Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 52 stk. 3 nr. 3. Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Område Lov om Social Service 52 stk. 3 nr. 3. administreres i Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen, Handicapgruppen, Østerågade 40, 5672 Broby. Ydelsens lovgrundlag Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Målgruppe Målgruppen er børn og unge med behov for særlig støtte. Behovet for særlig støtte kan både skyldes sociale problemer eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. (Jfr. Lov om Social Service kap. 11) Formål Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Betingelser for iværksættelse af foranstaltninger Som udgangspunkt skal tre betingelser være opfyldt, før der kan iværksættes foranstaltninger efter servicelovens 52. For det første skal det materielle kriterium for iværksættelsen af frivillige foranstaltninger være opfyldt. Jfr. nedenstående For det andet skal der som udgangspunkt være gennemført en undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jfr. 50, jfr. Nedenstående. For det tredje skal der som hovedregel foreligge et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren - og i anbringelsessager fra den unge, der er fyldt 15 år, jfr. Nedenstående. 1. Det materielle kriterium for at iværksætte frivillige foranstaltninger Kommunen kan efter servicelovens 52, stk. 1, træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte. Hermed fastlægges det materielle kriterium for iværksættelse af frivillige foranstaltninger. Det er således ikke ethvert behov, der udløser støtte efter servicelovens 52, stk. 3. Det udtrykkes ved, at det skal være af væsentlig betydning og ved, at det skal være af hensyn til et særligt behov for støtte. Derudover så må der ikke efter denne lovgivning varetages hensyn, der hører til andre sektorer, som fx undervisningssektoren. Der kan eksempelvis være tale om, at det vil være gavnligt for en ung at komme på efterskole, men hvor den unge ikke har behov for særlig støtte, og derfor ikke falder inden for anvendelsesområdet for reglerne om særlig støtte. Det må dog samtidig understreges, at det har været hensigten at udforme kriteriet så rummeligt, at det ikke afskærer kommunen fra at yde hjælp, når det må ses som Side 2
formålstjenligt ud fra en vurdering af familiens situation sammenholdt med de hjælpemuligheder, som findes i loven. 2. Undersøgelse Kommunalbestyrelsen er efter servicelovens 50, stk. 1, forpligtet til at undersøge forholdene nærmere, når det på baggrund af foreliggende oplysninger må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Samtidig er det en betingelse, at der er gennemført en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold, før der kan iværksættes støtte i form af foranstaltninger efter servicelovens 52. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden for 4 måneder, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. 3. Samtykke Afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter servicelovens 52, stk. 3, træffes som hovedregel med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år, hvis der er tale om en anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 8. Efter servicelovens 56 er der dog adgang til at træffe afgørelse om konsulentbistand, personlig rådgiver og fast kontaktperson, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat. Er der fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke, også selv om forældrene ikke bor sammen. Grundlaget for bevilling Efter servicelovens 52 skal der vælges den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen. Udsatte børn og familier er forskellige, og de løsninger, der kan hjælpe dem, er også forskellige. Ved valget af foranstaltning er det derfor afgørende at tage udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unge og vælge en løsning, der bedst muligt imødekommer netop dette barns eller denne unges behov. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at kommunen er åbne over for en bred vifte af løsningsmuligheder. Grundlaget for valg af foranstaltning er en grundig undersøgelse og en handleplan (Lov om Social Service 140), der indeholder mål og delmål for indsatsen. I forhold til undersøgelsen understreges det i servicelovens 52, stk. 2, at der skal være sammenhæng mellem undersøgelsens resultat og den indsats, der vælges. Det betyder, at der skal vælges en indsats, som er egnet til at imødekomme de behov, der er afdækket i undersøgelsen efter servicelovens 50. Det er vigtigt, at der allerede fra starten vælges den eller de foranstaltninger, der kan bidrage til en mere varig løsning af problemerne frem for hjælp, der alene sigter mod løsning af akut opståede problemer. Dette udelukker dog ikke, at der kan være situationer, hvor der er behov for at sætte fokus på akutte problemer i første omgang for derefter at sætte ind med en langsigtet indsats. Kommunen har mulighed for at iværksætte flere sideløbende foranstaltninger efter servicelovens 52, hvis det skønnes formålstjenstligt for at hjælpe barnet eller den unge bedst muligt. Side 3
Problemerne skal så vidt muligt afhjælpes i hjemmet eller det nære miljø. Bestemmelsen bygger på de almindelige principper om proportionalitet og mindsteindgreb, som betyder, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og at der skal være et rimeligt forhold mellem mål og middel. Det er en selvfølge, at hjælpen ikke skal gå ud over, hvad der er brug for i den enkelte sag, men det er lige så vigtigt, at familien ikke som følge af en misforstået brug af det mindste indgrebs princip skal gennemgå en række foranstaltninger, der hver især er utilstrækkelige til løsning af problemerne. Det mindste indgrebs princip må ses i lyset af det overordnede princip om formålstjenlighed, således at der blandt de formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse problemerne, vælges den mindst indgribende. Det betyder, at opregningen af mulige foranstaltninger i servicelovens 52, stk. 3, ikke er udtryk for en form for rangfølge, hvor det påhviler kommunen at gennemprøve rækken af mulige foranstaltninger eventuelt afsluttende med en anbringelse uden for hjemmet. Rækkefølgen i oplistningen af typerne af foranstaltningerne er således ikke udtryk for nogen prioritering, hverken i forhold til det tidsmæssige sagsforløb eller i forhold til hvor omfattende problemerne er. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder at der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Der vil være tilfælde, hvor det allerede fra sagens start viser sig, at den mest formålstjenlige foranstaltning er en anbringelse. Der skal i alle tilfælde med det samme satses på den hjælpemulighed - eventuelt en kombination af flere foranstaltninger - som efter en indledende undersøgelse af barnets eller den unges forhold må anses for den rette til opfyldelse af det konstaterede behov. Handleplanen 140 i Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter 52. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og Side 4
