R E T T E N I R A N D E R S ( u d s k r i f t a f d o m b o g e n ) Den 17. april 2002 blev i sag nr. BS 1-1081/2001: Strømmen Grundejerforening og Vandværk c/o L mod Randers Kommune Teknisk Forvaltning afsagt DOM I denne sag. der er anlagt den 17. maj 2001 har sagsøgeren, Strømmens Grundejerforening og Vandværk, efter sin endelige påstand påstået sagsøgte, Randers Kommune, dømt til at betale 243.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Beløbet fremkommer således: Tilslutningsbidrag for 32 boliger: 32x(0.45x 13.500) kr. 194.400 moms heraf kr. 48.600 i alt kr 243.000 Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 9.281,25 kr.. og mere subsidiært frifindelse mod betaling af 165.206,25 kr. Beløbet i sagsøgtes subsidiære påstand fremkommer således: Forud for om- og tilbygning 1 hotel á enhed 1,50 enheder 46 boliger á 0,3_ enheder 13.80 enheder 15,30 enheder Efter ombygning til 34 lejligheder 1 lejlighed 1,00 enheder
33 lejligheder á 0,45 enheder 0,45 enheder 14.48 enheder 15.85 enheder Yderligere tilslutningsbidrag: 0.55 enheder af kr. 13.500,00 kr. 7.425,00 Moms kr. 1,856,25 kr. 9.281.25 Sagsøgtes mere subsidiære påstand fremkommer således: Etagebyggeri incl. en beboelse 1,00 enheder 46 klubværelser af 0,11 enhed 5,06 enheder ''værdi" 6,06 enheder Enhedsforbruget for 34 boliger 15,85 enheder Yderligere tilslutningsbidrag: 9.75 enheder a kr. 13.500.00 kr. 132.165.00 Moms kr. _ 33.041.25 kr. 165.206,25_ Sagsfremstilling: Sagsageren er et privat vandværk. Sagsøgte, Randers Kommune, ejer P, der er tilsluttet vandforsyningen fra Strømmens Vandværk. P er opført i 1920. Det fremgår af et fremlagt takstblad af 26. august 1977, at anlægsbidraget incl. stik på daværende tidspunkt udgjorde 4.500 kr. Såfremt antallet af lejligheder i en ejendom oversteg 2 betaltes der 750 kr. pr. lejlighed herudover. I 1978 blev plejehjemmet P ombygget, således at bebyggelsen rummede i alt 47 et-værelses boliger med eget bad. 1 forbindelse med ombygningen har sagsøgte til sagsøgeren betalt 4.500 kr. i anlægsafgift. Plejehjemmet blev på ny ombygget i 2000. I den forbindelse har den rådgivende ingeniør fremsendt en skrivelse til sagsøgeren, hvoraf fremgår: "Vedr. Ombygning og tilbygning af P. Vedlagt sendes oversigtsplan og stueplan over den foreslåede om- og tilbygning af P. Nuværende bebyggelse rummer i alt 47 boliger. Ombygningen medfører, at boliger sammenlægges parvis således, at der efter ombygning bliver 24 boliger. Tilbygning består af 10 boliger. Nye boliger tilsluttes bestående rør i plejehjem. Efter opbygning vil P således disponere over i alt 34 boliger mod nuværende 47. Byggeriet igangsættes medio august 2000. Da der betales tilslutningsbidrag efter antal boliger, og da boligantal falder efter
ombygningen forventer vi ikke at der vil blive tale om forøget tilslutningsbidrag. Bestyrelsen bedes bekræfte denne opfattelse. Ved udateret skrivelse har sagsøgeren svaret "Vedr.: Ombygning og tilbygning af P Bestyrelsen for Strømmen Vandværk har behandlet Deres henvendelser vedr. ombygning af P og er kommet frem til at der skal betales et ekstra tilslutningsbidrag for 33 boliger i henhold til "regulativ for private vandværker i Randers Kommune" afsnit 3.4. Beløb der skal betales i henhold til takstblad: Tillæg pr. lejlighed udover den første 13.500,00x0,45 kr. 6.075,00 I alt at betale 6.075,00x33 kr. 200.475,00 Beløbet er excl. Moms Med venlig hilsen Strømmen Vandværk L Det fremgår af fremlagt tegningsmateriale, at plejehjemmet efter ombygningen i 1978 havde i alt 47 værelser på ca. 27 m2, Værelserne havde eget toilet og bad, men ingen køkkenfaciliteter. Af det fremlagte tegningsmateriale fremgår, at plejehjemmet efter ombygningen i år 2000 havde 24 2-værelses boliger med eget toilet og bad. 2-rums boligerne var opstået ved, at to af de oprindelige værelser blev slået sammen, og således at der i et af badeværelserne blev etableret køkkenfaciliteter. I en nyopført tilbygning er der 10 helt identiske boliger. Af det gældende regulativ for private vandværker i Randers Kommune, der trådte i kraft den 1. januar 1994, fremgår blandt andet: "Punkt 1.1. Dette regulativ er udfærdiget i medfør af 65 i lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyning mv. af Randers kommunalbestyrelse efter forhandling med private vandværker i Randers kommune. Punkt. 