SMIL Smil til verden og verden smiler til dig

SMIL Smil til verden og verden smiler til dig Smil til verden og verden smiler til dig NÁMSGAGNASTOFNUN 07005

Efnisyfirlit 1 2 3 Vikingerne... 4 Søkrigere fra nord... 4 Vikingerne kommer... 4 Trælle... 5 Vikingernes våben... 5 Fredelige vikinger... 6 Vikingemenu... 6 De første byer... 7 Vikingebørn... 8 Et rige bliver til... 10 Harald Blåtand... 10 Sanserne viste vejen... 12 En historieroulette... 13 Den farlige verden... 14 Vi lever i en farlig verden... 14 Frygt... 14 Flugt eller kamp?... 15 Se din frygt i øjnene... 16 Gode råd... 18 Bange for slanger... 20 Danske slanger... 21 Flere facts om slanger... 21 Lampefeber... 23 Det store gys... 24 Facts der får dig til at gyse... 25 Tøj og tilbehør... 26 Se mit tøj... 26 Mode i det gamle Egypten... 27 Hvad har du i din toilettaske?... 28 En kort en lang.... 30 T-shirtens historie................. 30 Trendy modetøj... 31 Nyheder... 32 Cowboybuksernes historie... 33 Solkongen... 34 Skoletøj... 35 2

4 I prøverummet... 36 Hængerøvsbukser... 37 Hvem synes hvad?... 37 Moden før i tiden... 38 Skøre facts om mode... 39 Læs, se og hør... 40 Kommunikation igennem tiderne... 40 Medier... 40 Den nye mediekultur... 41 Sms... 42 Reklamer... 43 Reklamefilm... 44 Layout... 44 Logoer... 44 Slogans... 44 Reklameslogans... 45 Piktogrammer... 45 Underholdning og medier... 46 Radioen... 46 Filmgenrer... 47 Film... 47 Spillefilm... 47 Fredagsgys... 48 Min yndlingsfilm... 49 Sladder... 50 6 7 Du er rigtig klog... 62 Er du klogere, end du tror?... 62 Din intelligente hjerne... 63 Klog eller dum?... 66 Man høster som man sår... 67 Når hjernen bliver forelsket... 68 Er forelskelsen magi eller kemi?... 69 At være forelsket... 70 Brevkassen... 71 Jeg Danmark... 72 Vidste du at...... 72 Hvad er typisk dansk?... 73 Rundt i Danmark... 74 Molbohistorier... 76 Historien om Krølle-Bølle... 77 Historien om Dannebrog... 77 Rundt i København................ 78 Tycho Brahe Planetarium........... 79 Københavns Museum... 79 I Metroen... 80 I Danmark er jeg født... 81 På ferie i Danmark... 82 Verdensborger i Danmark... 83 Ud at rejse... 84 5 Jagten på berømmelse... 52 Drømmen om berømthed... 52 Det er dejligt at drømme... 52 Kendt for at være kendt... 54 Kendt og berømt... 55 Uddannelse betaler sig... 55 Kendt for mange ting... 56 Vil du møde dit idol?... 58 Brevkassen... 59 Berømte kan også få sceneskræk... 60 For kendt... 61 8 Kig ind i fremtiden... 86 Astrologiens verden... 86 Astronomi eller astrologi?... 86 Hvem er jeg?... 87 Tycho Brahe... 88 Skæbne eller uheld?... 89 Hvad siger stjernerne?... 90 De kinesiske stjernetegn... 92 Det kinesiske nytår... 94 Smil til verden og...... 95 3

