Ellen og René på cykel i det skønne forårsvejr.

Ellen og René på cykel i det skønne forårsvejr. Velkommen Flot kage til Vicky til indvielse & Luna. af billardsaloonen.

Kære læsere. I er vist ikke helt almindelige I er jo lidt specielle Det må da være et noget særligt sted Ja, vendinger i den her retning har jeg hørt gentaget temmelig mange gange i den forløbne måned. Nogen gange lidt Nåh ja, det forklarer så det meste og andre gange som et temmelig overrasket udbrud. Jeg synes det er rigtig, rigtig dejligt, for det er jeg helt enig i, (selvom man jo bliver vant til det), at Levehjemmet ER et ganske særligt, dejligt sted, og det er ene og alene på grund af alle de ganske særlige og dejlige mennesker, som bor og som arbejder her. Selv er jeg meget taknemmelig over, at være en del af et hjem, hvor dem der bor her, tager hånd om hinanden i hverdagen. Hvor de interesserer sig for hinanden, og hvor de aktivt deltager i hverdagens gøremål. Det er virkelig dejligt, at høre en beboer fortælle om, at han snart skal have sat kartofler i haven. Også dejligt, at sommerens kommende Hashøjfest har så stor en plads, så der både er holdninger og ønsker til, hvad der skal være på programmet på dagen. Dette er jo blot en brøkdel af, hvad der tilsammen kommer til at blive endnu en herlig sommer her i Bjergbyparken. Jeg glæder mig til det, og jeg glæder mig dagligt over, at være en del af sted, hvor hverdagen byder på en masse små finurligheder og skønne oplevelser. Så vil jeg ønske jer alle en rigtig god påske. Det lader til, at vi vejrmæssigt skal have lidt kølige dage, men så er der jo god fornuft i, at hygge sig inden døre med fx dette nye nummer af Bjergby Posten. -Indlæg til næste nummer af Bjergby Posten, skal være Gerda eller Hanne i hænde senest d. 27. april 2015. Alle er meget velkomne til at skrive i/til Bjergby Posten. Mange påskehilsner fra Hanne.

SMIL MED BJERGBY POSTEN!!! Tjener! Der er en orm i mine kartofler! Undskyld Hr., men har de ikke bestilt medister??? Hvorfor hedder det egentlig en endeskive, selvom det er den første skive af brødet??? Hansen hos lægen: De har en lidt langsom puls, sagde lægen. Jah, skidt med det. Jeg har god tid. Hvad hedder verdens fattigste konge? Kong Kurs. Hvilke bukser kan man sy af nervøs velour? Bangebukser Den perfekte svigermor er den senile svigermor. Når hun ankommer i taxa, går man bare ud og siger, tak for besøget svigermor, kan du nu komme godt hjem Politibetjenten til fruen: - Hvor fik De dog alle de kræfter fra, til at holde fast på tyven? - Joh, jeg troede jo, at det var min mand, som forsøgte at snige sig ud her midt om natten Hos lægen: Hvis ikke du snart holder op med at jagte damer lever du ikke længe. Sludder med dig doktor. Jeg er i alletiders gode form. Det kan godt være, men en af de damer du jagter er min kone. Min mor siger hun vil dø, hvis jeg gifter mig med dig! Tak, det kalder jeg da en bryllupsgave! Mere fra lægen: Doktor, sig mig helt ærligt, hvad skyldes min sygdom? Druk, rent ud sagt druk, svarede doktoren. Okay, så giv mig lige nogle latinske ord, så jeg har en forklaring til konen, når jeg kommer hjem. Kloge ord: Den som venter på et tilfælde, spilder tiden Grunden til at man vil ta april med et smil, er at maj er på vej

MÅNEDSOPGAVE Løs denne opgave: LØSNING: NAVN: BOLIG: Afleveres i postkassen i smilehullet senest d. 27. april 2015. Tillykke til marts måneds vinder som blev: Marie Edholm - Rosen - Gevinsten er på vej!

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN TIL: 10 år 2. april: Else Holm (1933) Syrenen 14. april: Fillippa Noes (1924) - Rosen 17. april: Karen Thomsen (1924) - Violen 20. april: Preben Jørgensen (1938) Violen 26. april: Ingrid Nielsen (1932) - Syrenen BJERGBYPARKEN HAR MISTET: Harry Poulsen - Syrenen GUDSTJENESTER I APRIL: Påskegudstjeneste mandag den 6. april kl. 10.30 i Udsigten. Onsdag den 22. april kl. 10.00 i Udsigten. -Alle er velkomne.

FRISØREN KOMMER : Tirsdag den 14. april. Tirsdag den 28. april. NYT PÅ MEDARBEJDERSIDEN: VELKOMMEN TIL: Fra begyndelsen af april kan vi byde velkommen til fire nye SSH elever: o Misse, som skal være hos Syrenen. o Line, som skal være hos Violen. o Rosa, som skal være hos Rosen. o Camilla, som skal være hos Violen. FARVEL OG GOD VIND TIL: Maja, Merete og Nanna, SSH elever, som alle skal tilbage på skolen.

