August 2013 Vindmøller ved Kølkær i Herning Kommune Projektforslag til opstillingsområde ved Kølkær
Indholdsfortegnelse 0. ANSØGER... 3 1. BAGGRUND... 4 2. VINDMØLLEOMRÅDET... 5 3. VINDMØLLEANLÆGGET... 7 4. HENSYNET TIL OMGIVELSERNE... 10 5. AREALINTERESSER... 13 6. PRODUKTION OG AFLEDTE MILJØEFFEKTER... 16 7. STØJFORHOLD... 17 8. SKYGGEFORHOLD... 21 9. LOV OM FREMME AF VEDVARENDE ENERGI (VE LOVEN)... 23 10. VISUALISERINGER... 26 11. KONKLUSION... 27 Udarbejdet af: Peter Dueholm Jensen, Projektleder, Wind Estate A/S, mob. 23 98 20 42 Lodsejer(-e): Anders Feldbak, Feldbakvej 8, 7400 Herning Martin Pedersen, Præstevænget 38, 7400 Herning Hans Pedersen, Nørlundvej 51, 7400 Herning Martin Kurt Nielsen, Nørlundvej 57, 7400 Herning Projektudvikler og bygherre: Wind Estate A/S, Læsøvej 1, 8940 Randers SV Kort: Kort & Matrikelstyrelsen
0. Ansøger Wind Estate er et privatejet energiselskab, som lever af at udvikle, bygge og drive vindmølleprojekter i Danmark. Selskabet, som oprindeligt blev stiftet i 1997, har i dag en installeret produktionskapacitet på ca. 100 MW med en årlig energiproduktion på ca. 250 GWh. I Herning kommune er Wind Estate lokalt repræsenteret med ejerskab af 4 vindmøller med en samlet kapacitet på 1,3 MW. I forbindelse med Herning kommunes igangsatte vindmølleplan har Wind Estate tre projekter som har fået byggetilladelse og et projekt som er i VVM-høringsfase. Selskabet har mange års erfaring indenfor vindmøllebranchen med stor viden om design og byggemodning af vindmølleprojekter, forhandling med vindmøllefabrikanter og underleverandører, byggeledelse på vindmølleprojekter og drift af vindmøller. Selskabet har egen serviceafdeling med online overvågning, fejlretning, udførende service samt egne lagerfaciliteter på selskabets domicil i Randers. Selskabet er ISO 9001 certificeret i henhold til den tekniske godkendelsesordning for vedligeholdelse og service af vindmøller i Danmark. Med afsæt i flere nye vindmølleprojekter på land, som alle er udviklet under de i VE Loven gældende regler med dertilhørende værditabs- og køberetsordninger, har Wind Estate de nødvendige kompetencer til at byggemodne nye vindmølleprojekter i Herning kommune. Som et energiselskab er det Wind Estates filosofi at tage lokalt ejerskab i de byggemodnede vindmølleprojekter. At Wind Estate er kommet for at blive er med til at skabe tryghed overfor vindmølleprojekternes øvrige lokale deltagere, herunder i særdeleshed andelshavere i de under køberetsordningen oprettede vindmøllelaug. Yderligere information om Wind Estate kan findes på www.windestate.com
1. Baggrund Med henblik på at tilvejebringe et foreløbigt beslutningsgrundlag for endelig udpegning af et potentielt opstillingsområde ved Kølkær, der kan indgå som kommuneplantillæg til den nuværende kommuneplan eller indarbejdes i vindmølleplanen, har Wind Estate udarbejdet denne projektbeskrivelse indeholdende en beskrivelse af nogle af de elementer, der normalt indgår i en senere VVM redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. Projektbeskrivelsen omhandler bl.a. mulige konfliktende arealinteresser, vindmøllernes opstillingsmønster, afstand til nabobeboelser, overholdelse af krav til maksimal støj og skyggekast, vindmøllernes synlighed i landskabet og samspillet med omkringliggende vindmøller. På den baggrund ansøger Wind Estate om endelig udpegning af opstillingsområde ved Kølkær som et velegnet område til opstilling af vindmøller. Området har plads til 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Projektforslaget er kommet i stand efter samarbejde med vindmølleområdets lodsejere, hvor Wind Estate har fået fuldmagt fra følgende lodsejere til at anmelde et vindmølleprojekt på deres ejendomme: Anders Feldbak, ejer af ejendommen matr. nr. 33a, Fjerderholt By, Rind Martin Pedersen og Hans Pedersen, ejer af ejendommen matr. nr. 29b, Fjerderholt By, Rind Martin Kurt Nielsen, ejer af ejendommen matr. nr. 4s, Fjerderholt By, Rind Vindmølleområdet, som har gode vindforhold, overholder alle arealmæssige bindinger og lever op til vindmøllecirkulærets krav og anbefalinger, hvilket gør området ideelt til opstilling af vindmøller.