dennes familie. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der er gennemført, jf. 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritid og venskaber og 6) andre relevante forhold. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Henvisnings bevillingsgrundlag Lov om Social Service 52 stk. 3, nr. 3. Hvilke behov kan tilgodeses af bevilling Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unges problemer. Formål med støtten eller bevillingen Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer kan efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 3 anvendes som foranstaltningstype. Familiebehandling dækker forskellige typer af familierettede indsatser, der har til formål at bevare familien samlet. Familiebehandling eller anden lignende støtte over for hele familien kan ydes i hjemmet som ambulant behandling, i form af barnets eller den unges ophold i et dagbehandlingstilbud eller kan tilbydes familien i tilknytning til, at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 8. For så vidt angår familiebehandling ved døgnophold henvises til servicelovens 52, stk. 3, nr. 4. Udgangspunktet for familiebehandling efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 3, er, at problemer og mål beskrives og aftales i samarbejde med forældrene, da deres opfattelse af situationen danner udgangspunkt for problem- og målformuleringen. Problem- og målformuleringen revideres i løbet af behandlingen i takt med forældrenes ændrede forståelse af deres egen situation. Forældrene er fortsat de primært ansvarlige for omsorgen for barnet under behandlingsforløbet. Formålet med familiebehandlingen er at give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer. Side 5
Midlerne vil være forskellige, men kan fx bestå i udførelse af praktiske dagligdags opgaver, lege og spil, suppleret med familie- og gruppesamtaler og individuel støtte. Behandlingsarbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families problemer og ressourcer. Da det er afgørende for familiearbejdet, at forældrene har praktisk og økonomisk mulighed for at forpligte sig til at deltage i det nødvendige antal hele eller halve dage, kan der ydes økonomisk støtte til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens 52, stk. 4. Behandling af barnets eller den unges problemer kan ligeledes foregå på flere forskellige måder og efter forskellige behandlingsmetoder. Behandling af barnets eller den unges problemer efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 3, kan i varierende omfang involvere familien, og der er derfor en glidende overgang mellem familiebehandling og behandling af barnets eller den unges problemer alene. Som eksempler kan nævnes behandlingsmetoderne Parent Management Training (PMT), Multi Systemisk Terapi (MST) og Ny Start samt forældreprogrammer generelt, der de seneste år har været anvendt i stigende omfang. Hvilke opgaver indgår i støtten eller bevillingen Der vil være opstillet en række mål og delmål for indsatsen, jfr. Handleplanen. Disse mål / delmål vil løbende blive fulgt op i et samarbejde mellem barnet /den unge, forældrene, foranstaltningen og Handicapgruppens socialrådgiver. Normeringsforhold og leverandør Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer administreres af Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen, Handicapgruppen. Støttens omfang Tildeles efter konkret vurdering jfr. ovenstående. Er der mulighed for valg af leverandør Det er socialrådgiverens kompetence at finde frem til den mest egnede leverandør. Dette sker dog i et tæt samarbejde med familien / barnet / den unge. Omkostning for borgeren Der vil kunne ydes støtte til udgifter, der følger af de anvisninger vedrørende barnet eller den unge, der er blevet givet til forældrene, i det omfang forsørgeren ikke selv har midler dertil, jf. servicelovens 52, stk. 4. Kvalitetsmål Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehavere og barnet /den unge under hele indsatsen Systematisk inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år Kvalitetsopfølgning/ opfølgning af kvalitetsmål Der foretages opfølgning af handleplanen første gang efter 3 måneder og efterfølgende minimum hvert år. Der foretages ledelsestilsyn i forhold til revision med henblik på kvalitetssikring 2 gange om året ved gennemgang af samtlige sager. Side 6
Socialrådgiveren forholder sig til foranstaltningstilbuddet hver måned i forbindelse med opfølgning af kontorstatus. Ophør af foranstaltning Klageadgang Foranstaltninger skal efter servicelovens 52, ophøre, når formålet er nået, eller når de ikke opfylder deres formål under hensyn til barnets eller den unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år. Bestemmelsen i servicelovens er en lovfæstelse af det grundlæggende princip, at en hjælpeforanstaltning skal ophøre, når der ikke længere er behov for den, eller når den ikke længere gør gavn. Heri ligger også et krav om, at kommunen af egen drift løbende skal vurdere, om foranstaltningen fortsat opfylder sit formål. Det kan bl.a. ske i forbindelse med, at kommunen skal vurdere, om der er behov for en revision af handleplanen. Såfremt borgeren ikke er tilfreds med afgørelsen, der er truffet, er der mulighed for at klage. I forbindelse med enhver bevilling eller et afslag på ansøgningen, vedlægges en klagevejledning, hvori klageproceduren fremgår. Side 7