Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002"

Transkript

1 Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker At-rapport

2 Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker At-rapport Arbejdstilsynet November 2003 ISBNnr

3 Indledning Arbejdstilsynet har på baggrund af de anmeldte arbejdsulykker i perioden analyseret fire ulykkestyper, der til sammen omfatter over halvdelen af alle anmeldte arbejdsulykker, næsten halvdelen af alle dødsulykker og over halvdelen af alle andre alvorlige ulykker. Ulykker ved intern transport ekskl. trafikulykker omfatter 7 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 23 pct. af alle dødsulykker og 11 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved manuel håndtering af mennesker og emner omfatter 25 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 1 pct. af alle dødsulykker og 9 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved fald og snublen til samme niveau omfatter 17 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 2 pct. af alle dødsulykker og 22 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved fald til lavere niveau omfatter 6 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 16 pct. af alle dødsulykker og 13 pct. af andre alvorlige ulykker. Til sammen omfatter de fire ulykkestyper således over 54 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 42 pct. af alle dødsulykker og 55 pct. af alle andre alvorlige ulykker. I betragtning af, at 24 pct. af de øvrige dødsulykker er trafikulykker, har man altså her fat i en meget stor del af de dødelige arbejdsulykker og over halvdelen af alle andre ulykker herunder også de alvorlige som sker på arbejdsgivernes område. Det er kendetegnende for de fire ulykkestyper, at maskiner og tekniske hjælpemidler spiller en meget lille rolle. I stedet er det karakteristisk, at årsagerne til ulykkerne ofte er ganske banale og af en art, som man typisk ikke regner for noget. Fx en fedtplet på gulvet, en kasse, der skal flyttes, at stå på en stige eller at flytte en ting på et rullebord. Generelt er der tale om banale situationer, som man kommer i en gang imellem, og som man normalt kan håndtere uden, at der sker noget. Problemet er bare, at det ikke altid er sådan, det går i virkeligheden, og derfor sker der temmelig mange af disse ulykker. Formålet med analysen er at afdække risikoområderne og fortælle historien om de banale situationer, som ellers aldrig bliver fortalt. Når ulykkerne nu sker i så stort tal, må man i det mindste forsøge at tage ved lære af dem og undgå, at de gentager sig igen og igen og igen. Arbejdstilsynet 2

4 Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet At-rapport nr. 5, 2003 Indhold Indledning... 2 Indhold Ulykker med fald- og snublen til samme niveau Rapportens indhold Typiske hændelser ved fald til samme niveau Udvikling over år, alvorlighed m.v Fordeling på skadetype og legemsdel Fordeling på brancher Fordeling på faggrupper Fordeling på alder og køn Fem prioriterede faggrupper Ulykkeshændelserne Ophold og færden på arealer og overflader Ophold og færden på bygningsdele og konstruktioner Arbejde med eksternt transportmateriel Arbejde med enkeltelementer Arbejde med mennesker Arbejde med internt transport- og lagermateriel Arbejde med emballage, transport- og lagerbeholdere mv Andre faldulykker til samme niveau Ulykker fordelt på brancher Ophold og færden på arealer og overflader Ophold og færden på bygningsdele og konstruktioner Andre faldulykker til samme niveau Ulykker i fire udvalgte faggrupper Serveringsarbejde Maler- og tapetsererarbejde Betjening af maskiner i gummi- og plastindustrien Tilsyns- vicevært- og pedelarbejde

5 1. Ulykker ved fald- og snublen til samme niveau Rapporten indeholder en analyse af anmeldte arbejdsulykker i perioden , der er sket ved fald til samme niveau det vil sige ulykker, hvor skadelidte er faldet og har ramt den overflade, han stod på. Rapporten omfatter endvidere de ulykker, der skyldes, at skadelidte snublede eller trådte forkert, idet de kan betragtes som næsten fald. Der er i gennemsnit sket ca ulykker ved fald og snublen til samme niveau om året. Det er ca. 17 pct. af alle anmeldte ulykker i perioden. Der er i gennemsnit sket én dødsulykke om året ved fald og snublen til samme niveau, hvilket er under 2 pct. af alle dødsulykker Rapportens indhold Målet med rapporten er at kortlægge de ulykkeshændelser, som gentager sig hyppigst, med henblik på at forebygge ulykkerne. Kapitel 2-7 beskriver ulykkernes udvikling, deres alvorlighed og fordeling på brancher, faggrupper, alder og køn. Endvidere beskrives ulykkerne i forhold til fem særligt udsatte faggrupper. Kapitel 8 indeholder en kortlægning af ulykkeshændelserne. Kortlægningen præciserer de hændelser, der har ført til ulykkerne, og de skader, de er resulteret i, men er begrænset af kun at omfatte de oplysninger, som er anført på ulykkesanmeldelserne. Kapitel 9-10 beskriver de typiske ulykkeshændelser fordelt på de 49 branchegrupper samt på fire af de særligt udsatte faggrupper Typiske hændelser ved fald til samme niveau Når det drejer sig om ulykker ved fald og snublen til samme niveau, har det vist sig hensigtsmæssigt, at kortlægningen dels tager udgangspunkt i det sted, hvor skadelidte opholdt sig på ulykkestidspunktet det vil sige det sted, hvorfra han faldt. Det drejer sig bl.a. om gulve, veje og pladser, grusede overflader og terræn, trapper, stiger og stilladser, ramper og gangbroer samt tage. Dels at kortlægningen tager udgangspunkt i den type af hændelse, der skete. Mange ulykker ved fald og snublen til samme niveau skyldes glatte overflader. Indendørs opstår risikoen på grund af våde og fedtede overflader, mens det ofte er is og sne, der skaber risikoen udendørs. Ofte er der desuden tale om arbejdssituationer, hvor man kommer til skade, hvis man mister balancen, træder lidt skævt eller snubler over ujævnheder, rod eller andet, der ligger der, hvor man færdes. Færdselsvejenes 4