BOCCIA Hver tirsdag kl. 10.00 11.00 Kom og få en hyggelig time, med Boccia og socialt samvær sammen med vores instruktør René. I en pause drikker vi en kop kaffe. SJOV MOTION: Sjov motion er en del af Motionscaféerne i Slagelse Kommune. Det er et tilbud til alle borgere med hukommelsesbesvær/demens og pårørende. Vi mødes i Bjergbyparken hver mandag kl. 14.30. 15.45. Vi starter med en halv times opvarmning/leg/gymnastik. Derefter drikker vi kaffe med frugt eller andet til, før vi slutter af med 15 minutters træning med rekvisitter. Instruktørerne er René, Elin og Else.

Adresse- og telefonliste på bestyrelsen i Venneforeningen Bjergbyparken. Formand: Preben Edholm Mølletoften 31 4200 Slagelse Tlf.: 29 43 91 90, mail: wedholm@mail.dk Sekretær: Tove Edholm Mølletoften 31 4200 Slagelse Tlf.: 30 54 29 54, mail: wedholm@mail.dk Kasserer: Carsten Poulsen Baggesensgade 24 4200 Slagelse Tlf.: 28 79 69 80, mail: carhepo24@stofanet.dk Heidi Olsen Ærøvej 64, st th 4200 Slagelse Mail: heidimo@sol.dk Anni Korfitzen Baggesensgade 44 4200 Slagelse Tlf.: 42 49 62 02 Venneforeningens arrangementer i 2015: 3. maj 2015: forårsfest for beboere og pårørende. 18. okt.2015: hyggeeftermiddag for beboere. 13. dec.2015: julehygge. Medarbejderrepræsentanter: Helen Frost Mail: hefro@slagelse.dk Bilagskontrollanter: Jørgen Kjeld Jørnsgård, tlf.: 58 18 63 37 Ole Christiansen, tlf.: 58 18 62 03

Velkommen Vicky & Luna: Vicky og Luna kommer fra Roskilde dyreinternat, hvor de har boet mellem en og to måneder. De kommer fra samme hjem, og er nært knyttet til hinanden. Begge er godt 4 år gamle, og vi fik at vide, at de er søskende. De sover og spiser hos Frede, hvor deres mad og seng står. Det er helt efter Fredes ønske. Ellers er de her og der, og skaber masser af smil, snak og glæde.

Fra vores nabo Kirstine, har jeg fået tre søde historier til at dele i Bjergby Posten: - Og så var der en dansker og en svensker, der rystede sammen i et tog. De talte om de mange byer de var kommet igennem. - Men hvor ligger så Manilla, spurgte danskeren? - Tja, svarede svenskeren. Der hvor man inte ligger bra, der ligger man illa! Tak du gud min søn, at du ikke kom for Ribe ret, sagde kællingen, da hun så sin søn hænge i galgen i Varde! Lidt under bæltestedet: Så var der konen, som ikke syntes hendes mand var så meget værd i sengen mere, så hun ringede til lægen. Det kan vi nemt klare, svarede lægen. Kom i morgen kl. 10.00 og tag din mand med. Det gjorde de så. Lægen bad konen tage sit tøj af og lægge sig på briksen. Så tog også lægen sit tøj af, og lagde sig rigtig godt til rette hos konen. Da de havde tøjet på igen, sagde lægen: Se så min gode mand. Sådan skal hun have det mindst to gange om ugen. Det er i orden, svarede manden, men jeg behøver vel ikke nødvendigvis komme med hver gang? Stor tak og masser af smil til dig Kirstine!

Indvielse af billard: Det er aldrig til at vide, hvem af de to, der kan flest historier. Karen i det grønne Flot kage til indvielsen. Peter tester det nyindviede bord.

Turen gik til Karrebæksminde Torsdag formiddag d. 12. marts gentog vi succesen fra sidste år, og pakkede bussen og tog et smut til Karrebæksminde. I godt selskab med Orla fra Rosen, Gudrun, June og Astrid fra Violen og Frede, Ingrid og Egon fra Syrenen, var vi alle opsatte på, at turen skulle blive en succes. Efter en 45 min. tur gennem det danske landskab, var vi fremme. Alle godt stive i kroppen, efter den lange tur med den trange plads. Heldigvis var vejret stadig godt, solen stod endnu højt på himlen og alle var ved godt humør. Nu kunne vi se frem til en lækker middag på den lokale restaurant, Kanal-Kroen. Med udsigt udover kanalen og Enø på den anden side, kunne vi nyde en lækker frokost bestående af frisk fisk fra det lokale fiskeri. Alle godt mætte, kunne vi vende næsen hjemad og fortælle om vores dejlige tur i Karrebæksminde. Vi ser allerede frem til næste tur i det dejlige forårsvejr. Sofie & René.

