Velkommen til Energirigtig Drift og den nye Energiguide. Når vi sparer på energien i bygninger, gavner vi to ting: Driftsøkonomien og miljøet.

Forord Velkommen til Energirigtig Drift og den nye Energiguide Når vi sparer på energien i bygninger, gavner vi to ting: Driftsøkonomien og miljøet. Energiguiden er et redskab, som vil hjælpe dig på vej til at opnå resultater indenfor Energirigtig Drift. Vi ved af praktisk erfaring, at de råd, som du får i guiden, vil være til hjælp og til inspiration i det daglige, hvad enten du har stor erfaring eller først for nylig er gået i gang med Energirigtig Drift. Guiden kan både bruges til løsning af konkrete problemer og nye tiltag! Guiden indeholder vejledning til handlingsplaner og tjeklister til at komme i gang, samt gode råd til dig, som driftsansvarlig eller medarbejder, der gerne vil bruge din faglige viden til at handle energirigtigt. Guidens kapitler gennemgår de forskellige områder i en bygning, hvor du selv kan gøre noget for at opnå energibesparelser. Guidens to sidste kapitler handler om, hvordan Energirigtig Drift kan organiseres overordnet i en kommune eller i en virksomhed med flere bygninger. 3

Det er ofte enkle ting, der skal til for at opnå en stor effekt på forbruget og dine omgivelser. Formålet med Energiguiden, er at opnå: Energirigtig adfærd Energirigtig Drift af tekniske installationer Optimering af samspillet mellem bygningsdrift og de tekniske installationer Holdningsbearbejdning af medarbejdere Omsætte faglig viden til resultater Mange tak til de mange aktører, som har gjort denne guide mulig. God fornøjelse med Energiguiden Med venlig hilsen Københavns Kommune Kultur- & Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme Henrik Christoffersen Proces- og innovationskonsulent 4

Indholdsfortegnelse 1. Energirigtig Drift 6-12 2. Indeklimamålsætning 13-22 3. Ventilation 23-37 4. Varmeanlæg 38-53 5. Belysning 54-65 6. Vandforbrug 66-74 7. 8. 9. Klimaskærm og investeringer Energistyring og ansvarsområder Kampagner og brugeradfærd 0 75-92 93-99 100-105 5

1 Energirigtig Drift 1. Om Energirigtig Drift 7 2. Strategi i Energirigtig Drift 10 3. Tilbagebetalingstider 11 4. Udfordringer 12 6

1.1 Energirigtig Drift Hvorfor Energirigtig Drift? Når en virksomhed, offentlig eller privat, beslutter sig for en ambitiøs klimamålsætning med energibesparelser på 15-30 %, skal der foreligge en strategi, som gør at målet nås. Energirigtig Drift er en strategi, der skaffer hurtige og effektive energibesparelser. Energirigtig Drift er en god forretning. Strategien kan gennemføres, uanset om omfanget er en enkelt bygning eller over tusind bygninger.

Klima og indeklima samles i Energirigtig Drift Klima- og indeklimamålsætning er tæt forbundet i praksis. Hovedparten af CO 2 udledningen fra bygninger skyldes indeklimakrav. Fx skal der være lys, når vi arbejder, typisk 20 o C om vinteren og luftkvaliteten skal være god. Vores klima - og indeklimamål samles derfor i en strategi. De kan løses sammen, men ikke hver for sig. Vi gør det gennem Energirigtig Drift. Vi har mange bygninger, hvor tingene fungerer godt. Her skal der køres Energirigtig Drift, så vi kan nå vores klimamål samtidig med, at flest mulige brugere er tilfredse med indeklimaet.

Meget har ændret sig på indeklimafronten Rygeforbuddet har skabt en meget bedre luftkvalitet på mange arbejdspladser. Det er en af de største indeklimaforbedringer, der nogensinde er gennemført. Ændringen skete fra den ene dag til den anden. Nu behøver ventilationsanlæggene fx ikke længere at køre på højeste ydelse. Det sparer meget energi og mange penge. Rygeforbuddet er indirekte med til at fjerne bivirkninger som kulde og træk. Ventilationsanlæggene skal heller ikke fjerne røg efter arbejdstiden. De kan standses, når arbejdsdagen er slut. Det sparer mere energi. Vi har fået computere og apparater på arbejdspladserne, og glasbyggeri ses oftere i bybilledet. Temperaturen i bygningerne varierer meget mere i dag end for 30 år siden. Mange steder er temperaturen den største udfordring for indeklimaet. Vi skal fremover have styr på temperaturen gennem vores målsætning for indeklimaet.

1.2 Strategi i Energirigtig Drift Alle bygninger har varme-, lys - og brugsvandsanlæg. Energirigtig Drift har fokus på de eksisterende anlæg herunder mekanisk ventilation. Det energifrås, som ikke forbedrer indeklimaet, fjernes gennem Energirigtig Drift. Vi skal skabe et indeklima, hvor flest mulige brugere og medarbejdere er tilfredse Når bygningen ikke bruges, er der normalt ingen indeklimakrav. I den periode kan vi sænke energiforbruget. Så længe vi overholder indeklimakravene, når brugerne møder op i bygningen Når indeklimakravene er opfyldt, behøver vi ikke at tilføre energi. Et eksempel er om sommeren, hvor der er varmt nok. Her bør cirkulationspumperne til radiatorerne slukkes Der kan opstå fejl på vores anlæg, som øger energiforbruget og forringer indeklimaet. Det opdages gennem tjek og stoppes omgående TIPS/FAKTABOKS Alle tiltagene i Energirigtig Drift har tilbagebetalingstider under 1 år, og vi gør det selv. Der er mere end 20 mulige tiltag i Energirigtig Drift og udgiften finansieres over driftsbudgettet. Besparelsen er tjent hjem under 1 år, nogle tiltag er tjent hjem på få dage. 10

1.3 Tilbagebetalingstider Energirigtig Drift fokuserer på de tiltag, der bedst kan betale sig. Der er imidlertid andre tiltag, som er en god investering med en tilbagebetalingstid på et til tre år. De er bare ikke gode nok til, at driftsbudgettet kan finansierer udgiften. Det er en investering, som må tages af en anden økonomisk pulje. Når tilbagebetalingstiden er fire år eller mere, så er afkastet relativt lille. Disse tiltag gennemføres ved driftsskift eller renoveringer. Det kan her betale sig at investere i den rigtige energiløsning. Det er ofte den lille, ekstra investering, som giver energibesparelsen. Alle klimainvesteringer bør være økonomisk funderet, ellers spilder vi virksomhedens eller borgernes penge. De fleste energitiltag forbedrer også indeklimaet. Jo mere vi får ud af pengene, des større bliver vores succes på alle fronter. Vejen til målet Erfaringerne viser at der kan opnås store resultater når: Ambitiøse klimamål er vedtaget af bestyrelsen Lederne får overdraget indeklima- og energiansvaret Der investeres i efteruddannelse og Energirigtig Drift, så initiativet kan overdrages til ledere og serviceledere ude i bygningerne Energi- og vandforbruget opgøres løbende Projektafgrænsning passer til ressourcerne Der er en velfungerende projektledelse og strategi 11

