Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker

Transkript

1 Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker At-rapport

2 Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker At-rapport Arbejdstilsynet Oktober 2004 ISBNnr

3 Indledning Ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv Rapportens formål og indhold Typiske hændelser ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner Henvisninger vedr. forebyggelse af ulykker Udvikling, alvorlighed, incidens mv Fordelingen på skadetype og legemsdel Fordelingen på brancher Fordelingen på faggrupper Fordeling på alder og køn Ulykkernes fordeling på maskintyper Ulykker med flis- og kvashugger, hakkemaskiner mv Ulykker ved blande-, røre- og æltemaskiner mv Ulykker ved presse-, stansemaskiner, excenter mv Ulykker ved valse- og oprullemaskiner Ulykker ved støbe- og formemaskiner mv Ulykker ved fræse- og høvlemaskiner Ulykker ved slibe- og filemaskiner mv Ulykker ved bore- og drejemaskiner mv Ulykker ved rund- og båndsave mv Ulykker ved skære- og stikkmaskiner mv Ulykker ved vask- og opvaskemaskiner mv Ulykker ved lime og lakmaskiner mv Ulykker ved lodde- og svejsemaskiner Ulykker ved spinde- og spolemaskiner mv Ulykker ved tappe- og fyldemaskiner mv Ulykker ved pakkemaskiner mv Ulykker ved automatisk styrede maskinanlæg Ulykker med stationære arbejdsmaskiner inden for 49 brancher Ulykker med de forskellige maskintyper inden for 49 brancher

4 Indledning Arbejdstilsynet har på baggrund af de anmeldte arbejdsulykker i perioden analyseret de ulykker, der er sket i forbindelse med brug af en stationær arbejdsmaskine. Sådanne ulykker udgør 6% af alle anmeldte ulykker. Formålet med analysen er dels at få kortlagt, hvilke maskiner der sker ulykker ved, hvad det er, der sker, og hvilke skader det har resulteret i, dels at afdække risikoområderne og fortælle historien om de ulykker, der sker mange af. En sådan viden kan anvendes til at målrette forebyggelsen og ikke mindst den tekniske forebyggelse. Arbejdstilsynet 2

5 1. Ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv. Rapporten indeholder en analyse af anmeldte ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv. i perioden Der er i gennemsnit sket ca ulykker med stationære arbejdsmaskiner, maskinanlæg mv. (fremover omtalt som stationære arbejdsmaskiner) i perioden , hvilket udgør 6% af samtlige anmeldte ulykker. Der er desuden i samme periode sket 16 dødsulykker med stationære arbejdsmaskiner, hvilket udgør 2% alle anmeldte dødsulykker i perioden Rapportens formål og indhold Formålet med rapporten er at kortlægge de ulykkeshændelser, som gentager sig hyppigst, med henblik på at forebygge ulykkerne. Kapitel 2-6 beskriver ulykkernes alvorlighed, udvikling, konsekvenser og deres fordeling på brancher, faggrupper, alder og køn. Kapitel 7 indeholder en kortlægning af ulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på maskintyper. Kortlægningen præciserer de ulykkeshændelser, der har ført til ulykkerne, og de skader, de har resulteret i. Gennemgangen er begrænset til kun at omfatte de oplysninger, som er anført i ulykkesanmeldelserne. Kapitel 8 indeholder en kortlægning af ulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper. 1.2 Typiske hændelser ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner Når det drejer sig om ulykker med stationære arbejdsmaskiner, viser det sig, at det er hensigtsmæssigt, at en kortlægning heraf dels tager udgangspunkt i den maskintype, som den skadelidte arbejdede med på ulykkestidspunktet, dels i den type hændelse, som har forårsaget ulykken. Gruppen af stationære arbejdsmaskiner, som er behandlet i denne rapport, omfatter 17 undergrupper af maskintyper. Det drejer sig om et bredt udsnit af skære-, stikke-, save-, trykke-, bore-, presse-, hakkemaskiner mv. Der er tale om farlige arbejdsmaskiner, og det er ofte meget alvorligt, når den skadelidte får en legemsdel klemt eller fanget i maskinen. De fleste ulykker med stationære arbejdsmaskiner sker nemlig i forbindelse med betjening af maskinen på grund af dårlig sikkerhed, manglende vedligeholdelse af arbejdsmaskinen eller en uhensigtsmæssigt adfærd hos den skadelidte på ulykkestidspunktet. Det er derfor vigtigt, at man i det forebyggende arbejde fokuserer på tre forhold: teknisk sikkerhed, vedligeholdelse og adfærd. 71% af ulykkerne med stationære arbejdsmaskiner sker i forbindelse med, at den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen. Andre typiske hændelser er, at den skadelidte hænger fast i noget, hvilket tegner sig for 22% af ulykkeshændelserne. Ulykker med stationære arbejdsmaskiner, selv om de kun udgør en lille andel af alle anmeldte ulykker, medfører de ofte alvorlige skader. 50% af alle amputationer af finger eller fingre og 46% af alle amputationer af hånd og håndled i perioden er sket ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner. 1.3 Henvisninger vedr. forebyggelse af ulykker Nedenfor følger en oversigt over henvisninger til de relevante bekendtgørelser, vejledninger og standarder med krav til indretning og arbejdesudførelse. Generelle henvisninger for CE-mærkede maskiner At-bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler nr. 561/94, kap. 2, med senere ændring, bekendtgørelse nr. 669/95 om ændring af bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler 3