2. Vindmølleområdet Det foreslåede vindmølleområde er beliggende godt 5 km syd for Ikast og godt 2 km øst for landsbyen Kølkær, nord for lyngsgård og vest for Københavnerheden, langs kommunegrænsen til Ikast kommune. Landskabet er karakteriseret som et landbrugsområde hvor to mindre fredskove, en lille mergelgrav samt mose i den østlige del af området sætter sit præg på området. Der er tale om et fladt landskab med enkelte lægivere, få skovarealer samt beskyttede mose. Området afgrænses mod vest i en afstand af ca. 2 km af Kølkær by og mod syd i en afstand af ca. 1 km af et sommerhusområde ved lyngsgård samt spredt bebyggelse i det åbne land mod nord fra Feldbakvej og mod øst langs Brandevej og igen mod syd langs Nørlundvej. Til vindmølleområdet vil vejadgangen naturligt følge af eksisterende veje fra Feldbakvej. I selve vindmølleområdet er der ingen eksisterende vindmøller. Syd for området stå en mindre vindmølle, mens der nordøst for området på Københavnerheden i en afstand af godt 3,6 km står seks større vindmøller. Figur 1: Hovedforslag - Opstilling af vindmøller på en lige række med en totalhøjde på 150 meter
Figur 2: Alternativ forslag - Opstilling af vindmøller på en lige række med en totalhøjde på 140 meter
3. Vindmølleanlægget De fysiske rammer for valg af vindmølletype fastlægges af de i vindmøllecirkulæret opstillede krav til mindste afstand til den nærmeste beboelse og en anbefaling om størrelsesforholdet mellem vindmøllernes rotordiameter og navhøjde, det såkaldte harmoniforhold. Mens mindste afstanden til nærmeste beboelse fastlægger, at vindmøller aldrig må opstilles tættere på nabobeboelser end fire gange vindmøllens totalhøjde, så er anbefalingen i cirkulæret, at harmoniforholdet som udgangspunkt bør ligge mellem 1:1,1 og 1:1,35 for at give den mest visuelle harmoniske vindmølle. På det givne vindmølleområde kan opstilles vindmøller med en totalhøjde på 150 meter, hvilket som udgangspunkt giver brede rammer for opstilling af vindmøller i landzone. Den endelige fastlæggelse af vindmølletype vil først finde sted på et senere tidspunkt i planprocessen, når alle forhold har været vurderet, og vindmølleområdets fysiske rammer er endelig fastlagt. Vindmøller opstillet i Danmark skal alle have en typegodkendelse under den såkaldte tekniske godkendelsesordning under RISØ, hvorfor der per dags dato kun er to potentielle vindmølleleverandører, Vestas og Siemens, til vindmøller i landzone i Danmark. Men eftersom flere andre leverandører overvejer at få deres vindmøller typegodkendte til opstilling i Danmark, og da der sker en fortsat ny- og videreudvikling af forskellige vindmølletyper hos de to tilstedeværende vindmølleleverandører, kan den for vindmølleprojektet mest optimale vindmølletype i dag sagtens være en anden på et senere tidspunkt. Hvis der tages udgangspunkt i de tilgængelige vindmølletyper til det danske marked i dag, kan følgende vindmølletyper komme på tale til projektet: Fabrikat Type Kapacitet MW Navhøjde m Rotor m Totalhøjde m Kapacitet i alt MW Vestas V117 3,3 91,5 117 150 9,9 Siemens S113 3,0 93,5 113 150 9,0 Vestas V112 3,0-3,3 94,0 112 150 9,0-9,9 Siemens S113 3,0 83,5 113 140 9,0 Vestas V112 3,0-3,3 84,0 112 140 9,0-9.9 På den baggrund kan vindmølleområdets rammer fastsættes som 3 vindmøller med minimumskapacitet på 3,0 MW og en maksimal navhøjde på 94 meter og en maksimal totalhøjde på 150 meter. Denne projektbeskrivelse tager udgangspunkt i, at der opstilles 3 vindmøller af typen Vestas V112-3,0 (94) i hovedforslaget og 3 vindmøller af typen Vestas V112-3,0 (84) i alternativ forslag. Projektopstillingerne skal naturligvis godkendes af vindmøllefabrikanten.
