Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vand- og gasforsyning
Ulykker inden for Vand- og gasforsyning 1.0 Forekomsten af ulykker 1.0 Forekomsten af ulykker 4 1.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade? 4 1.2 De typiske ulykker 4 1.3 Ulykker ved fald 5 1.4 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser 6 1.5 Ulykker ved håndtering af enkeltelementer 7 1.6 Ulykker ved brug af håndværktøj/håndmaskiner 8 1.7 Ulykker ved transportmidler 9 1.8 Ulykker ved udskridning eller nedfald 10 1.9 Trafikulykker 11 1.10 Andre ulykker 11 I perioden 1993-1999 er der anmeldt i alt 653 arbejdsulykker inden for Vand- og gasforsyning, dvs. mellem 80 og 100 ulykker om året. Med en gennemsnitsbeskæftigelse på 4145 personer (DS 95-98) udgør branchens gennemsnitlige incidens 22,5 ulykker pr. 1.000 beskæftigede. Tabel 1 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 I alt Dødsfald Andre alvorlige ulykker 12 11 5 11 10 5 6 60 Anmeldte ulykker i alt 83 102 81 109 105 86 87 653 Tabel 1 viser antallet af anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet for Vand- og gasforsyning i perioden 1993-1999. Dødsulykker og andre alvorlige ulykker Vand- og gasforsyning har ikke haft dødsulykker i perioden 1993-1999, men der er registreret 60 andre alvorlige ulykker, hvoraf 2 er mistede legemsdele, 50 er knoglebrudsskader og 8 er skader på omfattende dele af legemet. Den gennemsnitlige ulykkesincidens for de alvorlige skader for denne branche er på knapt 2,1 pr. 1.000 beskæftigede. De 2 mistede legemsdele er fingre og de fleste knoglebrudsskader er ligeledes sket på hænder og fingre (31). Der er dog også knoglebrudsskader på ben og fødder (15) samt andre kropsdele (4), som må medtages i overvejelserne om forebyggelsestiltagene. Ulykker med andre væsentlige skadetyper Det er desuden væsentlig at bemærke antallet af forstuvninger (315), hvoraf der i 43% af tilfældene er tale om rygskader (136) i en eller anden form. Ellers vedrører forstuvningerne overvejende traditionelle forstuvninger på ben og fødder (112) og på arme, hænder og fingre (47) samt andre kropsdele (20). Sårskaderne er den næsthyppigste skadetype i denne branche (111), hvoraf en stor del rammer andre kropsdele end arme/hænder/ben/fødder (43). Sårskader på hænder (9) og fingre (38) samt på ben og fødder (21) udgør dog tilsammen en væsentlig andel. Bløddelsskaderne (77) fordeler sig med de fleste tilfælde på arme/hænder/fingre (30) samt på ben og fødder (24) og på andre kropsdele (23). Desuden er der registreret ætsningsskader (4), forgiftningstilfælde (12), brandsårsskader (11) samt uoplyste skader (71). Forfatter: Kirsten Jørgensen, Civ. ing. Ph.D, Langesø Analyse Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser Design og grafisk tilrettelæggelse: Grinsted Public a/s September 2000 3
1.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade? 1.3 Ulykker ved fald Med arbejde er ment den type arbejdsopgave, som er angivet på ulykkesanmeldelserne. Arbejdsopgaven er registreret efter Danmarks Statistiks klassifikation, som kaldes DISCO. Inden for Vand- og gasforsyning sker 66% af ulykkerne ved følgende arbejde: De 186 ulykker ved fald dækker både over fald til lavere niveau med 42 tilfælde, fald til samme niveau med 70 tilfælde og snubleulykker med 74 tilfælde. Faldulykkerne rummer 20 knoglebrud, 125 forstuvninger, 10 sårskader, 19 bløddelsskader samt 12 uoplyste skader. VVS-arbejde Vandforsyningsanlægsarbejde Anlægsarbejde i øvrigt Ufaglært arbejdsmand o.l. Mellemteknikere Kabelmontørarbejde Proces/maskinbetjening Elværksoperatørarbejde Smedearbejde