6 At-bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler nr. 1109/92 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 670/95 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, bekendtgørelse nr. 832/98 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelse nr. 727/04 om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler (Brug af stilladser, stiger og rapelling ) At-vejledning B.1.2 om CE-mærkede maskiner A- og B-standarder, herunder bl.a. DS/EN 292-1: Maskinsikkerhed. Grundbegreber. Generelle principper for design. Del 1: Grundlæggende terminologi. Metodik DS/EN 292-2: Maskinsikkerhed. Grundlæggende begreber, generelle principper for projektering, konstruktion og udformning. Del 2: Tekniske principper og specifikationer DS/EN ISO : Maskinsikkerhed - Grundlæggende begreber og generelle principper for projektering, konstruktion og udformning - Del 1: Grundlæggende terminologi og metodik DS/EN ISO : Maskinsikkerhed - Grundlæggende begreber og generelle principper for projektering, konstruktion og udformning - Del 2: Tekniske principper DS/EN 294:Maskinsikkerhed. Fareområder og sikkerhedsafstande, Beskyttelse af hænder og arme DS/EN 349: Maskinsikkerhed. Fareområder og sikkerhedsaftstande. Beskyttelse af kroppen DS/EN 811:Maskinsikkerhed. Fareområder og sikkerhedsaftstande. Beskyttelse af ben DS/EN 999: Maskinsikkerhed-Placering af beskyttelselsesanordninger under hensyntagen legemsdeles bevægelseshastigheder DS/EN 418: Maskinsikkerhed. Nødstopfunktion og nødstopudstyr DS/EN 953: Maskinsikkerhed Beskyttelsesskærme- Generelle krav til konstruktion og fremstilling af faste og bevælige beskyttelsesskærme DS/EN 954: Maskinsikkerhed. Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer. Del 100: Vejledning i brug og anvendelse af EN 954-1:1996 DS/EN 1050: Maskinsikkerhed. Principper for risikovurdering DS/EN 1088: Maskinsikkerhed. Tvangskoblingsanordninger i forbindelse med afskærmninger. Konstruktionsprincipper og udvælgelse Generelle henvisninger for ikke CE-mærkede maskiner (ældre maskiner): At-bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler nr. 561/94, kap. 3, med senere ændring, bekendtgørelse nr. 831/98 om ændring af bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler At-bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler nr. 1109/92 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 670/95 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, bekendtgørelse nr. 832/98 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelse nr. 727/04 om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler (Brug af stilladser, stiger og rapelling ) At-vejledning B.1.3 om maskiner og maskinanlæg At-anvisning om automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg Detailhenvisninger til At materialer og standarder for de enkelte maskintyper findes i de relevante afsnit om ulykker ved de forskellige maskintyper. Henvisningerne er ikke nødvendigvis udtømmende, men er udtryk for det mest relevante materiale i relation til de pågældende ulykker / maskintyper. 4