Det gør vi selv I Energiguidens afsnit findes lister over ting, vi selv kan gøre. Alle punkter har tilbagebetalingstid på under et år og kan derfor betales af driftsbudgettet. Du finder Det gør vi selv - listerne bagest i afsnittet for henholdsvis ventilationsanlæg, varmeanlæg, belysning og vandbesparelser. Tiltagene er så gode investeringer, at de ikke bør udskydes. Vi gør det selv. A-projekter er næste step efter Energirigtig Drift Under afsnittet Klimaskærm og investeringer er beskrevet flere A-projekter med tilbagebetalingstider under tre år. Hvis man vil investere i andre forbedringer, får man mest værdi for pengene ved at fokusere på A-projekterne. 1.4 Udfordringer Udfordringer ved mange bygninger De sidste afsnit beskriver, hvordan et energiprojekt kan håndteres, når man administrerer mange bygninger. Energirigtig Drift og investering i A-projekterne kan gennemføres systematisk i mange bygninger. 12

2 Indeklimamålsætning 1. Hvorfor? 14 2. Indeklima handler om mennesker 15 3. Indeklimamålsætning er afgørende 16 4. Beklædning, clo værdi 17 5. Målsætning for termisk indeklima 18 6. Energirigtig Drift 21 7 Ansvarsfordeling 22 13

2.1 Indeklimamålsætning Hvorfor? Det er vigtigt, at der findes en målsætning for indeklimaet. Det er denne målsætning, driften skal styre efter. Når målsætningen mangler, kører anlæggene mere eller mindre vilkårligt. Det kan give et alt for stort energiforbrug, og utilfredshed med indeklimaet blandt brugerne. Målsætningen skal fastlægges af ledelsen. Når indeklimamålsætningen er klar, kan ændringerne i driften begynde. Målet er i sidste ende Energirigtig Drift.

2.2 Indeklima handler om mennesker Indeklima handler om mennesker. Dem, som bruger bygningen Brugeroplevelse er normalt et godt barometer for, om indeklimaet er godt eller dårligt. Gennem antallet af klager fra brugerne kan man få en fornemmelse af, hvor mange der er tilfredse med at være i lokalerne, og hvor eventuelle problemer er. Vær opmærksom på: Træk er det, som hurtigst påvirker kroppen Ubehagelige temperaturer er det hyppigste indeklimaproblem på arbejdspladser Luftkvaliteten får ofte skylden, når folk af andre årsager føler ubehag Forkert beklædning kan give ubehag

2.3 Indeklimamålsætning er afgørende Hvis der ikke er en målsætning, så løses problemerne ikke. Erfaringerne viser at: Flest er tilfredse, når der styres efter en målsætning Antallet af problemer falder Det går hurtigt med at løse problemerne Der handles, når der klages TIPS/FAKTABOKS Morgentemperaturen er 18 C, hvor børn leger (SFO, børnehaver og vuggestuer). Morgentemperaturen er 20 C i kontor-, møde- og undervisningslokaler. 16

2.4 Beklædning og clo værdi Vi styrer vores anlæg efter, at brugerne i fyringssæsonen har beklædning, som svarer til clo værdi på 1 (clo er en enhed som beskriver, hvor godt tøjet isolerer): Undertøj med korte ærmer og ben, skjorte, bukser, bluse, sokker og sko. Det er hensigtsmæssigt, at blusen kan tages af de dage, hvor temperaturen stiger Vi styrer vores anlæg efter, at brugerne om sommeren har følgende beklædning, som svarer til clo værdi på 0,5: Underbukser, skjorte med korte ærmer, lette bukser, tynde strømper og sko

2.5 Målsætning for termisk indeklima Termisk indeklima: Hvordan temperaturen i rummet opleves Vi styrer efter, at flest er tilfredse. Det er vores beklædning der afgør, om indeklimaet opleves for koldt eller for varmt. Vi styrer efter, at medarbejderne og brugerne har en beklædning, som svarer til clo værdi på 1-1,2 om vinteren og en clo værdi på 0,5 om sommeren Arbejdspladser nær vinduet er eftertragtede, men temperaturen varierer mere ved facaden end inde i rummet. Vi styrer efter temperaturen inde i rummet Indeklimakvaliteten inddeles i kategorier A, B eller C. A er bedst, B er fornuftigt og C er acceptabelt. Det er især temperaturen og dens variation i arbejdstiden, som afgør kategorien for det termiske indeklima. Den valgte målsætning er ofte kategori B, se tabellen på næste side TIPS/FAKTABOKS Jo tættere vi er på målsætning for morgentemperaturen, des flere brugere er tilfredse gennem hele arbejdsdagen. Specielt forår og efterår på solskinsdage, hvor temperaturen sidst på dagen kan være steget 3-4 C. 18

Sammenhæng mellem kategori og temperatur for voksne Kategori Vinter C Sommer C A ± 1 (21-23) ± 1 (23,5-25,5) B ± 2 (20-24) ± 1,5 (23-26) C ± 3 (19-25) ± 2,5 (22-27) I kategori A vil mere end 94 % være tilfredse, for B er tallet 90 % og for C er tallet 85 %. Kilde: Indeklimastandarder. Den lave temperatur i parenteserne er den temperatur, der bør være i lokalet om morgenen. Den er opfyldt om vinteren, hvis der måles 20 C midt i lokalet (kategori B). De varme forårsdage må temperaturen helst ikke overstige 25 C. Hvis temperaturen er over 20 C om morgenen, så vil temperaturen på solrige forårsdage blive for høj. Fra juni til fyringssæsonen starter (ofte september) aflæses temperaturen i sommer-kolonnen i ovenstående skema. 19

Sammenhæng mellem kategori og temperatur, hvor børn leger (SFO, børnehaver og vuggestuer) Kategori Vinter C Sommer C A ± 1 (19-21) ± 1 (22,5-24,5) B ± 2,5 (17,5-22,5) ± 2 (21,5-25,5) C ± 3,5 (16,5-23,5) ± 2,5 (21-26) I kategori A vil mere 94 % være tilfredse, for B er tallet 90 % og for C er tallet 85 %. Kilde: Indeklimastandarder. De lavere temperaturer skyldes et større aktivitetsniveau hos børnene. Den lave temperatur i parenteserne er den ønskede temperatur om morgenen. Målsætningen er opfyldt om vinteren, hvis der måles ca. 18 C midt i lokalet (kategori B). De varme forårsdage må temperaturen helst ikke overstige 23,5 C. Hvis temperaturen er over 18 C om morgenen, så vil temperaturen sidst på dagen på solrige forårsdage blive for høj. Fra juni og frem til fyringssæsonen starter (ofte september) aflæses temperaturen i sommer-kolonnen i ovenstående skema. 20

2.6 Energirigtig Drift Energirigtig Drift og indeklima-tolerance Energirigtig Drift bruger indeklima-tolerance til at opnå det bedst mulige indeklima: Arbejdstiden er det tidsrum, hvor der er indeklimakrav. Her skal der styres efter, at flest mulige er tilfredse Hvis indeklimakrav kan opfyldes uden anlægsdrift, så slukkes der for anlæggene. Et eksempel er, at lyset slukkes, når solen skinner Der er normalt ingen indeklimakrav, når alle er gået hjem. Om natten kan temperaturen i lokalerne sænkes, og lys kan slukkes Hvis opholdstiden i et lokale er lille, er der normalt ingen indeklimakrav. Det gælder fx gangarealer, lagerrum og kopirum. Vi tilfører mindre energi til lokaler uden indeklimakrav 21