1.3. Bestemmelser om fastsættelse af tilslutnings- og driftsbilag har hjemmel i vandforsyningslovens 53, stk. I. Tilslutningsbidrag omfader bidrag
til hovedanlæg, bidrag til forsyningsledningsnet og bidrag til stikledninger. Driftsbidrag kan omfatte. fastafgifter, afgift pr. kubikmeter leveret t vand. Bidragene fremgår af vandforsyningens takstregulativ og takstblad. Punkt 2.1. Vandforsyningens takster skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 1 Punkt 3.4. Hvis forudsætningerne for de fastsatte og betalte tilslutningsbidrag ændres ved senere om- og tilbygning eller ændret anvendelse af ejendommen, kan vandforsyningen forlange, at ejeren betaler den forøgelse af tilslutningsbidraget, der svarer til ændringen. Det medfører ikke nogen ændring i det tidligere betalte tilslutningsbidrag, at lejerne i en ejendom kan ændres til ejerlejligheder. Det fremgår af pkt. 1.2 i det gældende takstregulativ, at tilslutningsbidraget for etagebyggeri incl. en lejlighed udgør 1,00 enhed med et tillæg på 0,45 enhed pr. lejlighed ud over den første. Tilslutningsbidraget for klubværelser udgør 0,11 enhed. Tilslutningsbidraget for hotelbyggeri incl.l værelse udgør 1,50 enhed med et tillæg på 0,30 enhed pr. hotelværelse ud over 1. Af takstregulativets pkt. 1.9 fremgår:
"Ved Ombygning/sanering af en ejendom betales yderligere tilslutningsbidrag i forhold til udvidelsen. Ved total nedrivning af en ejendom, hvor der indenfor 1 år genopføres en ny e j e n d o m, beregnes tilslutningsbidraget i henhold til takstregulativet. Herfra refunderes tilslutningsbidrag, svarende til de enheder den nedrevne ejendom bestod af. Tilslutningsbidraget kan ikke blive negativt." Af et af Miljøministeriet udarbejdet vejledende normregulativ for private vandværker - vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1 1996 - fremgår under punktet 3.4 Hvis forudsætningerne for de fastsatte og betalte anlægsbidrag ændres ved senere om - eller tilbygning eller ændret anvendelse af ejendommen, kan vandforsyningen forlange at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidragene der svarer til ændringen. For at ovennævnte ændringer kan medføre forhøjelse af anlægsbidraget, skal de forårsage en væsentlig stigning i vandforbruget.. Siden 1995 har Randers Kommune været i forhandlinger med de private vandværker i kommunen om et nyt regulativ. I forbindelse med sagen er der fremlagt flere forslag til et sådant nyt regulativ. Der har imidlertid ikke kunnet opnås enighed om et nyt regulativ. Som sagens bilag A er fremlagt Dansk Ingeniørforenings norm for almene vandforsyningsanlæg, hvoraf blandt andet fremgår vejledende værdier for forbrug i institutioner med videre. Af skrivelse af 1l. juni 2001 fra Miljøstyrelsen til Randers Kommune fremgår. "Punkt 3.4. i normregulativ for private vandforsyninger De har den 6. juni 2001 telefonisk spurgt til, hvordan punkt 3.4 i normalregulativet for private vandforsyninger fra februar 1981 skal forstås sammenholdt med punkt 3.4 i normregulativ nr. 1 fra 1996. Nedenfor gives Miljøstyrelsens opfattelse af, hvordan disse regulativbestemmeler skal fortolkes. Punkt.3.4, 1. punktum, i normalregulativet fra 1981 lyder: "Hvis forudsætningerne for de fastsatte ag betalte anlægsbidrag ændres ved senere omeller tilbygning eller ændret anvendelse af e j e n d o m m e, k a n vandforsyningen forlange, at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidragene, der svarer til ændringer.