7 2. Udvikling, alvorlighed, incidens mv. Tabel 1. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner i perioden fordelt på ulykkesår I alt Tabellen viser, at der er tale om en jævn fordeling af de anmeldte ulykker fra , mens der fra 1998 ses en faldende tendens i antallet af anmeldte ulykker. Tallene for 2002 er endnu ikke fuldt registreret og vil formentlig stige i antal ved opdatering. Fordelingen af ulykker med stationære maskiner i forhold til deres alvorlighed er vist i tabel 2. Tabel 2. Anmeldte arbejdsulykker med stationære maskiner fordelt på ulykkernes alvor. Død Alvorlige Andre I alt Der sker årligt i gennemsnit ca. 2 dødsulykker og 500 andre alvorlige ulykker, dvs. amputationer, knoglebrud og skader på omfattende dele af legemet. Blandt samtlige anmeldte alvorlige ulykker udgør alvorlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner 9%. Imidlertid får ulykkeshændelser, der anmeldes i forbindelse med stationære arbejdsmaskiner, relativt ofte alvorlige konsekvenser. For samtlige ulykker gælder det, at ca. 10% har alvorlige konsekvenser, mens tallet for ulykker med stationære arbejdsmaskiner er 17%. 3. Fordelingen på skadetype og legemsdel Fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner i forhold til skadetype og legemsdel er vist i tabel 3 sammen med en angivelse af deres procentandel af alle ulykker for hver skadetype. Tabel 3. Anmeldte arbejdsulykker med stationære maskiner arbejds-maskiner fordelt på skadetype og legemsdel samt ulykkernes procentandel af samtlige anmeldte ulykker i perioden. Skadetypen Antal Pct. af alle Alle ulykker Død 16 1,8 649 Amputation af finger, fingre Amputation af håndled, hånd Amputation af nedre ekstremiteter Amputation af andre kropsdele Knoglebrud på øvre ekstremiteter Knoglebrud på nedre ekstremiteter Knoglebrud på andre kropsdele Forstuvning af øvre ekstremiteter Forstuvning af nedre ekstremiteter 198 0, Forstuvning af ryg og rygrad 182 0, Forstuvning af andre kropsdele Sårskade på finger, fingre Sårskade på håndled, hånd Sårskade på nedre ekstremiteter Sårskade på andre kropsdele Termisk skade Bløddelsskade på øvre ekstremiteter Bløddelsskade på nedre ekstremiteter