Vindmøllerne foreslås opstillet på en lige række med en indbyrdes afstand på ca. 370 meter i hovedforslaget og 440 meter i alternativ forslag med én vindmølle på hver af ejendommene matr. nr. 33a, 29b og 4s alle Fjerderholt By, Rind. I begge forslag orienteres rækken sådan, at den østligste vindmølle er placeret over 230 meter fra kommunegrænsen til Ikast kommune hvorefter rækken løber næsten parallelt med både Feldbakvej og Nørlundvej. Udover at dette opstillingsmønster i videst mulige udstrækning tager hensyn til den daglige landbrugsdrift, markskel, de eksisterende vejanlæg mv., så er afstanden mellem vindmøllerne og deres orienteringen også hensigtsmæssig, i forhold til den fremherskende vindretning fra sydvest med en parkvirkningsgrad på 94-95% og en dermed næsten optimal udnyttelse af områdets vindressourcer. Hver vindmølle bliver placeret på egen matrikel med et areal på 30 x 30 meter. Hertil kommer kran- og vendepladser ved hver vindmølle på op til 1.500 m 2 samt op mod 2000 meter adgangsveje med en bredde af godt 5 meter. Adgang til vindmøllerne sker fra Feldbakvej, som angivet med gult i nedenstående illustration. Figur 3: Hovedforslag - Foreslået vindmølleplaceringer med kranpladser og muligt vejforløb
Figur 4: Alternativ forslag - Foreslået vindmølleplaceringer med kranpladser og muligt vejforløb
4. Hensynet til omgivelserne Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne, således planlægningen ikke alene tager hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. I vindmøllecirkulæret er fastlagt, at vindmøller ikke må opstilles tættere på nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde. Da projektforslaget omhandler vindmøller med en totalhøjde på 150 meter og 140 meter, medfører dette en mindste afstand på 600 og 560 meter til nærmeste nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle nabobeboelser i begge forslag, idet de to nærmeste beboelse, i hovedforslaget, beliggende syd og vest for vindmøllerne og har en afstand på over 605 meter til ydersiden af det nærmeste vindmølletårn. Samme beboelser har en afstand til ydersiden af det nærmeste vindmølletårn på over 565 meter i alternativ forslag. Figur 5: Hovedforslag - Afstande til nærmeste beboelse. Den røde markering illustrerer en afstand på 600 meter til beboelsen
Figur 6: Alternativ forslag - Afstande til nærmeste beboelse. Den røde markering illustrerer en afstand på 560 meter til beboelsen Vindmøllecirkulæret indeholder endvidere et krav om, at eksisterende vindmøller, der står med mindre en 28 gange vindmøllernes totalhøjde svarende til 3.920-4.200 meter fra vindmølleområdet, skal vurderes, så det sikres, at det samlede udtryk ikke er landskabeligt betænkeligt. Indenfor denne afstand står der en eksisterende vindmølle, som er placeret syd for området. Vindmøllen er af typen TELLUS 80 kw. Øst for opstillingsområdet ved Københavnerheden i en afstand af godt 3,6 km står 6 NEC Micon 750 kw vindmøller. Det er vores vurdering, at samspillet mellem de forskellige vindmøllegrupper ikke er betænkeligt, da projektforslaget naturligt og intuitivt vil blive opfattet som en separat vindmøllegruppe fra den mindre vindmølle og særdeles fra de seks større, som ligger lige indenfor 28 x totalhøjden af de nye vindmøller med en afstand på 3,6 km til.
Figur 7: Hovedforslag - Eksisterende vindmøller markeret med blåt indenfor 28 x totalhøjden af de nye vindmøller. Figur 8: Alternativ forslag - Eksisterende vindmøller markeret med blåt indenfor 28 x totalhøjden af de nye vindmøller.