6 beskaffenhed, vedligeholdelse, rydelighed og skridsikkerhed er derfor væsentlige for forebyggelsen af disse ulykker. Ulykker ved fald og snublen til samme niveau i forbindelse med brug af interne og eksterne transportmidler hænger ofte sammen med ud- og indstigning af og på transportmidlerne. Is, sne og våde overflader har indflydelse, men risikoen opstår også, fordi ud- og indstigningsforholdene i mange tilfælde er uhensigtsmæssige. Nedenfor følger en oversigt over de typiske ulykkeshændelser, gode råd om forebyggelse samt de vigtigste regler. Forebyggelsesrådene er meget konkrete, fordi de knytter sig til de enkelte risikosituationer. Generelle råd om forebyggelse som fx at motivere medarbejderne eller at ændre holdninger og adfærd er således ikke medtaget, selv om sådanne aktiviteter er afgørende for sikkerheden på arbejdspladsen Fald på gulve Ulykker ved fald og snublen til samme niveau på gulve sker oftest, fordi man glider på våde, fedtede eller glatte overflader, falder over genstande på gulvet, dørtrin, tæppekanter o.l. eller fordi man træder skævt eller snubler. Gode råd om forebyggelse Gør rent og tør op, efter spild af væske, fedt eller lignende. Hold gulvene ryddelige og fri for ledninger og løse genstande. Reparer ujævn gulvbelægning. Sørg for god belysning. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv Fald på veje og pladser Ulykker ved fald og snublen på veje og pladser sker oftest, fordi man glider på sne- og isglatte overflader, ujævne overflader eller våde og fedtede overflader, fordi man falder over genstande, der ligger på vejen, eller fordi man træder skævt og snubler. Gode råd om forebyggelse Hold veje og pladser rene, tørre og fri for sne og is. Grus og salt i tide ved islag. 5

7 Hold områderne ryddelige. Vælg en belægning, der er plan og har en lidt ru overflade. Brostensbelægning er muligvis pænt, men ikke egnet til gående færdsel. Reparer ujævn eller hullet belægning. Sørg for god belysning. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse Fald på grusede overflader og terræn Ulykker ved fald og snublen på grusede overflader og terræn sker oftest, fordi man træder skævt på ujævne overflader, glider på våde, fedtede eller isglatte overflader eller falder over genstande, der ligger i vejen. Gode råd om forebyggelse Hold området ryddeligt og overskueligt. Hold området fri for sne og is eller læg grus ud. Vent eventuelt med at gå ud på et glat område, indtil det er blevet tøvejr. Hold området så jævnt og plant som muligt. Gå kun på arealer, der er godt belyst, efter mørkets frembrud. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse Fald på trapper Ulykker ved fald og snublen på trapper sker oftest, fordi man træder skævt eller snubler, glider på en våd, fedtet eller glat trappe eller falder over en genstand, der ligger løst på trappen. Gode råd om forebyggelse Gør rent og tør op, hvis der er spildt væske, fedt eller lignende på trappen. Hold udendørs trapper fri for is og sne og fjern våde blade. Overdæk eventuelt udendørs trapper. Hold trappen fri for løse genstande. Sørg for god belysning ved trappen. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. 6

8 De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv Fald på stiger og stilladser Ulykker ved fald og snublen til samme niveau på stiger og stilladser sker ofte, mens man bærer på stiger eller stilladsdele samt under opstilling, nedtagning eller arbejde på stiger og stilladser, hvor man kun falder få trin eller på samme niveau. Ulykken sker ofte, fordi man har taget et enkelt skridt eller under almindelig gang. Kun få ulykker sker, mens man står på stigen eller stilladset eller hopper ned fra det. Langt de fleste ulykker sker, fordi man træder skævt eller snubler over rod, trin eller ujævnheder og derfor vrikker om. En mindre del af ulykkerne sker, fordi man glider på underlaget, stigen eller stilladset, hvilket ofte skyldes våde og glatte overflader. Gode råd om forebyggelse Brug stiger og stilladser korrekt, og kun til dét, de er beregnet til. Overvej fx, om der skal etableres en permanent adgangsvej, hvis der ofte bruges en stige det samme sted. Husk også, at det i mange tilfælde er bedre at bruge et rullestillads end en stige. Sørg for at underlaget er plant og uden huller. Selv om man kender stedet godt, og ved hvor hullerne er, kan man let overse dem, når tankerne er et andet sted. Sørg for at der løbende bliver ryddet op på arbejdsstedet, så der ikke ligger ting og flyder på gulvet. De kan nemt overses, når man bærer på lange elementer. Undgå at stille stiger op på våde overflader og at arbejde på våde stilladsdæk. Husk at stille stigen på plads, så den ikke vælter, og så andre ikke falder over den. Brug fornuftigt fodtøj, så man står ordentligt fast og dermed undgår at glide på underlaget. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. At-vejledning B om brug af transportable stiger. At-meddelelse nr om opstilling og brug af stilladser Fald ved færden eller arbejde med vinduer, døre og porte Ulykker ved fald og snublen til samme niveau ved døre, vinduer og porte sker oftest, når man på almindelig vis går igennem en dør eller en port, som eventuelt først skal åbnes. En mindre del af ulykker sker, når man forsøger at åbne eller lukke døre og 7

9 vinduer. Kun ganske få ulykker sker, når man arbejder med montering eller vedligeholdelse af døre og vinduer. De fleste ulykker sker, fordi man træder skævt eller snubler. Kun få ulykker skyldes, at man får et puf fra andre personer eller at man mister grebet om døren, vinduet eller karmen. Grunden til, at mange falder ved at gå igennem døråbninger, er ofte, at de bliver overraskede over fx dørtrin, tæppekanter og skift i gulvbelægning, samt at der ofte er meget trafik omkring døre. Hertil kommer, at døre ofte sidder ved overgangen mellem inde- og udeareal, og at man derfor kan træde ud på regnvåde eller sneglatte belægninger eller ind på våde eller tilsmudsede gulve. Ulykker med vinduer sker typisk, når man hopper ned fra vindueskarmen, kravler gennem eller forsøger at lukke et vindue. Gode råd om forebyggelse Fjern så vidt muligt dørtrin, løse måtter og tæpper i nærheden af døre. Det er bedst, når der er den samme gulvbelægning på begge sider af døren eventuelt suppleret med store, fastliggende måtter. Tæppekanter kan eventuelt fastgøres med skinner. Sørg for at der bliver gjort rent hyppigt nok til at undgå våde og glatte gulvarealer foran indgangsdøre. Ryd udendørsarealer foran yderdøre for sne og is, så man ikke glider, når man træder ud af døren. Brug fornuftigt fodtøj. Vedligeholde vinduer, døre og porte, så de er nemme at åbne og lukke, og ikke motiverer medarbejderne til at kravle op i vindueskarmen for at lukke vinduet. Advar andre, hvis man midlertidigt fjerner fx måtter og trin. Sæt dørene fast, så de ikke smækker i gennemtræk. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning på faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv Fald ved færden på ramper og gangbroer Ulykker ved fald og snublen på ramper og gangbroer sker oftest, når man træder skævt og snubler fx fordi overfladen er ujævn fordi man glider på våde, fedtede eller glatte overflader eller falder over løse genstand på rampen eller gangbroen. Gode råd om forebyggelse Gør rent og tør op efter spild af væske, fedt eller lignende. Hold rampen eller gangbroen ryddelig og fri for løse genstande. Hold overfladen jævn og plan reparer huller og ujævnheder. Hold overfladen fri for is og sne. 8

