludselig Varsling af fugleinfluenza ring til: Fødevareregion Syd: Tlf. 73 53 16 00. Fødevareregion Nord: Tlf. 99 29 18 00. Fødevareregion Øst: Tlf. 57 68 20 00. Fødevareregion Nord Fødevareregion Øst Fødevareregion Syd

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 7 opstår sygdom og dødsfald blandt dine dyr, eller dit fjerkræ har symptomer på fugleinfluenza. Du skal også kontakte myndighederne, hvis der sker en drastisk ændring i dine fugles eller dit fjerkræs foder- og væskeindtagelse. I nogle situationer vil du af fødevareregionen blive bedt om selv at sende dyr ind til undersøgelse hos Danmarks Fødevareforskning. I andre situationer vil en dyrlæge besøge dig og undersøge dine dyr. Fødevareregionen beslutter, hvad der skal ske, ud fra dine oplysninger. Mistanke om eller udbrud af fugleinfluenza Efter at du har varslet myndighederne, og indtil dyrlægen kommer ud til dig, skal du sørge for at holde dine fugle eller dit fjerkræ lukket inde. Undgå at komme i tæt kontakt med dem. Når du skal give dem foder og vand, sørg da for at anvende tøj og fodtøj, som du kun bruger til dette formål. Vask dine hænder grundigt med varmt vand og sæbe, så smitten bliver dræbt. Opstår der mistanke om fugleinfluenza, bliver dine fugle og dit fjerkræ sat under offentligt tilsyn. Det vil sige, at den lokale fødevareregion afspærrer ejen-

8 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza dommen og lukker for udefrakommendes adgang til de syge fugle eller fjerkræ. Dyrlægerne tager prøver fra dyrene og sender dem til undersøgelse hos Danmarks Fødevareforskning. Myndighederne betaler for laboratorieundersøgelserne, uanset om det drejer sig om en såkaldt tidlig varsling, hvor du selv sender fjerkræ til undersøgelse på laboratoriet, eller der er tale om en regulær mistanke om fugleinfluenza. Dyrlæger fra fødevareregionen undersøger også, om der inden for de sidste 30 dage har været kontakt mellem de syge fugle eller fjerkræ og andre flokke. Er det tilfældet, lukkes der også for de besætninger, indtil myndighederne har forsikret sig om, hvorvidt der er tale om fugleinfluenza. Viser det sig, at fuglene eller fjerkræet er smittet med fugleinfluenza, afliver dyrlægerne alle dyr i flokken. Det er barskt, men det er den eneste måde, man kan stoppe et udbrud af fugleinfluenza på. Fødevareregionen sørger for, at de døde dyr sendes til destruktion på en destruktionsanstalt. Bagefter gøres der rent og desinficeres de steder på ejendommen, hvor fuglene eller fjerkræet har opholdt sig.

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 9 Følg reglerne Hvis dine fugle eller dit fjerkræ bliver smittet med sygdommen, på trods af at du har beskyttet dem efter reglerne, vil du modtage erstatning for de aflivede dyr. Myndighederne vil også betale for rengøring og desinfektion af de steder, hvor fuglene eller fjerkræet har gået. Fødevarestyrelsen vurderer ved hvert enkelt udbrud af fugleinfluenza, om ejeren af dyrene har fulgt reglerne om smittebeskyttelse. Viser det sig, at reglerne ikke er fulgt, kan ejeren få en bøde og risikere at miste retten til erstatning for fjerkræ og fugle. I nogle situationer kan ejeren også risikere, at skulle betale for rengøring og desinfektion af ejendommen. Hvilke fugle er opdrættet fjervildt Ved opdrættet fjervildt forstås: gråænder fasaner agerhøns rødhøns stenhøns der holdes i indhegninger. Hvilke fugle er fjerkræ høns kalkuner perlehøns ænder gæs vagtler duer fasaner agerhøns der opdrættes ellers holdes i fangenskab.