Rengøringsarbejde Montørarbejde Kontorarbejde Elektromekanikerarbejde Elektrikerarbejde Energi-og vandforsyningsanlægsarbejde Måleraflæsning og automattømning Kedelpasserarbejde 1.2 De typiske ulykker 77 ulykker 69 ulykker 65 ulykker 55 ulykker 44 ulykker 30 ulykker 24 ulykker 22 ulykker 21 ulykker 19 ulykker 18 ulykker 15 ulykker 14 ulykker 13 ulykker 12 ulykker 10 ulykker 9 ulykker Der er 7 typiske ulykker, som omfatter 72 % af de anmeldte ulykker inden for denne branche. Der er tale om følgende ulykkestyper: 1. Ulykker ved fald (186), herunder fald til lavere niveau (42), fald i samme niveau (70) og snubleulykker (74). 2. Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser (115). 3. Ulykker ved håndtering af enkeltelementer (52). 4. Ulykker i forbindelse med brug af håndværktøj/håndmaskiner (49), heraf ved manuelt håndværktøj (34), samt ved mekanisk håndværktøj og håndmaskiner (15). 5. Ulykker med transportmidler (28). 6. Ulykker ved udskridning eller nedfald (26). 7. Trafikulykker (17). Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Fald til samme niveau og snubleulykkerne sker primært i forbindelse med skadelidtes almindelige færden på trapper, gulve, pladser, flade arealer mv., samt ved ind- og udstigning af transportmidler. Fald til lavere niveau sker klart nok, hvor der er niveauforskelle. Det vil sige ved færden på trapper, stiger, stilladser, på tage, ved udgravninger, samt ved ophold på transportmidler. Fald i samme niveau sker primært, fordi skadelidte glider i noget, der ligger på gulvet (41). Desuden sker mange af faldene i samme niveau, fordi man falder over genstande, der ligger på gulvet (17). Endvidere sker en del af faldulykkerne i samme niveau, fordi den skadelidte mister balancen (7). Stort set samtlige snubleulykker sker, fordi den skadelidte kommer til at træde skævt eller snubler over noget. Faldulykkerne til lavere niveau sker også, fordi man snubler over genstande (17), glider i noget (11) eller mister balancen (9). For snubleulykkerne er skademåden primært forvridninger, dvs. overbelastningsskader af ben eller fødder (67). For faldulykker i samme niveau er det selve faldet, der forvolder skaden (42), samt at skadelidte i faldet er ramt imod genstande (15). For fald til lavere niveau er det ligeledes selve faldet, dvs. nedstyrtningen, der forvolder skaden (29), eller at skadelidte er ramt imod en genstand i faldet (8). Hvor falder man henne? Langt de fleste fald- og snubleulykker sker indendørs på gulve og arealer og udendørs på veje og pladser (115). I mange tilfælde skyldes faldene isbelægning eller våde og glatte flader (38). I andre tilfælde faldes der over rør, ledninger, kvas, grene, klodser mv. (35). En del af faldulykkerne sker ved færden på trapper (23). En del ulykker sker ved udgravninger, rendegrave mv. (17). En række faldulykker sker ved brug af stiger eller stilladser (11). En række ulykker sker i forbindelse med ophold på transportmaskiner af forskellig art, herunder lastbil med lift (6). 4 5
1.4 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser 1.5 Ulykker ved håndtering af enkeltelementer I 115 tilfælde er ulykkerne sket alene ved uhensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løft, træk eller skub, og hvor der ikke har været nogen form for teknologi indblandet i ulykkeshændelsen. Der er sket 1 knoglebrud, 102 forstuvninger heraf mange rygskader, 4 sårskader, 2 bløddelsskader samt 6 uoplyste skader. I 52 tilfælde er ulykkerne sket i forbindelse med håndtering af enkeltelementer, hvor ulykken alene er opstået ved den manuelle håndtering af emnet uden brug af hjælpemidler. Der er sket 5 knoglebrud, 10 forstuvninger, 16 sårskader, 1 brandsårsskade, 12 bløddelsskader, 1 ætsningsskade, 2 forgiftningstilfælde samt 5 uoplyste skader. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I langt de fleste tilfælde har skadelidte været i færd med at løfte en genstand, da skaden sker (62). I en række tilfælde har skadelidte foretaget en håndteringsbevægelse, som fx tage fat om, gribe, åbne, lukke e.l. (8). I en række tilfælde har skadelidte været i færd med et træk eller skub af en eller anden form for genstand (12). I en række tilfælde har skadelidte blot bevæget sig, dvs. flyttet sig fra et sted til et andet, eller vendt sig om, bøjet sig ned, rejst sig op eller udført et arbejde med et håndværktøj (33). Denne type af ulykker er afgrænset ved alene at omhandle overbelastning af kroppen sket ved skadelidtes egenbevægelse, dvs. i forbindelse med løft, færden, håndtering e.l. Langt de fleste af ulykkerne er sket i forbindelse med et uhensigtsmæssigt løft (59), en uhensigtsmæssig vridning af kroppen (14), et uhensigtsmæssigt skub/træk (6) eller anden uhensigtsmæssig bevægelse (36). Der er generelt tale om akutte overbelastningsskader primært ved løft, men også ved skub og træk, samt vridning af kroppen. Hvad er det, der løftes? Det er mange forskellige typer genstande, der løftes. De typiske er her nævnt i flæng: Vinduer, lem til mandehul, pumper, ledninger, håndværktøj, skovle, jordstampere, græsslåmaskiner, transportable tromler, måleapparater, trillebøre, 2-hjulede køretøjer, spande, kasser, dunke, sække, rør, slanger, armaturer, ventiler, forskallings- og afstivningsdele, borde, møbler, bygningsinventar, jernstager, bjælker, plader, fliser, brosten, kloakdæksler, jord, grus, træer og buske. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Aktiviteten i ulykkesøjeblikket dækker over en lang række af handlinger, så som at gribe fat om, at vride, at hænge op, at tage ned, at pakke, at trække, at skubbe osv., hvor det er måden, det enkelte element håndteres på eller enkeltelementet i sig selv, der skaber ulykkessituationen (21). I en række tilfælde er ulykken sket i forbindelse med selve løftet af enkeltelementet (12). I en række tilfælde er ulykken med enkeltelementet sket under bearbejdning med et håndværktøj (9). I langt de fleste af disse ulykker er der alene tale om skader i forbindelse med håndteringen af enkeltelementerne som følge af disse enkeltelementers beskaffenhed, overflade, omfang, tyngde e.l. (20). I en række tilfælde er enkeltelementer blevet slynget ud, væltet ned eller rullet mod og ramt skadelidte (9). I en række tilfælde er ulykken sket ved, at skadelidte har tabt enkeltelementet ned over sig selv (5). I en række tilfælde skyldes ulykken, at enkeltelementerne er gået i stykker, haft brudflader e.l. (6). I en række tilfælde skyldes ulykken, at der er sket sprøjt, udsivning, spild fra beholdere, dunke flasker e.l., der har ført til skaden (6). Udsivning fra ventiler har i de 2 tilfælde givet anledning til forgiftning, dvs. indånding af giftige dampe. En lang række af skaderne sker ved kontakt med skarpe, spidse eller ru genstande (8). Derudover sker skaderne enten ved, at skadelidte bliver ramt af enkeltelementer, der er i bevægelse (11), eller ved at skadelidte klemmes under enkeltelementet (8). I en række tilfælde forvolder tyngden af enkeltelementerne en akut overbelastning af skadelidte (8). I en række tilfælde har skadelidte fået et fremmedlegeme i øjet (6). Hvilke typer af enkeltelementer? De enkeltelementer, der er tale om i forbindelse med disse ulykker, er af meget forskellig karakter. De typiske er her nævnt i flæng: Kasser, dunke, sække, containere, støv og splinter, sten, klodser, betonelementer, bjælker, brædder, plader, stænger, fliser, rør og ledninger. 6 7