10 Sørg for god belysning i området. Brug sko, der har en god pasform, sidder stabilt på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv Fald ved ophold og færden på tage Ulykker ved fald og snublen på skrå og flade tage sker oftest, når man går på taget eller står stille og derefter tager et enkelt skridt. Ulykkerne skyldes typisk, at man træder skævt, glider på våde, sne- eller isglatte tagflader eller fordi man falder over rod eller materialer som fx brædder, søm og tagsten, der ligger på taget. Kun få ulykker sker, fordi man træder gennem taget. Gode råd om forebyggelse Undgå arbejde på glatte tagflader. Ryd op, så man ikke falder over materialer eller ting, der ligger og flyder. Brug tekniske hjælpemidler, som fx tagstiger og gangbroer. Undersøg tagets bæreevne, inden man går op på taget. Brug fodtøj, som er beregnet til formålet. De vigtigste regler At vejledning A.2.1 om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv Fald ved arbejde med eksternt transportmateriel Faldulykker med eksternt transportmateriel som fx biler, traktorer og cykler sker ofte, fordi man træder skævt ved ind- og udstigning eller fordi man hopper ned fra køretøjet. Ulykker, hvor man glider på isglatte eller våde trin, er også hyppige. Gode råd om forebyggelse Tag det roligt, hold fast og slip ikke taget i køretøjet, før balancen er etableret. Gå altid baglæns ud af høje køretøjer, hvis adgangsvejen består af en mindre trappe med trin. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. 9

11 At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv Fald ved arbejde med enkeltelementer Faldulykker ved arbejde med enkeltelementer som fx møbler, plader og brædder, som man enten bærer eller på anden måde arbejder med sker oftest, fordi man træder forkert på grund af ujævnheder og rod eller glider på et glat gulv. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Tør vand, olie o.l. op fra gulvet. Undgå niveauforskelle og ujævnheder reparer huller, når de opstår. Brug vogne, rulleborde o.l. til at flytte tingene med, når det er en hjælp. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv Fald ved arbejde med mennesker Faldulykker ved arbejde med mennesker fx patienter, klienter, beboere eller børn, som man enten har opholdt sig i nærheden af, løftet eller hjulpet på anden måde sker oftest, når den person, man hjælper, falder eller glider, eller når man mister grebet om personen. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Før gangbesværede uden om våde eller fedtede områder. Lad dårligt gående patienter støtte sig til et egnet hjælpemiddel som fx en rullator. Brug altid lift ved egentlige løft af voksne mennesker. Bed en kollega om hjælp til de arbejdsopgaver, man ikke selv kan magte. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. Placér små børn, så de ikke kan falde ned, og det dermed ikke bliver nødvendigt at måtte gribe dem. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 10

12 Fald ved arbejde med internt transport- og lagermateriel Ulykker ved fald med internt transport- og lagermateriel som fx gaffeltrucks og forskellige vogne sker oftest ved ind- og udstigning af vogne eller mens man trækker eller skubber en byrde. Ulykken skyldes typisk, at man vrikker om eller glider på overfladen. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Tør vand, olie o.l. op fra gulvet. Undgå niveauforskelle og ujævnheder reparer huller, når de opstår. Vedligehold materiellet, så det altid virker efter hensigten. Instruer nye medarbejdere grundigt i brugen. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv Fald ved arbejde med emballage, transport- og lagerbeholdere mv. Faldulykker til samme niveau med emballage, transport- og lagerbeholdere mv. sker oftest, når man træder skævt eller glider, mens man bærer, løfter eller på anden måde håndterer paller, kasser, sække eller containere. Gode råd om forebyggelse Ryd op, så der ikke ligger ting på gulvet og flyder. Tør vand, olie o.l. op fra gulvet. Undgå niveauforskelle og ujævnheder reparer huller, når de opstår. Brug fodtøj, som sidder fast på foden og har skridhæmmende såler. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. 11

13 2. Udvikling over år, alvorlighed m.v. Tabel 1 viser fordelingen af ulykker ved fald og snublen til sammen niveau i perioden Tabel: 1 Anmeldte arbejdsulykker ved fald- og snublen til samme niveau, fordelt på ulykkestype og ulykkesår. Ulykkestype I alt Fald til samme niveau Snublen i niveau I alt Tabellen viser en meget jævn fordeling af ulykkerne i perioden Fra 2000 ses en svag nedgang i antallet af anmeldelser er dog endnu ikke fuldt registreret, hvorfor antallet af anmeldelser formodentlig vil stige ved senere opdatering Tabel 2 viser ulykkernes fordeling i forhold til deres alvorlighed. Tabel 2: Anmeldte arbejdsulykker ved fald- og snublen til samme niveau fordelt på ulykkestype og alvorlighed. Ulykkestype Død Alvorlige Andre I alt Fald til samme niveau Snublen i niveau I alt Der sker i gennemsnit én dødsulykke om året svarende til 0,02 pct. af ulykkerne og andre alvorlige ulykker det vil sige amputationer, knoglebrud og skader på omfattende dele af legemet svarende til 14 pct. af de ulykker, der skyldes fald til samme niveau. Fald til samme niveau tegner sig hermed for 21 pct. af alle anmeldte ulykker. Til sammenligning har ca. 0,1 pct. af samtlige anmeldte ulykker dødelig udgang og ca. 10 pct. af alle anmeldte ulykker betegnes som alvorlige. 12

