Ren By-kampagnen 2011

Transkript

1 Ren By-kampagnen 2011 Aarhus Kommune, Natur & Miljø Kendskabsmåling

2 Om kampagnemålingen 2011 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel, som er bredt sammensat af personer over 18 år, der er bosat i Aarhus Kommune Via web-surveys gennemføres der jævnligt undersøgelser om forskellige emner blandt medlemmerne af Aarhus Kommunes borgerpanel Borgerpanelet er eksempelvis velegnet til at undersøge effekter af kampagner eller lignende, da panelisterne kan tage stilling til forskellige typer kampagnemateriale eksempelvis plakater eller andet visuelt materiale Natur og Miljø arbejder aktivt med at forbedre renholdelsen af arealerne Aarhus Kommune I 2009 og 2010 blev der gennemført undersøgelser om kampagnen Ren By, der bl.a. har til hensigt at informere borgerne om affaldsproblematikker I oktober og november 2011 blev der gennemført en tilsvarende undersøgelse - alt 1018 respondenter deltog i denne undersøgelse Undersøgelsens resultater er vejet for at sikre størst mulig repræsentativitet på centrale demografiske variable 2

3 Centrale resultater fra kampagnemålingen 2011 Kendskabet til Ren By-kampagnen har ligget på et højt niveau siden 2009 og er svagt stigende (fra 62 % i 2009 til 65 % i 2011) En stor del af borgerne har lagt mærke til kampagnens plakater. Dette gælder især for familier uden børn, hvor 67 % har lagt mærke til kampagnens plakater Borgernes syn på Ren By-kampagnen har ligget relativt stabilt siden 2009 og er generelt meget positivt især blandt familier uden børn og blandt kvinder Oplevelsen af renholdelsen af Aarhus Midtby er vokset støt siden 2009 ellers har synet på renholdelsen af øvrige områder været stabilt Dårlig renholdelse skyldes især for meget henkastet affald og at mange ikke rydder op efter sig selv Især beboere i 8000 Aarhus C og familier uden børn i husstanden har lagt mærke til, at de nedgravede containere også kan bruges som affaldsspande Beboerne i 8000 Aarhus C oplever i større grad end andre, at der ligger henkastet affald der hvor de bor Hvis Aarhus Kommune ønsker at forbedre borgernes oplevelse af renholdelse, skal især fastfoodemballage fjernes; denne type affald finder flest borgere generende 3

4 Kendskab til kampagner om affald i Aarhus Kommune Kendskabet til Aarhus Kommunes kampagne om affald har vist en svagt stigende tendens siden 2009 Mens 10 % af kommunens borgere kunne angive en navngiven kampagne i 2009 og 16 % kunne nævne en navngiven kampagne i 2010, nævner 18 % en navngiven kampagne i 2011 Ses der på det totale kendskab ses også en positiv udvikling: i 2009 kunne 62 % huske en kampagne om affald fra Aarhus Kommune (navngivet såvel som unavngivet). I 2011 er dette tal steget til 65 %. Kendskab til kampagne om affald % 36% 35% % 47% 52% % 18% , husker ikke navn, formål eller indhold, husker navn, formål eller indhold, n (2010) = 1000, n (2009) =

5 Lagt mærke til kampagne 60 % af alle borgere i Aarhus Kommune har lagt mærke til en af disse tre kampagner på plakater, bannere, streamere eller lignende Blandt familier uden børn i husstanden har hele 67 % lagt mærke til kampagnen Blandt familier med børn i husstanden har lidt færre (48 %) lagt mærke til kampagnen Lagt mærke til kampagne i medier % 8 52% % 48% 6 1 Ingen børn i husstanden Børn i husstanden Alle borgere 5

6 Borgernes holdning til affaldskampagnen Borgernes holdninger til Ren By-kampagnen er generelt meget positive Det positive syn på kampagnen har ligget relativt stabilt siden 2009 I 2009 var 84 % enten positive eller meget positive over for Ren By-kampagnen. Dette tal var i 2010 steget til 90 %. I 2011 var 85 % enten positive eller meget positive Andelen af negativt eller meget negativt indstillede har ligget på et stabilt lavt niveau siden 2009 hhv. 3 %, 1 % og 3 % Positivt eller negativt overfor kampagnen? % 2% 2% 3% 1% 1% 2% 7% 11% 1 44% 46% 45% Ved ikke Meget negativt Negativt Hverken eller Positivt % Meget positivt , n (2010) = 1000, n (2009) =

