Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Relaterede dokumenter
1-22 Bispeparken Bispeparken

1-22 Bispeparken Bispeparken

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

miljøberetning varmeforbrug Resultatet vandforbrug Resultatet

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Ny motivationstarif betyder fair varmeregning til alle

BILAG 16 SOLCELLER direkte årlig udnyttelse af solcellestrøm Boliger uden elopvarmning

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st København Ø

miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el

Grønt regnskab kort udgave.

Byens Grønne Regnskab 2012

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej

miljøberetning Nye muligheder - større fokus 1,7 million sparet Nye energimærker Sommerens skybrud

Grønt regnskab Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab Til den ordinære generalforsamling torsdag den 28. maj 2009 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Energistrategi Evaluering 2013

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grøn styring i Rødovre Kommune

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Grønt regnskab Foto: Mogens Bjørnlund

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Agendaplan for Galgebakken

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Grøn styring i Rødovre Kommune

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Transkript:

Kollegiet Solbakken

Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand samt affaldsmængder og CO 2 belastning over de sidste 5 år. Det grønne regnskab er et vigtigt beslutningsværktøj for afdelingsbestyrelsen og driften, når man i en boligafdeling skal vurdere om forbruget udvikler sig hensigtsmæssigt, eller om der måske er behov for indsatser for at imødegå en uheldig udvikling. FAKTA OM AFDELINGEN Fakta om afdelingen Gruppe Kollegie Ibrugtagningsår 956 Opvarmet areal.744 m 2 Antal boliger 42 stk. 45 4 35 Her ses udviklingen af afdelingens beboerantal. Årets forbrug i afdelingen Varme.529 MWh Fælles el 42.263 kwh Vand 5.65 m 3 heraf varmt vand 4.298 m 3 CO 2 (varme og el) 25 ton 3 25 2 5 5 396 396 396 42 369 Dagrenovation.248. liter 22 23 24 25 26 Afdelingens nøgletal Nøgletal kollegier Varme 54 27 kwh/m 2 Fælles el 36,5 28,3 kwh/m 2 Vand 6 l/pers./døgn heraf varmt vand 32 38 l/pers./døgn CO 2,7,6 ton/pers./år Dagrenovation 3.382 3.894 liter/pers./år ENERGIMÆRKET Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand og indeholder en oversigt over forslag til energiforbedringer i afdelingen, udarbejdet af et rådgivende ingeniørfirma. Energimærket er et godt sted at starte, hvis man gerne vil have inspiration til tiltag, der kan nedsætte energiforbruget. Hvis en afdeling dækker over flere matrikler, kan der være mere end et energimærke. Det seneste energimærke ligger på afdelingens hjemmeside.

Afkøling o C kwh/m 2 /år VARMEFORBRUG Graddagekorrigeret varmeforbrug i kwh/m 2 2 75 5 25 75 Al varme Opvarmning af varmt vand Rumvarme 5 25 64 49 5 54 46 7 72 52 2 6 48 3 54 46 8 22 23 24 25 26 Varmeforbruget er justeret, så der er taget højde for, om året har været koldere eller varmere end normalt. Sådan kan man sammenligne tallerne fra år til år. I forbruget indgår opvarmning af varmt vand, sat til 3%. Meget højt forbrug, afdelingen har et dårligt energimærke. Fokus på enkeltlagsglas i opgange. AFKØLING Afkøling af fjernvarme o C 5 4 3 2 44 4 39 4 39 Årsafkøling Afkøling strafgrænse Afkøling bonusgrænse 22 23 24 25 26 Her ser du, hvor godt afdelingen afkøler sit fjernvarmevand. Jo bedre afkøling desto bedre udnytter varmeanlægget varmen i fjernvarmevandet. Det har samfundsmæssig betydning, at fjernvarmen afkøles. Derfor har HOFOR (forsyningen) fastsat en straf- og bonusgrænse for at motivere til en optimal drift. Rimelig afkøling.

kwh/m 2 /år liter pr.person pr. dag VAND Vandforbrug i liter pr. person pr. døgn 4 2 8 6 Alt vand Varmt vand Koldt vand Københavns gennemsnit 4 2 6 32 74 98 34 64 3 7 5 39 66 6 32 84 22 23 24 25 26 Søjlerne viser både det samlede vandforbrug, og forbruget af koldt og varmt vand. Opsamling af regnvand i 22, sekundavandsanlæg i 29, grønt vaskeri 29. Varmtvandsforbrug i 25 er steget med 28 %. På grund af byggeriet på Carlsberggrunden har det ikke været muligt at indvinde så meget sekundavand som forventet. ELFORBRUG Fælles elforbrug pr. m 2 pr år 4 35 3 25 Fælles elforbrug pr. m2 2 5 36 36 38 36 36 5 22 23 24 25 26 Det fælles elforbrug er forbruget på fællesarealer, f.eks. i vaskerier, på trappeopgange, til belysning på udearealer, pumperne i varmecentralen og ventilationsanlægget. Beboeres forbrug og forbrug på fællesarealer ses sammen, hvorfor forbruget er over gennemsnit. Solcellerne har i 26 produceret 2.56 kwh.

ton pr. person pr. år liter pr.person pr. år AFFALD Dagrenovation (usorteret husholdningsaffald) liter pr.pers.år 5 4 3 Restaffald pr. beboer 2 2.52 2.364 3.52 3.4 3.382 22 23 24 25 26 Søjlerne viser den beregnede mængde restaffald for afdelingen over et år. Forbruget er opgjort i liter per person. Affaldsgebyret afhænger dels af antallet af boliger, og dels af den beholdervolumen, der ugentligt tømmes. Der er altså indført et økonomisk incitament til at sortere sit affald, så mængden af usorteret husholdningsaffald reduceres. Der er ingen ændring i afdelingens samlede affaldstal fra 25 til 26. Ændringen i liter pr. person/år skyldes en ændring i antal af beboere. CO 2 UDSLIP CO 2 udslip i tons pr. person pr. år,2,,8,6,4 Totalt pr. person Ved varmeforbrug Ved elforbrug,2,,9,5,4,9,4,4,9,4,5,7,4,3,7,4,3 22 23 24 25 26 Søjlerne viser, hvor meget CO 2 hver person i afdelingen udleder om året pga. varme- og elforbrug. Din CO 2 udledning er dog større, hvis transport og elforbruget i boligen regnes med. HOFOR oplyser hvert år, hvilken mængde CO 2, deres forsyning udleder. Det afhænger af hvilke brændsler, der anvendes. HOFOR oplyser først CO 2 -tal fra det forgangne år i april måned. Derfor anvender vi tallene for året før.

m 3 vand ANDRE FORSYNINGSKILDER Strøm fra solcelleanlæg kwh solel 2.5 2..5. 5 % af alt el Søjlerne viser den mængde el, som solcelleanlægget har produceret på årsbasis. Den blå linje viser, hvor stor en andel solcellestrømmen udgjorde af fællesforbruget. 22 23 24 25 26 Strøm solcelleanlæg % andel af fælles elforbrug Indsamling af regnvand og sekundavand 45 4 35 3 Her ses afdelingens egen indsamling af vand, enten fra sekundavandsanlæg, regnvand eller andre typer vandindvinding som ikke kommer fra den offentlige vandforsyning. 25 2 5 5 22 23 24 25 26 Regnvand og sekundavand Gasforbrug m 3 bygas m 3 22 23 24 25 26 Bygas Bygas bliver brugt til tørretumblerne i fællesvaskeriet.