8 Tabel 3. Anmeldte arbejdsulykker med stationære maskiner arbejds-maskiner fordelt på skadetype og legemsdel samt ulykkernes procentandel af samtlige anmeldte ulykker i perioden. Bløddelsskade på andre kropsdele Ætsning Forgiftning Uoplyst og andet I alt Som nævnt udgør ulykker med stationære arbejdsmaskiner 6% af alle anmeldte ulykker, og kun 2 % af dødsulykkerne sker med stationære arbejdsmaskiner. Til gengæld sker 50% af alle amputationer af fingre og 46% af alle amputation af hånd og håndled ved ulykker med stationære arbejdsmaskiner. 4. Fordelingen på brancher Tabel 4 viser fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner inden for de 49 brancher. Tabellen viser samtidig, hvilken procentandel ulykkerne med stationære arbejdsmaskiner udgør i forhold til samtlige ulykker inden for de 49 brancher og den gennemsnitlige incidens pr beskæftigede inden for branchegrupperne. Tabel 4. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper med en angivelse af deres procentandel af samtlige ulykker inden for 49 brancher samt den gennemsnitlige incidens pr beskæftigede inden for hver branche. Branchegrupper Antal Pct. af alle Incidens Alle ulykker Metal-, stålværker og støberier , Fremstilling af transportmidler , Skibsværfter , El- og varmeforsyning , Jern- og metalvareindustri , Maskinindustri , El- og elektronikindustri , Autobranchen , Jord-, beton- og belægning , Murer-, snedker- og tømrerforretninger , Færdiggørelsesarbejde , Isolering og installation , Trykkerier og udgivervirksomhed , Papir- og papvarer samt bogbinding , Engroshandel , Transport af gods , Transport af passagerer , Brandvæsen og redningskorps 7 0 0, Tekstil, beklædning og læder , Træ- og møbelindustri , Plast, gummi, asfalt og mineralolie , Sten, ler og glas , Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv , Kemisk industri , Tunge råmaterialer og halvfabrikata , Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer , Kontor og administration , Butikker , Supermarkeder og varehuse , Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding ,

9 Tabel 4. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper med en angivelse af deres procentandel af samtlige ulykker inden for 49 brancher samt den gennemsnitlige incidens pr beskæftigede inden for hver branche. Personlig pleje og anden service , Rengøring, vaskerier og renserier , Telekommunikation 5 0 0, Militær og politi , Hotel og restauration , Kultur mv , Svine- og kreaturslagterier , Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker , Konserves og drikkevarer mv , Brød, tobak, chokolade og sukkervarer , Mejeriprodukter og margarine , Landbrug , Gartneri og skovbrug , Sygehuse , Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne , Dag- og døgninstitutioner for børn og unge , Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm , Undervisning og forskning , Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv ,1 172 Uoplyst , I alt , Fordelingen af ulykkerne med stationære arbejdsmaskiner på branchegrupper og alvorlighed er vist i tabel 5. Tabel 5. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor Branchegrupper Død Alvorlige Andre I alt Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord-, beton- og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomhed Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv

10 Tabel 5. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation 5 5 Militær og politi Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 5 5 Uoplyst I alt De brancher, hvor der sker flest ulykker med stationære arbejdsmaskiner, er træ- og møbelindustri, papir-, papvarer og bogbinding samt tekstil, beklædning og læder. De brancher, hvor procentandelen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner er højere end gennemsnittet (over 10%), er træ- og møbelindustri, papir- og papvarer samt bogbinding, tekstil, beklædning og læder, plast, gummi, asfalt og mineralolie, jern- og metalindustri, trykkerier og udgivervirksomhed, maskinindustri, el- og elektronikindustri, fremstilling og transportmidler samt metal-, stålværker og støberier. Bedømt ud fra incidens er det højeste antal af ulykker med stationære arbejdsmaskiner at finde i branchegrupperne tekstil, beklædning og læder, papir- og papvarer og bogbinding, fjerkræslagterier, fiskeog foderfabrikker samt fremstilling af transportmidler. De 16 dødsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordeler sig på 12 brancher, mens de andre alvorlige ulykker især sker inden for branchegrupperne træ- og møbelindustri, maskinindustri, jern- og metalvareindustri, murer-, snedker- og tømrerforretninger samt plast, gummi, asfalt og mineralolie. 8