7 Børn i husstanden og holdning til Ren By-kampagnen Holdningerne til Ren By-kampagnen er mere positive blandt familier uden børn end blandt familier med børn Mere specifikt er 92 % af familierne uden hjemmeboende børn positivt eller meget indstillede over for Ren By-kampagnen. Blandt familier med hjemmeboende børn er 77 % positivt eller meget positivt indstillede Ses der udelukkende på andelen af meget positivt indstillede er forskellen mellem grupperne dog små: I begge grupper er ca. 40 % meget positivt indstillede over for kampagnen. Holdning til TAK-kampagnen / Børn i husstanden % 7% 53% 3% 4% 15% 35% 39% 42% Meget negativt Negativt Hverken eller Positivt Meget positivt Ingen børn i husstanden Børn i husstanden 7

8 Holdning til TAK-kampagnen / Alder Alder og holdning til TAK-kampagnen Blandt alle aldersgrupper er der gennemgående positive holdninger til Ren By-kampagnen Blandt alle tre aldersgrupper er omtrent 85 % positivt eller meget positivt indstillede over for Ren By-kampagnen Blandt de årige er andelen af borgere, der svarer hverken-eller på 14 %, mens den i de øvrige aldersgrupper er 8 % Holdning til TAK-kampagnen / Alder 10 4% 1% 3% 3% 14% 8% 9 8% % 45% 48% % 1 Meget negativt Negativt Hverken eller Positivt Meget positivt år år 56 år og derover n = 1018 n (2011) = 983 8

9 Holdning til TAK-kampagnen / Alder Køn og holdning til Ren By-kampagnen Kvinder er generelt mere positive over for kampagnen end mænd Hele 87 % af kvinderne er positivt eller meget positivt over for kampagnen Blandt mændene er lidt færre 81 % positivt eller meget positivt over for kampagnen Blandt kvinderne er andelen af meget positivt indstillede 46 %, mens 33 % af mændene er meget positivt indstillede Holdning til TAK-kampagnen / Køn % 2% 3% 1% 6% 13% 48% 41% Meget negativt Negativt Hverken eller Positivt % 46% Meget positivt Mand Kvinde n =

10 Uddannelse og holdning til Ren By-kampagnen På tværs af uddannelsesgrupper er forskellene i holdning til TAK-kampagnen begrænset Dog er der en tendens til, at borgere med videregående uddannelse er mere positive over for TAK-kampagnen end andre uddannelsesgrupper Holdning til TAK-kampagnen / Uddannelse 10 47% 44% 52% Således er 89 % af borgere med videregående uddannelse positive eller meget positive over for kampagnen, mens dette eksempelvis kun er tilfældet for 85 % af borgere med grundskole % 39% 36% % 1% 6% 6% 1% 1% 1 6% 1 41% 46% Meget negativt Negativt Hverken eller Positivt Meget positivt 10

11 Har TAK-kampagnen påvirket din holdning? / Alder Effekten af Ren By-kampagnen I 2009 fik Ren By-kampagnen 44 % af borgerne til at tænke mere over, hvad der er rigtigt og forkert mht. affaldshåndtering Denne store effekt blev reduceret en smule i 2010 til 34 % Dette niveau er fastholdt i 2011-undersøgelsen Ses der på, hvilke aldersgrupper, som Ren Bykampagnen har haft den største effekt på, viser 2011-undersøgelsen, at især borgere over 56 år er blevet påvirket i positiv retning Blandt de yngre aldersgrupper er den positive effekt mindre: 33 % af de årige er blevet påvirket i positiv retning, mens dette er tilfældet for 29 % af de årige Har TAK-kampagnen påvirket din holdning? (Procent ) % % % n = 579 (uden ved ikke ), 2011-data TAK-kampagnens effekt (Procent ) / Alder 56 år og derover 43% år 33% år 29% n = 579 (uden ved ikke ), 2011-data

12 Renholdelsen af indfaldsvejene til Aarhus Renholdelse af Aarhus Synet på renholdelsen af områderne i Aarhus har været relativt stabilt siden 2009/2010 Oplevelsen af renholdelsen af Aarhus Midtby er dog vokset støt siden 2009 Oplevelsen af renholdelsen af Midtbyen er nu på niveau med renholdelsen af indfaldsvejene Oplevelsen af renholdelsen af parkerne er generelt bedre end renholdelsen af de øvrige arealer Renholdelse af indfaldsveje % 5% 3% 31% 3 31% 62% 6 63% 3% 5% 3% , n (2010) = 1000, n (2009) = 1001 Meget dårlig Dårlig God Meget god Renholdelse af parkerne i Aarhus Renholdelse af arealer i Aarhus Midtby % 2% 17% 14% 68% 76% 12% 9% Meget dårlig Dårlig God Meget god % 7% 45% 38% 28% 43% 49% 6 2% 6% 5% Meget dårlig Dårlig God Meget god, n (2010) = 1000, n (2010) = 1000, n (2009) =