2.7 Ansvarsfordeling Ansvarsfordeling Klager over indeklimamålsætningen rettes til lederen af bygningen Pedellen måler indeklimaet i det lokale, hvor der klages. Der handles, når målsætningen ikke er opfyldt

3 Ventilation 1. Indeklima 24 2. Ventilationsanlæg 28 3. Energibesparelser 31 4. Handlingsplan 35 5. Eksempler 36 6. Det gør vi selv 37 23

3.1 Indeklima Rygeforbud Rygeforbuddet har forbedret luftkvaliteten på alle arbejdspladser. Det er en af de største indeklimaforbedringer, der nogensinde er gennemført. Nu behøver ventilationsanlæggene fx ikke længere at køre på højeste ydelse. Dermed er rygeforbuddet indirekte med til at fjerne bivirkninger som støj, kulde og træk. Anlæggene skal heller ikke fjerne røg udenfor arbejdstiden, og det sparer energi. Hvad er luftkvalitet Luftkvalitet handler om kemi i luften. Lugte afslører, om der er kemi i luften (fx afgasning fra bygningerne eller møblerne) Ingen eller svag lugt betyder som regel, at kemien er så lille, at det hverken kan påvirke mennesker eller indeklima CO 2 koncentrationen i luften viser, om der er tilstrækkelig ventilation Der er god luftkvalitet, når CO 2 koncentrationen er lav, og der kun er en svag eller slet ingen lugt 24

Hvad er CO 2 og afgasninger Baggrundsviden om luftkvalitet: Mennesker udånder CO 2 Jo større aktivitet, des større er udåndingen af CO 2 Undersøgelser har vist sammenhæng mellem CO 2 koncentrationen og behov for ventilation Der er et naturligt indhold af CO 2 i det fri på omkring 400 ppm Afgasninger fra materialer skyldes, at der er et overskud af kemiske stoffer Nye materialer lugter meget i starten, og afgasningen er stor. Det aftager indenfor uger eller måneder Når afgasningslugten er svag eller helt væk inde i lokalet, er afgasningen ubetydelig Enheden ppm betyder, 1 ud af 1 million. Der kan være en million spilleterninger i 1 m 3 luft. 400 ppm kan visualiseres ved at sige, at 400 terninger er fyldt med ren CO 2. Resten op til en million er ren luft. Så små enheder taler vi om. 25

Målsætningen for luftkvalitet Når der er mekanisk ventilation med indblæsning, er målsætningen for CO 2 koncentrationen 1000 ppm. Er værdien lavere, er luftkvaliteten rigtig god Luftkvalitet opdeles i kategori A, B eller C. I tabellen kan du aflæse sammenhængen mellem kategori og CO 2 koncentration Sammenhæng mellem kategori og stigning i CO 2 Stigningen i CO 2 koncentrationen er forskellen mellem indeværdien og udeværdien Kategori Tilfredshed Stigning i CO 2 (ppm) Målt CO 2 A 94 % 460 860 B 90 % 660 1060 C 85 % 1190 1590 Der er ca. 400 ppm CO 2 i udeluften. Stigningen i er forskellen mellem inde- og udeværdien. TIPS/FAKTABOKS Vidste du, at naturlig ventilerede en - og to mandskontorer ofte har god luftkvalitet, når bare døren står åben ud til gangen? Luftkvaliteten er i kategori A eller B, se tabellen ovenfor. 26

Hvor store luftmængder har personer behov for? I kategori A er der behov for 10 l/s pr. person I kategori B er der behov for 7 l/s pr. person I kategori C er der behov for 4 l/s pr. person Liter luft pr. sekund 10 8 Katergori A 6 Katergori B 4 Katergori C 2 0 Luftmængdebehov pr. person Sammenhæng mellem CO 2 og ventilationen: Kategori Stigning i (ppm) Enheden[ l/s] betyder liter luft pr sekund Ventilation (l/s pr. person) C 1190 4 B 660 7 A 460 10 Bedre end A 300 15 Bedre end A 230 20 Bedre end A 150 30 Eksempel: Hvis stigningen i CO 2 er målt til 300 ppm og målsætningen er kategori B, hvor stigningen må være 660 ppm, så ventileres der 100 % mere end det egentlige behov. Så kan luftmængden reduceres. 27

3.2 Ventilationsanlæg Hvorfor ventilation? Der skal være en god luftkvalitet, når mennesker opholder sig i bygningen Mekanisk ventilation kan sikre, at der kommer tilstrækkelig med frisk luft uden trækgener. Mekanisk ventilation er en energirigtig løsning, når der er behov for meget luft Ventilationsanlæg Der er mange typer luftanlæg: Udsugningsanlæg. Typisk ved toiletter og køkkener Almindelige ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning. Typisk i skoler, kontorbygninger og lignende Recirkuleringsanlæg. Typisk i idrætshaller Ventilationsanlæg med udsugning Der er mange udsugningsanlæg i kommunens bygninger. For disse anlæg gælder at: De skal sikre et luftskifte på fx toiletter Der skal dannes undertryk, så lugt ikke spredes Luften kommer ind i lokalet gennem huller, sprækker, dørpartier og lignende De kører ofte hele døgnet, men kan afbrydes De øger behovet for opvarmning, hvilket sluger meget energi 28

Ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning Sikrer luftkvaliteten i lokaler. Der er ofte både indblæsning og udsugning i lokalerne Indblæsningstemperaturen er typisk 1 C under ønsket morgentemperatur i fyringssæsonen Typisk indblæses luften fra loftet og opblandes i lokalet Den indblæste luft skal opblandes i rummet Den friske luft skal blandes ned i opholdszonen. Den må ikke blive hængende under loftet. Luften skal føres ned til opholdszonen uden at skabe træk Hvis indblæsningstemperaturen er for høj, for bliver den friske luft under loftet Indblæsningstemperaturen bør være 1-2 grader under den ønskede morgentemperatur Luften strømmer ofte ud under loftet og falder ned, når luftstrømmen brydes Luftstrømmen brydes af kanter på fx 10 cm, eller når den møder en anden luftstrøm 29

3.3 Energibesparelser Hvor kan der spares energi, når der er fokus på ventilation? I Energirigtig Drift er der tre områder, som giver energibesparelser fra ventilation. Det er at: Ændre driftstider for ventilationen Ændre indblæsningstemperatur Ændre luftmængder Driftstider Ventilationsanlæg sikrer frisk luft. Der er et behov for frisk luft i arbejdstiden, men ikke udenfor arbejdstid. Den første person, som møder på arbejdet, kan ikke forringe luftkvaliteten i en bygning. Det kan de næste heller ikke. Først når halvdelen, det vil sige 50 %, af medarbejderne er mødt, startes ventilationen. Den stoppes igen, når 50 % har forladt bygningen.. TIPS/FAKTABOKS Start og stop ventilationen efter 50 % reglen. Hvis der lugter om morgenen, så start ½ time for mødetidspunkt. 31

