Indhold: Bilag Bilag 1: Interview Boligejer S... 2 Bilag 2: Interview Boligejer M... 7 Bilag 3: Interview Boligejer B... 11 Bilag 4: Interview Energikonsulent P... 13 Bilag 5: Interview Solcelleinstallatør T... 17 Bilag 6: Udgifter der kan afskrives i skatteregnskabet... 19 Bilag 7: Generelt om nettomålerordningen... 21 Bilag 8: Afgifter - provenuet af afgifter og moms... 23 Bilag 9: Solcelleberegneren... 25 Bilag 10: Læs om energiaftalen i hovedtræk... 27 Bilag 11: Forhold der ikke kan ændres med kommunikation... 29 Bilag 12: Go' Energi fremmer energieffektiviseringer... 30 Bilag 13: Kommunikationspotentialekort... 31 Bilag 14: Diffusionsforløbet... 32 Bilag 15: Optimal placering... 33 Bilag 16: Oversigt over Kampagnens elementer... 34 Side 1 af 34
Bilag 1: Interview Boligejer S Aldersgruppe: 30-40 år. Husstandsindkomst: 750.000-1.000.000 kr. Her og nu 1. Hvilke overvejelser gør du dig omkring global opvarmning til hverdag? På lang sigt? - Det er jo ikke noget vi tænker på sådan rigtigt til hverdag, det må vi jo bare erkende. Det er jo kun når man hører noget i fjernsynes man lige bliver gjort opmærksom på det, men på længere sigt, der tænker vi da over det, selvom det jo nok er udenfor vores når vi ikke er på jorden længere. Men man tænker da over det, også at det bliver varmere, og det er jo ikke så godt. Herhjemme synes vi jo bare det er dejligt det bliver varmere, men på grønland, hvor isen smelter er det jo ikke særligt godt. Selvfølgelig tænker vi på det. - Det er også det jeg oplever, specielt det at vide hvad man som ét enkelt menneske kan gøre - ja, det er nemlig det, man gør noget, hvilke påvirkning vil der så være? Der er selvfølgelig flere der er nødt til at tænke på det, og gøre noget ved det, eller så hjælper det jo ikke noget, men sådan helt i detaljer, da er vi da usikre på, hvad er det lige der skal til 2. Tror du mennesket (i større eller mindre grad) er medskyldigt i den globale opvarmning? Hmm jamen altså.. æhh. Jeg vil sige at, jeg tror måske nok, vi er medskyldige på et eller andet plan, men hvor meget og hvordan og hvorledes.. men hører da selvfølgelig, når der er nogle der taler om det i fjernsynet, men jeg synes ikke at man er helt klog på det. Jeg ved faktisk ikke helt hvad der er årsag til det. Men selvfølgelig skal man passe på med co2 udslip osv., men hvad det lige helt præcist er, der er årsag til det, der må jeg sige, der mangler vi viden, og vi har ikke selv haft nok interesse til at undersøge det, det er ikke lige det man lige har gjort. 3. Har du og/eller overvejer du at foretage ændringer i dit hus som fx - Isolering + - Installation af vedvarende energi. I så fald, hvilke former for vedvarende energi? jordvarme - Ændring af vaner, strømspareskinner, sparepærer Ja, ja det har vi. Vi har lavet ekstra isolering, også har vi selvfølgelig også lavet jordvarme, fordi vi havde fastbrændselsfyr før, så det tænkte vi var for besværligt, så derfor tænkte vi, hvad skal vi gøre, skal vi lave pillefyr eller olie, eller.. osv. Og der var det vi tænkte, jordvarme, det må jo være.. det jo helt klart det mest miljøvenlige og det nemmeste, så troede vi jo så også det måske var det billigste, men jordvarme kører jo på sådan en pumpe, som kører på el, og i takt med at de sætter energipriserne op.. men i forhold til at vi satte olie eller pillefyr op var det helt klart billigere.. såå.. men der tænkte vi da også over.. på miljøet. - Var det så derfor I overvejede solceller, fordi I havde et stort elforbrug? Side 2 af 34
Ja, det var det, vi tænkte, at vi måske kunne få strømforbruget ned. Vi forbruger jo rigtig meget strøm om året, så hvis vi kunne få det ned, så med de der 6000kWh man må producere om året, hvis man kunne få det væk, så ville det selvfølgelig også betyde noget. Din holdning til solceller og energibesparende tiltag 4. Hvorfor har du/hvorfor har du ikke foretaget førnævnte ændringer? /Hvorfor overvejer du at gøre det? på grundlag af: - Miljøhensyn/global opvarmning - Økonomiske hensyn, heriblandt fx stigende energipriser + - Et ønske om at være selvforsynende - Krisen kræver nøjsomhed opmærksomheden på krisen i medierne gør at jeg ønsker at forbruge mindre, heriblandt også mindre energi - Andet? Altså miljøhensyn og global opvarmning, da vil jeg sige det er til dels. Selvfølgelig tænker man på det, på længere sigt, men til hverdag, der må vi jo indrømme, der tænker vi ikke på det. Det er egentligt bar for selv at spare penge/ strøm at man overvejer det. Det må vi erkende, det er det. Og økonomisk, det er jo også det med energipriser, for det er jo klart, de vil kun gå én vej. Nu har vi jo jordvarmen, så vil det blive dyrere. Så hvis vi kan få lavet solceller og spare noget, så senere, kan det selvfølgelig være, at man må producere noget mere på et senere tidspunkt, selvom det tror man måske ikke helt at man må. Vores skrupler er jo så lidt, hvis regeringen de laver ændring på, at man på et tidspunkt skal betale for det man selv producerer, fordi de mangler penge i statskassen, altså det er jo sådan nogle ting der gør, nu kan det jo svare sig, men der kan jo komme ændringer til, at det bliver dyrere og det ikke er så fordelagtigt alligevel, altså når man tænker på økonomien i det. Nu ligesom med jordvarmen, de siger de er godt for miljøet, men når de så sætter energipriserne op, så er det jo ikke helt så billigt. så.. det er da også den erfaring vi har gjort os. Når de bliver ved med at sætte energipriserne op, så bliver det en dyr affære omkostningsmæssigt, og man kan jo ikke få noget af det tilbage, altså afskrive det, ligesom med solceller. Så det er dyrt. - Det jeg også har oplevet til det energimøde både i banke, og endnu et i Viborg er også at folk siger, hvad hvis de tilskud forsvinder, hvad koster det så? - Ja, nej.. og da vi også hørte Stig og den anden konsulent nede i banken, så vil jeg give dem ret, så er det bare med at komme i gang, for lige nu, så er tilskudsordningen der, det kan svare sig. Så.. og de vil nok ikke tage det fra dem som er kommet i gang, men man kan sige, på et tidspunkt, så kan de jo foretage nogle ændringer, hvert fald i 2020, der brude man måske også have betalt det tilbage, men man ved bare ikke hvad der sker, og nu er der også det her med Danfoss anlægget, som de selv har taget af (invetoren) herhjemme i Danmark, fordi den bliver for varm, det er så den de sælger i Bilka, og det er jo heller ikke særligt betryggende. Ikke at jeg nogensinde kunne finde på at købe sådan noget i Bilka, forstå jeg slet ikke der er nogen der kunne komme i tanke om. Men er der Side 3 af 34
