Forsidehenvisning: 197 anslag Har du 5 ramt ved siden af skralde- 10 spanden? 15 20 Affald, som ligger på gaden eller i busken, koster samfundet en halv milliard kroner hvert år. Men det kan ikke bare blive liggende. 25 Læs hvorfor på side 2 11.978 anslag i alt Side 1 af 6
30 35 40 45 50 55 60 65 Henkastet affald koster årligt samfundet en halv milliard Cigaretskodder smidt mellem brostenene, pizzabakken efterladt på bænken i parken eller coladåsen kastet ud af sidevinduet på motorvejen. De fleste har i et eller andet tilfælde glemt, at affald skal i skraldespanden. Sammenlagt koster det hvert år vores samfund hundreder af millioner. Hvis affaldet bliver liggende, kan det få konsekvenser på flere områder, viser et eksperiment fra Holland. Tekst og fotos af Pernille Randrup Pedersen En mand i kommunale klæder tager et trin ned ad trappen. Den gule kasket skinner om kap med solen den sidste dag i maj. Under den sidder et par briller, og bag dem kigger et par erfarne øjne ud på de plastikkopper, dåser og andet affald, som ligger på fliserne ned til åen i centrum af Århus. Rundt om maven går et bælte, hvorfra der hænger en affaldspose og en forlænget tang til at nippe affald op med. Thyge Rasmussen er ansat i Miljø og Teknik i Århus Kommune under titlen specialarbejder. For Thyges vedkommende dækker den over et job, som går ud på at tømme skraldespandene og samle det affald op, som ligger på jorden. Og der ligger meget. Mølleparken, Klostertorv, Busgaden og så videre, alle steder i midtbyen, som er Thyges område, er der smidt affald. Mindst en halv milliard Analytiker bag Miljøstyrelsens affaldsrapport, Morten A. Jensen, forklarer, at mængden af dåser, fastfoodemballage og cigaretskod, ikke er kortlagt før. Affaldet ligger på forskellige områder af landets ansvarsområder og hvor kommunen for eksempel har ansvaret for de kommunale veje, har Vejdirektoratet det for de statslige veje. Af den grund er det stadig kun få kommuner, som opgør mængden af henkastet affald. I 2007 gjorde kun Århus og Stevns Kommune det. 70 75 80 85 90 95 100 105 110 Rapporten har dog et bud på, hvor meget, det koster samfundet. I analysen har man ganget de to kommuners mængder op med areal: Vi anslog for et par år siden, at det offentlige Danmark bruger mere end 500 millioner om året på henkastet affald, fortæller Morten A. Jensen. Jeg vil gætte på, tallet er højere i dag, siger han. 90 procent af landets kommuner melder, ifølge rapporten, at problemet er stigende. I udlandet opererer man med andre beregninger. I Sverige har man regnet ud, at det typisk er 15 gange dyrere at samle affaldet op fra jorden, end at tømme det fra en skraldespand. I Århus kan de Århus Kommune er en af de kommuner, som har fundet en måde at måle det indsamlede affald op på: to gange om året samler specialarbejderne alt affald op i nogle repræsentative områder under både Trafik og Veje og Natur og Miljø. Herefter vejes affaldet og til sidst bliver det ganget op. De seneste beregninger fra Århus Kommune viser, at man i midtbyen i 2009 fik samlet 230 tons henkastet affald ind. Affald for 25 millioner kroner. Århus er hårdere ramt, fordi der i de store byer er flere tilbud, hvor man kan få engangsemballage med sig. Jo mere man bruger byen, jo mere affald kommer der også. Jo større byen er, jo mere natteliv og flere restauranter er der. Der er flere anledninger til, at man får affald mellem hænderne. Der er også problemer på landet, men det fordeler sig bare over et større areal, siger Morten A. Jensen. - I 2006 blev Miljøministeriet opmærksom på de stigende mængder af henkastet affald, og nedsatte en arbejdsgruppe til at kortlægge problemet. - I 2007 udkom en rapport fra Miljøstyrelsen med analytiker Morten A. Jensen bag, og efterfølgende blev netværksorganisationen Hold Danmark Rent stiftet til at lave kampagner. 11.978 anslag i alt Side 2 af 6