Indblæsningstemperatur Indblæsningstemperaturen skal være 1-2 C under ønsket morgentemperatur i lokalerne. Fx 18-19 C hvis rumtemperaturen om morgenen er 20 C Hvor børn leger, er ønsket morgentemperatur 18 C. Derfor skal indblæsningstemperaturen være 16-17 C Der er bedre opblanding i lokalet, når indblæsningstemperaturen er korrekt Luftmængder Hvis der er mulighed for at sænke luftmængderne, bør det gøres. Mange anlæg kan vælge mellem to hastigheder. Ofte er det sådan, at hvis der køres med den lave hastighed, så falder elforbruget med en faktor 8. Prøv det. Du kan altid dreje tilbage, hvis der efterfølgende kommer mange klager. Luftmængder har stor betydning for elforbruget til ventilation Hvis luftmængden nedsættes med en femtedel, halveres elforbruget. Ved 10 % nedsættes el-forbruget med 30 % Varmeforbrug hænger sammen med luftmængder. Hvis luftmængden nedsættes 10 %, så spares der 10 % på varmeforbruget 32

Ventilationsfrås Ventilationsfrås er, når et anlæg kører, uden at der er behov for det. Når ventilationen kører, køles bygningen. Det presser varmeanlægget til at producere mere varme. Det er et problem, fordi: Ventilationen kører, men der er ingen mennesker til stede Ventilatorer kører unødigt og bruger el Varmefladen i anlægget opvarmer frisk kold udeluft, ofte flere tons i timen Den indblæste luft skal opvarmes til rumtemperatur ude i lokalerne, og radiatorerne skal afgive mere varme for at holde ønsket temperatur Varmegenvindere En varmegenvinder overfører energi fra den varme, brugte luft til den friske, kolde udeluft Varmegenvindere reducerer varmebehovet med op til 85 % i et ventilationsanlæg De bør altid være monteret i et ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning. Kontrollér at det virker efter hensigten TIPS/FAKTABOKS Hvis indblæsningstemperaturen sænkes 1 C, falder varmeforbrug til at opvarme den kolde udeluft med 20 %. Det er dyrt at køre med for høj temperatur på den indblæste luft, og det giver en dårligere luftkvalitet i lokalet. 33

Ventilatorer Ventilatorer flytter luft rundt i bygningen, typisk flere tons luft i timen Der er stor luftmodstand i kanalerne Modstanden falder meget, hvis luftmængden reduceres en smule Tjek ventilationsanlægget To små fejl ser man ofte: Et større anlæg på fx en skole kører hele tiden, og bypass står åben. Det øger energiforbruget med op til 400.000 kwh om året. Når du kører Energirigtig Drift, er det nødvendigt, at du tjekker dit anlæg på følgende punkter i fyringssæsonen: Bypass er lukket ved krydsveksler Roterende veksler kører ti omgange i minuttet Anlægget starter og stopper på de rigtige tidspunkter Mål indblæsningstemperaturen med et instrument, du stoler på Spjæld til afkast og indtag skal lukke ved driftsstop. Det forebygger frostskader

3.4 Handlingsplan Sådan kommer du i gang - Registrering / tjek! 1 2 3 4 5 Hvornår starter og stopper ventilationsanlægget (driftstiden) Hvornår er 50 % af brugerne ankommet i bygningen (brugstiden) Hvornår har 50 % af brugerne forladt bygningen (brugstiden) Hvad er indblæsningstemperaturen i lokalerne Tjek ventilationsanlægget for fejl. Hvis du ikke har prøvet det før, så få en servicemontør til at vise, hvordan du tjekker for fejl - også i anlæggets skjulte dele 35

3.5 Eksempler Jo flere parametre, der ændres, des større er besparelsen. Mange ventilationsanlæg har et energiforbrug på mere end 100.000 kwh pr år i el og varme. Der kan spares rigtig meget energi på ventilationsanlæg. 1. > 2. > 3. > Indblæsningstemperaturen Indblæsningstemperaturen sænkes med 1 C. Det sænker varmeforbruget med 20 %. Driftstiden Driftstiden reduceres fra 10 til 8 timer. Sænker både forbruget af el og varme med 20 %. Luftmængden Luftmængden reduceres 10 %. Sparer 30 % på el og 10 % på varmen. 36

3.6 Det gør vi selv Sæt driftstiden efter 50 % - reglen (se side 31) Sæt indblæsningstemperaturen 1 C under ønsket morgentemperatur Sænk luftmængderne hvis muligt, fx hvis motorerne har 2 hastigheder Tjek løbende ventilationsanlægget for fejl 37

4 Varmeanlæg 1. Indeklima 39 2. Hvorfor varmeanlæg i bygningen 41 3. Radiatorer og termostatventiler 42 4. Handlingsplan lokaler 43 5. Brugsvand 46 6. Handlingsplan brugsvand 47 7. Fyrrummet 48 8. Handlingsplan fyrrummet 49 9. Eksempler 50 10. Det gør vi selv 53 38

4.1 Indeklima Temperatur i fyringssæsonen Det er en udfordring for indeklimaet, at temperaturen stiger i løbet af dagen Varmebelastningen er stor på vores arbejdspladser. Der er fx kommet flere computere, apparater, storrumskontorer og glasbyggeri. Hvis morgentemperaturen er indstillet rigtigt, så kan det accepteres, at temperaturen stiger 3-4 C i arbejdstiden, uden at tilfredsheden blandt brugerne falder. Den maksimale temperaturstigning sker forår og efterår, når solen skinner. Problemer med varmt indeklima bliver ofte forværret af, at folk i denne periode bærer vintertøj. Hvis temperaturstigningen i løbet af arbejdstiden er mere end 3 C, så vil en for høj morgentemperatur give problemer senere på dagen. 39

TIPS/FAKTABOKS Termostater må ikke justeres op og ned. De skal stå på den værdi, som giver den ønskede morgentemperatur. Hvis indstillingen justeres op, så afgiver radiatoren varme, selvom der er varmt nok. Derved stiger temperatur på solrige dage til en ubehagelig høj temperatur. Termostater I administrationsbygninger og på skoler bør termostaterne være indstillet efter 20 C. Så er morgentemperaturen også 20 C. I SFO, børnehaver og vuggestuer (hvor børn leger) bør morgentemperatur ikke være over 18 C. Flest mulige skal være tilfredse Vi styrer vores temperatur efter, at flest er tilfredse, og vi følger anvisningerne fra forskning og vejledende indeklimastandarder. Om vinteren styrer vi efter, at medarbejdere og brugere har en beklædning, som svarer til undertøj med korte ærmer, skjorte, bukser, bluse, sokker og sko. 40

4.2 Hvorfor varmeanlæg Hvorfor varmeanlæg i bygninger? I fyringssæsonen skal der opretholdes en temperatur, som tilfredsstiller så mange medarbejdere og brugere som muligt Der er behov for varmt vand, som er bakteriefrit. TIPS/FAKTABOKS Hvis en bruger klæder sig meget anderledes end de øvrige, og derfor synes, at temperaturen er generende, så kan man høfligt opfordre vedkommende til at klæde sig, så det passer til den korrekte temperatur.