1.6 Ulykker ved brug af håndværktøj/håndmaskiner 1.7 Ulykker ved transportmidler I 49 tilfælde er ulykkerne sket i forbindelse med brug af et håndværktøj, hvoraf størsteparten har omfattet manuelle håndværktøjer. Der er sket 3 knoglebrud, 10 forstuvninger, 23 sårskader, 1 brandsårsskade, 6 bløddelsskader samt 6 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Denne type ulykker er kendetegnet ved, at skadelidte i ulykkesøjeblikket har været i færd med at arbejde med et håndværktøj. Det generelle ulykkesbillede er, at den skadelidte på den ene eller anden måde har mistet kontrollen over sit håndværktøj. For de manuelle håndværktøjer er værktøjet smuttet på emnet (25), eller der er foretaget en utilsigtet håndtering af værktøjet, som førte til skaden (18). Den mest almindelige måde at komme tilskade på er, at skadelidte kommer i kontakt med skarpe, spidse eller ru dele af håndværktøjerne (14). I en række tilfælde er skadelidte blevet ramt af håndværktøjet i bevægelse (12). Hvilke typer håndværktøjer? For de manuelle håndværktøjer er der tale om en række forskellige typer, som her er nævnt i flæng: Skovle, spader, hamre, mukkerter stemmejern, hobby knive, knive, skiftenøgler, svensknøgler, måleapparater, skruetrækkere, rørtænger, koben mv. For de mekaniske håndværktøjer (håndmaskinerne) er der ligeledes tale om forskellige typer, som her er nævnt i flæng: Opbrydningsværktøj, motorkædesave, hækkeklippere, rundsave, vinkelslibere, boremaskiner, håndfræsere, mekanisk klippeværktøj mv. I 28 tilfælde er der sket en ulykke i forbindelse med brug af et transportmiddel, hvor der ikke er tale om en trafikulykke, dvs. ulykke udenfor offentlig vej. Der er sket 1 knoglebrud, 8 forstuvninger, 7 sårskader, 8 bløddelsskader samt 4 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket I en række tilfælde har skadelidte været fører af et transportmiddel, da ulykken skete (7). I en række tilfælde har skadelidte opholdt sig på transportvejen eller blot i nærheden heraf, da ulykken skete, dvs. han har ikke selv betjent transportmidlet (4). I en række tilfælde har skadelidte været på vej ud eller ind eller ned fra transportmidlet (4). I en række tilfælde har skadelidte betjent transportmidlet manuelt, bl.a. med lastning eller losning af materialer (10). En stor del af ulykkerne er sket ved, at skadelidte har mistet kontrollen over transportmidlet (5), og i en række tilfælde har det været en anden person, der har mistet kontrollen over transportmidlet (2). I en række tilfælde er der tale om, at der er sket en utilsigtet håndtering i brugen af et transportmiddel (11). Endelig er der i en række tilfælde tale om ulykker, hvor det er byrden, som transporteres, der skrider ud, tabes, vipper, vælter, falder ned osv. (8). I en række tilfælde er skadelidte blevet klemt under en nedfalden byrde eller under dele af et transportmiddel (11). Derudover er en del skader sket ved, at skadelidte er blevet ramt af genstande i bevægelse (9). I en række tilfælde er skaden sket i forbindelse med, at skadelidte er blevet ramt af transportmidlet i bevægelse (3). Hvilke typer transportmidler? Det er helt traditionelle transportmidler, som ulykkerne sker ved. Her nævnes de typiske i flæng: Last- og varevogne, transportbånd, byggehejse, kraner, sækkevogne, løftevogne, knallerter, tohjulede køretøjer, personbiler, bus mv. 8 9