115 120 125 130 På en almindelig weekend indsamles 5-6 ton skrald i Århus centrum. Her er vi ved Den Spanske Trappe det sted, hvor der ifølge Thyge Rasmussen og Martin Havmøller (billedet) ligger mest henkastet affald. 135 140 145 150 Afdelingschef Kim Svendsen fra Natur og Miljø i Århus Kommune fortæller, at millionerne hellere måtte gå til andre ting, både alvorlige og sjove. De penge kunne bruges meget bedre. Vi kunne for eksempel arrangere 20 friluftskoncerter i stedet. Varme og fritid Thyge er på eftermiddagsholdet. I midtbyen er de, ifølge Thyge, i alt 10-12 ansatte. De går parvist ud og samler ind, og smider løbende fyldte sække op på ladet af den grønne lastvogn, de har med. Thyge mener ikke, de er nok: Vi er to der burde være to hundrede! Midt på eftermiddagen mødes Thyge med Martin Havmøller, der indtil nu har været rundt med fejemaskinen. Sammen tager de turen på Strøget. Den kan de ligeså godt tage til sidst, da der alligevel kommer meget affald, når folk får fri fra arbejde. En anden faktor spiller også ind. Når vejret er ligeså godt, som det er i dag, så bliver der ekstra meget affald på gaderne, fortæller Martin. 160 165 170 175 Broken Window Theory Grunden til, affaldet skal væk, er dels, at folk ellers vil stoppe med at bruge midtbyen, dels at det i sidste ende kan føre til mere kriminalitet. Det siger i hvert fald Broken Window Theory. Den blev lavet af de amerikanske professorer James Wilson og George Kelling tilbage i 1982 og tager udgangspunkt i, at folk har en større tendens til at smide affald, når der i forvejen ligger noget. Kim Svendsen fra Århus Kommune er enig i, at affald afskrækker. Han mener for eksempel ikke, at nogen gider sidde med pizzabakker op til knæene. Det ser ganske forfærdeligt ud. Der er ingen glæde ved at komme et sted, der ligner en losseplads. Hollandsk eksperiment Teorien er omdiskuteret, men bevist: For et par år siden efterprøvede University of Groningen Broken Window Theory på en gade i Holland og viste, at da ingen ryddede affaldsbunkerne op, kom der mere affald og 155 11.978 anslag i alt Side 3 af 6
180 185 190 195 200 færre mennesker. Så begyndte der at blive lavet graffiti og hærværk, og til sidst blev området præget af stigende kriminalitet. Kriminolog ved Det Retsvidenskabelige Institut, Lars Holmberg, siger, at forsøget i mange tilfælde holder stik. Det hollandske eksperiment viser, at det kan være en god idé at holde en vis orden, siger han. Underordnet risiko for miljøet Miljømæssigt er næppe de store problemer. Plast, glas og pap forurener ikke specielt meget, siger Thomas Astrup, forsker i affald og energi på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Cigaretskodder er formentlig det eneste, der er en reel risiko ved, på grund af tungmetaller. Men det er meget lidt i forhold til, hvad der i øvrigt udledes. Lige nu er to studerende på DTU i gang med at undersøge, hvor meget skodderne forurener. 205 210 215 220 Dyrelivet lider ikke skade af affaldet i særligt stort omfang, siger både Thomas Astrup og Morten A. Jensen. I 2008 strammede regeringen sanktionsmulighederne. Politiet kan nu efter Miljøbeskyttelsesloven give bøder på op til 8.000 kroner. Hvis de ser nogen smide affald. Politiet gør alle miljøforseelser op samlet, så der er ingen tal på, hvor mange bøder, der er givet siden lovændringen. Praktiske løsninger og oplysning Morten A. Jensen tror ikke, flere bøder passer på den danske mentalitet. Han mener, at vejen frem på kort sigt består af praktiske løsninger. Man kan sætte flere skraldespande op, og især sætte dem de rigtige steder. Man kunne også ændre emballagen. Det kunne for eksempel godt være, man kunne lave en pizzabakke, der kunne rulles sammen, gøres helt flad eller rives i tre 225 230 235 Ved Honnørkajen i Århus, hvor Kongeskibet Dannebrog ankommer på Grundlovsdag, ligger der en masse affald i buskadset. Derfor går Thyge Rasmussen en ekstra tur herhen, for at samle affald ind. Dronning Magrethe sagde engang i sin nytårstale: Et land skal ikke kun fungere. Det skal også være pænt. Det er Danmark ikke, mener Thyge. 11.978 anslag i alt Side 4 af 6