4.3 Radiatorer og termostatventiler En radiator og dens ventil regulerer temperaturen i lokalet Der tilføres varmt vand i toppen af radiatoren, og vandet løber ud i bunden Termostatventilen åbner for det varme vand, hvis temperaturen i lokalet bliver for lav Indstillingen af termostatventilen har betydning for, hvornår radiatoren afgiver varme

4.4 Handlingsplan, lokaler Først fokuseres der på lokalerne og dernæst på fyrrummet. Tjek i lokaler 1 2 3 4 Termostatventiler skal være indstillet ens i samme lokale og justeres ned til 20 C. Hvor børn leger til 18 C Defekte termostater udskiftes Sænk varmekurven, det vil sige vandtemperaturen til radiatorerne, en smule ad gangen indtil der er lokaler, som ikke kan opretholde den ønskede temperatur. Disse lokaler kaldes de kolde lokaler Indfør natsænkning i weekenden, hvis bygningen ikke anvendes Varmekurven styrer temperaturen i vandet ud til radiatorerne. Jo koldere det bliver udenfor, des varmere bliver vandet. Så kan der tilføres mere varme ude i lokalerne, når varmetabet stiger. Men de fleste varmekurver er sat til at køre med for høje temperaturer. Der kan spares energi ved at sænke værdierne. 43

Natsænkning i weekenden 5 6 7 8 9 Sænk temperaturen i weekenden, hvis bygningen ikke anvendes. Når der ikke er brugere tilstede, så er der normalt ingen indeklimakrav. Der kan ofte spares 5-10 % eller mere på bygningsdriften ved natsænkning i weekend og ferier Fremløbstemperaturen til radiatorerne sænkes i weekenden, så varmetilførslen bliver lav. Så falder temperaturen i lokalerne, og varmetabet mindskes Der er mange bygninger, hvor fremløbstemperaturen sænkes med en fast værdi, fx 10 C når der er natsænkning. Herved falder temperaturen i bygningen Forår og efterår kan cirkulationspumpen afbrydes på varme weekender. Det giver en større besparelse. Muligheden afhænger af vejrprognosen for weekenden, men ofte er metoden mulig i maj, juni samt september og oktober måned Det er vigtigt at overholde sin indeklimamålsætning. Mandag morgen skal temperaturen være tilbage på den ønskede morgentemperatur 44

Kolde lokaler Når vi sænker varmekurven, så mindskes rørtabet. Alle varme rør afgiver varme. Jo lavere vandtemperaturen er, des mindre er varmetabet Tjek de kolde lokaler. Kan der ske forbedringer, så det kolde lokale kan opretholde den ønskede morgentemperatur? Er der utætte døre og vinduer, som kan tætnes? Er der uisolerede konstruktioner, som bør isoleres?

4.5 Brugsvand Varmt brugsvand I de fleste bygninger er der brug for adgang til varmt vand. I større bygninger er der ofte en cirkulationsledning med pumpe, som sikrer varmt vand i rørene hele tiden. Afstanden mellem en vandhane og cirkulationsledningen skal være kort, så det varme vand hurtigt kan komme til hanerne. Det er et krav, at der er varmt vand ved tapstedet indenfor ca. ti sekunder. Det er desuden et krav, at cirkulationsledningen er isoleret. Ellers er der et stort varmetab. Kort beskrivelse af varmtvandsbeholderen Varmtvandsbeholderen har indbygget en spiral, som enten er koblet på centralvarmesystemet eller direkte på fjernvarmenettet. Det varme vand i spiralen opvarmer vandet i beholderen. I bunden af beholderen tilføres der koldt vand, når der tappes varmt vand fra en vandhane. I toppen af beholderen løber vandet ud i cirkulationsledningen, og det varme vand kommer retur i det øvre område af beholderen. 46

4.6 Handlingsplan, varmt brugsvand 1 2 3 Uisolerede rør, ventiler og beholdere skal isoleres Er beholdertemperatur over 55 C og returtemperaturen over 50 C, så kan beholdertemperaturen sænkes Er temperaturen på det varme vand i hanerne OK? Varmtvandsanlægget er inddelt i zoner, som hver har en indreguleringsventil. Hvis der er for mange bakterier i vandet i en zone, så er årsagen ofte, at indreguleringsventilen for zonen sænker vandmængden for meget. Derved kan temperaturen ikke holdes i den pågældende zone. Bemærk: Vandtemperaturen i rørene må ikke blive så lav (50 o C eller derunder), at der er betingelser for vækst af fx legionellabakterier. Zone Zone Zone 55 ºc BEHOLDER 50 ºc TEMP. MÅLER 52 ºc 45 ºc 52 ºc 47

4.7 Fyrrummet Forsyningsanlæg Der er flere typer anlæg, men her nævnes specielt fjernvarme: Veksleren overfører energi fra fjernvarmenettet til centralvarmeanlægget Jo lavere vandtemperaturen er for returvandet til fjernvarmeværket, des større er afkølingen over veksleren. 48

4.8 Handlingsplan, fyrrummet Tjek fyrrummet 1 2 3 4 5 Isoler alle varme komponenter i fyrrummet Isoler de varme cirkulationsrør, hvor rørisoleringen er blevet fjernet fx i forbindelse med reparationer Er varmekurven sænket? Er kolde lokaler udbedret, så varmekurven kan sænkes yderligere? Kan natsænkningen i weekenden og ferier sænkes yderligere? Er cirkulationspumpen afbrudt om sommeren? 49

4.9 Eksempler 1. > 2. > 3. > Reduktion af rumtemperaturen En reduktion af rumtemperaturen med 1 C giver en besparelse på 7 % af det totale varmeforbrug. Udskift radiatorventiler Udskift radiatorventiler til termostatventiler. Så falder radiatorens årlige varmeafgivelse med 20 %. Natsænkning Natsænkning i hele weekenden sænker varmeforbruget med 5-10 %. 4. > Sænk varmekurven For hver grad varmekurven kan sænkes, mindskes rørtabet med 3 %. 50

5. > 6. > Varmetabet Varmetabet for et uisoleret rør er i gennemsnit 40 W/m. Det svarer fx til en 40 watts elpære for hver meter varmt rør. Isolerede rør Et isoleret varmt rør afgiver ca. 10 W/m. 7. > Besparelse på isolerede rør Hvis et varmt rør isoleres, giver det en økonomisk besparelse på 150 kr. pr. m hvert år. 8. > Uisolerede rør - dampanlæg Uisolerede rør og komponenter ved dampanlæg har et varmetab, som er 3-5 gange større, fordi temperaturen er høj. Der er en meget stor gevinst at hente, hvis der er uisolerede områder. 51

4.10 Det gør vi selv Morgentemperatur på 20 C i fyringssæsonen i kontor-, møde- og undervisningslokaler. Hvor børn leger 18 C Ens indstilling af radiatorventiler i samme lokale Defekte ventiler udskiftes Varme rør isoleres Varme komponenter i fyrrum isoleres Sænk varmekurven, det sænker rørtabet Natsænkning i weekend og ferier Varmtvandsbeholderens temperatur skal holdes på 55 C Tjek fyrrummet om sommeren og kontroller, at anlægget er stoppet korrekt 53

5 Belysning 1. Belysningsanlæg 55 2. Lysstyring 60 3. Energibesparelser 61 4. Handlingsplan 62 5. Eksempler 63 6. Det gør vi selv 65 54