10 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Tre forskellige risikoniveauer for fugleinfluenza I Danmark har vi tre risikoniveauer for fugleinfluenza: et lavt, et middel, og et højt niveau. Som ejer af fugle og fjerkræ skal du være opmærksom på, at der er forskellige forholdsregler, alt efter hvilket risikoniveau der gælder. Lavt risikoniveau: Ingen fugletræk, ingen fugleinfluenza i udbrud Ved lavt risikoniveau er der få smitteforebyggende regler. Et lavt risikoniveau gælder, når der ikke er fugletræk, og hvor der ikke er konstateret fugleinfluenza. Grundregler for lavt risikoniveau: Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel. Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand. Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så større, vilde fugle hindres adgang til vandet. Du må gerne fodre vilde fugle i haven. Brug havehandsker, når du renser foderbrætter, eller hvis du skal fjerne døde fugle. Undgå at fodre vilde fugle tæt ved dine fugle eller fjerkræ.

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 11 Middel risikoniveau: Fugletræk i Danmark Middel risikoniveau indføres, hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at der er forhøjet risiko for fugleinfluenza. Det kan fx afhænge af tidspunktet på året og udbrud af fugleinfluenza. Fra 1. marts til 30. april og fra 15. september til 15. november er risikoniveauet i Danmark Middel på grund af fugletrækket. Du kan få en orientering via e-mail om ændring eller forlængelse af risikoniveauet ved at tilmelde dig Fødevarestyrelsens nyhedsbrev om fugleinfluenza. Det sker på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk. Styrelsen orienterer også om dette via pressen. Middel risikoniveau - følg grundreglerne og derudover: Fjerkræ og andre fugle må kun være ude, hvis de holdes i en overdækket indhegning. Overdækningen kan bestå af et fast tag eller et net med en maskestørrelse på maksimum 10 x 10 cm. Fjerkræ og andre fugle må ikke deltage i udstillinger, medbringes på markeder og lignende. I specielle tilfælde kan fødevareregionen give dispensation. 10 10 Ved middel risikoniveau: Overdækningen kan bestå af et fast tag eller et net med en maskestørrelse på maks. 10 x 10 cm.

12 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Højt risikoniveau: Forekomst af fugleinfluenza Højt risikoniveau bliver indført i de situationer, hvor der forekommer fugleinfluenza i Danmark. Net: maks. 2 x 2 cm Som hovedregel vil der være højt risikoniveau i kontrol- og moniteringsområder (områder, hvor der er fundet vilde fugle med smitte) og i beskyttelses- og overvågningszoner (områder, hvor der er fundet smittede tamme fugle eller fjerkræ). Konstateres der fugleinfluenza i Danmark, opretter Fødevarestyrelsen straks zoner eller områder for at hindre, at smitten spredes. Her gælder der særlige regler, afhængigt af om smitten er fundet hos vilde fugle eller hos fjerkræ og fugle i fangenskab, og om det er den smittefarlige type fugleinfluenza eller en af de mindre smittefarlige typer. Oprettes der zoner eller områder, hvor du bor, bliver der stillet skilte op ved indfaldsvejene. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du løbende følge med i, hvor der er oprettet beskyttelses- og overvågnings zoner og kontrol- og moniteringsområder. Du kan få sendt et nyhedsbrev om fugleinfluenza på e-mail fra Fødevarestyrelsen med nyt om zoner og områder, hvis det bliver aktuelt. Tilmeldingen sker på Fødevarestyrelsens hjemmeside under punktet Alt om fugleinfluenza. Højt risikoniveau: Overdækning af indhegning med fast tag. På siderne kan du bruge et fintmasket net på maks. 2 x 2 cm. En presenning kan bruges som fast tag. Højt risikoniveau: Vilde fugle med H5N1-fugleinfluenza Er der tale om fund af fugleinfluenza af den smittefarlige type H5N1 hos vilde fugle, opretter Fødevarestyrelsen et kontrolområde med en radius på mindst 3 km fra det sted, hvor de syge fugle er fundet. Uden om kontrolområdet oprettes desuden et moniteringsområde med en radius på mindst 10 km kontrolområdet iberegnet.