5. Arealinteresser På baggrund af data fra Danmarks Miljøportal har vi kortlagt de forskellige natur- og beskyttelsesinteresser i og omkring vindmølleområdet. Figur 9: Hovedforslag - Natur- og beskyttelsesinteresser i og omkring vindmølleområdet, jf. Danmarks Miljøportal Figur 10: Alternativ forslag - Natur- og beskyttelsesinteresser i og omkring vindmølleområdet, jf. Danmarks Miljøportal
Af ovenstående kort fremgår, at de forslåede vindmølleplaceringer ikke er i konflikt med de overordnede natur- og beskyttelsesinteresser i området med følgende uddybninger: I hovedforslaget er den vestligste vindmølle placeret så der ikke forekommer vingeoverslag over beskyttede sø eller mergelgrav. I alternativ forslag vil der dog forekommer vingeoverslag fra møllen indover søen, hvilket vil kræve en dispensation. Den midterste vindmølle er placeret tæt ved fredskoven uden skovbyggelinjer samt hede, men således at der ikke forekommer vingeoverslag indover disse. Hele vindmølleområdet ligger uden for alle øvrige bygge- og beskyttelseszoner Der er ingen fredningsmæssige konflikter, ej heller konflikter med beskyttede naturtyper eller Natura 2000 områder. Derimod er der øst i området placeret en gastransmissionsledning, som Energinet.dk kræver en afstand på vindmøllens væltehøjde til, hvilket svarer til 87 og 97 meter ved hhv. 140 og 150 meter høje vindmøller. I begge forslag er den østligste vindmølle placeret med en afstand på væltehøjden plus en margin svarende til 90 og 100 meter fra gastransmissionsledningen. Af nedenstående kort fremgår, at de forslåede vindmølleplaceringer i begge forslag ikke er i konflikt med gastransmissionsledningen (se bilag 1, svar fra Energinet.dk). Figur 11: Hovedforslag - Gastransmissionsledning i vindmølleområdet, jf. Energinet.dk. Den røde ring markerer vindmøllens væltehøjde plus margin på 100 meter.
Figur 12: Alternativ forslag - Gastransmissionsledning i vindmølleområdet, jf. Energinet.dk. Den røde ring markerer vindmøllens væltehøjde plus margin på 90 meter.
6. Produktion og afledte miljøeffekter Vindmølleområdet ved Kølkær har gode vindforhold med en beregnet middelvindhastighed, i hovedforslaget, på knap 6,6 m/s i vindmøllernes navhøjde på 94 meter, hvilket svarer til et energiindhold på ca. 2.800 kwh/m 2 /år. I det alternative forslag er der en beregnet middelvindhastighed på knap 6,4 m/s i vindmøllernes navhøjde på 84 meter, hvilket svarer til et energiindhold på ca. 2.600 kwh/m 2 /år. Derudover er orienteringen af vindmølleprojektet i begge forslag også hensigtsmæssig i forhold til den fremherskende vindretning fra sydvest med en parkvirkningsgrad på 94-95%, hvilket giver en næsten optimal udnyttelse af områdets vindressourcer. Den årlige el-produktion fra de tre vindmøller er beregnet til ca. 26 GWh i hovedforslaget og 25 GWh i alternativ forslag. Vindmøllernes produktion vil dermed kunne dække godt 6.500 og 6.250 husstandes årlige elforbrug i hhv. hoved og alternativ forslag (med et gennemsnitlig årligt elforbrug på knap 4.000 kwh). Ved erstatning af en el-produktion baseret på kul eller andre fossile brændstoffer med en elproduktion fra vindmøller fortrænges udledningen af en række luftforurenende stoffer, ligesom der sker en reduktion i affaldsproduktionen i form af aske og slagger. Især reduktionen af emissionen fra kuldioxid (CO 2 ) er stor og bidrager væsentligt til reduktion af udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. I vindmøllernes forventede levetid på 30 år forventes de tre vindmøller i hovedforlaget at kunne producere godt 780 GWh, hvilket sparer atmosfæren for en CO 2 udledning på i alt ca. 600.000 tons, svarende til at vindmøllerne bidrager med en årlig CO 2 reduktion på ca. 20.000 tons. I alternativ forslag forventes de tre vindmøller at kunne producere godt 750 GWh, hvilket sparer atmosfæren for en CO 2 udledning på i alt ca. 520.000 tons, svarende til at vindmøllerne bidrager med en årlig CO 2 reduktion på ca. 17.400 tons.