14 3. Fordeling på skadetype og legemsdel Tabel 3 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau i forhold til skadens art og legemsdel. Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til sammen niveau fordelt på skadeart og legemsdel samt den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver skadetype. Skadetype Fald- og snublen til samme niveau Alle ulykker Antal Pct. af alle Død Amputation af finger, fingre Amputation af håndled, hånd Amputation af ben, fødder, tær Amputation af andre kropsdele Knoglebrud på arme, hænder, fingre Knoglebrud på ben, fødder, tæer Knoglebrud på andre kropsdele Forstuvning af arme, hænder, fingre Forstuvning af ben, fødder, tæer Forstuvning af ryg og rygrad Forstuvning af andre kropsdele Sårskade på finger, fingre Sårskade på håndled, hånd Sårskade på ben, fødder, tæer Sårskade på andre kropsdele Termisk skade Bløddelsskade på arme, hænder, fingre Bløddelsskade på ben, fødder, tæer Bløddelsskade på andre kropsdele Ætsning Forgiftning Uoplyst og andet I alt Ulykker ved fald og snublen til samme niveau udgør 17 pct. af samtlige ulykker, men kun 2 pct. af dødsulykkerne. Til gengæld sker der mange knoglebrud på ben, fødder, arme, hænder og fingre. Især ben og fødder er med 30 pct. af samtlige skader på disse legemsdele særligt udsatte legemsdele i forbindelse med fald og snublen til samme niveau. 13

15 4. Fordeling på brancher Tabel 4 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau i de 49 branchegrupper. Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til samme niveau fordelt på 49 branchegrupper. Tabellen viser samtidig den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker, og den gennemsnitlige incidens pr beskæftigede indenfor hver branchegruppe. Branchegrupper Fald og snublen til samme niveau Antal Pct. af alle Incidens Alle ulykker Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomhed Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning,kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier

16 Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til samme niveau fordelt på 49 branchegrupper. Tabellen viser samtidig den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker, og den gennemsnitlige incidens pr beskæftigede indenfor hver branchegruppe. Telekommunikation Militær og politi Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.m Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst I alt Tabel 5 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau i de 49 branchegrupper fordelt på ulykkernes alvor. Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til samme niveau fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor. Branchegrupper Fald og snublen til samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomhed

17 Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til samme niveau fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor. Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.m Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst I alt De branchegrupper, hvor der sker flest ulykker ved fald og snublen til samme niveau, er hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, transport af gods, kontor og ad- 16

18 ministration, dag- og døgninstitutioner for børn, undervisning og forskning, jord, beton og belægning samt transport af passagerer. Bedømt ud fra incidensen sker der flest ulykker ved fald og snublen til samme niveau i branchegrupperne skibsværfter, brand og redningskorps, svine- og kreaturslagterier, fjerkræslagterier, fiskeri- og foderfabrikker samt konserves og drikkevarer mv. Ulykker ved fald og snublen til samme niveau har sjældent dødelig udgang. Til gengæld medfører ulykkerne ofte andre alvorlige skader. De branchegrupper, hvor der sker flest alvorlige ulykker ved fald og snublen til samme niveau, er hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, kontor og administration, undervisning og forskning, dag- og døgninstitutioner for børn og unge, transport af gods, engroshandel samt jord, beton og belægning. 17

19 5. Fordeling på faggrupper Tabel 6 viser ulykkernes fordeling på faggrupper. Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver faggruppe. Faggrupper Fald og snublen til samme niveau Alle ulykker Antal Pct. af alle Militært arbejde Ledelse på øverste plan i øvrigt Ledelse i offentlig administration Ledelse i store og mellemstore virksomheder Ledelse af små virksomheder Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau i øvrigt Arbejde indenfor tekniske videnskaber Forskning og anvendelse af viden inden for naturvidenskab og medicin Undervisning i folkeskole, erhvervsskole, gymnasium og højere læreanstalter Anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskaberne Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau i øvrigt Teknikerarbejde inden for ikke biologiske emner Teknikerarbejde inden for biologiske emner Undervisnings- og omsorgsarbejde Salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrationsarbejde mv Kontorarbejde i øvrigt Internt kontorarbejde Kontorarbejde med kundebetjening Salgs- og servicearbejde i øvrigt Servicearbejde Salgsarbejde Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde i øvrigt Arbejde inden for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværk i øvrigt Beskæftigelse med råstofudvinding og bygningshåndværk Metal- og maskinarbejde Præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l Andet håndværksarbejde

20 Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver faggruppe. Proces- og maskinoperatører, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt Arbejde med stationære procesanlæg Maskinoperatørarbejde Betjening af transportmaskiner o.l Ufaglært arbejde i øvrigt Beskæftiget med salg og service Medhjælp inden for landbrug, gartneri og fiskeri Andre ufaglærte faggrupper Uoplyste og andet I alt Det er ikke muligt at angive incidenser for faggrupper, da Danmarks Statistiks beskæftigelsesdata for DISCO-grupper er behæftet med stor usikkerhed. De faggrupper, der har flest anmeldte ulykker ved fald til samme niveau, er servicearbejde, maskinoperatørarbejde, beskæftigede ved salg og service, andre ufaglærte faggrupper, internt kontorarbejde samt betjening af transportmaskiner. De faggrupper, hvor procentandelen af ulykker ved fald til samme niveau er højere end gennemsnittet over 17 pct. er især kontorarbejde i øvrigt, ledelse i offentlig administration og i interesseorganisationer, landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde samt forskning (arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau). Tabel 7 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau på faggrupper og ulykkernes alvor. Tabel 7: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor. Faggrupper Fald og snublen til samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Militært arbejde Ledelse på øverste plan i øvrigt Ledelse i offentlig administration Ledelse i store og mellemstore virksomheder Ledelse af små virksomheder Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau i øvrigt Arbejde indenfor tekniske videnskaber Forskning og anvendelse af viden inden for naturvidenskab og medicin Undervisning i folkeskole, erhvervsskole, gymnasium og højere læreanstalter