11 5. Fordelingen på faggrupper Fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner efter faggrupper (DISCO 3. ciffer) er vist i tabel 6 sammen med en angivelse af, hvilken procentandel disse ulykker udgør af samtlige anmeldte ulykker. Tabel 6. Anmeldte ulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på faggrupper ( DISCO 3. ciffer) og den procentandel ulykkerne udgør i forhold til samtlige anmeldte ulykker. Faggrupper Antal Pct. af alle Alle ulykker Militært arbejde 4 0, Ledelse øverste plan i virksomhed, organisation, offentlige sektor Ledelse i offentlig administration og interesseorganisation Ledelse i store og mellemstore virksomhed 53 2, Ledelse af små virksomheder 14 0, Arbejde - viden på højeste niveau Arbejde indenfor tekniske videnskaber Forskning, anvendelse af viden inden for natur- og medicinvidenskab 4 0, Undervisning folkeskole, erhvervsskole mm Anvend/viden/forskning samfundsvidenskab 3 0, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Teknisk arbejde indenfor ikke biologiske emner Teknikerarbejde indenfor biologiske emner 34 0, Undervisnings- og omsorgsarbejde 61 0, Salgs-, finansierings-, forretningsservice, administrationsarbejde mv Kontorarbejde i øvrigt 1 1,3 78 Internt kontorarbejde Kontorarbejde med kundebetjening 3 0, Salgs- og servicearbejde Servicearbejde Salgsarbejde Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde 0 7 Arbejde indenfor landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværk Beskæftiget med råstofudvinding, bygningshåndværk Metal- og maskinarbejde Præcisionshåndværk, grafiskarbejde o.lign Håndværksarbejde i øvrigt Proces-, maskinoperatør., betjening og overvågning af maskiner i øvrigt Arbejde med stationære procesanlæg Maskinoperatørarbejde Betjening af transportmaskiner o.lig , Arbejde i øvrigt 435 4, Beskæftiget med salg og service Medhjælp landbrug, gartneri, fiskeri Faggrupper i øvrigt Andet, uoplyst I alt De faggrupper, der har anmeldt flest ulykker med stationære arbejdsmaskiner, er maskinoperatørarbejde, metal- og maskinarbejde, håndværksarbejde i øvrigt, beskæftigede med råstofudvinding, bygningshåndværk samt faggrupper i øvrigt. 9

12 De faggrupper, hvor procentandelen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner er højere end gennemsnittet (over 10%), er præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l., håndværksarbejde i øvrigt, arbejde med stationære procesanlæg og maskinoperatørarbejde, proces- og maskinoperatørarbejde, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt samt metal- og maskinarbejde. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner inden for hver faggruppe fordelt på ulykkernes alvor er vist i tabel 7. Tabel 7. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på faggrupper ( DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor Faggrupper Død Alvorlige Andre I alt Militært arbejde 4 4 Ledelse i store og mellemstore virksomhed Ledelse af små virksomheder Arbejde indenfor tekniske videnskaber Forskning, anvendelse af viden inden for natur- og medicinvidenskab 4 4 Undervisning folkeskole, erhvervsskole mm Anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskaberne 3 3 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau Teknisk arbejde indenfor ikke biologiske emner Teknikerarbejde inden for biologiske emner Undervisnings- og omsorgsarbejde Salgs-, finans-, forretningsservice, administrativt arbejde Kontorarbejde i øvrigt 1 1 Internt kontorarbejde Kontorarbejde med kundebetjening Salgs- og servicearbejde 1 1 Servicearbejde Salgsarbejde Arbejde indenfor landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværk Beskæftiget med råstofudvinding, bygningshåndværk Metal- og maskinarbejde Præcisionshåndværk, grafiskarbejde o.l Håndværksarbejde i øvrigt Proces-, maskinoperatør., betjening og overvågning af maskiner i øvrigt Arbejde med stationære procesanlæg Maskinoperatørarbejde Betjening af transportmaskiner o.l Arbejde i øvrigt Beskæftiget med salg og service Medhjælp landbrug, gartneri, fiskeri Faggrupper i øvrigt Andet, uoplyst I alt Dødsulykkerne med stationære arbejdsmaskiner sker inden for faggrupperne maskinoperatørarbejde, håndværksarbejde i øvrigt, metal- og maskinarbejde, ledelse i store og mellemstore virksomheder, ledelse i små virksomheder, arbejde med stationære procesanlæg, faggrupper i øvrigt samt uoplyste grupper. De andre alvorlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner sker især inden for maskinoperatørarbejde og metal- og maskinarbejde. 10