Dette, svarer til 1. punktum i regulativet fra 1996. Almene vandforsyninger er selskaber/forsyningsvirksomheder, som finansieres af forbrugerne efter "hvile-i-sig-selv-princippet". Dette indebærer, at ejeren af en virksomhed ved tilslutning til vandforsyningen betaler et indskud til selskabet/forsyningsvirksomheden, til dækning af de anlægsudgifter der er forbundet med nytilslutninger, det såkaldte anlægsbidrag. Anlægsbidraget er sammensat af delt et bidrag til vandforsyningens hovedanlæg, dels et bidrag til forsyningsledningsnettet og dels et bidrag til stikledning). Satserne for anlægsbidragets størrelse for forskellige ejendoms- og forbrugskategorier bør fremgår af vandforsyningens takstblad. Principperne for beregningen af anlægsbidragets størrelse har gennem tiderne varieret fra vandforsyning til vandforsyning. Bidraget til hovedanlægget har oftest været fastsat på baggrund af ejendommens vandforbrug, medens forsyningslednings- og stikledningsbidraget almindeligvis er blevet beregnet på grundlag af u d g i f t en til lægning af disse ledninger. Det følger af bestemmelsen i normalregulativet, at hvis der efterfølgende sker en sådan ændring på en ejendom, at de forudsætninger, som anlægs-bidraget oprindeligt blev fastsat og betalt efter, ikke længere er opfyldt, kan vandforsyningen forlange, at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidraget, eller svarer til ændringen. Hvis takstbladet f.eks. er opdelt i kategorier og en ændring på en ejendom medfører, at den nu mere korrekt hører under en anden kategori i takstbladet. kan der være grundlag for at opkræve et forøget anlægsbidrag. En vandforsyning kan ikke forlange, at der skal erlægges et nyt komplet anlægsbidrag efter satserne i takstbladet, men kun det beløb, der svarer til ændringen, dvs. forskellen mellem anlægsbidraget for den oprindelige kategori og den nye type kategori. Såfremt der efter opkrævningen af det oprindelige anlægsbidrag er godkendt nye takster for anlægsbidrag, så bør det forøgede bidrag beregnes som forskellen mellem kategorierne i det takstblad, som er/var gældende, da ændringen fandt sted. Dette får især betydning i tilfælde, hvor det oprindelige anlægsbidrag er betalt for mange år siden. Såfremt der efter opkrævningen af det oprindelige anlægsbidrag er godkendt nye takster for anlægsbidrag, så bør det forøgede bidrag beregnes som forskellen mellem kategorierne i det takstblad, som er/var gældende, da ændringen fandt sted. Dette har især betydning i tilfælde. hvor det oprindelige anlægsbidrag er betalt for mange år siden. Som nyt 2. punktum i normalregulativet fra 1996 er indføjet: For at ovennævnte ændringer kan medføre forhøjelsen af anlægsbidraget, skal de forårsage en væsentlig stigning i vandforbruget. Denne tilføjelse er tænkt som en præcisering af 1. punktum. Det er ikke meningen, at vandforsyningen skal kunne anvende bestemmelsen i 1. punktum til at opkræve forøget anlægsbidrag, hvis ændringen på den pågældende ejendom ikke medfører en væsentlig øget belastning af forsyningsanlægget og i øvrigt ikke belaster vandforsyningens økonomi.
