Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Psykiatrisk Sengeafsnit O2 Regionspsykiatri Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Telefon : 78475020
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien i Horsens behandler hvert år ca. 3000 borgere fra Horsens, Skanderborg, Odder og Hedensted kommuner. Borgere med alvorlige psykiatriske sygdomme. Vi har plads til 16 patienter i alderen fra 18 år. I tilknytning til sengeafsnit O2, har vi vores psykiatriske modtagelse med 2 modtagepladser. Afsnit O2 er et lukket, intensivt psykiatrisk sengeafsnit. Vi behandler og plejer psykisk syge mennesker, der her brug for et lukket miljø. Afsnit O2 er specialiseret i akut, kritiske psykotiske lidelser. Herunder skizofrene sygdomme, udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, affektive lidelser og dobbeltdiagnoser. Læs om Psykiatri og Social i RM: http://www.rm.dk/psykiatri-og-social/ Læs om Regionspsykiatrien Horsens og O2: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-horsens/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Personalegruppen i afsnit O2 er tværfagligt sammensat af bla. sygeplejersker, sosu assistenter, pædagoger, læger og psykologer. Behandlingsforløb er præget af tværfaglige samarbejdsrelationer. Ligeledes tværsektorielt samarbejde, med fokus på patienten i centrum og sammenhængende patientforløb. Herunder netværk, pårørende, øvrige sengeafsnit, ambulatorium, bo- og støttetilbud, egen læge, kriminalforsorg, kommune. Afsnit O2 modtager primært patienter med akut kritiske psykoser og andre komplekse psykiske tilstande, der kræver skærpet opmærksomhed. Derforuden varetager afsnit O2 afdelingens psykiatriske modtagerfunktion, retspsykiatriske behandlingstiltag og surrogatfængslinger. 2/7
Patientkategorier i O2 er primært: Personer som har behov for et lukket psykiatrisk sengeafsnit Personer med svære sindslidelser Psykoser opstået på baggrund af organiske hjerneskader Personer med svære personlighedsforstyrrelser Misbrugsproblematik Personer med svær angst, stress relaterede tilstande, psykisk betingede fysiske symptomer samt svære belastningsreaktioner Læs mere om vores behandlingstilbud og patentkategorier: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-horsens/ibehandling/indlaggelsesforlob/psykiatrisk-sengeafsnit-o2/ Læs her om psykiatrisk modtagelse: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-horsens/ibehandling/indlaggelsesforlob/psykiatrisk-modtagelse/ Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov som patientens psykiske sygdom og lidelse medfører. Sygeplejefaglige problemstillinger kan bl.a. bestå i: Personer som har behov for et lukket psykiatrisk sengeafsnit Personer med svære sindslidelser Psykoser opstået på baggrund af organiske hjerneskader Personer med svære personlighedsforstyrrelser Misbrugsproblematik Personer med svær angst, stress relaterede tilstande, psykisk betingede fysiske symptomer samt svære belastningsreaktioner Udredning og behandlingsforløb Patienter med kritiske tilstande relateret til psykiske lidelser Psykotiske tilstande Manglende sygdomsindsigt og forståelse/indsigt i egen situation. Compliance Svær selvskadende adfærd Suicidaltanker og suicidal risiko Affektive svingninger Sociale vanskeligheder Svært nedsat funktionsniveau Kognitive vanskeligheder med koncentration, hukommelse, overblik og evne til at planlægge og opretholde en dagligdag. Sikre sammenhænge i patientforløb Tværsektorielt samarbejde Tvangsforanstaltninger 3/7
Du vil komme til at arbejde med problemstillingerne set i relation til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesterbeskrivelsen. Læringsudbytterne er differentieret ud fra, om du er i 1. eller 2. del af semestret. Metoder i klinisk praksis Temaet på 6.semester retter sig mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv samt at kunne samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. I forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semester beskrivelsen er du, med udgangspunkt i solo-taxonomien, nået til den fase, hvor du skal kunne integrere flere aspekter, se sammenhænge og arbejde med at skabe nyt. Du skal opnå en stor grad af selvstændighed og ansvarlighed samt arbejde med at anvende, formidle, argumentere, vurdere og reflektere over den sygepleje, der udøves i de ambulante enheder. Du vil komme til at arbejde med metoder inden for kvalitetssikring og -udvikling, teknologiske løsninger samt metoder til innovation, sygeplejefaglig udvikling og forskning. I nedenstående afsnit har vi skitseret nogle af de metoder, som du kan få mulighed for at arbejde med i forhold til det centrale indhold i semesteret: Patient- og sygeplejeperspektivet: Sygeplejefaglige optegnelser Sygeplejeprocessen Observere, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere sygeplejen Kontaktpersonsystem Daglig planlægning og uddelegering Sammenhængende patientforløb Samtale, formidling, inddragelse af patient, pårørende, netværk Tværfaglig konference Dokumentation/EPJ/E-doc Handlingsplaner og mestringsanalyse/-skema Deeskalering - SAFEWARDS - beroligende metoder - nedbringelse af tvang NAU baseret tilgang til patienterne (neuroaffektiv udviklingspsykologi) Tavlemøder med fokus på nedbringelse af tvang og tiltag med fokus på NAU, SAFEWARDS og deeskalering. Sygeplejefaglig konference Sikkerhedsbriefing Forebyggende indsats i forhold til selvskadende adfærd - brugerstyret senge Ratingscales, suicidalrisikovurdering, volds- og trusselsrisikovurdering (Brøset) MAS score, skizofreni database, vurdering af skærmningsniveau, TOKS, ernæringsscreening, Medicinadministration/håndtering - FMK KRAM Patientsikkerhed Psykiatrilov Etiske dilemmaer 4/7
Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge: Samarbejde omhandlende sammenhængende patientforløb Medinddragelse af patient - patienten i centrum Fokus på pårørendeinddragelse Relevante tværsektorielle samarbejdspartnere og hurtig indsats i forhold til netværksmøder, fælles mål og handlingsplan. Sundhedsfremmende tiltag og tværfagligt samarbejde med patienten i fokus/afstemt patientens behov. Forskningsmetoder: Klinisk udviklingssygeplejerske Nøglepersoner for kvalitet, Sikker psykiatri, EPJ, Forebyggelse af tvang Implementering med udgangspunkt i forbedringsmodellen/pdsa Kliniske retningslinier/e-dok Ugentlig supervision af personale Udviklingsprojekter bla. omhandlende: o SAFEWARDS o Rewiew o NAU (neuro affektiv udviklingspsykologi) o Tvang i somatikken o Brugerstyrede senge o Åben dialog o Beroligende metoder Studiekompetencer: Mulighed for refleksion og sparring ved daglig vejleder/eller klinisk vejleder. Ugentlig vejledersamtale med klinisk vejleder Gruppevejledning, fælles undervisning og vejledning Individuel klinisk studieplan og praktikportal med fokus på planlægning, refleksion og udviklingsområder 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende 5/7
Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende 6/7
Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Udarbejdet August 2017 Kliniske vejledere: Jannie Ring Leth Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Annette Raarup Afdelingssygeplejerske: Lis Eriksen Oversygeplejerske: Kirsten Yde 7/7