1 Vikingerne Søkrigere fra nord Vikingerne var krigere fra Skandinavien. De tog på togter og angreb landsbyer og kirker i store dele af Europa. På deres togter stjal de penge og kirkesølv. De tog også slaver. Folk var meget bange for disse grusomme krigere som ikke viste nåde. Vikingerne kommer Nogle stakkels munke i England fik besøg af vikinger i år 793. Det kom til at koste dem dyrt. En let, men kold vind blæser fra vest. Morgensolen farver himlen blodrød. Duggen hænger stadig tungt i græsset. Stedet er klostret på den lille ø Lindisfarne ud for Englands kyst. Munkene er samlet i kirken til den første morgenbøn. Det er koldt og stille i kirken. En munk går rundt med en pind og prikker til de munke, som er faldet i søvn. Pludselig høres skrig og brøl. Kirkedøren slås ind med et brag. Ind kommer en flok vikinger med sværd og økser. De munke, som ikke dræbes straks, bliver taget med ned til de uhyggelige drageskibe. Senere på dagen sejler vikingerne bort med kirkesølvet og de overlevende munke. Solen stråler og duggen er for længst væk. I græsset, hvor der før hang dug, hænger nu dråber af blod. En ny tid er begyndt, vikingetiden. 4 en kriger: stríðsmaður et togt: herferð et brøl: öskur et brag: hávaði

Trælle Vikingerne havde slaver, som kaldtes trælle. En træl blev ikke regnet for et rigtigt menneske. Trællen blev ejet af sin herre på samme måde som en hest eller en gris. Ejeren kunne gøre hvad han ville med trællen. Han kunne fx sælge ham og hans børn. Vikingerne fik nye trælle på deres togter. Enten kidnappede man en fremmed mand eller kvinde, eller man købte en træl på et marked. Nogle vikinger var også selv trælle. De var fattige folk, som blev nødt til at sælge deres frihed for mad og et sted at bo. Vikingernes våben Vikingerne havde sværd, økser og spyd som våben. Sværdet var det fineste og dyreste våben. Det var omkring 90 cm langt. Vikingerne bar deres sværd i en træ- eller læderskede som hang i en rem over skulderen. Et billigere våben var en økse med et langt skaft. Der var både en- og tohåndsøkser. Det mest almindelige våben var spyddet. Spyddet var oftest 2 3 meter langt. Man kunne både stikke og kaste med spyddet. Vikingerne beskyttede sig med et rundt og farverigt skjold af træ. I midten af skjoldet var der en jernkugle. Bagved jernkuglen sad et håndtag. Vikingerne gik med hjelme, de havde ikke horn. Hvis hjelmene havde horn ville det være nemt at slå dem af hovedet med ét slag. Vikingernes hjelme var lavet af jern og beskyttede både hovedet og næsen. en fremmed: ókunnugur en læderskede: leðurslíður at beskytte sig: að verja sig 5

Fredelige vikinger De fleste vikinger kom aldrig ud at rejse. De var fredelige mennesker, bønder, håndværkere og handelsfolk. De passede deres arbejde og levede et almindeligt liv i små landsbyer. Landsbyerne var på størrelse med en fodboldbane. Der var omkring otte gårde i hver landsby. Vikingemenu menu Morgenmad Byggrød Middagsmad Suppe, kogt på årstidens grøntsager og okseben 6 en håndværker: handverksmaður handelsfolk: kaupmenn Aftensmad Brød med smør og røget kød Drikkevarer Øl, mælk og valle valle: mysa

De første byer I vikingetiden blev de første skandinaviske byer til. Folk rejste til markeder for at handle. Der kunne man både sælge og købe varer. Markederne lå oftest ved kyster eller floder, så man kunne sejle dertil. Købmænd fra fremmede lande solgte nye varer som folk ikke havde set før, som fx krydderier, glas, silke og vin. Senere begyndte folk at bygge boliger ved markedspladserne. Der boede fx handelsmænd og håndværkere. De mest berømte vikingebyer i Danmark var Ribe, Århus og Hedeby. Vidste du at vikingerne tog nogle gange kvinder og børn med på togter? ordet dreng betød ung og ugift kriger? i vikingetiden var det mest populære smykke Mjølner, som er Thors hammer? vikingerne brugte mos som toiletpapir? vikingerne næsten aldrig havde huller i tænderne, fordi de ikke spiste sukker? vikingerne brugte harpiks fra træer som tyggegummi? vikingerne ikke havde kartofler, pasta, ris eller majs? vikingernes fastfood var rugkager med lidt ost, smør eller honning? harpiks: trjákvoða 7