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 13 Restriktioner i kontrol- og moniteringsområder ZONE Fund af vilde fugle med H5N1-fugleinfluenza Fugleinfluenza Transport af fjerkræ og fjerkræprodukter forbudt A B C Ejere af hobbyfjerkræ skal registrere deres fjerkræ ved at ringe til hotline for fugleinfluenza på 70 13 00 12 eller til fødevareregionen. Registrering kan også ske via internettet på adressen www.fugleinfluenza.com - klik på banneret Registrering af hobbyfjerkræ. Sørg for at have skiftetøj og -fodtøj, som du kun anvender, når du går ind til dine fugle eller fjerkræ. Tøj og fodtøj skal vaskes ofte med vand og sæbe. Brug eventuelt et desinfektionsmiddel til dine støvler. Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal holdes indendørs eller i indelukker, så det sikres, at vilde fugle og småfugle ikke kan komme i kontakt med dem. Som tag kan enten anvendes et fast materiale eller en presenning, så længe regnvand, der eventuelt ligger i presenningen, ikke ledes ned til dyrene. Til siderne D E F G kan der fx anvendes presenning eller trådhegn med en maskestørrelse på maks. 2 x 2 cm. Der er forbud mod at fjerne fjerkræ og andre fugle i fangenskab fra det sted, hvor de holdes. Fødevareregionen kan dog give særlig tilladelse til at flytte fjerkræ og andre fugle ud af området. Der er forbud mod at samle fjerkræ og andre fugle i fangenskab på dyrskuer, markeder, udstillinger eller andre former for arrangementer med fugle. Transport eller spredning af uforarbejdet, brugt strøelse eller fjerkrægødning er forbudt fra bedrifter i området. Jagt på vilde fugle og regulering af vildtfugle bestande er forbudt.

14 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Restriktioner i beskyttelses- og overvågningszoner Fund af H5N1-fugleinfluenza hos fugle og fjerkræ i fangenskab A B Ejere af hobbyfjerkræ skal registrere deres fjerkræ ved at ringe til hotline for fugleinfluenza på 70 13 00 12 eller til fødevareregionen. Registrering kan også ske via internettet på adressen www.fugleinfluenza.com - klik på banneret Registrering af hobbyfjerkræ. Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal holdes indendørs eller i indelukker, så det sikres, at vilde fugle og småfugle ikke kan komme i kontakt med fjerkræet og fuglene. Som tag kan enten anvendes et fast materiale eller presenning, så længe regnvand, der eventuelt ligger i presenningen, ikke ledes ned til fjerkræet. Til siderne kan der fx anvendes presenning eller trådhegn med en maskestørrelse på maks. 2 x 2 cm. C D E Flytning af fjerkræ og andre fugle i fangenskab, fjerkræ, daggamle kyllinger og æg inden for eller til beskyttelseszonen må kun ske med Fødevareregionens tilladelse. Der er forbud mod at afholde dyrskuer, markeder, auktioner eller enhver anden samling af fjerkræ eller andre fugle i zonerne. Det er forbudt at indføre fjerkræ i zonen. Fjerkrægødning og brugt strøelse må kun transporteres ud af zonerne med fødevareregionens tilladelse. Sørg for at have skiftetøj og -fodtøj, som du kun anvender, når du går ind til dine fugle eller fjerkræ. Tøj og fodtøj skal vaskes ofte med vand og sæbe. Brug eventuelt et desinfektionsmiddel til dine støvler. Højt risikoniveau: Udbrud af H5N1-fugleinfluenza hos fjerkræ og fugle i fangenskab Udbryder der fugleinfluenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, opretter Fødevarestyrelsen en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km fra det sted, hvor smitten er fundet, og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km, beskyttelseszonen iberegnet. Bufferområder mellem smittede egne og smittefrie egne af landet Ud over beskyttelses- og overvågningszonerne oprettes der desuden særlige A- og B-områder, der mindst dækker zonerne og typisk vil have en større udstrækning end zonerne. Fx kan en hel landsdel være et B- område. A- og B-områder skal sikre, at der ikke kommer inficeret levende fjerkræ, fjerkræprodukter og æg ud fra områderne. Desuden fungerer de som