1.8 Ulykker ved udskridning eller nedfald 1.9 Trafikulykker De 26 ulykker ved udskridning eller nedfald dækker over ulykker, hvor enten det, skadelidte står på, er skredet ud / brudt sammen og styrtet ned sammen med skadelidte, eller hvor noget er skredet ud / brudt sammen eller på anden måde styrtet ned og ramt skadelidte. Der er sket 5 knoglebrud, 5 forstuvninger, 9 sårskader, 6 bløddelsskader samt 1 uoplyst skade. Aktivitet i ulykkesøjeblikket Den skadelidte har i en række tilfælde stået på det, der er skredet ud, fx en stige eller ved en udgravning (9). I de fleste tilfælde har skadelidte været i færd med en eller anden form for håndtering af materialer, emner, produkter af meget forskellig karakter. I en række tilfælde har skadelidte bare opholdt sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. En række af disse ulykker er sket ved, at noget er væltet eller skredet ned over skadelidte. Bl.a. er der udgravninger, der er skredet ud, og vægge, vinduer eller andet bygningsmateriale er væltet mv. (15). I en række tilfælde er det underlaget eller genstanden, som skadelidte står på, færdes på eller arbejder på, der er skredet ud, bl.a. jord og grus, stiger mv. (9). I langt de fleste tilfælde er skaden sket ved, at skadelidte er blevet ramt af det, der er faldet ned (13). I andre tilfælde er det nedstyrtningen, dvs. faldet, der er den skadevoldende del (7). I nogle få tilfælde er skadelidte blevet klemt under eller begravet under et materiale eller en genstand, bl.a. jord og grus eller rør. Hvilke genstande skrider ud eller falder ned? Som angivet er det stiger, jord og grus, rør, mursten, bygningsmaterialer, mv. Der er registreret 17 trafikulykker i branchen. Der er sket 2 tilfælde med knoglebrud, 9 forstuvninger, 1 bløddelsskade, 1 ætsningsskade samt 4 uoplyste skader. Trafikulykker er ulykker sket på offentlig vej i forbindelse med transport. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I de fleste tilfælde har skadelidte været fører af eller passager i en bil (13). I andre tilfælde har skadelidte cyklet (3) eller gået (1). I de fleste tilfælde har skadelidte mistet kontrollen over sit køretøj (11). I en række tilfælde er det anden person, der har mistet kontrollen over et køretøj og er kørt ind i skadelidte (5). I de 3 cykelulykker er skadelidte væltet eller har på anden måde mistet kontrollen over cyklen. Skaderne er sket ved at skadelidte er ramt imod eller kollideret med andet køretøj. Ved cykelulykkerne er skaden sket ved fald. Hvilke typer transportmidler? Der er primært tale om forskellige motorkøretøjer som personbiler, last- og varevogne, lastbiler og traktorer. Derudover er der de 3 cykler. 1.10 Andre ulykker Andre ulykker rummer et antal ulykkestyper, som der kun er sket ganske få tilfælde af i denne branche, samt et stort antal ulykker, hvor oplysningerne har været så mangelfulde, at det ikke har været muligt at angive ulykkestypen. Der er sket 8 ulykker ved brug af stationære maskiner, bl.a. søjleboremaskine, rundsave, båndslibemaskine, flishuggere, svejseanlæg mv. Der er sket 8 ulykker med mobile arbejdsmaskiner, især gravemaskiner og rendegravere. Der er sket 7 ulykker med kraftmaskiner som kompressorer, akkumulatorer, koblinger, elgeneratorer mv. Der er sket 18 ulykker, hvor maskindele alene har været medvirkende til ulykken, især ventiler. Der er sket 5 ulykker med vold, hvoraf de 3 er håndgemæng med aggressive mennesker, og 2 er stik fra dyr. Der er sket 5 ulykker med brand, hvor der er gået ild i gasledninger eller elektriske installationer. Der er sket 2 ulykker med elektrisk stød ved arbejde med eltavle eller omformer. Der er sket 3 ulykker med udstrømning af kemiske stoffer. 10 11
12