21 Tabel 7: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til samme niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor. Anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskaberne Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau i øvrigt Teknikerarbejde inden for ikke biologiske emner Teknikerarbejde inden for biologiske emner Undervisnings- og omsorgsarbejde Salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrationsarbejde mv Kontorarbejde i øvrigt Internt kontorarbejde Kontorarbejde med kundebetjening Salgs- og servicearbejde i øvrigt Servicearbejde Salgsarbejde Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde i øvrigt Arbejde inden for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværk i øvrigt Beskæftigelse med råstofudvinding og bygningshåndværk Metal- og maskinarbejde Præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l Andet håndværksarbejde Proces- og maskinoperatører, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt Arbejde med stationære procesanlæg Maskinoperatørarbejde Betjening af transportmaskiner o.l Ufaglært arbejde i øvrigt Beskæftiget med salg og service Medhjælp inden for landbrug, gartneri og fiskeri Andre ufaglærte faggrupper Uoplyste og andet I alt Dødsulykker ved fald til samme niveau forekommer i faggrupperne arbejde inden for landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri, andre ufaglærte faggrupper, salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrationsarbejde mv., undervisnings- og omsorgsarbejde, ledelse af små virksomheder, teknikerarbejde inden for ikke biologiske emner, forskellige former for servicearbejde samt grupper hvor faget er uoplyst, hvilket ofte er børn og ældre udenfor egentligt erhverv. 20

22 De andre alvorlige ulykker ved fald til samme niveau sker især i faggrupperne servicearbejde, beskæftigede ved salg og service, maskinoperatørarbejde, internt kontorarbejde, betjening af transportmaskiner o.l. samt andre ufaglærte faggrupper. 21

23 6. Fordeling på alder og køn Tabel 8 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau på aldersgrupper i forhold til skadernes alvor. Den ene tabel indeholder oplysninger om antallet af ulykker ved fald til samme niveau i perioden Den anden tabel viser den procentandel, som ulykker ved fald til samme niveau udgør af samtlige anmeldelser i perioden. Tabel 8: Anmeldte ulykker ved fald og snublen til samme niveau fordelt på aldersgrupper og ulykkernes alvor. Tabellen viser både ulykkerne i antal og i procent af samtlige anmeldelser indenfor hver aldersgruppe. Alders grupper Fald og snublen til samme niveau I alt Alders grupper Pct. af alle I alt Død Alvorlige Andre Død Alvorlige Andre 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt I alt Tabellen viser, at der sker flest ulykker ved fald til samme niveau i aldersgrupperne år. Dødsulykkerne sker hyppigst for aldersgrupper over 50 år, mens de andre alvorlige ulykker typisk sker for aldersgruppen år. Det generelle billede er dog, at ulykker ved fald og snublen til samme niveau omfatter alle aldersgrupper. Tabel 9 viser fordelingen af ulykker ved fald til samme niveau på køn. 22

24 Tabel 9: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til samme niveau fordelt på køn og ulykkens alvor. Køn Fald og snublen til samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Kvinder Mænd I alt Tabellen viser, at langt de fleste dødsulykker og 52 pct. af de andre alvorlige ulykker omfatter mænd. I det hele taget er der flere mænd end kvinder, der kommer til skade ved fald og snublen til samme niveau. Mændenes fald sker oftest for de årige, mens kvindernes fald typisk sker for de årige. 23

25 7. Fem prioriterede faggrupper Beskæftigelsesministeren har udpeget ti særligt farlige faggrupper, hvoraf de fem indgår i et tværgående ulykkesprojekt. De fem prioriterede faggrupper er malere, ejendomsfunktionærer og pedeller, tjenere og serveringspersonale, ufaglærte gummiog plastarbejdere samt fiskeindustriarbejdere. Det statistiske materiale over anmeldte arbejdsulykker for de fem faggrupper er baseret på DISCO-niveau (4. ciffer) bortset fra fiskeindustriarbejdere, som her er udtrukket blandt de ansatte i fiskeriindustrien, DB93-kode Tabel 10 viser ulykker i ved fald til samme niveau fordelt på de fem prioriterede faggrupper. Tabel 10: Anmeldte ulykker ved fald og snublen til samme niveau for fem prioriterede faggrupper fordelt på ulykkernes alvor. Fem prioriterede faggrupper Fald og snublen i samme niveau Død Alvorlige Andre I alt Serveringsarbejde Maler- og tapetsererarbejde Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde Fiskeriindustrien I alt De fem faggrupper repræsenterer godt beskæftigede det svarer til ca. 1 pct. af arbejdsstyrken. De i alt ulykker ved fald til lavere niveau udgør 0,6 pct. af samtlige ulykker. Serveringsarbejde Fald og snublen til samme niveau udgør 29 pct. af alle ulykker og 47 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Maler- og tapetsererarbejde Fald og snublen til samme niveau udgør 21 pct. af alle ulykker og 18 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri Fald og snublen til samme niveau udgør 14 pct. af alle ulykker og 18 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Tilsyn, viceværter og pedeller 24

26 Fald og snublen til samme niveau udgør 18 pct. af alle ulykker og 22 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Fiskeriindustrien Fald og snublen til samme niveau udgør 17% af alle ulykker og 23% af de alvorlige ulykker i denne branche Fald og snublen til samme niveau er således hyppigt anledning til alvorlige skader i de fem prioriterede faggrupper. Det gælder i særlig grad for serveringsarbejde. 25

27 8. Ulykkeshændelserne Der er i perioden anmeldt i alt fald- og snubleulykker til samme niveau. Ulykkerne sker i forbindelse med næsten alle typer af arbejde og på alle former for arbejdssteder. I tabel 11 er ulykkerne inddelt efter, hvor skadelidte opholdt sig, da ulykken skete, samt skadetypen. Tabel 11: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til samme niveau fordelt på, hvor skadelidte opholdt sig og skadetypen Stedet, hvor skadelidte Død Ampu- Knogle- Forstuv- Andre Sårskade Bløddel- Andre I alt opholdt sig, færdes tation brud ning af forstuv- skade skader eller hvad der blev ryg og ninger arbejdet med rygrad Arealer og overflader Bygninger og konstruktioner Eksternt transportmateriel Enkeltelementer Mennesker Internt transport- og lagermateriel Emballage, transport- og lagerbeholdere mv Andet I alt Af de ulykker ved fald og snublen til samme niveau er 61 pct. forstuvninger, 13 pct. er knoglebrud og 12 pct. er bløddelsskader. De legemsdele, der oftest bliver skadet ved fald og snublen til samme niveau, er fødder, ankler, underben, knæ og ryg. Arme og hænder er udsatte legemsdele, hvis skadelidte tager fra i faldet. 57 pct. af ulykkerne er sket indendørs i en bygning, mens 38 pct. af ulykkerne er sket udendørs. Der er ikke oplysninger om ulykkesstedet for de resterende ulykker. Der sker flest fald- og snubleulykker i januar og februar, hvilket kan hænge sammen med den mørke vintertid og glatte veje. Juli har færrest fald- og snubleulykker, hvilket formentlig skyldes, at mange holder sommerferie. 26