5.1 Belysningsanlæg Hvorfor belysning i bygninger? Hovedformålet er at oplyse lokaler og belyse områder, så brugerne kan orientere sig og har lys til deres arbejde. Belysningen skal give et lys, der passer til rummets funktion og de aktiviteter, der foregår. Det er belysningens opgave: At skabe det rette lys for opgaver, hvor synsindtryk er vigtige At belyse lokalet på en måde, der svarer til officielle anbefalinger og eventuelt særlige krav At skabe et rum der er rart og smukt at opholde sig i

Belysningsstyrke Ligesom temperatur og luftkvalitet - er belysning vigtigt for indeklimaet. I DS700 er der retningslinjer for belysning i lokaler og på særlige steder. Her er eksempler på anbefalet lysstyrke (målt i lux) for en række steder: Kontorer Lejlighedsarbejde Vedvarende arbejde Gange og trappe Skoler Normal klasse Tavlebelysning Rengøring af lokaler Almindelige Krævende 200 lux 500 lux 50 lux 200 lux 500 lux 50 lux 200 lux Anlægstyper Der skelnes mellem 2 anlægstyper: Almen belysning Særbelysning eller punktbelysning 56

Almen belysning Almene belysningsarmaturer er som regel enten indbyggede i eller hænger ned fra loftet. Der skal være lys nok til de opgaver, der foregår i rummet Almenbelysningen skal også belyse gange og færdselsarealer og sikre ordentligt lys for rengøringen Ofte er det muligt at forbedre lyset og opnå store energibesparelser samtidig Særbelysning/punktbelysning Ved mange arbejdsopgaver er det ikke muligt at opnå god belysning alene ved hjælp af lyset fra loftet. Så kan man supplere med fx bordlamper.

Hvad består belysningen af? Et belysningsanlæg består af armaturer, hvor lyskilder er monteret. Armaturets formål er at fastholde og beskytte lyskilden samt at reflektere og sprede lyset. Der er mange forskellige lyskilder. Her er de mest almindelige typer og deres tekniske data. Lysstofrør: Ældre lysstofrør (T8) er kendetegnet ved at diameteren er 26 mm. De bruger mere energi end de nye tynde 16 mm lysstofrør (T5). De gamle rør har et egetforbrug på 10-20 Watt, som er mere end halveret i den nye T5 teknologi. Der kan spares op til 35 Watt når et T8 og T5 rør sammenlignes. Farvegengivelsen er væsentlig bedre for T5 rør. 58

Sammenligning mellem almindelig glødepære og A-pære, ved udskiftning: Almindelig glødepære Watt A-sparepære Watt 25 7-9 40 11 60 15 75 20 100 23 Bemærk: Alle matterede glødepærer kan erstattes med sparepærer i energiklasse A Udfasning af klare glødepærer (eu-direktiv) 15W 25W 40W 60W 75W 100W September måned i: 2009 2010 2011 2012 2013 59

5.2 Lysstyring Et overordnet mål med lysstyring er at undgå, at der bruges mere energi til kunstigt lys end nødvendigt. Samtidig skal brugerne i bygningen have et godt lys. Lysstyring kan være manuel eller automatisk, men er ofte en kombination. Valg af lysstyringsstrategi er ofte et kompromis, hvor fordele skal afvejes mod ulemper. Typiske lysstyringer Tænd og sluk af lyset Kontakter og lysdæmpere Urstyringer Kontakter med automatisk sluk Skumringsrelæ Bevægelsessensor eller tilstedeværelsessensor Regulering af lysniveauet Zoneopdeling af belysning Automatisk regulering af lysniveauet Styring af belysningen efter lyset udenfor Særlige driftsfunktoner, belysning under: Rengøring Service Udendørs præventiv belysning 60

5.3 Energibesparelser I mange belysningsanlæg kan elforbruget bringes ned. Typisk er energi-besparelsen på 5-30 %. De store besparelser kommer hovedsagelig ved at udskifte lyskilder til fx A-sparepærer eller til lysstofrør med T5 teknologi.

5.4 Handlingsplan 1 2 3 4 5 Registrer elforbruget Sammenlign aflæsninger fra den aktuelle måned med samme måned sidste år Registrer de belysningstyper, som findes i bygningen Er der steder, hvor det er acceptabelt at afmontere lysstofrør? Er der steder, hvor lyset ofte er tændt unødigt? 62

5.5 Eksempler på energibesparelse 1. > Skift til sparepærer Skift til sparepærer: I et lokale med 20 stk. armaturer udskiftes de eksisterende 75 W glødepærer med A-sparepærer. Der er regnet med gennemsnitlig 6 timers drift pr. dag i 220 dage. 2. > 3. > Besparelser/sparepærer Før: 75 W x 20 stk. x 6 timer x 220 dage = 1.980kWh/år Efter: 15 W x 20 stk. x 6 timer x 220 dage = 396kWh/år Besparelse i el: = 1.584kWh/år Besparelse i driftsomkostninger: 1.584 kwh á kr. 1,50 = 2.376 kr./år Afmonter lyskilder Afmonter lyskilder: Belysningsstyrken er målt, og den er for høj. Der afmonteres et ældre lysstofrør T8 i længden 150 cm. Driftstiden var 2250 timer pr. år. 4. > Besparelser/lyskiler Besparelsen: 60 W x 2250 timer = 135 kwh/år Besparelsen i driftsomkostninger: 135 kwh á kr. 1,50 = 203 kr/år pr lysstofrør. 63

TIPS/FAKTABOKS I bygninger med kølebehov kan der skaffes endnu større besparelser ved at udskifte lyskilder. Behovet for køling mindskes, når varmeafgivelse fra lyskilderne falder.

5.6 Det gør vi selv Udskift glødepærer til A-sparepærer Fjern lyskilder, fx glødepærer og lysstofrør T8, hvor det er muligt Vurder energiforbruget ved nyindkøb. Det gælder alt elforbrugende udstyr Vælg lyse farver ved maling eller renoveringer 65

6 Vandforbrug 1. Hvorfor spare? 67 2. Vandmålinger 68 3. Nøgletal 70 4. Handlingsplan 71 5. Eksempler 73 6. Det gør vi selv 74 66

6.1 Hvorfor spare? Hvorfor skal vi spare på vandet? Miljø: Mange vandløb løber tørre eller næsten tørre om sommeren. Det er et stort problem for dyr og planter. Miljø: Rensningsanlæg renser typisk til et bestemt forureningsniveau. Der er altså en restforurening. Jo mere renset spildevand vi lukker ud, des mere forurening sender vi ud i miljøet Økonomi: Vand er dyrt, ofte 20-80 kr. pr kubikmeter

6.2 Vandmålinger For at få et udgangspunkt for vandbesparelser, er det væsentligt at vide, hvor meget vand man bruger, hvor meget vand det er rimeligt at bruge, og om der er et spild. Forbruget finder man naturligvis ved hjælp af vandmålere. Der aflæses jævnligt, således at resultaterne kan registreres systematisk. Resultater af vandmålinger kan sammenlignes med andre lignede bygninger. Eller de kan sammenlignes med resultater af tidligere vandmålinger. På den måde kan man se, om man bruger mere eller mindre vand end andre i samme situation. Man kan også se, om man bruger mere eller mindre vand end tidligere år.