Vikingebørn I vikingetiden hjalp børn deres forældre med arbejdet på gården. Indendørs hjalp de fx med at lave korn til mel, passe yngre søskende, vaske tøj og spinde uld til tråd. Udendørs hjalp de i marken, med håndværk og med at passe dyrene. Leg Selvom der var meget arbejde, havde vikingebørnene også tid til at lege. Man har ikke fundet noget legetøj fra vikingetiden i Danmark. Det er fordi legetøjet var lavet af træ og er rådnet bort. I en vikingeby i Rusland har man fundet legetøj af træ som er bevaret. Det er fx sværd af træ, buer, pile, dukker, træheste og bolde. Børnene i Danmark har sikkert leget med det samme slags legetøj. De har nok også leget med fx sten, grene og dyreben. Skole Vikingebørn gik ikke i skole. Deres forældre underviste dem i det de skulle kunne og vide. De lærte nyttige ting der var godt at kunna på gården fx at dyrke jorden, lave værktøj, passe børn og noget husligt arbejde. 8 at bevare: að varðveita

Liv og død Omkring halvdelen af alle børn døde, inden de blev ti år gamle. Børnene døde på grund af sygdom og dårlig mad. Både børn og voksne havde et hårdere liv, end vi har i dag. De arbejdede hårdt og husene var kolde om vinteren. Vikingebørn blev hurtigt voksne. Et barn på 12 år blev anset som voksen. Omkring 14 år blev man gift. En tidlig giftealder betød også, at man fik børn i en ung alder. Dengang var en bedstemor på 35 år ikke ualmindeligt. Skriv dagbog om en dag i et vikingebarns liv. Du kan vælge, om du vil skrive som en dreng eller en pige. De riges børn En dreng af rige forældre havde det ikke som de fleste andre børn. Fra han var lille blev han trænet til at slås med våben. Han tog tidligt med sin far eller onkel på togt. De riges børn blev nogle gange givet væk som gidsler, når konger lavede fredsaftaler. Det skulle være en garanti for, at man holdt aftalen. Hvis aftalen ikke blev holdt, blev gidslet enten slået ihjel eller lemlæstet. Børnegidsler blev ikke sat i fangekældre. Så længe et barn var gidsel hos en vikingekonge, boede det hos ham. Nogle gange kæmpede gidslerne side om side med deres herre mod en tredje fjende. Kære dagbog Da jeg vågnede... Jeg spiste... Mine forældre lærte mig at... Jeg og mine venner legede med... en fredsaftale: friðarsamningur en garanti: trygging at anse: að álíta 9

Et rige bliver til Riget Danmark blev til i vikingetiden. Danmark var et kongerige, men vi kender ikke navnene på alle de gamle konger. Den første konge, vi har kendskab til, er Gorm den Gamle. Han blev født omkring år 900. Gorm den Gamles kone hed Thyra. Thyra var både smuk og klog. Gorm elskede hende meget højt, og da hun døde fik han lavet en smuk runesten til hende. Der står, at Thyra var Danmarks pryd. Det er de ældste ord, vi kender fra en dansk konge. Det er også første gang, man kan læse navnet Danmark. Du kan stadigvæk læse disse ord på den lille runesten i Jelling. Hvis du altså kan læse runer. Harald Blåtand Gorm den Gamle og Thyra fik tre børn, Knud Dana Ast, Harald og Gunhild. Knud blev dræbt på et vikingetogt. Gunhild blev gift med en norsk konge, som hed Erik Blodøkse, og Harald blev konge. Harald Blåtand samlede hele det danske rige under en konge. Det skabte fred, og han kunne beskytte både mennesker og handel. Men folket blev også nødt til at betale kongen, både med penge og mandskab. Harald var rigtig smart. Han vidste, at tyskerne gerne ville erobre Danmark. Tyskerne havde en god undskyldning for at gå i krig mod Danmark. De ville nemlig gøre danskerne kristne. Men Harald nåede at gøre arbejdet inden tyskerne kom. Han indførte kristendommen i Danmark omkring år 965. 10 at have kendskab til: að hafa vitneskju um at erobre: að leggja undir sig at indføre: að koma á