Gækkebrevets Historie Gækkebrevet er noget ganske specielt i den danske kulturhistorie. Ikke kun fordi vi er de eneste i hele verden, som har denne tradition, men også fordi gækkeversene afslører den danske karakter og lune. Mange af gækkeversene var selvdigtet af afsenderen, så disse skæmtsomme forårshilsener afslørede vores specielle sans for spidsfindig poesi og humor. At gække betyder at narre, som ligger i selve ordet vintergæk: Blomsten som narrer sommeren og springer ud i fuldt flor om vinteren. At gække hinanden vil sige at narre hinanden på en spøgfuld måde. For at opspore gækkebrevets oprindelse, må man helt tilbage til omkring begyndelsen af 1600-tallet, hvor man støder på bindebreve. Et bindebrev var som regel et fint udklippet brev med et vers, som indeholdt en næsten uløselig gåde om, hvem afsenderen var. Ofte indgik kærlighedsknuden, den endeløse knude, omkranset af amoriner og blomster, som et klippet mønster i brevet. Brevet kunne være ledsaget af en eller flere silketråde, som var bundet med flere uopløselige knuder. Klarede modtageren ikke at løse gåden eller binde knuderne op inden solen gik ned, var modtageren bundet til at holde et gilde. Bindebrevet modtog man på ens navnedag eller på en af årets tamperdage. Navnedagen var den dag i almanakken, opkaldt efter en helgen, som man selv blev navngivet efter. Hvis man f. eks. var blevet født omkring den 24. juni, kunne man have været døbt Hans/Hansigne, og ens navnedag var så Skt. Hans dag. Tidligere fejrede man sin navnedag, som var vigtigere end ens fødselsdag. Tamperdag var den første fastedag i kvartalet. Den kirkelige domstol behandlede ægteskabelige sager (skilsmisser) i disse dage. Da bindbrevet blev brugt som en kamufleret kærlighedserklæring, forsøgte mange giftelystne sig, paradoksalt nok, at vinde sympati hos deres hjertes udkårne med et bindebrev den samme dag. Traditionen med bindebreve var en kulturpåvirkning syd fra, og var udbredt over hele norden, men er i dag kun en saga blot. Men i Sønderjylland holdt den sig i hævd op til Genforeningen. Gækkebrevet menes udviklet omkring slutningen af 1700-tallet som en slags afløsning for bindebrevet. Det ældste kendte gækkebrev var stilet til Marie Christiane Hansdatter i Odense den 18. april 1770. Traditionen med gækkebrevene blomstrede først op over hele landet omkring slutningen af 1800-tallet. Sønderjylland, som hørte under det tyske herredømme fra 1864 til 1920, kendte ikke til denne tradition, og det var årsagen til at bindebrevet overlevede længere i denne del af landet. Efter Genforeningen, da Sønderjylland atter blev dansk, var det de danske lærere, der bragte traditionen med sig. Der knytter sig bestemte regler til gækkebrevs-skriveriet, som dog ikke alle er kendte mere og knap nok bruges endnu. Brevet skulle være klippet pænt, skrevet på vers, helst et selvdigtet vers, så det gav et personligt præg, der skulle følge vintergækker med brevet, og modtageren skulle kvittere inden tre dage. Glemte afsenderen vintergækken, var vedkommende selv gæk eller nar.

Så snart man modtog et gækkebrev og rørte ved det, var man gæk. Modtageren som blev gæk, kunne kun få oprejsning ved at gætte hvem afsenderen var, og denne måtte så betale et æg til modtageren. Lykkedes det derimod ikke for modtageren at gætte afsenderens navn, måtte han/hun betale sin bod med, en teaterbillet, et æg eller andet lækkeri til påske. De første gækkebreve var en slags frierbreve blandt ung forelskede, en slags kurmageri for at tilkendegive sine følelser over for hinanden. Hvis man vandt, kunne man vælge mellem et kys eller et æg. Senere har skikken udviklet sig til en uskyldig og kærkommen leg mellem venner, og senere mellem elever og deres lærere. Næsten hvert dansk barn og voksen har været i berøring med denne gamle hyggelige tradition. Op til slutningen af anden verdenskrig var gækkebrevene meget store. Det fortælles at man dengang samledes i skolerne eller forsamlingshusene i aftentimerne og klippede gækkebreve sammen. Skikken med at bruge prikker, lopper eller andet spøjs som underskrift, er af nyere herkomst. Gækkeriet eksisterer den dag i dag, men er meget lidt udbredt. Desværre er der kun få børn, som holder denne tradition ved lige med deres lærer. Bedsteforældre, som søger en anledning til at forære deres børnebørn et chokoladeæg til påske, holder gerne denne skik i hævd. Gækkebrevet har en særlig plads i vores kulturhistorie, en arv som kendetegner vores lune. Vi kan bryste os med at, den er pære dansk, og ikke kendes andre stede på kloden. I Sverige har man tranebreve, og i de engelsktalende lande har man valentins-breve, men ingen af disse breve har nogen forbindelse eller relationer til vores gækkebrevstradition. En vintergæk en sommernar, en fugl foruden vinger. En lille ven som har dig kær, en kærlig hilsen bringer. Mit navn, det står med prikker, pas på det ikke stikker.