Der er behov for detaljeret måling af forbruget. Dermed får vi et overblik over forbruget og kan bedre finde mulige vandbesparelser. Årsforbruget kan sammenlignes med andre år og med lignende forbrugere Månedsforbrug kan sammenlignes med andre måneder og med samme måned årene før Timeforbrug giver oplysninger om, hvornår på dagen, man har det største og det mindste for brug. Det kræver fx timeaflæsning, hvis aflæste data alene skal afsløre spild Nulforbrug afslører også spild. Når bygningen er lukket ned, skal forbruget være nul. En aflæsning ved lukning efterfulgt af aflæsning ved åbning afslører, om der er et spild Lokale målinger giver oplysninger om, hvor i en bygning vandet bruges Målinger og registreringer dokumenter effekten af tiltag Aflæsninger og registreringer gør det muligt at følge, om forbruget svarer til budgetteret økonomi 69

6.3 Nøgletal - vandforbrug Bygningskategori Boliger Ældre skoler Nyere skoler Skole med svømmehal Børneinstitutioner Sygehus uden vaskeri Sygehus med vaskeri Plejehjem Supermarked med cafeteria Supermarked uden cafeteria Hoteller Administration/kontor Middelforbrug 129 l/døgn pr. beboer 3-4 m 3 /elev pr. år 5-9 m 3 /elev pr. år 12-18 m 3 /elev pr. år 15-18 m 3 /elev pr. år 212 m 3 /seng pr. år 264 m 3 /seng pr. år 0,35 m 3 /patient pr. år 3,5 l/døgn pr. m 2 0,8 l/døgn pr. m 2 460 l pr. overnatning 8 m 3 /ansat pr. år Kilde: Vand og afløb ståbi 2005 70

6.4 Handlingsplan Allerførst skal man have overblik over forbruget. Registrer vandforbruget på vandmåleren: 1 2 3 4 5 Sammenlign med sidste år Sammenlign med andre lignede forbrugere Find ud af om der løber vand i perioder, hvor vandforbruget burde være nul (nat, weekend) Kontroller, at ingen haner eller toiletter drypper eller løber Kontroller andre tegn på spild 71

Reducer vandforbruget Reparer alle lækager Monter perlator i hanerne Haner med stort forbrug udskiftes til berøringsfri armaturer Ældre toiletter med stort forbrug udskiftes til lavtskyllende. Toiletter som sjældent bruges skiftes kun i forbindelse med øvrige vedligehold Indkøb vandfri urinaler ved udskiftning Sæt dødemandsgreb på vandslanger - det sikrer, at slangen ikke løber unødvendigt Fjern vandhaner, der ikke bruges. Det sikrer, at de ikke lækker eller løber uden grund Brug en kost til rengøring i stedet for en vandslange, det sparer meget vand.

6.5 Eksempler Stop spildet: Tjek nulforbruget hver uge. Find spildet, når det opstår, og stop det. Tilbagebetalingstid kan være få timer. 1. > Aflæs måler Måler aflæses før alarmen tilsluttes og igen om morgen, når alarmen slås fra. Spildforbruget er 0,5 m 3 på 8 timer. Det svarer til 550 m 3 pr. år. Spildet belaster driftsbudgettet med 27.500 kr. De penge kan spares, når spildet stoppes. 2. > 3. > Monter perlator Montering af perlator: Kombineret med vandsparer kan der ofte spares 40 % på vandforbruget fra vandhaner. Tilbagebetalingstiden er få måneder. Skift vandhaner Skift vandhaner til berøringsfri armaturer: Forventet besparelse er ca. 50 %. Tilbagebetalingstiden afhænger af forbruget. 73

6.6 Det gør vi selv Aflæser og tjekker nulforbruget ugentlig Stopper spild Monterer perlator Fjerner vandhaner, som ikke bruges Monterer dødemandsgreb på vandslanger Undlader at rengøre med vandslange 74

7 Klimaskærm og investeringer 1. Indeklima, klimaskærm 76 2. Energibesparelser 78 3. Eksempel 79 4. Investeringer skal prioriteres 80 5. A-projekter 81 6. B-projekter 85 7. C-projekter 87 8. Varmt brugsvand. Stort anlæg, lille forbrug 88 9. Beregning - Afkast 90 75

7.1 Indeklima, klimaskærm Indeklima Klimaskærmen har stor betydning for indeklimaet på to områder. Det ene er træk fra utætheder. Det andet er kolde overflader, når konstruktionen ikke er isoleret. Hvis disse fejl rettes, forbedres indeklimaet samtidig med, at der spares energi. At opretholde et godt indeklima kræver energi, da bygningen har et varmetab, især om vinteren. Varmetabet er størst i de områder, som er dårligt isolerede eller som er utætte. 76

Klimaskærmen Klimaskærmen består af: 1 2 3 4 Tag/loft Ydervægge Vinduer/døre Gulv/fundament 77

7.2 Energibesparelser Energibesparelser Ved energibesparende tiltag skal der fokuseres på de områder af klimaskærmen, som er dårligst isolerede. Her opnås de største energibesparelser og bedste indeklimaforbedringer. Typiske svage steder i klimaskærmen: 1 2 3 4 Utætte vinduer. De giver varmetab og træk og bør udbedres Hulmursisolering af ydervæggen er den mest rentable investering, og samtidig hæves overfladetemperaturen inde i lokalerne Hvis isoleringen på loftet er trådt i stykker, giver det et stort varmetab. Det kan repareres med mineraluldsgranulat eller anden isolering Når udvendige døre skiftes, kan tætningen mellem rammen og muren være utilstrækkelig, og det giver træk 78

Typiske svage steder i klimaskærmen: 1. Utætte vinduer 2. Hulmursisolering 3. Isolering på loftet 4. Tætning ved døre 7.3 Eksempel 1. > Ydervæg En ydervæg med et areal på 100 m 2 med et 130 mm uisoleret hulmur efterisoleres med hulrumsfyld. Årlig besparelse pr. m 2 er 120 kwh/år. Den samlede besparelse, for hele væggen, bliver 100 m 2 x 120 kwh/m 2 = 12.000 kwh/år. Tilbagebetalingstiden er 2 år. 79

7.4 Investeringer skal prioriteres Alle forbedringer skal vurderes økonomisk. Afkastet er centralt. De bedste investeringer ses på listen Det gør vi selv. Tilbagebetalingstiden er under et år og afkastet er altid over 90 % per år. Det betyder, at investeringen kommer hjem igen indenfor et år derfor kan betales af driftsbudgettet. Investeringen er så god, at den ikke bør udskydes. Alle andre tiltag skal finansieres af en investeringspulje. Denne pulje er altid begrænset, så tiltagene skal prioriteres, så dem med det største afkast bliver gennemført først. Så kommer pengene hurtigt igen, og nye investeringer kan igangsættes. I det følgende beskrives energitiltag, som har et sikkert afkast. Tiltagene er opdelt i kategori A, B og C, hvor tilbagebetalingstiden er: A-projekter: B-projekter: C-projekter: 1-3 år. 4-6 år over 6 år 80

7.5 A-projekter Projekter med tilbagebetalingstider under tre år - er gode investeringer, men afkastet er ikke stort nok til at finansieringen kan tages over driftsbudgettet. Følgende 6 tiltag er A-projekter: Nedtrådt og beskadiget loftsisolering Uisolerede vægge Gamle T8 lysstofrør Gamle cirkulationspumper Ventilatorer med fremadrettede skovle Ventilationsanlæg uden varmegenvinding