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 15 Restriktioner i spærrezoner Fund af mindre smittefarlig H5- eller H7-fugleinfluenza hos fugle eller fjerkræ i fangenskab A Det er forbudt at flytte fjerkræ og fugle, æg og fjerkræprodukter ind og ud af zonen uden Fødevareregionens tilladelse. C Det er forbudt at transportere brugt strøelse og fjerkrægødning ud af zonen uden fødevareregionens tilladelse. B Dyrskuer, markeder, auktioner eller enhver anden samling af fjerkræ eller andre fugle må ikke finde sted i spærrezonen. D E Det er forbudt at udsætte fjervildt i spærrezonen. Jagt på og regulering af vilde fugle er forbudt. bufferområder mellem de inficerede områder og resten af landet. Restriktionerne i A- og B-områder gælder overvejende for erhvervsavlere af fugle og fjerkræ. Dog vil der være restriktioner for flytning af alle fugle og fjerkræ samt forbud mod samling til dyrskuer, markeder, auktioner og lignende. Under punktet Alt om fugleinfluenza på Fødevarestyrelsens hjemmeside vil du kunne se, hvor i landet der bliver oprettet A- og B-områder. Højt risikoniveau: Udbrud af mindre smittefarlige typer fugleinfluenza i hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab Hvis der findes fugleinfluenza i fjerkræ eller hos andre fugle i fangenskab af de mindre smittefarlige H5- og H7-typer, de såkaldte lavpatogene typer, oprettes der en spærrezone med en radius på mindst 1 km omkring den besætning, hvor sygdommen er fundet. Selv om der er tale om en mindre smittefarlig type fugleinfluenza, indføres der restriktioner. Det skyldes, at en mindre smittefarlig type fugleinfluenza kan ændre sig og mutere til en mere smittefarlig type. Derfor vil fjerkræ smittet med lavpatogene H5- og H7- typer blive aflivet, og huse og udearealer gøres rent og desinficeres. Udgifterne til dette dækker myndighederne.