13 Hvorfor er renholdelsen dårlig? Dårlig renholdelse i parker, Midtbyen eller ved indfaldsvejene skyldes især to forhold: For meget synligt henkastet affald (89 %) At mange ikke rydder op efter sig selv (83 %) Siden 2009 har der været en stigende andel respondenter, som angiver, at dårlig renholdelse skyldes for meget synligt henkastet affald (fra 84 % til 89 %) Derimod er der en faldende andel, som mener at dårlig renholdelse skyldes graffiti (fra 41 % til 33 %) Hvorfor oplever du, at renholdelsen er dårlig? Andet Affald i grønne områder Mange rydder ikke op efter sig selv Utilstrækkelig rendligeholdelse af inventar Graffiti Meget henstillet affald eller storskrald Fyldte affaldsspande For meget synligt henkastet affald 1 16% 11% 13% 2 15% 52% 46% 61% 33% 35% 41% 35% 39% 36% 42% 51% 49% 83% 81% 84% 89% 87% 84% n (2011) = 49, n (2010) = 92 n (2009) =

14 Lagt mærke til at affaldsmængden er et stigende problem 77 % af kvinderne har lagt mærke til, at affaldsmængden er et stigende problem, mens kun 67 % af mændene har lagt mærke til dette Blandt aldersgrupperne er der også tydelige forskelle: Jo ældre man er, desto større tendens er der til at man har lagt mærke til at affaldsmængden er et stigende problem Blandt de årige har 60 lagt mærke til dette, mens 83 % af borgere på 56 år og derover har lagt mærke til dette Stigende affaldsmængde er et problem / Køn % 23% 6 67% 77% 2 Mand Kvinde Stigende affaldsmængde er et problem / Alder n (2011) = % 17% 77% 83% år år 56 år og derover 14

15 Hvorfor oplever du, at renholdelsen er dårlig? Stigende affaldsmængden er et problem Ses der på uddannelsesforskelle, er der en tendens til, at respondenter med gymnasieuddannelse i mindre grad end de øvrige uddannelsesgrupper har lagt mærke til, at stigende affaldsmængde er et problem Ligeledes er der en tendens til, at børnefamilier i mindre grad end andre har lagt mærke til dette Konkret har 60 % af børnefamilierne lagt mærke til dette, mens hele 80 % af familierne uden børn har lagt mærke til at den stigende affaldsmængde er et problem Stigende affaldsmængde er et problem / Uddannelse 10 25% 23% 43% 25% 5 75% 77% 57% 75% Stigende affaldsmængde er et problem / Børn Ingen børn i husstanden 6 Børn i husstanden 15

16 Lagt mærke til at nedgravede containere kan bruges som affaldsspande Mere end halvdelen af borgerne har lagt mærke til, at de nedgravede containere også kan bruges som affaldsspande Blandt mændene har lidt flere (63 %) end blandt kvinderne (58 %) lagt mærke til dette Tilsvarende har lidt flere blandt de unge (65 %) end blandt de øvrige aldersgrupper lagt (hhv. 56 % og 59 %) mærke til dette Lagt mærke til nedgravede containere som affaldsspande / Køn 10 3% 9% 8 35% 33% 6 Ved ikke 63% 58% 2 Mand Kvinde Lagt mærke til nedgravede containere som affaldsspande / Alder n (2011) = 983 3% 7% 8% 31% 37% 33% 65% 56% 59% år år 56 år og derover Ved ikke 16

17 Renholdelsen af indfaldsvejene til Aarhus Lagt mærke til at nedgravede containere kan bruges som affaldsspande Især borgere med postnummeret 8000 har lagt mærke til, at de nedgravede containere kan bruges som affaldsspande Blandt børnefamilier og ikke-børnefamilier er der begrænset forskel Blandt uddannelsesgrupper er der en tendens til, at grundskoleuddannede i mindre grad end øvrige har lagt mærke til at de nedgravede containere kan bruges som affaldsspande Lagt mærke til nedgravede containere som affaldsspande / Udd % 6% 2% 2% 32% 35% 34% 35% 47% 61% 63% 64% n (2011) = 1016 Ved ikke Lagt mærke til nedgravede containere som affaldsspande / Postnr Lagt mærke til nedgravede containere som affaldsspande / Børn % 1% 16% 46% 5 83% Øvrige postnumre 8000 Ved ikke % 8% 34% 33% 61% 59% Ingen børn i husstanden Børn i husstanden Ved ikke 17