7. Støjforhold I henhold til vindmøllebekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige hhv. 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder 6 og 8 m/s på det nærmeste udendørs opholdsareal ved en nabobeboelse i det åbne land, og 37 og 39 db(a) ved 6 og 8 m/s på særligt støjfølsomme områder. Tilsvarende må den lavfrekvente støj fra vindmøller ikke overstige 20 db(a) ved 6 og 8 m/s indendørs i nabobeboelserne. Figur 13: Hovedforslag - Støjkurver ved en vindhastighed på 8 m/s
Figur 14: Alternativ forslag - Støjkurver ved en vindhastighed på 8 m/s Det fremgår af begge ovenstående kort, at vindmølleprojektet overholder støjkravene ved alle nabobeboelser i det åbne land med fin margin. Samtidig bemærkes det, at vindmølleprojektet fremdeles overholder støjkravene ved det særlige støjfølsomme område ved Sommerhusområdet. Vindmøllen syd for området overholder ikke støjkravene til den nærmeste beliggende beboelse, hvilket dog ikke er noget problem, da vindmøllen ejes og drives af netop denne beboelse.
Det fremgår af begge nedenstående kort, at vindmølleprojektet overholder de lavfrekvente støjkrav hos alle nabobeboelser både i det åbne land og i særligt støjfølsomme områder med stor margin Figur 15: Hovedforslag - Lavfrekvente støjkurver ved 8 m/s
Figur 17: Alternativ forslag - Lavfrekvente støjkurver ved 8 m/s I henhold til vejledningen til støjbekendtgørelsen skal støjbidragene fra både kommende og eksisterende vindmøller indregnes, så der beregnes den samlede støjbelastning fra vindmøller ved alle nabobeboelser, medmindre afstanden mellem de kommende og eksisterende vindmøller er så stor, at støjbidraget fra de kommende vindmøller er 15 db(a) lavere end støjbelastningen fra de eksisterende vindmøller hos nabobeboelserne ( 15 db(a) reglen ). På grund af afstandene til de nærmeste eksisterende vindmøller i området overholdes 15 db(a) reglen hos alle nabobeboelser, hvorfor der kun er beregnet støjbelastningen fra de kommende og den mindre vindmølle hos alle nabobeboelserne. Der er beregnet støjbelastning ved vindmøllen af typen TELLUS 80 kw på baggrund af miljøstyrelsens samlet målerapport for mindre vindmøller, der er dog ingen målerapport for lavfrekventstøj fra møllen. De nye vindmøller samt vindmøllens samlede støj overskrider kun støjkravene ved den nærmeste beboelse ved den eksisterende vindmølle. Den eksisterende vindmøllen af typen TELLUS 80 kw er ejet af netop denne beboelse på Nørlundvej 62 og ifølge bekendtgørelsen om støj fra vindmøller gælder støjkravene ikke for vindmølleejers beboelse. Beregnes støjen på TELLUS 80 kw alene er støjkravene i forvejen overskredet ved beboelsen på Nørlundvej 62.
8. Skyggeforhold Der findes ingen danske regler for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler dog, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som den reelle skyggetid korrigeret for vindstille og overskyggede timer samt vindretningen i et normalt år i Danmark. Figur 18: Hovedforslag - Skyggekurver med angivelse af reelle skyggetimer i et normalt år
Figur 19: Alternativ forslag - Skyggekurver med angivelse af reelle skyggetimer i et normalt år Af begge ovenstående kort fremgår, at kun ingen nabobeboelse får teoretisk over 10 timer udendørs skyggekast om året. De fem nabobeboelser som modtager flest skyggekasttimer vil ligger mellem 5-10 timers teoretisk udendørs skyggekast om året. De resterende nabobeboelser vil modtager under 5 timers skyggekast om året.
9. Lov om fremme af vedvarende energi (VE Loven) VE Loven blev vedtaget i december 2008 med det formål at forøge andelen af vedvarende energi i Danmark. Der blev i loven etableret fire ordninger, som har til hensigt at fremme vindkraft. Figur 20: Hovedforslag - Illustration over naboer indenfor 4,5 km fra vindmøllerne med forkøbsret under køberetsordningen
Figur 20: Hovedforslag - Illustration over naboer indenfor 4,5 km fra vindmøllerne med forkøbsret under køberetsordningen Under køberetsordningen er Wind Estate pligtig til at udbyde 20% af projektet som ejerandele til kostpris til myndige personer med folkeregisteradresse i kommunen. Borgere med folkeregisteradresse højst 4,5 km fra vindmøllerne har dog forrang. Af begge ovenstående kort fremgår, at der udover ejendomme i landzonen ligger få bysamfund indenfor 4,5 km, herunder Søbylund, Hauge og Kølkær. Wind Estate har taget ordningen til sig, idet jo større lokal forankring, jo større opbakning om vindmølleprojektet. Derfor laver Wind Estate normalt nogle ekstraordinære tiltag i form af investormøder mv. for at klæde de lokale borgere så godt som muligt på for at kunne tage økonomisk del i vindmølleprojektet.