H. C. Andersen: Sommergjækken. (1866) Det var Vintertid, Luften kold, Vinden skarp, men inden Døre var luunt og godt, inden Døre laae Blomsten, den laae i sit Løg under Jord og Snee. En Dag faldt Regn; Draaberne trængte ned gjennem Sneelaget ned i Jorden, rørte ved Blomsterløget, meldte om Lysverdenen ovenover; snart trængte Solstraalen saa fiin og borende, gjennem Sneen, ned til Løget og prikkede paa det. "Kom ind!" sagde Blomsten. "Det kan jeg ikke!" sagde Solstraalen; "jeg er ikke stærk nok til at lukke op! jeg bliver stærk til Sommer." "Naar er det Sommer?" spurgte Blomsten, og gjentog det, hvergang en ny Solstraale trængte ned. Men det var langt fra Sommertid; Sneen laae endnu, der frøs Iis paa Vandet hver evige Nat. "Hvor det varer! hvor det varer!" sagde Blomsten. "Jeg føler Kriblen og Krablen, jeg maa række mig, jeg maa strække mig, jeg maa lukke op, jeg maa ud! nikke Godmorgen til Sommeren, det bliver en livsalig Tid!" Og Blomsten rakte sig og strakte sig derinde mod den tynde Skal, som Vandet udenfor havde blødgjort, Snee og Jord opvarmet, Solstraalen prikket ind i; den skød frem under Sneen, med hvidgrøn Knop paa sin grønne Stilk, med smalle tykke Blade, der ligesom vilde skjerme om den. Sneen var kold, men gjennemstraalet af Lyset, dertil saa let at bryde igjennem, og her kom Solstraalen med stærkere Magt end før. "Velkommen! velkommen!" sang og klang hver Straale, og Blomsten løftede sig over Sneen ud i Lysverdenen. Solstraalerne klappede og kyssede den, saa at den aabnede sig heelt, hvid som Sneen og pyntet med grønne Striber. Den bøiede sit Hoved i Glæde og Ydmyghed. "Deilige Blomst!" sang Solstraalerne. "Hvor Du er frisk og skjær! Du er den Første, Du er den Eneste! Du er vor Kjærlighed! Du ringer Sommer, deilig Sommer over Land og By! Al Sneen skal smelte! de kolde Vinde jages bort! Vi skulle raade! Alting vil grønnes! Og saa faaer Du Selskab, Syrener og Guldregn og tilsidst Roserne, men Du er den Første, saa fiin og skjær!" Det var en stor Fornøielse. Det var, som Luften sang og klang, som trængte Lysets Straaler ind i dens Blade og Stilk; der stod den saa fiin og let til at bryde og dog saa

kraftig, i ung Deilighed; den stod i hvid Kjortel med grønne Baand og priste Sommer. Men det var langt fra Sommertid, Skyer skjulte Solen, skarpe Vinde blæste paa den. "Du er kommen lidt for tidligt!" sagde Vind og Veir. "Vi have endnu Magten! den skal Du føle og finde Dig i! Du skulde være bleven inden Døre, ikke løbet ud at stadse, det er ikke Tiden endnu!" Det var bidende koldt! Dagene, som kom, bragte ikke en Solstraale! det var Veir til at fryse istykker i, for saadan en lille skjør Blomst. Men der var mere Styrke i den, end den selv vidste; den var stærk i Glæde og Tro paa den Sommer, der maatte komme; der var den forkyndt i dens dybe Attraa og bekræftet af det varme Sollys, og saaledes stod den med Fortrøstning i sin hvide Dragt, i den hvide Snee, bøiende sit Hoved, naar Sneefnuggene faldt tætte og tunge, medens de iisnende Vinde fore hen over den. "Du knækker over!" sagde de. "Visner, iisner! Hvad vilde Du ude! Hvorfor lod Du Dig lokke, Solstraalen har gjækket Dig! Nu kan Du have det saa godt, du Sommergjæk!" "Sommergjæk!" gjentog den i den kolde Morgenstund. "Sommergjæk!" jublede nogle Børn, der kom ned i Haven, "der staaer een, saa yndig, saa deilig, den første, den eneste!" Og de Ord gjorde Blomsten saa godt, det var Ord ligesom varme Solstraaler. Blomsten fornam i sin Glæde ikke engang, at den blev plukket; den laae i Barnehaand, blev kysset af Barnemund, blev bragt ind i den varme Stue, seet paa af milde Øine, sat i Vand, saa styrkende, saa oplivende. Blomsten troede, at den med Eet var kommen lige ind i Sommeren. Datteren i Huset, en yndig, lille Pige, hun var confirmeret, hun havde en kjær lille Ven, og han var ogsaa confirmeret, han læste til Levebrød. "Han skal vær min Sommergjæk!" sagde hun; tog saa den fine Blomst, lagde den i et duftende Stykke Papir, som der var skrevet Vers paa, Vers om Blomsten, der begyndte med Sommergjæk, og endte med Sommergjæk, "lille Ven, vær Vinternar!" hun havde gjækket ham med Sommeren.