gode nok anlæg her i Danmark? Når man kører rundt nede i Tyskland, kan man se det er jo helt vildt udbredt med solceller, og det er jo.. tyskerne er meget langt fremme med solceller, men de anlæg vi bruger herhjemme eller invetorer, det tror jeg ikke er helt det samme, jeg er ikke lige helt sikker hvad det er for nogle man bruger men man vil jo gerne sikre sig, at de anlæg man køber de kan holde i mange år. De giver jo garanti på invertoren på 5 år, men hvis den så går i stykker efter 10 år, så er det også relativt dyrt at skulle ud og bruge penge på det. - Specielt, hvis det er uforudset, - Ja - I Viborg sagde de at man skulle forvente at udskifte invertor i hvert fald én gang i løbet af anlæggets levetid, det var det de sagde - Ja, og anlæggets levetid, jamen er det ikke, jeg tror, er det ikke 25-35 år eller sådan noget? - Jo - Så kan man jo sige, så er det heller ikke galt at man skulle skifte én gang, men det er jo.. men det er jo selvfølgelig også fordi der er relativt mange penge, jeg ved godt, nu har vi jo selv skudt mange penge i jordvarme, og det var jo også 150.000 og det er vi SÅ glade for, for det fungerer bare så optimalt, også kan man jo sige, hvorfor skulle solceller ikke gøre det også? Det er jo en ligeså stor investering for vores vedkommende, for vi skal jo have det store anlæg. Men man er stadig lige i den der fase, hvor man siger, måske skal vi vente lidt, for nu er der jo rigtig mange der får det lavet, måske kommer der noget bedre, ligesom med jordvarme, der er jo også rigtig mange modeller på markedet, det er vigtigt man får valgt det rigtige, så.. - Så det er også lidt det med, at det er ny teknologi, og man vil gerne være sikker på, at man kan stole på det? - Ja, ja det er det Din viden om Solceller 5. Hvad var Dine tanker om solceller tidligere siden kontra i dag? Har du haft fordomme om solceller? I så fald, hvilke? Jamen noget af vores familie har jo fået det lavet før der var alt det her tilskud. Og de sagde, at det var jo rigtig godt. Vi har jo så syntes, okay, jamen vi kan da godt se det ser godt ud men er det nu så godt. Altså det var ikke sådan jeg tænkte nærmere over det, at det var noget vi skulle have. Og min mand synes jo, a det ser lidt grimt ud, at have de der hængende på tagene, selvom det er jo sådan lidt, hvis det kan bespare nogle penge, så men nu bor vi ude på landet, hvor vi tror at solcellerne skal være ud mod markerne, så der er ikke nogen der kan se dem, men det er sådan nogle fordomme vi har haft, det er nok lidt en mærkelig fordom. Men det er nok mest min mand, han synes, at det ser ikke pænt ud. - Men det er der mange der tænker. Til infomødet i Viborg hørte vi om et ældre ægtepar der havde fået installeret solceller, og der var det konen der havde været mest skeptisk, og bagefter syntes hun egentligt det så lidt godt ud, og at det lidt lignede B&O skærme der sad der oppe - Ja, men det er jo også det. Med de nye, sådan som de ser ud i dag, når vi kører rundt nede i Tyskland, der er jo rigtig mange der har fuldstændigt tarpeseret deres tage med det, der er nok heller ikke nogen begrænsning på hvor meget man må producere, der er jo nogle der ikke ser helt Side 4 af 34
så pæne ud, men der er jo faktisk mange der ser pæne ud fordi det er sådan nogle tynde plader der sidder på husene og det ligner egentligt bare sådan nogle vinduer. Vi havde også tænkt om det skinner, altså hvis det var sådan et villa kvarter, men nu bor vi selvfølgelig heller ikke i sådan et, men kommer der noget genskær altså. Men øh.. altså nu når vi skal have, som jeg tror vi skal, så skal de sidde ud mod markerne, så de vil ikke genere nogen. Og vi kommer heller ikke til selv at kigge på dem. Så vi har ikke så mange fordomme, som vi har haft før. Jo mere viden man får om det, jo mere synes man jo egentligt, jamen måske er det en god ide at få det lavet. 6. Føler du dig generelt velinformeret omkring solcellers - Funktion, energiudbytte og - Tilskudsordninger Jamen, der vil jeg sige, efterhånden gør vi, men jeg synes det møde vi var til i Sparekassen, at det gav stor mening, for det der med at man hører noget fra nogen der har hørt noget, det kan man bare ikke bruge til noget. Man er simpelthen nødt til at få en ekspert ud, og kigge på lige præcis ens hus og hvordan og hvorledes. Og det er jo det der med, man kan altså ikke bare, som de siger, gå ned i Bilka også købe et anlæg og smække det på taget, også tro, at det er godt nok. Så jeg vil sige, det vil jeg også sige til andre, som overvejer det, at man er nødt til at tage fat i nogle eksperter, som kan fortælle, hvordan og om det lige kan passe ind i det hus man nu bor i. Jeg synes vores viden er blevet større, men stadigvæk, så mangler vi nok lige den sidste viden, men det får vi jo, når vi får sådan en konsulent ud. 7. Hvor har I Du i så fald Din viden fra? Og opsøgte Du selv informationen, eller blev Din opmærksomhed vagt på anden vis? - Men må jeg sige det sådan her: at det mest er viden I selv har opsøgt, at det ikke er noget I er blevet præsenteret for tilfældigvis? - Det er os selv. Altså, nu mødet nede i Sparekassen, om det er opsøgende.. Det brugbare viden vi har fået, det er noget vi selv har opsøgt og læst noget viden, for det man har fået ved at familie og andre har fortalt os noget, efter mødet i Sparekassen, der har det ikke været brugbart, for os, for der hører man alle mulige ting, og man ved ikke, hvad man skal forholde sig til. Og det var det samme med jordvarme, der havde vi også hørt alle mulige sige det ene, det andet og det tredje, så, men der tog vi jo så fat i EnergiMidt og Danfoss, og der kunne vi jo så se, at EnergiMidt, var dem der havde den største viden, så det er hos de professionelle, hvor man får den viden man kan bruge til noget, og det er ikke hos private, selvfølgelig kan man jo høre om deres erfaringer af det, men den viden man selv kan bruge er altså ved de professionelle. 8. Har Du følt Dig inspireret af andre der har fået solceller, såvel private som erhverv, eller offentlige bygninger? - Men sådan rent inspirationsmæssigt, så kunne det godt sådan være inspirerende at høre om andres? Side 5 af 34