13 6. Fordeling på alder og køn Fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner i forhold til aldersgrupper og skadernes alvor er vist i tabel 8. Den ene tabel indeholder oplysninger om antallet af ulykker med stationære arbejdsmaskiner i perioden , og den anden tabel viser den procentandel, som ulykker med stationære arbejdsmaskiner udgør af samtlige anmeldte ulykker i perioden. Tabel 8. Anmeldte ulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på aldersgrupper og ulykkernes alvor. Tabellen til venstre viser ulykkerne i antal og tabellen til højre viser ulykkerne i procent af alle anmeldte ulykker inden for hver aldersgruppe. Alders grupper Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Død Alvorlige Andre I alt Alders grupper Pct. af alle Død Alvorlige Andre 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt I alt I alt Tabellen viser, at der sker flest ulykker med stationære arbejdsmaskiner blandt årige. Dødsulykkerne sker blandt aldersgruppen 18-24, og år, mens de andre alvorlige ulykker rammer årige hårdest. Tabel 9 viser fordelingen af ulykker med stationære arbejdsmaskiner på køn og ulykkernes alvor. Tabel 9. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på køn og ulykkernes alvor. Køn Død Alvorlige Andre I alt Kvinder Mænd Sum Tabellen viser, at 87% af dødsulykkerne og 77% af de alvorlige ulykker overgår mænd. 11

14 7. Ulykkernes fordeling på maskintyper Stationære arbejdsmaskiner dækker over et bredt udsnit af maskiner og maskinanlæg. Tabel 10 viser, at ulykker med stationære maskiner fordeler sig meget forskelligt på de forskellige maskingrupper, når det gælder ulykkernes antal og alvor. I det følgende analyseres ulykkerne i de respektive maskingrupper. Gennemgangen af ulykker med den enkelte maskintype tager udgangspunkt i den maskine, som den afvigende hændelse er sket ved. Analysen af ulykker i den enkelte maskingruppe viser ligeledes, at selv inden for den enkelte maskingruppe er der store variationer med hensyn til ulykkernes fordeling på den enkelte specifikke maskintype, når det gælder ulykkernes antal og alvor. Gennemgangen af ulykker inden den enkelte maskingruppe belyser følgende forhold: - Handlingen lige før ulykken sker - Hændelsen som får ulykken til at ske - Måden skaden sker på - Ulykkens konsekvenser - Konkrete eksempler på ulykker - Henvisninger til At-vejledninger, bekendtgørelser og standarder Tabel 10. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på grupper af maskintyper og skadetype. Maskintyper Død Amputation Forstuvning Knoglebrud mv. Skadetype Sårskade Termiskskade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Hakkemaskiner, flis- og kvashugger, knuse- kværne- og krækkemaskiner Blande- ælte- og røremaskiner til cement, beton og fødevarer og sandblæser Presse- og stansemaskiner, excenter- og krumtappresse, foderog fødevarepressere og trykbænke Koldvalsemaskiner, valsebukkemaskiner, papirvalsemaskiner, oprullemaskiner for plast, tagpap mv. Faldhammer og hammerbearbejdende maskiner Støbe- og formemaskiner til cement, plast og metal, rørstampere og sandformer- og kærnemaskiner Høvle- shape, og stikkemaskiner, afrettere, og fræs- og stappemaskiner Slibe- file- og pudsemaskiner Radial- standser- og koordinatboremaskiner, gevindskæremaskiner og drejebænk til jern, metal og træforarbejdning. Rundsave og båndsave til træ, metal og fødevarer Pålægs- og brødskæremaskiner, grøntsags-snittere, klippe- og skæremaskiner til træ, papir, plast, læder mv., Arbejdsmaskiner til vask, rensning og rengøring Male-, lak- og trykkemaskiner, kantlimemaskiner, rotations- og Andet I alt 12