Derudover åbner VE Loven op for kompensation af værditab på ejendomme som følge af vindmølleprojektets etablering. Under værditabsordningen har i princippet alle naboejendomme ret til taksation af værditabet på deres ejendom, idet ejendomme længere væk end seks gange vindmøllernes totalhøjde, i dette tilfælde 780 meter, skal betale et gebyr på 4.000 kr. for taksationen. Endelig er der i medfør af VE Loven oprettet den grønne ordning, hvor Herning kommune kan søge om tilskud på 88.000 kr. for hver opstillet megawatt, i dette tilfælde 972.000 kr., til kulturelle initiativer og grønne projekter for fremme af accepten af vedvarende energi. Den sidste ordning, garantiordningen, er ikke relevant her.
10. Visualiseringer Med henblik på at give et indtryk af den visuelle påvirkning af omgivelserne kan der udarbejdes visualiseringer med tilhørende vurderinger fra forskellige vinkler og afstande fra vindmølleprojektet. Visualiseringerne skal vise, hvordan de foreslåede vindmøller vil se ud i det eksisterende landskab, og vurderingerne beskrive, om vindmøllerne virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Herning Kommune har fået udarbejdet en landskabelig vurdering af det ansøgte vindmølleområde ved Kølkær, som er blevet udarbejdet af PlanEnergi. Den landskabelige vurdering giver et bud på fem forslag til visualiseringspunkter. Wind Estate har foretaget visualiseringerne ud fra de fem forslag på foranledning fra Herning Kommune (se bilag 2, visualiseringer til opstillingsområde ved Kølkær). Fotostandpunkterne til visualiseringerne vil blive udvalgt efter bedste evne, så de illustrerer, hvordan vindmøllerne vil fremstå fra væsentlige udsigtspunkter, hvad enten det er punkter, hvor mange mennesker færdes dagligt, særlige naturområder eller punkter af kulturel værdi. Visualiseringer med følgende vurderinger af hvordan vindmølleprojektet vil se ud i det eksisterende landskab, om vindmøllerne virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala anbefales nærmere undersøgt i en VVM. Wind Estate vil dog gerne være behjælpelig med at udarbejde visualiseringer inden en evt. VVM undersøgelse igangsættes såfremt Herning Kommune ønsker det.
11. Konklusion Det er Wind Estates holdning, at opstilling af vindmøller har en positiv indvirkning på klimaet og miljøet generelt. Samlet set vurderes området egnet til opstilling af vindmøller. Det er ingen væsentligt modstridende interesser, hvis vindmøllerne bliver placeret hensigtsmæssigt i forhold til gastransmissionsledningen samt fredskov i området, ligesom alle miljøkrav overholdes når; Der gives dispensation til, hvis det alternative forslag gennemføres, at den vestligste vindmølle kan have vingeoverslag indover beskyttede sø/mergelgrav. Vurderingen af hvorvidt landskabet kan bære et vindmølleprojekt af den foreslåede størrelse samt de landskabelige konsekvenser ved gennemførelse af projektet skal klarlægges og sikres gennem den videre planlægning.
Bilag 1 Svar fra Energinet.dk Hej Peter Jeg har nu set på afstanden mellem gasledningen og den nærmeste mølle. Der er ca. 107m målt vinkelret på gasledningen til midten af vindmøllen. Der kan således placeres en vindmølle i det oplyste koordinatsæt på nedenstående betingelser: Møllehøjden placeres min. Væltehøjden fra gasledningen. Væltehøjden regnes fra terræn til mølletårnets øverste punkt. Jordresistiviteten i området måles og resultaterne skal godkendes af Energiner.dk. Eventuel jordingsanlæg til vindmøllen føres væk fra gasledningen. Når vindmølle anlægget er færdig projekteret, bedes det fremsendt til godkendelse ved Energinet.DK. Jeg håber dette hjælper dig videre i din sagsbehandling, du er altid velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger. Venlig hilsen Niels R. Nielsen Konsulent - Naboret Gastransmission Mobil +45 51 38 06 94 Direkte +45 76 22 47 63 xnrn@energinet.dk Energinet.dk Mosevej 3 6040 Egtved Tlf. 76 22 47 70 Fax 75 55 27 82 www.energinet.dk