- Ja, jamen selvfølgelig, det synes jeg også. Jo flere erfaringer, jo bedre. Og dem der taler meget positivt om deres solcelleanlæg, det er jo også med til at sige at, det lyder som om det er en god ide. Så det hjælper da at der er nogen der fortæller om deres erfaringer med det. Og når man selv taler med nogen, og hører lidt fra familien, så.. jeg synes da det er godt at man også hører noget erfaring fra private. Side 6 af 34
Bilag 2: Interview Boligejer M Aldersgruppe: 50-60år. Husstandsindkomst: over 1.000.000 kr. Her og nu 1. Hvilke overvejelser gør du dig omkring global opvarmning til hverdag? På lang sigt? Ja, jamen det gør jeg da, altså jeg synes vi på hele kloden bruger rigtig meget energi, og det er jo ikke godt for miljøet, det tænker jeg da på ja - Men ikke sådan til hverdag? -.. ej, det gør jeg ikke, men tænker vi på solceller, så er det ikke kun pga. miljøet 2. Tror du mennesket (i større eller mindre grad) er medskyldigt i den globale opvarmning? Jeg tror at mennesket er medskyldigt i den globale opvarmning - Det er den opfattelse du får ud fra det du hører i medierne? - Jae.. ikke nødvendigvis i sladderjournalistikken, men det man hører fra de lidt mere seriøse 3. Har du og/eller overvejer du at foretage ændringer i dit hus som fx - Isolering + - Installation af vedvarende energi. I så fald, hvilke former for vedvarende energi? - Ændring af vaner, strømspareskinner, sparepærer Ja, det har vi gjort af flere omgange, både nye energivenlige vinduer, loftsisolering og forsk. Energisparende tiltag - Som f.eks. ændring af sparepærer, spareskinner og - Ja sparepærer, og spareskinner ved computer og fjernsyn og når vi køber elapparater kigger vi selvfølgelig også efter, at de er elbesparende - Hvordan med vedvarende energi, er det noget I har installeret noget af ind til videre? -.. nej, egentligt ikke.. altså vores fyr det er et træpillefyr det er der nogen, der siger at det også er co2 neutralt Din holdning til solceller og energibesparende tiltag 4. Hvorfor har du/hvorfor har du ikke foretaget førnævnte ændringer? /Hvorfor overvejer du at gøre det? på grundlag af: - Miljøhensyn/global opvarmning - Økonomiske hensyn, heriblandt fx stigende energipriser - Et ønske om at være selvforsynende Side 7 af 34
- Krisen kræver nøjsomhed opmærksomheden på krisen i medierne gør at jeg ønsker at forbruge mindre, heriblandt også mindre energi - Andet? Altså, som vi var inde på før, så vil jeg gerne gøre det pga. miljøet, også, men jeg vil sige det primært er for at spare omkostninger, for strøm er dyrt, også fordi der er unge mennesker i huset.. de tænker måske ikke så meget på at spare.. - Men der ligger ikke et ønske bag, om at være selvforsynende f.eks.? - Jo jeg synes det er et fint princip, at man kan lave ca. ligeså meget strøm som man selv bruger, også kan modregne det overfor el-selskabet, det synes jeg er fint. - Men sådan noget som krisen, opfordrer den dig til at være mere nøjsom? - Ja den opfordre jo en til at spare omkostninger, hvor man kan, så selvfølgelig gør det det. - Men det er ikke dén der spiller den afgørende rolle for din interesse for solceller? - Det er helt klart det økonomiske, der er min væsentligste årsag, ja. Din viden om Solceller 5. Hvad var Dine tanker om solceller tidligere kontra i dag? Har du haft fordomme om solceller? I så fald, hvilke? Altså, jeg har hørt om det igennem mange år, men var egentligt ikke klar over, om det var en god forretning, det er først her.. i de sidste modregningsordninger der er kommet, i forhold til elselskaberne, hvor man kan lave nettoafregning, altså lade elmåleren løbe baglæns, da det blev indført her for 1 år eller 2 siden. Der hørte jeg om det, at det var en rigtig god ordning for private også. - Så du har haft kendskab til det i mange år, men det er først indenfor det seneste år du har.. - Det er først efter den der ordning er blevet indført, at jeg er begyndt at undersøge det nærmere - Har du haft nogen fordomme? - Nej.. jeg synes det er et fint princip, altså man laver strøm på basis af solceller, altså det er ikke som vindmøller, noget der fysisk står og arbejder, og går i stykker, det står bare lige så stille og laver strømmen. Så det synes jeg er fint. 6. Føler du dig generelt velinformeret omkring solcellers - Funktion, energiudbytte og - Tilskudsordninger Altså jeg føler mig fornuftigt orienteret omkring det, ved først at have hørt om det i diverse aviser, for man skriver efterhånden meget om det, også har jeg selv sat mig ind i det på nettet, på energiselskabets hjemmeside, så jeg synes egentligt jeg føler mig rimelig fornuftigt orienteret om det. - Side 8 af 34
7. Hvor har I Du i så fald Din viden fra? Og opsøgte Du selv informationen, eller blev Din opmærksomhed vagt på anden vis? - Men det er viden du selv har opsøgt, det er ikke viden som selv er kommet til dig? - Altså der har stået en del i aviserne, halvpopulære artikler omkring muligheden for at få solceller på. Men man skriver altid meget sådan kortfattet, Specielt om de økonomiske modeller, Dem er man nødt til, selv at undersøge nærmere. - Men på nuværende tidspunkt, føler du dig så velinformeret omkring tilskudsordningerne og økonomien i det? Neej.. det har jeg ikke sådan helt styr på. Eller jo måske økonomien i det, det tror jeg egentligt sådan overordnet, jeg har sådan rimeligt godt styr på, men hvordan man praktisk gør det, det har jeg ikke sat mig ind i. 8. Har Du følt Dig inspireret af andre der har fået solceller, såvel private som erhverv, eller offentlige bygninger? Neej, egentligt ikke, jeg kender ikke sådan lige nogen der har fået det sat op, det er primært, jeg har hørt om det i medierne Til Jer med solceller 9. Hvornår begyndte Du for alvor at overveje at få solceller? Jamen, jeg tror det er et lille års tid siden, jeg begyndte og følge med i det, altså jeg kan godt lige at følge med i nogle ting, inden jeg beslutter mig for det - Men det var de økonomiske tiltag/støtteordninger der var afgørende? - Ja.. i den forbindelse er der jo tilskudsreglerne, den nye energipakke fra regeringens side. I den forbindelse var der ikke noget om solceller, det har jeg også gået og ventet lidt på. - Så det savner du? - Jae, der kunne jo både have været noget positivt, og noget negativt. F.eks. at man lovede at de tilskudsregler der gælder nu, at de ville gælde i hele anlæggets levetid, hvis man sætter det op. For som det er nu, da kan de jo i princippet fjerne den modregningsordning når som helst. Det er ikke sikkert de gør det. Det kan godt ske, hvis der kommer nye regler, at de så kun gælder for nye anlæg, men, det har man ikke lovet i Danmark. - Du føler dig ikke sikker på det/tryg ved det? - Nej! Altså, regeringen kan finde på hvad som helst, for at få nye skatter ind. I Tyskland f.eks. der har man meget bedre ordninger, end i Danmark. Og der garanterer man også dem der stiller solceller op, at den økonomimodel, de baserer sig på, at den gælder i hele anlæggets levetid. Det gør man ikke i Danmark. 13. Har Du på et tidspunkt været solcelle-skeptiker? Hmm. Ja, altså, for år tilbage, for der var der også meget snak omkring at det virkede nok ikke helt rigtigt, og at i Danmark var der ikke sol nok, til at det kunne køre fornuftigt. - Så det var en kombination af manglende tiltro til elektronikken, også vejrforholdene? Side 9 af 34