Ja, det stod Altsammen i Verset, og det blev lagt som Brev, Blomsten laae deri, og der var mørkt om den, mørkt, som da den laae i Løget. Blomsten kom paa Reise, laae i Postsæk, blev klemt og knuget, det var slet ikke behageligt; men det fik ogsaa Ende. Reisen var forbi, Brevet blev aabnet og læst af den kjære Ven; han var saa fornøiet, han kyssede Blomsten, og den blev, med sit Vers omkring sig, lagt ned i en Skuffe, hvori laae flere deilige Breve, men alle uden Blomst, den var den Første, den Eneste, som Solstraalerne havde kaldt den, og det var fornøieligt at tænke over. Længe fik den ogsaa Lov at tænke derover, den tænkte, medens Sommeren gik, og den lange Vinter gik, og det blev Sommer igjen, da kom den atter frem. Men da var den unge Mand slet ikke glad; han tog saa haardt paa Papirerne, smed Verset hen, saa at Blomsten faldt paa Gulvet, flad og vissen var den bleven, men derfor skulde den dog ikke kastes paa Gulvet; dog der laae den bedre end i Ilden, der blussede Versene og Brevene op. Hvad var der skeet? Hvad der skeer saa tidt. Blomsten havde gjækket ham, det var en Spøg; Jomfruen havde gjækket ham, det var ingen Spøg; hun havde kaaret sig en anden Ven i Skjærsommer. I Morgenstunden skinnede Solen ind paa den lille fladtrykte Sommergjæk, der saae ud, som den var malet paa Gulvet. Pigen, som feiede, tog den op, lagde den ind i en af Bøgerne paa Bordet, idet hun troede, at den var falden ud, da hun ryddede op og lagde i Orden. Og Blomsten laae igjen mellem Vers, trykte Vers, og de ere fornemmere end de skrevne, i det mindste er der kostet Mere paa dem. Saa gik Aaringer, Bogen stod paa Hylden: nu kom den frem, blev aabnet og læst i; det var en god Bog: Vers og Viser af den danske Digter Ambrosius Stub, som nok er værd at kjende. Og Manden, som læste i Bogen, vendte Bladet. "Der ligger jo en Blomst!" sagde han, "en Sommergjæk! det er nok med Betydning, den er lagt her; stakkels Ambrosius Stub! han var ogsaa en Sommergjæk, en Digtergjæk! han kom for tidlig i sin Tid, og derfor fik han Slud og skarpe Vinde, gik paa Omgang hos de fyenske Herremænd, som Blomst i Vandglasset, Blomst i Riimbrevet! Sommergjæk, Vinternar, Spas og Narrestreger, og dog den første, den eneste, den ungdomsfriske danske Digter. Ja, lig som Mærke i Bogen, lille Sommergjæk! Du er lagt der med Betydning." Og saa blev Sommergjækken igjen lagt i Bogen, og følte sig der baade beæret og fornøiet ved at vide, at den var Mærke i den deilige Sangbog, og at Den, der havde først sjunget og skrevet om den, ogsaa havde været Sommergjæk, staaet til Nar i Vinteren. Blomsten forstod det nu paa sin Maade, ligesom vi enhver Ting paa vor Maade. Det var Eventyret om Sommergjækken!