Spørgsmål og svar om fugleinfluenza 16 Hvilke fugle er fjerkræ Ved fjerkræ forstås i denne sammenhæng høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdrættes eller holdes i fangenskab. Hvorfor skal høns og ænder holdes adskilt, hvis ænder er beskyttet på samme måde som høns Høns og ænder skal holdes adskilt, fordi ænder - og andre svømmefugle - kan være bærere af fugleinfluenza uden at have symptomer på sygdommen. Sættes svømmefugle sammen med hønsefugle, kan virus i hønsefuglene i værste tilfælde omdannes til det smittefarlige fugleinfluenzavirus. Hønsefugle er i modsætning til svømmefugle meget følsomme og vil hurtigt blive syge og dø, hvis de udsættes for smitte med H5N1-fugleinfluenza. Må jeg fodre vilde fugle i haven Ja, det må du gerne. Brug havehandsker, når du renser foderbrætter, eller hvis du skal fjerne døde fugle. Undgå at fodre vilde fugle tæt ved dine fugle eller fjerkræ. Kan jeg vaccinere mine hobbyhøns mod fugleinfluenza Nej, det må man ikke. Der er indtil videre et generelt forbud i EU mod at vaccinere mod fugleinfluenza. Vaccination kan ikke forhindre infektion af de vaccinerede dyr, men vil undertrykke symptomerne og reducere den mængde virus, de inficerede dyr udskiller. På den måde kan de vaccinerede dyr fungere som raske smittebærere og udgøre en risiko for at overføre smitte til andet fjerkræ. Skal det fra nu af være sandkassesand fra byggemarkedet eller varmebehandlet fuglesand fra dyrehandleren, vores dyr skal skrabe i Når det gælder smitteforebyggelse, er det aldrig godt at hente sand eller grus til hobbyfjerkræ i områder, der besøges af ænder, gæs og trækkende vilde fugle. Der er dog intet krav om, at sand eller grus skal stamme fra særlige forhandlere, eller at det skal være varmebehandlet. Må mine høns få opsamlet græs efter græsslåning, en skovlfuld jord til at rode i eller en spand ukrudt Hvis der ikke har gået gæs, ænder eller trækkende fugle på det område, hvor græsset, jorden eller ukrudtet er indsamlet, kan du godt give det til dine høns. Hvad gælder for opdrættede fasaner og fugle til jagt Når fasaner og ænder til jagt er sat ud, betragtes de som vilde fugle, og dem kan der ikke laves regler for. Så længe opdrætterne har dyrene under hegn, gælder der de samme grundlæggende regler for fasaner og ænder, som der gør for andre besætninger med fjerkræ og andre fugle. Hvilke fugle er opdrættet fjervildt Ved opdrættet fjervildt forstås gråænder, fasaner, agerhøns, rødhøns og stenhøns, der holdes i indhegninger. Kan alle fugle smittes af fugleinfluenza Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza og dør som oftest af sygdommen. Kalkuner og høns er mest følsomme og udvikler kraftige symptomer. Svømmefugle er generelt mere modstandsdygtige og kan være bærere af sygdommen uden at have symptomer. Undersøgelser viser, at duer er forholdsvis modstandsdygtige over for fugleinfluenza, selv om det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med sygdommen. Hvad er det vilde fugle gør, som er farligt for fjerkræ De vilde fugle tiltrækkes af foder, der er lagt ud til fritgående fjerkræ eller fjervildt. Vilde andrikker kan også tiltrækkes af indhegnede ænder i parringstiden. Smitte kan spredes, ved at de klatter og blander sig med tamme høns og ænder, inden de flyver videre igen. Hvor skal jeg registrere mine høns, hvis jeg kommer til at bo i en zone eller et område med fugleinfluenza Du kan registrere dine høns ved at ringe til beredskabsafdelingen i din lokale fødevareregion se telefonnumrene på side 6 i pjecen. Du kan også ringe til hotline for fugleinfluenza på 70 13 00 12. Hvis du har adgang til internettet, kan du registrere dine høns på hjemmesiden www.fugleinfluenza.com - klik på banneret Registrering af hobbyfjerkræ.

Spørgsmål og svar om fugleinfluenza Klip ud og hæng op

Fødevarestyrelsen Bestillingsnummer 2006217 ISBN: 87-91716-70-5 ISBN-13: 978-87-91716-70-6 Oplag: 125.000, november 2006 Grafisk design: ESSENSEN Foto: Lars Bahl, BioPix, Scanpix Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også selv om de bor inde midt i en storby. I Danmark er der rundt regnet 100.000 mennesker, der holder hobbyfjerkræ. Har du fjerkræ eller andre fugle, skal du være opmærksom på risikoen for, at de kan blive smittet med fugleinfluenza. I denne pjece kan du læse om, hvad fugleinfluenza er for en sygdom, hvordan den smitter, og du kan få en vejledning i, hvordan du beskytter dine fugle og fjerkræ efter reglerne. Du kan også læse om, hvilke zoner og restriktioner der indføres, når der findes fugle smittet med fugleinfluenza. Pjecen henvender sig til ejere af fugle og fjerkræ på hobbyplan. Vil du vide mere På Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk finder du mere information om fugleinfluenza under punktet Alt om fugleinfluenza. På portalen www.fugleinfluenza.com finder du en samlet indgang til myndighedernes information om fugleinfluenza. Du kan ringe til Fødevarestyrelsens hotline om fugleinfluenza på 70 13 00 12 på hverdage fra kl. 9:00-16:00. Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Tlf.: 33 95 60 00 fvst@fvst.dk www.fvst.dk