15 Tabel 10. Anmeldte arbejdsulykker med stationære arbejdsmaskiner fordelt på grupper af maskintyper og skadetype. trykpresser, fotokopimaskiner mv. Varmeruller, mulder, strygeruller, vridemaskiner, koldruller, tørretumler mv. Svejse-, lodde-, og limemaskiner Nagle-, nitte-, sømme-, hæfte-, og stiftemaskjner Spinde- og spolemaskiner, vævestole, trækkebænke og viklemaskiner, symaskiner mv. Tappe-, fylde- og lukkemaskiner for væske i flasker, dåser, sække og poser, æsker og kasser m.v. Indpaknings-, omsnørings-, kartonrejse-, etiketterings- stemplings og mærkninksmas-kiner Industrirobotter, automatisk styrede maskinanlæg, førerløse trucks, automatisk transport- og læssesystemer mv. Andet, uoplyst I alt Ulykker med flis- og kvashugger, hakkemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter flis- og kvashugger, knuse-, kværne- og brække-maskiner, hakkemaskiner og maskiner til sønderdeling. Der er registreret i alt 651 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 3% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 11. Udviklingen i antallet af ulykker ved flis- og kvashugger, hakkemaskiner mv. Maskintyper I alt Maskiner til sønderdeling UNA* Hakkemaskiner Knuse-, kværne- og brækkemaskiner Flis- og kvashuggere Maskiner til sønderdeling IAN* I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af flis- og kvashugger (263) og hakkemaskiner (172), og de fleste af ulykkerne med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af eller håndtering af maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 480 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening eller håndtering af maskinen og maskinanlægget, lige før ulykken sker. Ved 102 af ulykkerne er der tale om anden håndtering af maskinen og ved 25 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen. 13

16 Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 443 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 133 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidtes legemsdel bliver fanget eller hænger fast i maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 51 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der * ofte tale om at de nedstyrtede materialer rammer skadelidtes hoved og skuldre, eller at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder Måden skaden sker på 228 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte få en legemsdel klemt eller mast i maskinen. I 212 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande, og i 160 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse. 369 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at maskiner og maskindele rammer skadelidte, og ved 81 af ulykkerne bliver skadelidte ramt af enkeltelementer. I 111 af tilfældene er der tale om at den skadelidte bliver ramt af biologiske materialer som grene, kvas mv. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre, som tegner sig for 174 af ulykkerne. Dernæst forekommer 89 skader med knoglebrud efterfulgt af 76 skader med amputation af en eller flere fingre. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe værst ud over fingre med 391 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hånd og håndrod med 66 tilfælde, øjnene med 40 tilfælde og hoved undtaget øje og hjernemasse med 36 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler I forbindelse med rensning af et plastværn åbner skadelidte maskinen. I bunden af den, er der placeret en magnet og denne løsner sig og falder ud af maskinen. Magneten rammer den skadelidtes storetå. Skadelidte får lukket knoglebrud. Skadelidte er ved at spænde kniven på en hurtighakker. Da han holder nøglen samtidig med at han slår med hammeren, kommer han til at skubbe til sikkerhedsskærmen, som falder ned. Skadelidtes venstre arm rammer skraberen, og han får en flænge i armen. Skadelidte er et øjeblik tilskuer ved en kollegas betjening af hydraulisk horisontal trækløver. Efter kløvningen med kløvemaskinen, falder de kløvede træstykker til hver sin side. Ved faldet rammer det ene stykke skadelidtes ben. Skadelidte får knoglebrud. I forbindelse med montering af lynhakkerknive falder den ene kniv ned over skadelidtes finger. Skadelidte mister en finger. Relevante standarder Træ DS/EN 13683: Havebrugsmaskiner - Komposthakker til haveaffald - Sikkerhed DS/EN 609-1: Landbrugs- og skovbrugsmaskiner. Brændekløvere. Sikkerhed. Del 1: Kilekløvere DS/EN 609-2: Landbrugs- og skovbrugsmaskiner - Brændekløvere - Sikkerhed - Del 2: Skruekløvere * UNA: Uden Nærmere Angivelse. Betegnelsen bruges, når man ikke har detaljerede oplysninger om maskinen, men kun om hvilken overordnet type det drejer sig om. * IAN: Ikke Andetssteds Nævnt. Betegnelsen bruges, når man har detaljerede oplysninger om maskinen, men den ikke er nævnt i Arbejdstilsynets kodeliste. 14