28 Fald- og snubleulykker fordelt på måned 12,0 10,0 Procent 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Procent 8.1. Ophold og færden på arealer og overflader Der er i perioden anmeldt ulykker ved fald og snublen til samme niveau på arealer og overflader, hvor skadelidte færdedes til fods. Arealer og overflader omfatter gulve, veje og pladser med belægning samt grus og terræn. Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker ved fald og snublen til samme niveau på arealer og overflader fordelt efter, hvor skadelidte opholdt sig samt skadetypen. Fald- og snubleulykker Død Ampu- Knogle- Forstuv- Sårskade Bløddels- Andre I alt på arealer og overflader tation brud ning skade skader Gulve Veje og pladser med belægning Grus og terræn Andre overflader I alt Ophold og færden på gulve Der er i perioden anmeldt i alt fald- og snubleulykker til samme niveau på gulve af bl.a. sten, beton, linoleum og træ. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk under almindelig færden (54 pct.) eller når man blot tager et enkelt skridt (25 pct.). Kun i 4 pct. af tilfældene sket ulykken, mens skadelidte løb hen over gulvet. 27

29 Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man glider eller falder over noget på gulvet (34 pct.) eller fordi man træder skævt eller snubler uden at falde (28 pct.). I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, er det typisk fugtige, våde, fedtede eller glatte gulve, hvoraf mange er flise- eller stengulve (22 pct.), rod (9 pct.), ujævnheder i overfladen (3 pct.) og ledninger (3 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk, idet man falder direkte mod underlaget uden at ramme noget (45 pct.), på grund af akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (30 pct.), eller fordi man rammer fx borde, vægge og løftevogne (14 pct.). Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (56 pct.), knoglebrud (15 pct.) og bløddelsskader (14 pct.). Skaderne sker hyppigst på fødder og ankler (26 pct.), knæled, underben og knyster (17 pct.) samt på ryggen (14 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 2,6 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker især på fødder, ben og ryg. Knoglebrudene sker især på arme, hænder, fødder og ben. Bløddelsskaderne sker især på knæ, underben, ryg og overarme. Personer, der falder direkte mod gulvet, kommer alvorligere til skade og får i højere grad rygskader. Personer, som glider på fugtige, våde eller fedtede gulve, får relativt alvorlige skader og flere rygskader. Ulykker på flise- og stengulve resulterer i mange rygskader. Personer, der træder skævt eller snubler uden at falde, får typisk forstuvninger på fødder og ben. Ulykker på grund af akut overbelastning ved snublen, vrikken om eller træden forkert resulterer i mange forstuvninger og kun få knoglebrud. Personer, der falder på trægulve, får relativt flere knoglebrud. Dødsulykker Der er i perioden anmeldt én dødsulykke af denne art. Ulykken vedrørte en instruktør i afspænding, som under arbejdet med et hold elever i et idrætscenter gled på gulvet, faldt bagover, tog for sig med venstre hånd og pådrog sig et brud på underarm og håndled. Instruktøren blev flere uger efter faldet indlagt med stærke smerter og døde af indre kvæstelser som følge af faldet. 28

30 Eksempler En afdelingssygeplejerske på et socialpsykiatrisk center vrikker om på venstre fod, mens hun spiller fodbold med flere beboere og andet personale. Hun forvrider foden og får en revne i en mellemfodsknogle. Sygeplejersken er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En dagplejemor overser en lille to-hjulet traktoranhænger, som et barn har efterladt på gulvet. Hun træder op i traktoranhængeren, som kører af sted, hvorefter hun falder og lander på lænderyggen på det hårde trægulv. Hun får en bløddelsskade med blå mærker på ryggen og er sygemeldt i mellem en og tre dage. En processtyrer på en korn- og foderstofvirksomhed henter afvejede produkter, da hans højre fod glider på det glatte betongulvet. Han får overbalance og falder med venstre knæ ned på betongulvet. Han forstuver knæet og er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En driftsleder på et lakserøgeri glider i et fiskeskind og falder på ryggen ned på betongulvet. Han får en bløddelsskade og forstuver ryg og hals. Driftslederen er sygemeldt i over fem uger Ophold og færden på veje og pladser med belægning Der er i perioden anmeldt i alt fald- og snubleulykker til samme niveau på veje og pladser med flise-, beton- eller asfaltbelægning. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk under almindelig færden (64 pct.) eller når man tager et enkelt skridt (17 pct.). Kun 7 pct. af ulykkerne skete, mens skadelidte løb på arealet. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man træder skævt eller snubler, men genvinder balancen, så man undgår at falde (51 pct.), eller fordi man glider på overfladen eller på grund af rod på overfladen (39 pct.). I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, er det typisk sne- og isbelagte veje og pladser (30 pct.), ujævne fortove og veje (12 pct.), fugtige, våde eller fedtede overflader (5 pct.) eller enkeltelementer, som ligger på vejen eller pladsen (4 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk, fordi man falder direkte mod underlaget (52 pct.) eller på grund af akut overbelastning, fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert (33 pct.). Kun i 8 pct. af tilfældene opstår skaden, fordi man falder imod noget. 29