Et eksempel på dette forhold er fremhævet i begge regulativer. 2. punktum i regulativet fra 1981 og 3. punktum i regulativet fra 1996 (her blot med den tilføjelse al det også gælder ved ændring til andelslejligheder): "Det medfører Ikke nogen ændring i tidligere betalte anlægsbidrag, at lejlighederne i en ejendom ændres til ejerlejligheder." Sammenfattende kan det siges, at de bærende hensyn i regulativbestemmelsen både i 1981-udgaven og 1996-udgaven, dels er, at vandforsyningen ikke skal komme til at stå økonomisk ringere, såfremt en om- eller tilbygning eller ændret anvendelse af en ejendom vil medføre en forøgelse af vandforsyningens udgifter til det bestående anlæg, og derved belaste de øvrige forbrugere, dels at adgangen til at opkræve et yderligere anlægsbidrag ikke misbruges til at skaffe vandforsyningerne (uberettigede) indtægter, som også vil komme de øvrige forbrugere til gode. Bevisførelse L har forklaret, at han har været formand for det sagsøgende private vandværk siden 1997. I forbindelse med, at P blev ombygget i 1978 blev der opkrævet 4.500 kr. eksl. moms i tilslutningsbidrag. Det fremgår af vandværkets papirer, at der i forbindelse med ombygningen blev lavet et nyt stik. I 1978 blev der betalt samme tilslutningsbidrag, uanset ejendommens anvendelse. I 1990 blev ved plejehjemmet opført 21 beskyttede boliger. I den forbindelse betaltes der 21 tilslutningsbidrag. Ombygningen at P i 2000 har ikke direkte forøget vandværkets omkostninger. Vandværket har imidlertid til stadighed udgifter til vedligeholdelse af vandværket og ledningsnettet. Vandværket har såvel en kortsigtet som en langsigtet vedligeholdelsesforpligtelse. Vandværket leverer billigt vand og har et velvedligeholdt ledningsnet. Vandværket har ingen formue. Efter hans opfattelse er plejehjemmets vandforbrug ikke ændret ved om- og tilbygningen i 2000. Det som sagens bilag 8 fremlagte regulativ afviger fra det af Miljøministeriet udarbejde normregulativ, idet Randers Kommune har ønsket at lave eget regulativ. Der forhandles for tiden om et nyt regulativ, og han forventer, at Randers Kommune fortsat vil køre sin egen politik på området. De private vandværker i Randers har samlet sig i en forening, der forhandler med kommunen på vandværkernes vegne om et nyt regulativ. Forhandlingerne er imidlertid ikke tilendebragt. De forslag, der har været forhandlet indeholder ikke et krav om væsentlig forøgelse af forbruget som en forudsætning for opkrævning af nyt tilslutningsbidrag. I forbindelse med forhandlingerne er det sagsøgerens opfattelse, at kravet om væsentlighed ikke skal med i det nye normregulativ, idet det vil gøre det vanskeligt for vandværket at få økonomien til at hænge sammen. Forslaget indeholdt i det som bilag 21 fremlagte Forslag til nyt regulativ (punkt 1.7) svarer til det gældende regulativ. Hvis der i en ejendom sker udnyttelse af tagetagen til en eller flere lejligheder, opkræves der et eller flere anlægsbidrag. I vandværkets regnskab sond-
res der mellem anlægsudgifter og driftsudgifter, men der føres ikke separate regnskaber for de to udgiftstyper. Ombygningen af P gav ingen ordinære eller ekstraordinære udgifter for vandværket. Såfremt der i dag opføres en bygning med 48 værelser, vil der blive opkrævet 1 tilslutningsbidrag samt et bidrag pr. værelse efter taksten for klubværelser. A har forklaret, at han i 30 år har været ansat ved Randers Kommunale Værker. I 1980 blev han chef for vandforsyningen. Han er nu afdelingschef i R. Der gælder ligelydende regulativer for samtlige vandværker i Randers Kommune. Derimod er vandværkernes takster forskellige, dog således at tilslutningsbidraget er det samme for samtlige vandlærker. Der har ikke i kommunen været fortilfælde med sammenlægning af værelser til flerrumsbeboelser. I 1999 blev der foretaget en tilbygning til "U" og i 2000 er der sket forandringer i et byggeri på Æ. I begge tilfælde er man kørt videre med den samme stikledninger. I de situationer er der for hver ny bolig opkrævet et tilslutningsbidrag, svarende til taksten for klubværelse eller 0,11xanlægsbidraget pr. bolig. Indenfor andre former for byggeri kan han pege på D, hvor meget store lejligheder blev opdelt til 2 lejligheder. Der blev opkrævet et tilslutningsbidrag på 0,45xanlægsbidraget pr. bolig for de nye lejligheder. Såfremt erhvervslejligheder ombygges til lejligheder, afkræves der et anlægsbidrag pr. lejlighed. Der betales således et fuldt indskud for den første lejlighed og 0,45 for