- Ja, men teknologien er jo også blevet bedre, så vidt jeg kan forstå, så bliver det jo bedre og bedre ydelse for hvert år Side 10 af 34
Bilag 3: Interview Boligejer B Aldersgruppe: 40-50 Husstandsindkomst: 750.000-1.000.000 kr. Her og nu 1. Hvilke overvejelser gør du dig omkring global opvarmning til hverdag? På lang sigt? I det daglige tænker vi ikke så meget over global opvarmning men når vi bliver mindet om det i medierne eller ved usædvanlige vejrfænomener, tænker vi over, at vi bør gøre noget 2. Tror du mennesket (i større eller mindre grad) er medskyldigt i den globale opvarmning? I større grad er mennesket medskyldig i den globale opvarmning. Den enorme forbrugsmentalitet med at forbruge og smide- væk kræver enorme ressourcer af enhver art. Der er tale om et enormt miljøsvineri. 3. Har du og/eller overvejer du at foretage ændringer i dit hus som fx - Isolering Vi har netop denne vinter fået hulmursisoleret og efterisoleret loftet samt isat isoleret loftslem. Desuden har vi skiftet vinduer i køkken og badeværelse - Installation af vedvarende energi. I så fald, hvilke former for vedvarende energi? Vi har netop fået installeret solceller, som dækker vores strømforbrug - Ændring af vaner, strømspareskinner, sparepærer. Vi har udskiftet vores 20 år gamle fryser og dermed reduceret vores strømforbrug med 1000 KW årligt. Vi tænker meget over at slukke lyset i de rum, hvor vi ikke er. Vi skruer ned for varmen om aftenen i stuen, for der skal vi ikke ind før næste aften. Vi har sparepærer næsten overalt. Vi forsøger at slukke alt hvad der står på stand by. Din holdning til solceller og energibesparende tiltag 4. Hvorfor har du/hvorfor har du ikke foretaget førnævnte ændringer? /Hvorfor overvejer du at gøre det? på grundlag af: - Miljøhensyn/global opvarmning - Økonomiske hensyn, heriblandt fx stigende energipriser - Et ønske om at være selvforsynende - Krisen kræver nøjsomhed opmærksomheden på krisen i medierne gør at jeg ønsker at forbruge mindre, heriblandt også mindre energi - Andet? Vi har installeret solceller både af økonomiske hensyn men også af hensyn til miljøet. Havde det været en dårlig økonomisk investering, havde vi ikke installeret solceller, selvom vi mener, at det er godt for miljøet. Det er af afgørende betydning, at alternativ energi bliver fremmet bl.a. gennem støtte fra staten. Din viden om Solceller 5. Hvad var Dine tanker om solceller tidligere siden kontra i dag? Har du haft fordomme om solceller? I så fald, hvilke? Side 11 af 34
6. Føler du dig generelt velinformeret omkring solcellers - Funktion, energiudbytte og - Tilskudsordninger 7. Hvor har I Du i så fald Din viden fra? Og opsøgte Du selv informationen, eller blev Din opmærksomhed vagt på anden vis? 8. Har Du følt Dig inspireret af andre der har fået solceller, såvel private som erhverv, eller offentlige bygninger? Gert har i mange år været interesseret i solvarme. Vi har ikke fået tilbud hjem og vidste ikke ret meget om det. På boligmessen i Horsens i november blev interessen vakt, og vi fik kontakt til en konsulent fra Energiforbedring.nu. Han satte os ind i reglerne, tilskudsordning, funktion, energiudbytte. Vi fandt ud af, at solceller var mere fordelagtige end solvarme, idet vi ved solceller kan gemme overskydende strøm på nettet, til vi får brug for det. Derved kan elregningen reduceres til kr. 0 næsten. Til Jer med solceller 9. Hvornår begyndte Du for alvor at overveje at få solceller? 10. Var der nogle faktorer, som var særligt afgørende for at Du valgte at få solceller? 11. Hvordan havde Du det da Du havde fået installeret solceller? Var der noget Du blev positivt overraskede over? 12. Har Du anbefalet solceller til andre? Hvordan har Din familie/venner reageret på at Du har valgt at investere i solceller? 13. Har Du på et tidspunkt været solcelle-skeptiker? Vi begyndte at overveje solceller efter boligmessen i Horsens i november 2011. Gert havde desuden kontakt til 2 her fra Hatting, som skulle i gang med at installere solceller de havde haft kontakt til en konsulent fra Energiforbedring.nu, så det er herved vores kontakt til dem er etableret. Afgørende faktorer er bl.a. tilbagebetalingstiden ca. 7,5 år for vores vedkommende. Vores konklusion var, at det ikke kunne gå at lade være med at installere solceller. Vi synes, at omverdenen har reageret positivt på vores investering, og vi anbefaler varmt denne investering. Vi har aldrig været solcelle-skeptikere. Vi havde det rigtig godt, da de var installeret. Det er interessant at følge vores produktion i forhold til forbrug. Side 12 af 34