240 245 stykker, foreslår analytikeren. Et tredje, mere langsigtet bud, er oplysning. Anne Holm Hansen, direktør for netværksorganisationen Hold Danmark Rent, forklarer: Undersøgelserne viser, at når folk hører, det tager et skod 1-5 år om at blive opløst i naturen, eller en ispind ti år om at blive til jord, så er de mere tilbøjelige til at putte det i skraldespanden. Så viden betyder meget. 250 255 Om og om igen Solen laver lange skygger i de små gader, og Thyge og Martin smider de sidste affaldssække op på ladet. De gør det, selvom der stadig ligger plastikkrus og glasflasker og så er det endda mandag. I weekenden, hvor fulde folk indtager byen, ligger der endnu mere. Men Thyge og Martin har været i gang i over syv timer. I morgen kan de begynde forfra igen. 260 265 270 275 280 285 Danskernes dobbeltmoral: Vi synes, det er noget svineri Selv om problemet med henkastet affald vokser, synes ni ud af ti danskere, det er forkert at smide affald. Dobbeltmoral er svaret på dilemmaet. Tekst og fotos af Pernille Randrup Pedersen Alle danskere er interesserede i, at der ikke ligger henkastet affald. Vi vil også gerne gøre noget ved problemet, men hvis der er mere end 50 meter til en skraldespand, så er der mange, der smider det. Sådan siger Morten A. Jensen, analytiker bag Miljøstyrelsens rapport fra 2007 om henkastet affald. Den handler blandt andet om danskernes vaner, når det kommer til henkastet affald. Bundlinjen er, at vi er enormt dobbeltmoralske: over 90 procent synes ikke, det er i orden at smide affald og næsten 3/4 synes samtidig, problemet med henkastet affald er stigende. Det er for let for os at lade være. Der er simpelthen for svag en væg mellem vores moral og vores dobbeltmoral, siger analytikeren. Johannes Andersen er samfundsforsker på Aalborg Universitet. Han er enig i, at hvis noget har ændret sig, er det den samlede nations principper det enkelte menneske er ikke blevet mere ligeglad. 290 295 300 305 310 315 Kortlægning af typer i engelsk undersøgelse I England lavede det engelske svar på Hold Danmark Rent, Keep Britain Tidy, i 2001 en undersøgelse, hvor man fandt frem til fem forskellige typer affaldskastere. - De velopdragne kaster ikke noget affald. - De bebrejdende kaster affald, fordi de ikke mener, der for eksempel er skraldespande nok. - De selvretfærdige kaster affald, fordi de mener, alle andre også gør det. - De flove kaster kun affald, hvis ingen ser det. - De ligeglade består af tre grupper. Dem, som bare er ligeglade, de rebelske unge og de fleste berusede mennesker. Man føler ikke længere, at nogle bestemte normer gør, at man skal smide det ud, men man vil gerne. Og kommer man forbi en affaldsspand, så bruger man den. Mere affald i alt Johannes Andersen peger desuden på, at den samlede mængde affald er steget. På den måde er det klart, at noget også ender på gaden. Miljøstatistikker viser, at Danmark i 2001 producerede 12.768.000 tons affald i 2006 var det tal steget til 15.459.000 tons. En stigning på 21 procent. Morten A. Jensen tror dog på, at problemet kan 11.978 anslag i alt Side 5 af 6
320 325 330 løses et langt stykke hen ad vejen. De sværeste at få til at ændre adfærd, er især tre grupper: Der vil altid være meget få som er helt ligeglade. Der vil altid være nogle, der er unge og uansvarlige. Og der vil altid være nogen, der er fulde, og som ikke tænker sig om. Forskel på køn og alder Miljøministeriets rapport viser, at de unge har en mere afslappet holdning til henkastet affald end de ældre. Hos de 15 til 17-årige synes kun godt 80 procent, det ikke er i orden at smide affald, mens 95 procent af danskere over 60 år har samme holdning. Sådan har det altid været, siger Morten A. 335 340 345 Jensen. Unge er bare mindre omhyggelige og mindre autoritetstro. Derudover viser undersøgelserne bag rapporten en tendens til, at kvinder vurderer problemet hårdere end mændene. Dobbelt så mange mænd som kvinder synes ikke rigtigt, henkastet affald er et problem. Til gengæld har danskerne den samme holdning uanset uddannelse og bopæl. Her finder man dobbeltmoralen lige meget. Morten A. Jensen illustrerer: Der er ligeså mange, der sviner i Gentofte som i Nakskov. 350 Det sted, der ifølge Århus Kommunes specialarbejdere Thyge Rasmussen og Martin Havmøller, ligger mest henkastet affald, er på Den Spanske Trappe ved åen. Her er nogle kommentarer fra trappen. Leopold Berning, 24 år, i øjeblikket sygemeldt Debbie Bak, 20 år, dyrepasserstuderende 355 Jeg smider affald i skraldespanden, når jeg kan komme til det. Ellers stiller jeg det et sted, hvor det er synligt. Så kan dem, der fjerner det, let se, hvor det er. Men selvfølgelig er det ikke så godt. 360 Det er træls at se på alt det affald, når der er så mange skraldespande men jeg smider selv cigaretskodder på jorden. Med mindre min søster er der. Hun vil ikke have det. 11.978 anslag i alt Side 6 af 6