de følgende. Samtidig sker der refusion af det oprindelige betalte tilslutningsbidrag, reguleret op til nutidspris. P har i sin tid betalt et tilslutningsbidrag. Et sådant bidrag kan ikke blive negativt. Hvordan det oprindelige tilslutningsbidrag er beregnet, er uden betydning. Da der efter ombygningen er færre enheder, kan vandværket ikke kræve yderligere tilslutningsbidrag. Der er ikke betalt for de 10 boenheder i nybygningen, og derfor skal der betales herfor, svarende til taksten for klubværelser. Ved ændringer kan vandværket kun kræve tilslutningsbidrag, svarende til ændringen. Ved ændring forstås en funktionel ændring. Der ligger således økonomiske betragtninger bag. Såfremt ændringen medfører udgifter for vandværket, opkræves der tilslutningsbidrag. Hvis det ikke medfører forøgede udgifter for vandværket, opkræves der kun tilslutningsbidrag. Randers Kommunale Værker arbejder efter Miljøministeriets normregulativ fra 1981. I 1996 fremkom Miljøministeriet med en ny vejledning. I denne vejlednings punkt 3.4 er indføjet, at en forhøjelse af anlægsbidraget forudsætter en væsentlig stigning i vandforbruget. I forbindelse med Randers Kommunes forhandling om et ny regulativ er denne passus ikke medtaget. Dette skyldes de erfaringer, kommunen indhøstede, i forbindelse med tilbygningen til U. Det er kommunens opfattelse, at det hvis der i takstregulativet inføjes en nøje opregning af alle boligtyper er unødvendigt at indføje betingelsen vsæentlig forøgelse. For tiden arbejdes der med forslag 4. Heri har man indføjet plejeboliger som en kategori i takstregulativet. Denne boligtype ligestilles med klubværelse og kollektivværelser ud fra en betragtning om, at der er 1 beboer, og der ikke foregår tøjvask og madlavning i noget betydeligt omfang.
Disse boligtyper betragtes således ikke som normale lejligheder. Udgangspunktet for vurderingen er det forventede/gennemsnitlige vandforbrug i en bolig af den pågældende type. Der tilstræbes hele tiden en harmonisering mellem de private vandværker og det kommunale Vandværk. Såfremt P skulle opføres i dag med 48 værelser, ville han beregne tilslutningsbidraget som en enhed samt 0,11 pr. værelse (bortset fra 1 værelse). Hvis funktionen reelt er den samme efter ombygningen - det vil sige, at der ikke foregår madlavning og tøjvask i noget nævnevædigt omfang i de enkelte boenheder - ville han, såfremt plejehjemmet var beliggende i det kommunale vandværks forsyningsområde, ikke opkræve yderligere tilslutningsbidrag. Udgangspunktet er her, at hvis funktionen stadigvæk er plejehjemsplejebolig, er det uden betydning, at der er tale om en- eller torumsboliger, idet der ikke er forskel i forbruget. Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand nærmere anført, at P har gennemgået en væsentlig om- og tilbygning fra Plejehjem til beboelseslejligheder, og i forbindelse hermed er der endvidere opført 10 nye lejligheder. Der var oprindeligt 48 boligenheder. Ved ombygningen skiftede disse karakter til 24 (34) moderne lejligheder med fulde køkkenfaciliteter. Efter ombygningerne svarer plejeboligerne til lejligheder i lejelovens forstand. og når karakteren af plejehjemmet ændres til lejligheder, forfalder der et tilslutningsbidrag pr. lejlighed. Der er hjemmel til opkrævningen i regulativets punkt 3.4, idet ombygningen medfører en ændret karakter, og det forøgede tilslutningsbidrag svarer til karakteren af boligerne efter ombygningen. Det fremgår af sagens bilag 8, punkt 3.4, at Randers Kommune har bemyndiget det enkelte vandværk til at opkræve tilslutningsbidrag. Situationen er fuldstændig parallel til den tilbygning, der blev foretaget i 1990, hvor Randers Kommune betalte tilslutningsbidrag for 21 nye boliger. Det har ingen betydning, at de boliger, der er omhandlet af nærværende sag, er beliggende i plejehjemsregi. Sagens bilag 7, punkt 1.9, skal sammenholdes med punkt 3.4. Det gældende regulativ skal sammenholdes med det fremlagte forslag til nye regulativer, idet der heri kan hentes et væsentligt fortolkningsbi ' drag i forbindelse med fortolkningen af det gældende regulativ. Sagens bilag B kan ikke tillægges betydning. Det fremgår af ingeniør A s farklaring, at at Randers Kommune ikke ønsker, at der skal indføjes et krav om væsentlig forøgelse af vandforbruget som forudsætning for opkrævelse af yderligere tilslutningsbidrag, Det må påregnes, at lejlighederne i plejehjemmet i vist omrang bliver beboet af 2 personer, og at der er mulighed for, at beboere