Bilag 4: Interview Energikonsulent P 1. Vedvarende energi generelt 1.1 Hvordan oplever Du generelt danskernes indstilling overfor vedvarende energi? Vi oplever generelt danskerne/vores kunder som positivt indstillede overfor vedvarende energi. 1.2 Hvad oplever Du er danskernes primære bevæggrunde for at vælge vedvarende energi? Økonomi Altså, det primære, det er økonomien. Det kan man også se på det boom der har været på det seneste. Det er først, når den gode økonomi følger med, at folk vælger det. Man vil gerne have det, men det må ikke koste noget. Når det oveni købet kan betale sig, er der ingen betingelser. Så kaster man sig bare ud i det. 1.3 Hvordan oplever Du danskernes holdning til den globale opvarmning? Tror de fx i større eller mindre grad at den er menneskeskabt, og føler de sig forpligtede til at mindske deres energiforbrug af samme årsag? Jeg tror danskerne er meget autoritetstro, og når man hører, at noget er vores skyld, så tror man mere eller mindre på det. Så tror jeg ikke man sætter spørgsmålstegn ved det. Der kunne måske godt være lidt mere fokus på solens perioder, som laver de her ændringer i vores temperaturstigninger Om de føler sig forpligtede til at mindske deres energiforbrug af samme årsag? Jeg tror de føler sig kollektivt forpligtede jeg tror de mener det er mere er en opgave for staten mere end det er for dem selv. 1.4 Hvordan oplever Du danskerne syn på den økonomiske krise? Føler de sig forpligtede f.eks. forpligtede til at forbruge mindre, og herunder også mindre energi, som følge af den økonomiske krise? Overhovedet ikke Åh ha. Jeg tror ikke de føler sig forpligtede til at forbruge mindre. Jeg tror ikke folk tør bruge mere. Jeg tror helt automatisk folk skruer ned for forbruget og prøvet at holde igen og være forsigtige, især på investeringsområdet. Men når der så kommer sådan noget som de her ting. Der er ikke nogen der ikke er interesseret i at bruge mindre energi, men det er primært af økonomiske årsager. Det er primært deres egen økonomi de tænker på, ikke så meget samfundets. Det er i hvert fald et fåtal. - Så det er meget den private økonomi man tager udgangspunkt i? - Ja, det kan vi tydeligt mærke. Det er dét der interesserer folk, der er: hvor meget kan jeg spare? Side 13 af 34
2. Solceller 2.1 Hvilke argumenter vægter tungest for Jeres kunder, som vælger solceller? Ja, det har vi nævnt lidt. Det er igen økonomien, og derefter design. Det tredje, det er kvalitet. - Altså på selve solcelleteknologien? - Ja på selve solcelleteknologien. Men det er frem for alt økonomien, folk interesserer sig mest for. - Et spørgsmål jeg også er stødt på nogle gange er, at folk tænker om det kan betale sig at vente lidt, og om teknologien bliver bedre - Det kommer nede under fordommene Økonomi design - kvalitet 2.2 Hvilke aspekter indenfor solcelleenergi, oplever Du, at danskerne er mest skeptiske overfor? Jeg tror man er klar over, at solceller er noget der kan bruges, det man er mest bekymret for, det er om de nu også producerer det de skal. Og igen bunder det i økonomi. Er det nu ligeså godt, som de siger. Så lidt om de nu får det ud af det de bliver lovet. - Så lidt om man kan stole på teknologien - Præcis. 2.3 Hvordan oplever Du danskernes informationsniveau omkring solcellers: - Funktion og Jeg tror faktisk det er et fåtal der ved præcis hvordan det er solceller fungerer. Og der findes jo i hvert fald 2 eller 3 forsk teknologier. Dem er folk også mere eller mindre ubekendte med. Man er klar over, at der er flere teknologier, men hvad de er og hvordan de fungerer, det er der ikke ret mange der ved noget om. så der vil jeg sige, at generelt, så er informationsniveauer dårligt. - mht til funktion. Er det så også det med, at de ikke ved hvad det betyder om det er overskyet og/eller der står en flagstang foran? - heller ikke det. de er godt klar over, at der er 2 forsk typer, og at man egentligt godt kan få noget ud af en overskyet dag, men hvorfor og hvordan de virker sådan specifikt, det tror jeg ikke der er ret mange der ved Få til ved præcis flere teknologier, kender ikke forskellen skygger, overskyet - Tilskudsordninger Det samme gør sig gældende med tilskudsordningerne, folk ved godt der er nogle tilskudsordninger, men hvordan de er og hvilke man skal benytte sig af, det er der ikke ret mange der har sat sig ind i. Det er også meget kompliceret. Det er formuleret utroligt dårligt fra statens side. Så det kan være svært at finde ud af. Det er et meget kompliceret juridisk sprog. Det har også taget os lang tid at finde ud at hvordan det helt fungerer. Side 14 af 34
Få ved det, dårligt formuleret, juridisk sprog - Eller hersker der generelt nogen misforståelser herom? Og der hersker mange misforståelser, det gør det. Folk tror måske, at man kun kan bruge håndværkerfradraget på de her ting, også tror de at man skal bruge både håndværkerfradrag og den anden ordning. Og der er også nogen der har lidt svært ved at forstå hvordan netto ordningen virker. Der er næsten altid spørgsmål til den. Det er meget sjældent vi kommer ud til nogle kunder som har sat sig helt ind i de her ting. 2.4 Hvilke spørgsmål og/eller fordomme støder Du oftest på når Du snakker med Jeres kunder om solceller? Jeg hører ofte folk sige, Nej jeg vil ikke have solceller nu, jeg venter et par år så er de sikkert meget meget bedre, og det passer ikke. så hurtigt går det ikke på det her område. Solceller har jo været produceret de seneste 30 år, og teknologien har slet ikke rykket sig så hurtigt. Og det nye ting der kommer frem er noget der udviklingsmæssigt kommer til at tage 10-15 år før det flytter noget. - Er der ikke også det med, at det man kan spare i mellemtiden opvejer den forbedring der måtte komme? - Jo jo, det er klart, altså ordningen er så god nu, at det kan slet ikke svare sig at vente. Og selvom der evt. skulle være nogle forbedringer om nogle år, det har man sparet hjem mange gange. De små forbedringer, opvejer ikke besparelsen i mellemtiden 2.5 Hvilken målgruppe/aldersgruppe oplever Du som mest interesserede i solceller? Dem i pensionsalderen.. de ser lidt sådan på det, ak, det er jo en langsigtet investering, det tager jo en 8 år at betale dem tilbage. Og hvem ved om vi overhoved lever så længe? Men kommer du ned i den Arbejdsdygtige alder, så synes jeg ikke der er nogle forskelle, så er alle interesserede. altså De helt unge: de har måske ikke helt mulighed for at investere, også bor de til leje. Men lige så snart de begynder at få ejerbolig, så synes jeg de er interesserede. Så det er primært dem som er boligejere? - ja det er det, fordi som lejer kan det ikke betale sig, for hvad gør du så når du flytter? Så kræver det du kan sælge solcellerne videre. Og der er for store omkostninger på at flytte dem 2.6 Er der forskel på hvad henholdsvis mænd og kvinder lægger vægt på, i deres valg/fravalg af solceller? I så fald, på hvilke aspekter? Hmm ja altså det er mest kvinder der går op i hvordan det ser ud. Det må godt se lidt pænt ud, også synes jeg også det mest er kvinderne der har fokus på det med miljøet. Mændene har mere fokus på teknik og økonomi Side 15 af 34