A-projekter med indeklimaforbedringer, pkt. 1-3 1. Opret loftisoleringen med mineraluldsgranulat de steder, hvor isoleringen mangler eller er nedtrådt. Herved er isoleringsværdien genvundet. Når det koster mindre end 100 kr. pr m 2 for de områder, som er beskadiget, er det et A-projekt. 2. Økonomisk er hulmursisolering et af de bedste tiltag. Tilbagebetalingstiden er 2 år. Isoleringen hæver den indvendige overfladetemperatur, og det fjerner kuldegener. Det er et A-projekt og giver samtidig en væsentlig forbedring af indeklimaet. 3. Udskift gamle T8 lysstofrør til T5 teknologi. Hvis den enhed, 58 W rørene udskiftes med, koster under 400 kr., er det et A-projekt. Lysstyrken øges, og farvegengivelsen bliver bedre. Beregningen forudsætter en driftstid på 2250 timer pr år og der spares 35 W pr lysstofrør inkl. forkoblingen. Hvis driftstiden øges, bliver tilbagebetalingstiden kortere. Den kan komme under 1 år 82

De andre A-projekter, pkt. 4-6 4. Udskiftning af gamle cirkulationspumper til A-pumper kan være et A-projekt. Tjek energimærket for bygningen. Her fremgår det, om tilbagebetalingstiden er under tre år. Rapporten kan findes på hjemmesiden - www.boligejer.dk. 5. Udskift af ventilatorer, der har ineffektive fremadrettede skovle. Det kan være et A-projekt, hvis investeringen er mindre end to gange det årlige elforbrug i kwh. Eksempel: Der er målt, at effektforbruget er 4 kw og driftstiden er 2000 timer pr år. Det årlige forbrug er 8000 kwh. Udskiftningen er et A-projekt, hvis investeringen er mindre end 16.000 kr., og den nye ventilator har en høj virkningsgrad. 6. Ventilationsanlæg uden varmegenvinding bør køre med recirkulering om vinteren. Hvis recirkulering ikke er muligt, kan montage af varmegenvinding være et A-projekt, hvis investeringen er mindre end 2 gange den årlige besparelse i kwh varme. Eksempel: Først er driftstid, indblæsningstemperatur og luftmængde optimeret. Herefter er det beregnet, at montagen af varmegenvinding giver en besparelse på 50.000 kwh varme pr. år. Hvis investeringen er under 100.000 kr., er det et A-projekt. 83

7.6 B-projekter B-projekter, tilbagebetalingstider 3-6 år Der er et sikkert afkast på 5-25 % om året på B- projekter, men A-projekterne har et bedre afkast på 25-80 % pr. år. A-projekterne skubber derfor B-projekterne længere ned på listen. Der er to måder at realisere B-projekter på. Den ene er krav om indeklimaforbedringer, den anden at medtage projektet, når der alligevel skal ske en planlagt renovering. B-projekter vil fx altid forbedre afkastet for den samlede økonomi, hvis de gennemføres under et renoveringsprojekt. 2 eksempler på velkendte projekter: Tætning af vinduer Bevægelses- og PIR følere, som fjerner standbyforbrug B-projekter Montering af bevægelsesfølere som slukker lyset, når der ikke er behov, er et positivt projekt. Hvis investeringen vel at mærke er mindre end 50 kr. pr m 2 gulv. Princippet er velegnet i mødelokaler, gangarealer i fx kældre samt lokaler med begrænset trafik. Det er forudsat, at effekten er 12 W pr m 2 gulv, at driftstiden reduceres med 500 timer om året, og at den producerede varme mindsker varmebehovet. 85

helt BILLEDE

7.7 C-projekter C-projekter, tilbagebetalingstiden mere end 6 år Nedenstående eksempler forbedrer indeklimaet, og der er en energibesparelse. Men tiltagene kan sjældent betale sig økonomisk. Hvis solen skaber varmeproblemer, når vinduesarealet er stort, så skift til energiglas med lav g-værdi. Når arbejdet er i gang, bør utætheder omkring vinduet udbedres. Varmeproblemet kan yderligere sænkes ved at konvertere de gamle T8 rør til T5 teknologi, og udskifte glødepærer til lavenergipærer. Der er lokaler, hvor temperaturen er for høj, fordi der er mange meter varme rør, som afgiver meget varme, selvom der er varmt nok. Isoler rørene. Så falder temperaturen og indeklimaet bliver bedre. Uisolerede konstruktioner isoleres, hvis der opleves kuldegener om vinteren. Hvis isolering af etagedæk mod fx kold kælder koster mere end 100 kr. pr m 2 gulv er tilbagebetalingstiden mere end seks år, og afkastet er usikkert. 87

7.8 Varmt brugsvand Varmt brugsvand. Stort anlæg - lille forbrug Hvis der er et lille forbrug i en bygning med et stort cirkulationsanlæg, så kan anlæggets varmetab være 10 gange større end en bygning uden cirkulationsanlæg ved samme vandforbrug. Det er spild af varme, og CO 2 udledningen per brugt m 3 varmt vand stiger voldsomt. Når et cirkulationsanlæg skal renoveres, bør man overveje, hvor stort behovet for varmt vand egentlig er. Der er fx ikke behov for varmt vand, når der skal vaskes hænder. Hvis behovet for varmt vand kan reduceres til få steder, så er det miljømæssigt mere korrekt at skrotte anlægget. I stedet kan man tilkoble få, lokale elopvarmede gennemstrømningsenheder eller beholdere med forsyning på de kolde brugsvandsrør. 88

Hvis investeringen til nedlægning af cirkulationsanlægget og montering af lokale enheder koster mindre end 360 kr. gange længden af cirkulationsrørene, så er det et B-projekt. Eksempel: Cirkulationsrørenes samlede længde er 300 meter. Der er tale om et B-projekt med et sikkert afkast, hvis investeringen er under 108.000 kr. I beregningen kører pumpen hele tiden, og rørene er isolerede. Når der nedlægges varme tapsteder og armaturer udskiftes, så falder både det kolde og det varme vandforbrug. Den samlede årlige økonomiske besparelse er rørtabet samt vandbesparelsen. Der skal ofte søges dispensation, i forhold til forsyningspligt, for at gennemføre projektet. Derfor skal der argumenteres for lavere CO 2 udledning, mindre vandforbrug samt bedre projektøkonomi. 89

7.9 Afkast Sådan beregnes afkastet Alle investeringer kræver penge, som lånes og som skal betales tilbage Når afkastet, her kaldet R, er større end nul, er det i princippet bedre at investere i projektet, end at have pengene stående i banken. For de fleste virksomheder er investeringskravet dog meget større, og energibesparelser skal konkurrere med virksomhedens øvrige investeringer. Energirigtig Drift har et afkast større end 90 %, mens A-projekter ligger i intervallet fra 20-90 % per år. Det årlige afkast kan aflæses i skemaet nedenfor: T = år Projekt typer Levetid 10 år Levetid 20 år T = 1 år A-projekt 88 % 93 % T = 2 år A-projekt 38 % 43 % T = 3 år A-projekt 21 % 26 % T = 4 år B-projekt 13 % 18 % T = 5 år B-projekt 8 % 13 % T = 6 år B-projekt 4 % 9 % T = 7 år C-projekt 2 % 7 % 90