Hvor gammel er Aprilsnar? Aprilsnar er en skik, der har en vis ælde, og hænger sammen med forår og "nytår". Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus "starter forfra", og et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det fx sker til fastelavn. I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom. Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden. Ældste "skriftlige" aprilsnar? Et af de ældste "skriftlige" aprilsnarrerier skyldes forfatteren Jonathan Swift ("Gullivers Rejser"), som i 1708 udgav en lille almamak, i hvilken han bl.a. forudsagde London-astrologen John Partridges død. Partridge ville dø af feber den 29. marts. Den 30. udsendte Swift, som skrev under pseudonymet Isaac Bickerstaff, en pamflet, hvori han oplyste, at Partridge sandelig allerede var hedengangen. Resultatet var, at den stakkels "afdøde" vakte vild furore Første April overalt hvor han kom. Og om morgenen blev han vækket af folk, der kom for at arrangere hans begravelse. En noget makaber aprilsspøg og practical joke! Påskelege At lege med æg går helt tilbage til 1600-tallet, hvor det også var populært i England, Frankrig og Sverige. Æggeløb i påsken En af de lidt nyere lege er æggeløb. Her skal I bruge rimelig meget plads; en have, gård eller en utrafikeret vej danner de bedste rammer. Saml familien og evt. legekammerater, og find en spiseske og et æg frem til hver person. I skal lave en startstreg og et vendepunkt ca.25 m. fra startstregen. Alle deltager skal tage skaftet af skeen i munden og lægge sit æg på skeen. Så gælder det ellers bare om hurtigst muligt at løbe ned til den anden ende af banen, vende om og løbe tilbage igen Uden at tabe ægget! Gør du det må du starte forfra igen. Vinderen er selvfølgelig den der hurtigst når startstregen igen. Puste fjer At puste fjer er en leg hvor man skal være sammen to og to. Legen går ud på at hvert par får udleveret en lille fjer. Når legen starter, kaster alle par deres fjer op i luften. Efterfølgende tager de hinanden i hænderne. Fra nu af

gælder det om at bevare fjeren oppe i luften ved hele tiden at puste til den. Når fjeren lander på guldet/jorden er parret ude. Det par der holder deres fjer i luften i længst tid, har vundet. Rulle æg Når man Ruller Æg får hver deltager et æg, her er det bedst med hårdkogte æg, hvis nu uheldet skulle være ude. Legen går ud på at man trækker en streg på et glat underlag. Stregen kan laves med en snor eller lignende. Ca. 3-4 meter fra stregen ligges et æg. Desuden får alle deltagere udleveret et æg. Alle deltagere skal stå bag stregen og front mod ægget der ligger 3-4 meter fra stregen. Det går nu ud på at hver deltager, på skift, ruller deres æg i et forsøg på at ramme et eller flere af de æg der ligger ude på gulvet foran stregen. Rammes et æg, får den der rammer ægget begge æg. Det gælder nu at samle så mange æg sammen som muligt. Påskens mad og drikke Påsken i Danmark fejres i mange danske hjem med en påskefrokost med mange traditionelle påskeretter som lam, æg, laks, sild på bordet, samt øl (gerne den særlige påskeøl) og snaps. I påskedagene bliver der også spist meget chokolade i Danmark oftest i form af påskeæg i ren chokolade, marcipanæg eller chokoladekurve.

HER ER MIT LIV: Når man lige første gang kigger godt på dette billede, ligger det ikke lige først for, at de to herrer har flere ting til fælles. Set med mine briller kan flere ting nævnes: De deler den samme cykel. De er på vej til en fælles oplevelse. Begge er meget imødekommende og omsorgsfulde. De viser stor interesse for deres medmennesker, og begge er de begejstrede for Levehjemmet. Derud over ved jeg, at de faktisk begge har et billede af Pelle Nu er det jo ikke sådan, at jeg vil skrive en historie om både Egon og socialminister Manu Sareen, så da det var lettest at fange Egon i en ledig stund, er det selvfølgelig ham det hele nu kommer til at handle om. Jeg er kommet ind hvor Egon bor, og troede jo faktisk, at han boede alene Men jeg bliver hurtigt klogere! Han har skam masser af selskab, - endda det meste af dagen siger han! Jeg sætter mig ved bordet, og kan se hvordan Rødhætte ligger og slænger sig i fodenden af Egons seng. Hun gaber dovent og strækker sig som kun en kat kan gøre det, før hun igen lægger hovedet ned og sover videre. Jahh, siger Egon. Der ligger hun det meste af formiddagen. Nogen gange må jeg meget tidligt op. For hun ved, at jeg kommer og lukker havedøren op for hende, hvis hun kalder på mig. Så går vi ind og sover videre.

Egon har trådt sine barnesko et stykke nordøst for Slagelse, hvor de boede i Munke Bjergby på Krogen. Her drev hans far et landsted på 9 tdr. land, som sidenhen blev udvidet til 19, da faderen købte 10 mere. Egon kom til verden som den yngste i familien, og havde det faktisk så godt, at han blev der frem til han solgte gården i 1991. Egon, der er født i 1933, var den yngste i flokken og deltog derhjemme i arbejdet på gården. Som ung drog han til Roskilde og var soldat, og vel hjemme igen startede han på en maskinstation, hvor han kørte i 5 år. Jeg har da også passet damer, siger Egon. Hvad har du?, siger jeg (og tænker mit )! Jeg har da passet fem damer på Bromme Mølle, kommer det nu. Der bliver en pause, for jeg kan slet ikke regne ud, hvad det er vi taler om, og jeg synes jeg kan se, at det faktisk morer Egon en hel del. Jo, de lavede de der snehegn, dem kender du godt, ikke? Jo da, jeg kender da snehegn, siger jeg. Dem flettede de af hundegræs, og de skulle jo passes op de damer, fortæller Egon videre. Det var så mit job. De flettede af 2-3 ruller om dagen. Hvert efterår gjorde jeg det i 3-4 måneder. Det lavede vi til kommunerne. Bromme Mølle. Jeg har da også været med til at bygge siloen i Bromme, fortsætter han. Den store? spørger jeg. Ja da. Vi arbejdede fra kl. 19 til kl. 7 om morgenen, så ku jeg lige nå hjem og malke, før mælkemanden kom! Det var mit første beton job. Deroppe fra kunne jeg jo se hjem til gården, så det var sjovt. Hvornår lærte du så Edel at kende?, spørger jeg.