kan forestå deres egen husholdning med heraf følgende forøget forbrug. Der skal således afregnes for de 34 nye lejligheder efter taksten for lejligheder og ikke efter taksten for klubværelser. Det gøres endvidere gældende, at alene den omstændighed, at der er sket en væsentlig om- og tilbygning medfører, at der kan opkræves tilslutningsbridrag uanset at der er enighed om, at der ikke er nogen aktuel øget belastning. idet sagsøger gør gældende, at der er potentielle forøgede udgifter, og at tilslutningsbidragene skal gå til den løbende vedligeholdelse. Takstregulativet udelukker ikke opkrævning. Det bestrides, at de 34 lejligheder kan sammenlignes med hotelbyggeri eller med klubværelser.
Sagsøgte har til støtte for de nedlagte påstande nærmere anført. at det gældende regulativ fremgår af sagens bilag 8. I henhold til bemyndigelsen, indeholdt i lov om vandforsyning, har Miljøministeriet delegeret til Miljøstyrelsen at udarbejde forslag til nyt normregulativ. Bilag 8 er udarbejdet på grundfag af normregulativet fra 1981, og punkt 3.4. i bilag 8 er identisk med samme punkt i normregulativet fra 1981. Bestemmelsen har sit afsæt i det "hvile-i-sig-selv-princip", der er indeholdt i lovens 52 a. Til støtte for den principale påstand gøres særligt gældende, at modpartens påstand om betaling på grund af en juridisk statusændring savner støtte i det på området gældende regelsæt, der i det hele tager sit udgangspunkt i funktionaliteten. Når man i takstregulativet anvender begrebet lejligheder, må man antage, at begrebet, anvendes som i lejeloven. Boligerne i P er ikke omfattet af lejeloven, men af bekendtgørelse nr. 82 af 5. februar 1998 om boliger på plejehjem. Boliger på plejehjem adskiller sig væsentligt fra husrum, omfattet af lejelovgivningen, idet der til boliger på plejehjem er tilknyttet en væsentlig pasningsydelse. Der betales endvidere ikke husleje efter markedsværdien, men efter betalingsevnen. Der er vidt forskelligt vandforbrug i en plejebolig og i en almindelig lejlighed henset til at der fra plejeboligen ikke udføres madlavning og vask. De boliger, der efter ombygningen findes på P, har intet at gøre med lejligheder i takstregulativets forstand. Hvile-i-sig-selv-princippet, der kommer til udtrk i takstregulativet, er ikke udtryk for nogen milimeterretfærdighed. Princippet imidlertid, at en forøgelse skal tilsvares en ændring i forbruget. Takstreguleringen skal svare til udvidelsen. Det må således fortolkes som et krav, at der skal være proportionalitet mellem det forøgede bidrag og ændringen i forbruget I den sammenhæng skal sammenhængen mellem indtægter og udgifter forstås. Der er således ikke tale om en ændring, når Miljøstyrelsen i forslaget til normregulativet for 1996 indføjer "væsentlig stigning". Der er alene tale om en præcisering af den gældende retstilstand og følger allerede af fortolkningen af de gældende bestemmelser. Efter forklaringerne må det lægges, til grund, at de udførte bygningsændringer ikke har medført aktuelle eller potentielle anlægsudgifter for sagsøgeren, idet ejendommen må forventes at blive beboet af færre personer, hvilket igen medfører, at ombygningen samt tilbygningen ikke medfører noget øget forbrug. Et forøget tilslutningsbidrag eller opkrævning af nyt tilslutningsbidrag må forudsætte anlægsudgifter, der specifikt knytter sig til den omhandlede ejendom. Ombygningen af P har ikke medført udgifter for sagsøgeren, og allerede derfor er der ikke hjemmel til at opkræve yderligere tilslutningsbidrag. De hensyn, der bærer Randers Kommunes praksis, er i overensstemmelse hermed. Under forberedelsen er forskellen mellem om- og tilbygning ikke behandlet. Såfremt retten når frem til, at der skal betales tilslutningsbidrag for de 10 boliger i tilbygningen gøres det gældende, at sagsøgerens krav skal beregnes efter taksten for klubværelser/plejeboliger, svarende til 0.11 enhed. Såfremt retten ikke følger den principale påstand gøres det gældende, at det forøgede tilslutningsbidrag skal beregnes efter "nettometoden", Det gøres således gældende, at det forøgede bidrag skal beregnes som forskellen mellem anlægsbidraget for den oprindelige kategori og den nye kategori, beregnet efter kategorierne i det takstblad, der var gældende, da ombygningen fandt sted. Vedrørende den subsidiære og mere subsidiære påstand; gøres det gældende, at det forøgede bidrag skal beregnes efter taksten for hotelbyggeri. og hvis retten ikke kan følge dette efter taksten for klubværelsers.