Interviewer: men kan man så sige generelt, at den information de har, når de kommer til jer, det er noget de selv har søgt, det er ikke noget de er altså de har selv ligget og rodet med det - vi snakker om det som push eller pull Energikonsulent P: ja så har det her jo været pull, ikk 2.8 Hvilke medier benytter I selv i Jeres markedsføring af bl.a. solceller? Med hvilke medier opnår I bedst respons? Vores web side er som sådan egentligt ikke vores markedsføring, det er en del af vores image, hvor vores kunder kan gå ind at læse. Den markedsføring vi bruger, det er simpelthen opsøgning. Vi opsøger vores kunder. også er det reference. At de kunder vi har haft, de anbefaler os til andre. Det der med at opsøge, vil du uddybe det? - Jamen altså, vi kommer til folk, vi sidder ikke og venter på, at de kommer til os. Det er i høj grad push. - Men sådan helt konkret - Men altså bl.a. så har vi jo i vores markedsføring lavet aftaler med energiselskaber om at vi skal besøge deres kunder, for at vi skal lave eftersyn på deres fjernvarmeinstallationer. Også er en del af aftalen, at når vi kommer for at lave det eftersyn, så skal vi også tale med dem om hvad der ellers kan laves af forbedringer for deres kunder. Og på den måde kommer vi jo sådan set udenom dørsalgsloven. Og så kommer vi jo sådan set med gratis rådgivning, også kan de jo så vælge at benytte sig af det eller lade være. - men så har i også allerede den personlige dialog, hvor det er nemmere at afklare misforståelser - Det er klart, det er meget nemmere, men det er jo også ressourcekrævende - Men det virker - ja - også tager vi jo selvfølgelig med til aftenmøder, som du selv var med til. Men det er som oftest fordi vi selv bliver inviteret til det Side 16 af 34
Bilag 5: Interview Solcelleinstallatør T 1. Vedvarende energi generelt 1.1 Hvordan oplever Du generelt danskernes indstilling overfor vedvarende energi? Det er min oplevelse at danskerne er positivt stem overfor vedvarende energi, så længe til ikke påvirker dem negativt. Støj fra vindmøller er meget omtalt i tiden og man oplevet store protester mod vindmøllerne pga. af dette. 1.2 Hvad oplever Du er danskernes primære bevæggrunde for at vælge vedvarende energi? Danskernes primære grund til at investere i vedvarende energi er, at det er økonomisk fordelagtigt for dem. Økonomien er meget højere vægtet end hensynet til miljøet. 1.3 Hvordan oplever Du danskernes holdning til den globale opvarmning? Tror de fx i større eller mindre grad at den er menneskeskabt, og føler de sig forpligtede til at mindske deres energiforbrug af samme årsag? Der er ikke en faktor vi snakket så meget med kunderne om og jeg har derfor ikke nogen ide om dette. 1.4 Hvordan oplever Du danskerne syn på den økonomiske krise? Føler de sig forpligtede fx forpligtede til at forbruge mindre, og herunder også mindre energi, som følge af den økonomiske krise? Vi oplever i øjeblikket ikke nogen indvirkning af den økonomiske krise, markedet for solceller stiger meget på trods af krisen. Jeg tror igen at folk tænker mere på deres egen personlige økonomi end på den globale økonomi. 2. Solceller 2.1 Hvilke argumenter vægter tungest for Jeres kunder, som vælger solceller? Det er helt sikkert økonomien kunderne vægter mest. Solceller er blevet billigere gennem årene, mens energipriserne er stigende. Derfor tænker de mest i at sikre dem selv økonomisk over lang tid. 2.2 Hvilke aspekter indenfor solcelleenergi, oplever Du, at danskerne er mest skeptiske overfor? Danskerne her generelt svært ved at sætte sig ind i teknologien og dens virkemåde, samt de garantier som ydes på delene. 2.3 Hvordan oplever Du danskernes informationsniveau omkring solcellers: - Funktion og Generelt dårligt, da teknologien ikke er så kendt i Danmark - Tilskudsordninger Side 17 af 34
På det seneste er danskerne blevet ret godt informeret om tilskudsordninger, desværre er der stadig huller i deres viden. - Eller hersker der generelt nogen misforståelser herom? Den største misforståelse handler om størrelsen på anlæg som kører under nettomålingsordningen. 2.4 Hvilke spørgsmål og/eller fordomme støder Du oftest på når Du snakker med Jeres kunder om solceller? Jeg syntes ikke vi støder på de store fordomme, dette skyldes nok især at EnergiMidt har arbejdet med solceller i mange år og folk derfor stoler på vores viden og erfaring. Med hensyn til spørgsmål handler de i stor grad om hvor stor ydelse man kan forvente når man ikke placerer anlægget mod syd, samt hvor meget skygger betyder for solcelleanlæg. 2.5 Hvilken målgruppe/aldersgruppe oplever Du som mest interesserede i solceller? Typisk er det et ældre publikum som køber solceller, da de allerede har en stor friværdi. Dog er det efterhånden alle grupper, men typisk dem som har stort elforbrug. Ændringen skyldes nok især at bankerne har set at det er en økonomisk gunstig forretning. 2.6 Er der forskel på hvad henholdsvis mænd og kvinder lægger vægt på, i deres valg/fravalg af solceller? I så fald, på hvilke aspekter? Typisk oplevet vi at mænd forholder sig mest til tallene i solcelleanlægget, altså hvor stor effekt har det, hvor meget kan det producere om året, hvad koster det. Kvinder forholder sig ofte også til disse ting, men i højere grad også til hvordan anlægget ser ud. Dette giver sig mest udtryk i at mænd oftest vælger solceller med hvid baggrund og alurammer, da de er mere effektive til prisen, hvor kvinder ønsker solceller med sort baggrund og sorte rammer, som er lidt dyrere. 2.7 Hvor har Jeres kunder opnået information om solceller, før de henvender sig til jer? Mange kunder har søgt på nettet omkring solceller inden de kontakter os, men som tidligere nævnt er informationsniveauet ret dårligt og derfor har folk ofte spørgsmål som er meget specifikke i forhold til deres situation, 2.8 Hvilke medier benytter I selv i Jeres markedsføring af bl.a. solceller? Med hvilke medier opnår I bedst respons? Vi bruger størstedelen af vores markedsføring på infomøder og åbne hus, hvilket giver en meget god respons. Vi bruger selvfølgelig også vores hjemmeside, samt de skrevne medier. Side 18 af 34