Hvorfor blev Harald kaldt Blåtand? Mange vikinger fik lavet en revne øverst på fortænderne. De malede revnen, så man kunne se den langt væk. Dette kunne være en form for krigsmaling eller måske bare for at se godt ud. Man siger at Kong Haralds fuge var malet blå. Vælg en opgave. A. Skriv om Harald Blåtand. Hvem var han? Hvem var i familie med ham? Hvordan så han ud? Hvad er han kendt for? Harald Bluetooth Bluetooth er en trådløs teknologi, som forbinder fx mobiltelefoner og bærbare computere. Det kan sættes i næsten alle elektroniske apparater, både i køkkenet, i bilen og på kontoret. Navnet Bluetooth er det engelske navn på den danske vikingekonge Harald Blåtand. Harald Blåtand var meget klog. Han fik de forskellige vikingekongeriger i Danmark og Norge til at kommunikere og handle med hinanden. Han er blevet et symbol på Bluetooth-projektet. Projektet handler om at skabe et system, hvor forskellige apparater kan kommunikere med hinanden. B. Lav en tegneserie med Harald Blåtand. C. Lav en reklame for bluetooth. Du skal bruge Harald Blåtand i reklamen. at kommunikere: að eiga samskipti 11

Sanserne viste vejen Vikingerne rejste meget med deres skibe. Men hvordan fandt de rundt i verden, og hvordan fandt de vejen hjem igen? Sanserne hjalp vikingerne over havet. Forskere mener, at vikingerne brugte deres sanser til at navigere på deres søtogter. Vikingerne brugte selvfølgelig synssansen for at se, hvor de var. Men de brugte også andre sanser: Følesansen Hørelsen Vikingerne kunne fx høre, hvor tæt de var på land i tåge. De lyttede efter fugleskrig og lyden af bølger mod kysten. Vikingerne kunne mærke i deres ansigter, hvordan vinden kom fra forskellige retninger og dens styrke. Man kan nemlig mærke på vindstyrken, om der er et land i nærheden. Det er fordi, vind fra bølgegang nær kysten føles anderledes end vind på et åbent hav. Lugtesansen Smagssansen Vikingerne brugte et lod til at vide, hvor dybt havet var. Når de trak loddet op kom der også lidt havbund med. Det kunne vikingerne smage og føle på. En dygtig sømand kunne godt smage, om der fx strømmede ferskvand ud i havet fra land. En trænet viking kunne lugte, om han var i nærheden af land eller ej. Næsen kunne lugte træer, planter, bål og nyslået græs et godt stykke fra land. Skriv hvordan vikingerne brugte deres sanser. Vikingernerne brugte hørelsen til at Skriv hvordan du bruger dine sanser. Jeg bruger hørelsen til at 12 en forsker: vísindamaður at navigere: að rata en bølge: alda en retning: átt

En historieroulette Sæt jer sammen to og to. Lav en vikingehistorie. I skal slå med en terning for at få de oplysninger, som I skal bruge til historien. Slå seks gange, for at få de stikord I skal bruge. Historien skal være mindst 70 ord. D. Hovedpersonen får hjælp af 1. en vikingekriger 2. et får 3. sin mor 4. dronningen 5. en munk 6. en træl A. Hovedpersonen er 1. en træl 2. en munk 3. en høvdingesøn 4. en bondepige 5. en vikingehøvding 6. en vikingekvinde E. Problemmet er 1. en stor drage 2. en gammel hest 3. en sur gammel mand 4. uartige vikingebørn 5. en sort kat 6. en bue og en pil B. Dagen begynder med at hovedpersonen møder 1. en konge 2. en fjende 3. naboens hund 4. en tyv 5. en fremmed vikingehøvding 6. en trællehandler C. Hovedpersonen 1. skal med på et togt 2. bliver meget bange 3. bliver taget til fange 4. finder sølvpenge 5. får et sværd i hænderne F. Til sidst bliver hovedpersonen 1. konge/dronning 2. gift 3. berømt i hele riget 4. glad 5. rig 6. høvding uartig: óþekkur 13