Rettens begrundelse og afgørelse: Før ombygningen var P indrettet med 47 et-rums boliger med bad men uden køkken. I forbindelse med ombygningen af plejehjemmet blev disse 47 et-rums boliger ombygget til 24 to-rums boliger med bad og et køkken. Den omstændighed, at boligerne efter ombygningen opfylder lejelovens kriterier for en lejlighed findes ikke alene af den grund at medføre, de i forhold til takstregulativet kan henføres under kategorien lejligheder. Retter finder, at boligerne på P også efter ombygningen til to-rums boliger adskiller sig fra sædvanlige lejligheder derved, at der til boligerne er knyttet en væsentlig pasningsydelse. Dette medfører, at der generelt må forventes et væsentligt mindre vandforbrug i den enkelte plejebolig, idet der her ikke udføres madlavning og vask i noget betydende omfang. Ud fra en vurdering af det forventede gennemsnitlige vandforbrug i en bolig af den pågældende type, kan disse boliger derfor ikke i forhold til takstregulativet betragtes som lejligheder. Retten finder henset til boligernes funktion, at de både før og efter ombygningen i forhold til det gældende takstregulativ bedst kan henføres under kategorien klubværelser. Retten finder således ikke, at der for så vidt angår boligerne i den oprindelige bygning på plejehjemmet i relation til vandforsyningen er sket nogen ændring i boligernes karakter i forbindelse med at et-rums plejeboligerne blev til torums plejeboliger. Da forudsætningerne således ikke er ændret, er der ikke grundlag for at opkræve forøget tilslutningsbidrag. Samtidig med, at antallet af boliger i den eksisterende bygning blev reduceret. blev der i en ny tilbygning indrettet 10 to-rums plejeboliger. I forhold til sagsøgernes forpligtelse til at betale tilslutningsbidrag for disse nye boliger findes det ikke at kunne tillægges betydning, at om- og tilbygningen skete samtidigt, i det bestemmelserne i regulativets pkt. 3.4 og i takstregulativets pkt. 1.9 må fortolkes således, at der i den givne situation ikke kan ske modregning med nedlagte enheder i den eksisterende bebyggelse. Sagsøgte findes derfor at være forpligtet til at betale tilslutningsbidrag for disse 10 nye plejeboliger.. Boligerne i tilbygningen er identiske med de boliger, der samtidig er indrettet i den eksisterende bebyggelse. Som ovenfor anført findes plejeboligerne i forhold til takstregulativet bedst at kunne henføres under kategorien klubværelser: Sagsøgte findes under henvisning til det anførte alene at være forpligtet til at betale, kr. 18.562,50 i yderligere tilslutningsbidrag. Der afsiges dom i overensstemmelse hermed. TH1 KENDES FOR RET Sagsøgte, Randers Kommune, skal inden 14 dage til sagsøgeren. Strømmens Grundejerforening og Vandværk. betale kr.18.562.50, med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Inden for samme frist skal sagsøgeren i sagsomkostninger til sagsøgte betale 19.000 kr.
Astrid Lohmann Knudsen