Bilag 6: Udgifter der kan afskrives i skatteregnskabet http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1789599&vid=0 Nogle af virksomhedens afgifter er så store, at afskrivningsloven ikke tillader dem fratrukket med det samme. Disse udgifter skal i stedet afskrives, det vil sige at fradraget skal fordeles over en årrække, som bestemmes i loven. Denne fordeling af udgifterne kaldes afskrivning. De fleste udgifter, som du afholder i din virksomhed, kan trækkes fra, når du opgør dit skattemæssige overskud. Nogle af virksomhedens udgifter kan afskrives i skatteregnskabet. Det er udgifter og investeringer, der er så store, at de skal fratrækkes i skatteregnskabet over flere år. Driftsmidler, inventar maskiner og skibe Afskrivning beregnes efter et såkaldt saldoprincip, der betyder, at alle anskaffelsessummerne lægges sammen til en saldo. På saldoen kan der afskrives 25 procent hvert år. Du er ikke bundet til at skulle afskrive med 25 procent. Du kan afskrive med en mindre procent, hvis du for eksempel har så lav en indkomst, at du ikke har brug for så store afskrivninger. Senere kan du så afskrive på den højere saldo. Eksempel på afskrivning Køber du en maskine til 100.000 kr. kan du det første år vælge at afskrive 25 procent. Det betyder, at du kan fratrække en udgift på 25.000 kr. i dit skatteregnskab. Næste år kan du afskrive 25 procent af saldoen, der nu er 75.000. Det giver et fradragsberettiget beløb på 18.750 kr. Blandede driftsmidler Bruger du et driftsmiddel, for eksempel en bil, til både erhvervsmæssige og private formål, skal du afskrive driftsmidlet særskilt. Du kan afskrive efter reglerne på saldoen fra år til år, men det er kun den andel, du bruger erhvervsmæssigt, du kan trække fra i dit skatteregnskab. Driftsmidler med kort levetid og småaktiver Anskaffelsessummen for driftsmidler, der har en levetid på højst tre år eller som højst koster 12.300 kr. (2009), kan du vælge at trække fra fuldt ud i anskaffelsesåret. Hvis din saldo for driftsmidler er under beløbsgrænsen på 12.300 kr. før afskrivning, kan hele saldoen også udgiftsføres. Beløbsgrænsen på 12.300 kr. reguleres hvert år. Du kan også vælge at føre udgiften for småaktiver og driftsmidler med kort levetid på saldoen og afskrive efter saldoprincippet. Bygninger Bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, kan som hovedregel afskrives. Der kan dog ikke afskrives på kontorbygninger og bygninger til beboelse. Der kan afskrives med op til 4 pct. årligt af den kontantomregnede anskaffelsessum. Under visse betingelser kan der afskrives på den erhvervsmæssige del af bygninger, der både benyttes til beboelse og erhverv. Goodwill og patenter Side 19 af 34
Goodwill, som du køber, kan afskrives med indtil 1/7 af anskaffelsessummen hvert år. Goodwill køber man for eksempel, når man overtager en bestående kundekreds og lignende. Overtager man for eksempel knowhow, patentretter eller lignende rettigheder, kan disse afskrives på sammen måde som goodwill. Indretning af lejede lokaler m.m. Udgifter, som du afholder til indretning af lejede lokaler, kan ikke fratrækkes på en gang, men skal afskrives med indtil 20 procent af anskaffelsessummen årligt. Fortjeneste eller tab ved salg af driftsmidler, bygninger m.v. Når du sælger driftsmidler går salgssummen fra i saldoværdien. Sælger du med tab, kan tabet dog fratrækkes med det samme. Tab eller avance på blandede driftsmidler skal dog altid gøres op og fratrækkes eller indtægtsføres i skatteregnskabet. Salg af bygninger, goodwill mv. og indretning af lejede lokaler skal også gøres op og fratrækkes eller indtægtsføres i skatteregnskabet efter forskellige regler. Senest redigeret 29. marts 2012 Hentet d. 29.04.2012 Side 20 af 34
Bilag 7: Generelt om nettomålerordningen Nettomåleordningen Er du ejer et eller flere vedvarende energi-anlæg (Ved VE-anlæg forstås blandt andet vindkraft, vandkraft, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme) med en samlet installeret effekt på maksimalt 6 kw, som er tilsluttet i din elinstallation i din private bolig? Så kan du blive afregnet efter nettomåleordningen, hvor overskudsproduktionen opbevares på nettet til senere anvendelse. Du fritages også for at betale til dækning af de offentlige forpligtelser (afgiftsfrihed). Du har samme mulighed, hvis du er ejer af et sommerhus. For at gøre brug af nettomåleordningen skal el-produktionsanlægget ligge på forbrugsstedet og skal være 100% ejet af dig. Du skal søge om at blive nettoafregnet For at kunne anvende produktionen selv, skal du udfylde blanketten Anmodning om nettoafregning' og sende den til Energinet.dk. Blanketten finder du under Micro-VE og Læs mere. Krav til elmåler Din netvirksomhed er dem, som ejer og driver dit lokale elforsyningsnet. Målinger, der er nødvendige for nettoafregning, udføres af din netvirksomhed ved hjælp af netvirksomhedens egne målere. Du skal selv betale for udgifter til de nødvendige målere, herunder opsætning af målere, udførelsen af målinger samt administrationsomkostninger. Din boligs elmåler skal kunne måle og registrere el modtaget fra og leveret til det kollektive elforsyningsnet. Måleren kan enten indeholde to tællere, som registrerer el henholdsvis modtaget fra nettet og leveret til nettet, eller den kan indeholde en tæller, der registrerer den samlede el leveret til og fra nettet (en måler, som kan løbe begge veje). Elproduktionsanlæg, som ikke alene anvender vedvarende energikilder, må ikke være tilsluttet samme måler. Flere boliger i samme hus Såfremt du kan dokumentere, at der er flere boliger i samme hus via BBR, har du mulighed for, at etablere ét fælles VE-anlæg, når blot effekten pr. bolig ikke overstiger 6 kw. Men mindre, at elforbruget er indeholdt i huslejen skal der være én afregningsmåler, der måler bygningens nettoforbrug eller nettoproduktion. Desuden skal der installeres fordelingsmålere i hver øvrig boligenhed. Afregningsmodellen med fælles afregning overfor netvirksomheden forudsætter, at den enkelte beboer er enig i, at du afregner efter denne model. Enigheden skal skriftligt dokumenteres, og det skal klart fremgå, at beboeren fraskriver sig retten til at skifte elleverandør. Efterfølgende (ved ny lejer) skal forholdet fremgå af lejekontrakten. Det er også værd at nævne, at den enkelte beboer ikke er kunde hos netvirksomheden. Det er derimod dig, som derfor hæfter for betaling af elregningen fra netvirksomheden. Du står også selv for at administrere fordelingen af elforbruget, idet netvirksomheden ikke formelt kender fordelingsmålerne. Hvis forholdet ikke kan dokumenteres via BBR, har du mulighed for, at søge om dispensation hos Energinet.dk (vedlægt BBR samt relevante oplysninger som på anden vis kan dokumentere forholdene). Side 21 af 34