Det var i 1955. Men første gang blev det ikke til noget, siger Egon. Jamen hvad så?, nu bliver jeg da noget nysgerrig. Ja, det var så i 1958-59, da vi begge gik til folkedans, siger Egon så. Edel boede dengang sammen med sin far i Næsbyskov. Vi snakker lidt om de gamle dage, for jeg har også selv boet i Næsbyskov for mange år siden. Dengang var jeg 13 år, og stod på skolebussen lige overfor, hvor Edel og hendes far boede. Så der er jo lidt fælles bekendte, som lige bliver genopfrisket. Egon fortæller, at han overtog sin fars gård med 8 malkekøer i 1965. Snart solgte han dog køerne, og fik job som jord og betoner i København. Det holdt ham beskæftiget i 26 år, hvoraf de 24 var hos Højgaard og Schultz. Arbejdet betød, at Egon dagligt stod op kl. 03.30, for han skulle jo sørge for dyrene, før han selv tog af sted. I 1979 blev han gift med Edel, og hun arbejdede først som telefonist, sidenhen i Den Blå Butik, og senere hos Priorgårdens Bageri. De havde beholdt hendes fars hus i Næsbyskov, og der flyttede de over, da gården blev solgt i 1991. Her havde de 7 gode år, før de flyttede til Stikkelsbærvej i Slagelse, hvor de boede i 15 år med udsigt til dyr og marker. Egon fortæller, at han jo har gået meget på jagt, og jeg tror vi er mange som har lugtet, at de kære dyr står højt på listen over foretrukne emner hos Egon. Det er måske også derfor, man jævnligt kan møde selvsamme Egon, når han skubber sin rollator, og Rødhætter sidder og troner nok så smukt, imens hun bliver kørt rundt af Egon. Tusind tak, Egon. Det var den hyggeligste formiddag. Hanne.

Forår i luften: Første sending i europa! Eva var på indkøb, og tog initiativ til, at vi alle skulle smage denne nye melonsort. Pelle nyder udelivet. -og Chip nyder solen.

Venneforeningen afholder forårsfrokost den 3. maj 2015 kl. 12.00 til kl.ca. 16.00. Alle Bjergbyparkens beboere med pårørende indbydes til forårsfrokost, hvor Venneforeningen vil være vært. Der vil blive serveret 3 stk. smørrebrød hertil 2 snapse, øl, og sodavand. Der vil være underholdning ved Helmuth. Senere serveres der kaffe, the og ostemad. Tilmelding til personalet snarest og senest den 23. april. På glædeligt gensyn Venneforeningen klip og aflever til personale senest den 23. april 2014 Pårørende der ønsker at deltage i påskefrokost den 3. maj 2015 antal

Cafémøde i Bjergbyparken Dato: 25. marts 2015 kl. 14.00 i festsalen. Dagsorden: Ordstyrer: Referent: Referat: Lykke Hanne Nyt fra o De 3 hjem: o Violen: Intet nyt. o Rosen: Intet nyt. o Syrenen: Frede ønsker meget at være med ved ansættelsessamtaler, når ny leder skal ansættes. Han vil gerne snakke med Hanne Duffy om det, og vi aftaler, at hun kigger ind til Frede næste gang hun kommer. Dejligt, at der bliver lyttet til os beboere selvfølgelig indenfor de givne rammer. o Beboere: Stort ønske fra flere beboere om en ny hund i Bjergbyparken. Vi snakker frem og tilbage om det, og der er bred enighed om en korthåret type, ikke for stor og ikke for ung. Hanne undersøger på nettet hvilke muligheder der kan være, for at få en på prøve besøg. Der spilles billard fast, mandag og fredag eftermiddag, hvor et par lokale beboere deltager. Det er rigtig dejligt, at det spreder glæde og bliver brugt. Vi snakker om Hashøjfest, og der er ønske om følgende: Vi prøver (igen) om Garderhusarerne vil deltage i åbning af festen. Vi undersøger om Gerlev Legepark vil deltage med aktiviteter og gamle lege på plænen. Vi spørger Hans Aages datter om Linedance opvisning. Hestevogne. Musik ved Thopper.