18 Oplever du, at der ligger henkastet affald, der hvor du bor? Oplevelsen af, at der ligger henkastet affald, er især udbredt i postnummeret 8000 Her siger knap hver fjerde, at der i høj grad ligger henkastet affald og 47 % at dette er tilfældet i nogen grad I de øvrige postnumre opleves dette i langt mindre grad Her siger kun 6 % at der i høj grad ligger affald, mens 38 % siger, at der i nogen grad ligger affald Henkastet affald hvor du bor / Postnummer 10 4% 11% % 7 41% 3% 6 Slet ikke 5 I mindre grad 5% 47% Hverken/eller I nogen grad 3 I høj grad 38% 2 1 6% Øvrige postnumre 23%

19 Hvorfor smider folk affald hvor de bor? / Køn I undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at vurdere, hvorfor nogen smider affald der hvor de bor Blandt mændene er der relativt mange, der mener, at folk smider affald fordi : Det er det lettelse (54 %) Der kommer nogen og samler affaldet op (38 %) Mens kvinderne i højere grad svarer, at : Det er for besværligt at bære rundt på sit affald (23 %) Det gør alle det er helt almindeligt (16 %) Årsag til at smide affald / Køn Andet Der er alligevel så beskidt i forvejen, at det ikke gør nogen forskel Det er for besværligt at bære rundt på sit affald Der kommer nogen og samler affaldet op Det er det letteste Det gør alle - det er helt almindeligt 25% 21% 12% 1 23% 16% 3 39% 48% 54% 16% 9% 5 10 Kvinde Mand 19

20 Hvorfor smider folk affald hvor de bor? / Alder På tværs af aldersgrupper svarer respondenterne, at folk især smider affald fordi det er det letteste Ses der på aldersgruppernes syn på hvorfor nogen smider affald viser sig der visse forskelle: Personer på 56 år eller derover mener i høj grad, at folk også smider affald fordi der kommer nogen og samler affaldet op (42 %). Denne begrundelse er mindre udbredt blandt de øvrige aldersgrupper (hhv. 33 % og 31 %) Blandt de årige er andelen af respondenter, der angiver andre grunde større end blandt de øvrige aldersgrupper (31 % mod hhv. 16 % og 19 %) Årsag til at smide affald / Alder Andet Der er alligevel så beskidt i forvejen, at det ikke gør nogen forskel Det er for besværligt at bære rundt på sit affald Der kommer nogen og samler affaldet op Det er det letteste Det gør alle - det er helt almindeligt 11% 8% 12% 16% 19% 2 24% 14% 14% 11% 11% 31% 42% 33% 31% 55% 47% 49% år og derover år år 20

21 Hvorfor smider folk affald hvor de bor? / Smider selv affald Årsag til at smide affald / Selv smidt affald Andet Der er alligevel så beskidt i forvejen, at det ikke gør nogen forskel Det er for besværligt at bære rundt på sit affald 23% % 19% 23% Ses der på, hvilke begrundelser man giver for at smide affald, når man selv smider affald, viser der sig et interessant mønster: Hvis man selv smider affald ved bopælen, mener man i særlig grad, at folk smider affald fordi det er det letteste (91 %) Dog indrømmer relativt få personer, at de har smidt affald Der kommer nogen og samler affaldet op 34% 43% Selv smidt affald ved bopæl? Det er det letteste 49% 91% % Det gør alle - det er helt almindeligt 12% 25% % 21

22 Hvilke typer affald finder du særligt generende? Blandt borgerne er der en klar tendens til, hvilke typer affald, man finder særligt generende: Hele 72 % angiver, at de finder fastfoodemballage særligt irriterende Dernæst følger dåser til øl/sodavand, som 44 % finder særligt generende Modsat finder meget få respondenter frugtaffald, kapsler og bygningsaffald særligt generende Hvis oplevelsen af renholdelsen af Aarhus skal forbedres, er det således særligt vigtigt at fjerne fastfoodemballage, mens frugtaffald, kapsler og bygningsaffald er mindre vigtige at fjerne Hvilke af disse typer affald finder du særligt generende? Fastfoodemballage 72% Dåser (øl og sodavand) 44% Pizzabakker 34% Papiraffald (bl.a. aviser) 3 Glas (flaske- og glasskår) 3 Cigaretskodder 27% Hundelorte 17% Drikkekrus og -låg 17% Andet 5% Bygningsaffald Kapsler Frugtaffald 4% 2%

23 23 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: E: EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A 8000 AARHUS C DENMARK T: E: [email protected] EPINION SAIGON 11 TH FLOOR, DINH LE BUILDING 1 DINH LE STREET, DISTRICT 4, HCMC, VIETNAM T: E: [email protected]