Hvem udbetaler din overskudsproduktion Energinet.dk betaler for eventuel overskudsproduktion ved årsaflæsningen for installationstilsluttede VEanlæg. Der udbetales et pristillæg for overskudsproduktion efter VE-lovens bestemmelser, fx udbetales 60 øre/kwh for solcelleanlæg de første 10 år, hvorefter der de efterfølgende 10 år udbetales 40 øre/kwh ( 47, stk. 3, 1) og 60 øre/kwh for vindmøller ( 41). Hentet d. 29.04.2012 Side 22 af 34
Bilag 8: Afgifter - provenuet af afgifter og moms Statens afgiftsprovenu 2003-2010 I perioden 2003 2010 er statens afgiftsprovenu steget fra 225 mia. kr. i 2003 til 270 mia. kr. i 2010, dvs. en stigning på omkring 45 mia. kr. svarende til 20 pct. Hovedparten af afgiftsprovenuet kommer fra merværdiafgiften (momsen). Momsen udgør ca. 60 pct. af provenuet i gennem perioden. I Danmark er der enhedsmoms på 25 pct. på alle varer og tjenester, der udskrives på et forholdsvis bredt grundlag, hvor de vigtigste undtagelser er husleje, finansielle ydelser, aviser o. lign. Stempelafgiften/Tinglysningsafgiften udgør mellem 2 og 3 pct. af afgiftsprovenuet. Provenuudsvingene i perioden 2003-2010 skyldes udviklingen på låne- og boligmarkedet. Grundet et lavt konverteringsomfang og mindre aktivitet på boligmarkedet indbragte tinglysningsafgiften et lavt provenu på 5,2 mia. kr. i 2009, hvilket er det laveste niveau siden 2001. Tinglysningsafgiften indbragte i 2010 et provenu på 5,7 mia. kr. svarende til en stigning på 9 pct. fra året før. Energiafgifterne udgør 11-14 pct. af provenuet. Provenuet fra energiafgifterne har ligget nogenlunde konstant i perioden. Afgiften af motorkøretøjer udgør ca. 10-13 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Størstedelen udgøres af registreringsafgiften, der efter momsen er den største enkeltpost blandt statens afgifter. Det samlede provenu fra afgift af motorkøretøjer er steget i perioden frem til 2007, hvorefter der ses en faldende tendens, særligt i 2009, hvor der skete en kraftig opbremsning i bilsalget grundet konjunktursituationen. Afgiften af motorkøretøjer er i 2010 i forhold til 2009 steget med 5,9 pct. Miljøafgifterne blev primært indført i 1990 erne. I 2005 blev der indført afgift på mineralsk fosfor. Miljøafgifterne har udgjort ca. 4 pct. af afgiftsprovenuet i perioden fra 2003 til 2010, og størstedelen af provenuet vedrører CO2-afgiften. Andelen af de øvrige punktafgifter - spiritus, øl, vin, tobak og chokolade mv. - er faldet til ca. 4,9 pct. i 2009 mod ca. 6,7 pct. i 2003. Tendensen er, at provenuet har været faldende siden 2003, og samlet er det faldet med ca. 2,3 mia. kr. eller 15 pct. i den betragtede periode. I 2005 blev der indført en afgift på alkoholsodavand. For perioden 2009-2010 er øvrige punktafgifter steget med 10,1 pct. og udgør 5,3 pct. af afgiftsprovenuet. Stigningen skyldes især at provenu på alkoholsodavand i perioden er steget med 41 pct., afskrivninger mv. er steget med 36 pct. og afgift på chokolade mv. er steget med 20 pct. Statens afgiftsprovenu i 2011 og 2012 Det forventes, at statens samlede afgiftsprovenu fra 2010 til 2011 vil stige med ca. 10,7 mia. kr. hvilket hovedsageligt skyldes en forventet stigning i provenuet fra merværdiafgiften på 7 mia. kr. samt i provenuet fra energi- og motorkøretøjsafgifterne på henholdsvis 0,7 mia. og 2 mia. kr., fra lønsumsafgiften 0,6 mia. kr., fra de øvrige punktafgifter på 0,1 mia. kr. og fra tinglysningsafgiften på 0,3 mia. kr. Fra 2011 til 2012 forventes igen en stigning i statens samlede afgiftsprovenu på ca. 11,2 mia. kr. Udviklingen kan primært forklares ved stigninger i det forventede provenu fra moms, afgifter vedrørende motorkøretøjer, energiafgifter og afgift af mættet fedt indført 1. oktober 2011. Mens provenuet fra tinglysningsafgiften var på sit laveste niveau i 2009 siden 2001 steg provenuet i 2010 med 10 pct., det forventes at provenuet i 2011 stiger med 5,3 pct., hvorefter det i 2012 forventes at falde med 8 pct. i forhold til 2011. Denne forventede stigning skyldes digitaliseringen af tinglysningen i september 2009, som bød på uforudsete store dokumentbunker hos Tinglysningsretten, der først er blevet behandlet i 2010 og 2011. Momsprovenuet skønnes at stige med 7 mia. kr. fra 2010 til 2011 primært grundet et stigende privatforbrug samt ophævelse af momsfritagelse på levering af fast ejendom, som trådte i kraft 1. januar 2011. Momsprovenuet forventes at stige med yderligere 7,9 mia. kr., svarende til 4,5 pct., fra 2011 til 2012. Energiafgifterne forventes i 2011 at medføre afgiftsindtægter på godt 35 mia. kr., hvilket er godt 0,7 mia. kr. højere end provenuet i 2010. Dette skyldes primært en stigning i provenuet fra el, kul og naturgas, hvilket kan tilskrives indekseringen af energiafgifterne. Energiafgifterne forventes at stige med 1,2 mia. fra 2011 til 2012. Side 23 af 34
I 2011 forventes provenuet fra bilafgifter at stige med ca. 2 mia. kr., heraf en vækst i provenuet fra registreringsafgiften på 1,6 mia. kr. i takt med at bilmarkedet viser bedringstegn efter det kraftige konjunkturafhængige fald i bilsalget i slutning af 2008 og hele 2009. Provenuet fra vægtafgift/ejerafgift forventes at stige med godt 340 mio. kr. I 2012 forventes bilafgifterne at stige med yderligere 2 mia. kr. grundet en stigning i provenuet fra registreringsafgiften såvel som vægtafgiften. Provenuet fra miljøafgifterne forventes at blive 9,7 mia. kr. i 2011, hvilket er en stigning fra 2010 på knap 140 mio. kr. Dette kan tilskrives en stigning i CO 2 afgiften, som delvis modsvares af et fald i provenuet fra afgift af affald. Forklaringen hertil er indekseringen af CO 2 afgiften samt omlægningen af miljøafgifterne. Provenuet skønnes at stige yderligere i 2012 med godt 370 mio. kr. Dette kan tilskrives en forventet stigning i CO 2 afgiften på 200 mio. kr. samt en forventet stigning i provenu fra afgift af bekæmpelsesmidler, hvilket igen kan tilskrives omlægning af miljøafgifter. De traditionelle punktafgifter på tobak, spiritus, øl mv. forventes i 2011 at bevare niveauet fra 2010 på godt 14 mia. kr. Provenuet fra de traditionelle punktafgifter forventes i 2012 at stige til 15 mia. kr. svarende til en 5 pct. stigning eller knap 690 mio. kr. Den forventede stigning skyldes det forventede provenu fra afgift af mættet fedt i 2012. http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/672.html Hentet d. 29.04.2012 Side 24 af 34