Mad/helstegt pattegris fra Skjoldholm Dinner. o Familiemedlemmerne: o Medarbejderne: Adm. Medarbejder: Som led i besparelser på området Center For Sundhed og Omsorg får Hanne nye funktioner og færre timer i huset, da nogle opgaver flyttes centralt til torvegade. Vi ved ikke hvornår det præcist bliver fra, men først efter 1. juni. Jens fortæller, at samme tiltag sættes i værk på serviceområdet fra 1. januar 2016. Nyt fra Ældrerådet v/leif Jensen: Intet nyt. o Næste Cafémøde er den 29. april 2015, kl. 14-15

Vind en præmie for månedens bedste forslag til en aktivitet! Vinderen findes ved lodtrækning, og vil blive offentliggjort i næste nummer af Bjergby Posten. Vinderen trækker næste måneds vinder. Den vundne aktivitet vil blive gennemført inden månedens udgang. Hilsen SOFUS Holdet fra Violen. Navn: Dit forslag:

REPARATION M.M. AF PRIVAT TØJ TILBYDES AF: Liselotte Hansen Slotsbjergbyvej 19 4200 Slagelse Mobil: 25 79 40 92 OPLÆGNING AF BUKSER, KJOLER, NEDERDELE M.M. SKIFTN1NG AF LYNLÅSE SMÅREPARATIONER STØRRE REPARATIONER SYNING AF GARDINER OPLÆGNING AF GARDINER

HVAD SKER I APRIL 2015 : DAG: DATO: HVAD SKER: TIDSPUNKT: Torsdag 2. april SKÆRTORSDAG Fredag 3. april LANGFREDAG Søndag 5. april PÅSKEDAG Formiddag: Gymnastik m/pernille i Udsigten. 10.30 Mandag 6. april 2. PÅSKEDAG Formiddag: Påskegudstjeneste ii Udsigten. 10.30 Tirsdag 7. april Formiddag: Dagplejebørnene er her. Boccia i festsalen. 10.00 11.00 Eftermiddag: Mai synger hos Violen. 14.30 Torsdag 9. april Eftermiddag: "Åbent hus" 14.00-15.30 Bankospil. Fredag 10. april Formiddag: Hans Aage holder åbent hos 10.00-11.00 Købmanden. Mandag 13. april Eftermiddag: Sjov Motion 15.00 16.00 Tirsdag 14. april Formiddag: Dagplejebørnene er her. Boccia i festsalen. 10.00-11.00 Anne-Grete holder åbent i frisørsalonen

Torsdag 16. april Eftermiddag: "Åbent hus": Vi fejrer Hendes Majestæt Dronning Margrethe 14.00-15.30 Fredag 17. april Formiddag: Pia holder åbent hos 10.00-11.00 købmanden Søndag 19. april Formiddag: Gymnastik m/pernille i Udsigten. 10.30 Mandag 20. april Eftermiddag: Sjov motion. 15.00-16.00 Tirsdag 21. april Formiddag: Dagplejebørnene er her. Boccia i festsalen. 10.00-11.00 Onsdag 22. april Formiddag: Gudstjeneste i Udsigten. 10.00 Torsdag 23. april Eftermiddag: "Åbent hus" 14.00-15.30 Bankospil. Fredag 24. april Formiddag: Hans Aage holder åbent hos 10.00-11.00 Købmanden. Senior Shop i spisestuen. 10.00 12.00 Mandag 27. april Eftermiddag: Sjov motion 15.00-16.00 Tirsdag 28. april Formiddag: Anne-Grete holder åbent i frisørsalonen

Dagplejebørnene er her Vi spiller Boccia i festsalen 10.00-11.00 Eftermiddag: Mai synger hos Violen 14.30 Onsdag 29. april Eftermiddag: Cafémøde i festsalen 14.00-15.00 Torsdag 30. april Eftermiddag: "Åbent hus" 14.00-15.30

BJERGBYPARKENS HJEMMESIDE: På hjemmesiden kan du hente informationer om både Venneforeningen, boligtyper, aktuelle aktiviteter og masser af andre ting. Vi håber at hjemmesiden vil være til stor glæde for alle, der er interesserede, og vi modtager meget gerne ros/ris eller gode forslag til ændringer og tilføjelser til hjemmesiden. www.slagelse.dk/bjergbyparken TELEFONNUMRE: Hovednummer/Kontor : 58 57 40 95 Konst. Leder Hanne Duffy : 58 57 43 63 Centersygeplejerske Liselotte Munksgaard : 58 57 40 92 Violen direkte : 24 89 03 05 Syrenen direkte : 24 89 03 52 Rosen direkte : 24 89 03 53 Køkkenet : 24 89 04 28 Mobilt hovednummer svarer hele døgnet : 24 89 04 31