31 Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (58 pct.), knoglebrud (18 pct.) og bløddelsskader (12 pct.). Skaderne sker hyppigst på fødder og ankler (32 pct.), på knæ, underben og knyster (10 pct.) og på ryg og rygrad (10 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser tegner sig for 2,5 pct. af de anmeldte skader. Forstuvningerne sker især på fødder, ben og ryg. Knoglebrudene sker især på fødder, ben, arme og hænder. Bløddelsskaderne sker især på ryg, knæ, ben og overarme. Personer, der fx glider på grund af is og sne eller våde og fedtede veje, får mere alvorlige skader. Ujævne overflader får ofte mennesker til at træde skævt og dermed overbelaste en fod eller en ankel. Det resulterer i mange forstuvninger. Personer, som falder direkte mod en overflade, som fx en vej eller plads, får relativt mere alvorlige skader. De fleste rygskader sker som glideulykker og ofte på beton- og fliseunderlag eller på asfalt. Dødsulykker Der er i perioden anmeldt tre dødsulykker af denne art. En af ulykkerne vedrørte en chauffør, der kørte en traktor med saltspreder. Chaufføren steg ud af traktoren formentlig for at rense saltsprederen men havde ikke trukket håndbremsen. Chaufføren gled på grund af det glatte føre ind under traktoren og blev kørt over. Den anden dødsulykke vedrørte en rengøringsleder, der en morgen i januar var på vej mellem to arbejdsområder, da hun gled og faldt på vejen. Det var isslag, og området var fejet, men ikke gruset eller saltet. Hun brækkede en knogle i foden og fik foden i gips. Hun blev 20 dage senere fundet død af blodpropper i lungepulsåren, som formentlig stammede fra blodårerne i benet. Den tredje dødsulykke vedrørte en støttebeboer i et socialt bofællesskab, der kørte på rulleskøjter til bofællesskabet. Han hægtede sig undervejs trods en klar afvisning fra chaufføren bag på en pick-up-bil. Kørslen foregik uden problemer, men da han slap pick-up'en, kørte han ind i en kantstenen, ramte et fodhegn ved fortovet og faldt. Eksempler En dagplejemor lægger et barn til at sove udendørs i en barnevogn, men snubler på vej ind over nogle fliser, som ligger ujævnt. Hun tager fra med højre hånd og brækker håndroden. Hun er sygemeldt i over 14 dage. En social- og sundhedshjælperelev i hjemmeplejen skal under transport mellem to klienter købe ind. Eleven falder og forstuver den ene fod. Hun er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. 30

Det tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau

Det tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau Det tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau Indsatsen mod arbejdsulykker har i mange år særligt været rettet mod de situationer, hvor maskiner og tekniske hjælpemidler spiller

Læs mere

Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002

Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 3 2003 Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 3 2003 Arbejdstilsynet November 2003

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007 Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen 0 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg Ulykker inden for Kloakvæsen og

Læs mere

Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002

Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 2 2004 Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 2 2004 Arbejdstilsynet Oktober

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning 6Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Skorstensfejning Ulykker inden for Skorstensfejning 6.0 Forekomsten

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Rengøring og

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Rengøring og 5Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Rengøring og vinduespolering Ulykker inden for Rengøring og vinduespolering

Læs mere

Fiskeriet er ikke Danmarks farligste erhverv

Fiskeriet er ikke Danmarks farligste erhverv Fiskeriet er ikke Danmarks farligste erhverv FISKERIET ER EN AF DE BRANCHER, DER HAR FÆRREST ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER PGA. ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE. DET ER HELLER IKKE ET AF DE ERHVERV, DER HAR FLEST

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler 8Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler Ulykker inden for Politiskoler 8.0 Forekomsten af

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør,

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, 4 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, skønhed, hudpleje, sol- og motionscentre Ulykker inden

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier 3 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier og renserier Ulykker inden for Vaskerier og renserier

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og 4Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Detektiv- og overvågningsvirksomhed Ulykker inden for Detektiv-

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Bedemænd

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Bedemænd 5 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Bedemænd og begravelsesvæsen Ulykker inden for Bedemænd og begravelsesvæsen

Læs mere

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2 1. BESKRIVELSE AF DATA I DEN FÆLLES STATISTIK OG FORSKELLE MELLEM ARBEJDSSKADESTYRELSEN OG ARBEJDSTILSYNET... 3 1.1. DEFINITION AF ARBEJDSSKADEBEGREBET... 3 1.1.1. Skadetype

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige 7 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Øvrige service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2008

Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2008 Årsopgørelse 2008 Anmeldte arbejdsulykker 2003-2008 Årsopgørelse 2008 Arbejdstilsynet, juni 2009 ISBN nr. 87-7534-590-0 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2008 over anmeldte arbejdsulykker indeholder

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat 6 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat husholdning med privathjælp Ulykker inden for Privat

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2001-2006 Årsopgørelse 2006

Anmeldte arbejdsulykker 2001-2006 Årsopgørelse 2006 Anmeldte arbejdsulykker 2001-2006 Årsopgørelse 2006 At-rapport 1-2007 Anmeldte arbejdsulykker 2001-2006 Årsopgørelse 2006 Arbejdstilsynet, august 2007 ISBN nr. 87-7534-580-3 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 Årsopgørelse 2010 2. udgave Arbejdstilsynet, oktober 2011 ISBN nr. 87-7534-618-4

Læs mere

Anmeldte arbejdsskader 2005 Årsopgørelse 2005

Anmeldte arbejdsskader 2005 Årsopgørelse 2005 Anmeldte arbejdsskader 2005 Årsopgørelse 2005 At-rapport 2-2006 Anmeldte arbejdsskader 2000-2005 Årsopgørelse 2005 Arbejdstilsynet, juni 2006 ISBN nr. 87-7534-576-5 Forord Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Indhold - kapitel 7 7.1

Indhold - kapitel 7 7.1 Indhold - kapitel 7 7 TUNGE LØFT OG ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE...7.2 7.1 DATAGRUNDLAG...7.3 7.2 ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER...7.4 7.3 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER...7.7 7.4 TUNGE LØFT INKL. TUNGE

Læs mere

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller Dette bilag indeholder tabeller, der supplerer indholdet i hovedrapporten Arbejdstilsynets

Læs mere

Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark Bilag Arbejdstilsynet København

Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark Bilag Arbejdstilsynet København Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark 2006-2010 Bilag 2006 Arbejdstilsynet København Side 2 Forord Denne bilagsrapport til Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 er disponeret

Læs mere

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003 Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003 At-rapport 1 2004 ANMELDTE ARBEJDSSKADER ÅRSOPGØRELSE 2003 ANMELDTE ARBEJDSSKADER - ÅRSOPGØRELSE 2003 ISBN nr. 87-7534-136-0 Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...

Læs mere

Dyrker du også. ekstrem sport? En pjece for elektrikere og blikkenslagere om risikoen ved arbejde i højden.

Dyrker du også. ekstrem sport? En pjece for elektrikere og blikkenslagere om risikoen ved arbejde i højden. Dyrker du også ekstrem sport? En pjece for elektrikere og blikkenslagere om risikoen ved arbejde i højden. Hvem siger at arbejde i højden er farligt? Det siger Henriette på 7 år - og hun ved hvad hun

Læs mere

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2017 sammenlignet med 2015 og 2016. Samtidigt

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2016 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet præsenterer for tredje år i træk en fælles statistik over anmeldte arbejdsskader.

Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet præsenterer for tredje år i træk en fælles statistik over anmeldte arbejdsskader. Forord Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet præsenterer for tredje år i træk en fælles statistik over anmeldte arbejdsskader. Formålet er at give en samlet belysning af arbejdsskadeområdet i Danmark.

Læs mere

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Arbejdsskadestatistik for perioden 1. marts 2015 til 31. maj 2015 - Hovedudvalget

Arbejdsskadestatistik for perioden 1. marts 2015 til 31. maj 2015 - Hovedudvalget Arbejdsskadestatistik for perioden 1. marts 2015 til 31. maj 2015 - Hovedudvalget Anmeldt P-enhed Jobtype Skadens art Skadet legemsdel Ulykkens afdeling Ulykkestidspunkt Hændelsesforløb 11-03-2015 18-03-2015

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Forsvaret

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Forsvaret Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Forsvaret Ulykker inden for Forsvaret 7.0 Forekomsten af ulykker

Læs mere

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

Det tilsyneladende ufarlige - ulykker ved manuel håndtering

Det tilsyneladende ufarlige - ulykker ved manuel håndtering Det tilsyneladende ufarlige - ulykker ved manuel håndtering Indsatsen mod arbejdsulykker har i mange år særligt været rettet mod situationer, hvor maskiner og tekniske hjælpemidler spiller en væsentlig

Læs mere

25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser:

25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser: Hæve/Sænke skammel. Vi har valgt at tage fat i den problemstilling, som hedder Faldulykker i hjemmet. Langt de fleste ulykker sker i og omkring hjemmet. Stød og slagskader pga. fald, er på toppen af listen

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Ulykker ved manuel håndtering af mennesker og emner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002

Ulykker ved manuel håndtering af mennesker og emner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 Ulykker ved manuel håndtering af mennesker og emner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport 4 2003 Ulykker ved manuel håndtering af mennesker og emner Anmeldte arbejdsulykker 1994-2002 At-rapport

Læs mere

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1999-2004. Årsopgørelse 2004

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1999-2004. Årsopgørelse 2004 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1999-2004 Årsopgørelse 2004 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1999-2004 Årsopgørelse 2004 Arbejdstilsynet, november 2005 ISBN nr. 87-7534-570-6 FORORD Denne årsopgørelse

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Døgninstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK APV ARBEJDETSTEKNIK ARBEJDSTEKNIK Medarbejdere skal have modtaget en god og fyldestgørende instruktion i, hvordan de løfter og håndtere varer ifm. deres arbejdsopgaver. Det er købmandens pligt at sørge

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2006-11 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 Anmeldte arbejdsulykker 2006-2011 Årsopgørelse 2011 Arbejdstilsynet, august 2012 ISBN nr. 87-7534-603-6 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

En trafikulykke (øvelse)

En trafikulykke (øvelse) En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Politi og fængselsvæsen

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Politi og fængselsvæsen 9Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politi og fængselsvæsen Ulykker inden for Politi og fængselsvæsen

Læs mere

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2002

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2002 Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2002 At-rapport 1 2003 ANMELDTE ARBEJDSSKADER ÅRSOPGØRELSE 2002 ANMELDTE ARBEJDSSKADER - ÅRSOPGØRELSE 2002 ISBN nr. 87-7534-113-1 Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Vaskerier og renserier

Vaskerier og renserier Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Bilag. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

ERHVERVSSYGDOMME. Bilag. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Bilag Bilag til Anmeldte erhvervssygdomme 2013 Tabel 1.1 Anmeldte erhvervssygdomstilfælde

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Engros Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 6 pct. mellem 2016 og 2017, fra ca. 20.000 i 2016 til lidt færre end 19.000 i 2017.

Læs mere

Evaluering: Effekten af jobrotation

Evaluering: Effekten af jobrotation Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 en telefonbaseret interviewundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Hotel og restauration

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Hotel og restauration 2Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Hotel og restauration Ulykker inden for Hotel og restauration

Læs mere

Opgørelse over arbejdsskader med fravær Teknisk Forvaltning

Opgørelse over arbejdsskader med fravær Teknisk Forvaltning Teknisk Forvaltning Beredskab Beredskabet Autonummer: 138 Dato for skade og forventet fraværstid: 18-01-2007 Uarbejdsdygtighed 7-13 dage Fod Under madudbringning skal skadelidte op af en trappe. En rist

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om

Læs mere

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt.

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt. (QGHOLJRSGDWHULQJVHSWHPEHU -RESDWUXOMHQVDUEHMGVSODGVEHV JVRPPHUHQ.DPSHQPHOOHPGHWJRGHRJGHWGnUOLJHDUEHMGH,ODQJWLGHUGHWJRGH %OHYHWWUnGWXQGHUIRGH )ULVWHOVHUQHIRUDWWMHQHSHQJH )nue UQRJXQJHWLODWDUEHMGHO QJH,NNHDOWDUEHMGHHUOLJHVXQGW

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for

Læs mere

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget Halmballer Sikker håndtering i landbruget Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver denne vejledning om sikker håndtering af halmballer i landbruget. Vejledningen beskriver en række praktiske

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Sunde og smukke fødder

Sunde og smukke fødder Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi

Læs mere

Det gælder din sikkerhed

Det gælder din sikkerhed Det gælder din sikkerhed DU BLIVER HØRT Sikkerhedsregler for arbejde på Esbjerg Kommunes byggepladser For at forbedre sikkerheden er det vigtigt for bygherren at blive orienteret om nærved ulykker Du er

Læs mere

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2004-09 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2009 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2004-2009 Årsopgørelse 2009 2. udgave Arbejdstilsynet, november 2010 ISBN nr. 87-7534-598-6

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge

Læs mere

af 5 10-12-2005 10:37

af 5 10-12-2005 10:37 Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

Find Fem Farlige F5F KPMG. BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR

Find Fem Farlige F5F KPMG. BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR Find Fem Farlige 2005 BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR KPMG Find fem farlige Beskrivelse af sikkerhedskampagnen Find-fem-farlige Find-fem-farlige er en metode der

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09

Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Når kommentatorerne erklærer, at en vigtig spiller bliver skadet under en fodboldkamp, kan det være svært at gennemskue, hvad der er for en skade,

Læs mere