17 Gummi/plast: DS/EN : Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner. Findelingsmaskiner. Del 1: Sikkerhedskrav til knivgranulatorer DS/EN : Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Findelingsmaskiner - Del 2: Sikkerhedskrav til strenggranulatorer DS/EN : Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Findelingsmaskiner - Del 3: Sikkerhedskrav til finskæremaskiner Fødevarer: DS/EN 12331: Fødevaremaskiner - Hakkemaskiner - Sikkerheds- og hygiejnekrav DS/EN 12855: Fødevaremaskiner - Hurtighakkere - Sikkerheds- og hygiejnekrav 7.2 Ulykker ved blande-, røre- og æltemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter blande- og æltemaskiner til fødevarer, røre- og dejæltere til fødevarer, cement- og betonblandemaskiner samt sandblæser og sandpiskere. Der er registreret i alt 437 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 2% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 12. Udviklingen i antallet af ulykker ved blande-, ælte- og røremaskiner mv. Maskintyper I alt Blande- og røremaskiner Blande-, ælte- og røremaskiner IAN Blande-, ælte- og røremaskiner UNA Blande-, æltemaskiner til fødevarer IAN Blande-, æltemaskiner til fødevarer UNA Cement- og betonblandemaskiner Røremaskiner og dejæltere til fødevarer Sandblandere, sandpiskere I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af blande- og røremaskiner (146), røremaskiner og dejæltere (101), blande- og æltemaskiner (88), og de fleste af ulykkerne med disse maskiner sker i forbindelse med betjening/håndtering af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller hvor der sker skred, nedstyrtning eller tabe af værktøj eller materialer. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder. Handlingen lige før ulykken sker Ved 256 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 100 af ulykkerne er der tale om anden håndtering af maskinen, ved 33 af ulykkerne er der tale om arbejde med håndholdt værktøj og ved 37 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 11 af ulykkerne er handlingen uoplyst. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 223 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af eller håndtering af maskinen. I 139 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidtes legemsdel bliver fanget eller hænger fast i maskinen. Udstrømning og fordampning har forårsaget 43 ulykker. Skred eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 24 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af 15

18 skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder Måden skaden sker på 218 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte få en legemsdel klemt eller mast i maskinen. I 78 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande, i 62 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse, og 32 af tilfældene kommer skadelidte i kontakt med skadelige og sygdomsfremkaldene stoffer og materiale. 274 af ulykkerne sker ved, at skadelidte bliver ramt eller mast i stationære arbejdsmaskiner og maskindele, og ved 47 af ulykkerne kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande fra stationære arbejdsmaskiner og maskindele. I 32 tilfældene kommer skadelidte i kontakt med skadelige stoffer fra kemiske stoffer og produkter. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre, som tegner sig for 103 af ulykkerne. Dernæst forekommer 64 skader med knoglebrud efterfulgt af 46 termisk skader. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 126 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hænder og arme med 64 tilfælde. Der er 2 dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at rengøre blenderen i en røremaskine og får armene i maskinen samtidig med skadelidte kommer til at skubbe kontakten i startstillingen. Ulykken får dødelig udgang. Under rengøring af rundvirker, som bruges til opvirkning af franskbrød får skadelidte fingrene i klemme og mister en finger. Skadelidte er i gang med at rengøre en dobbeltblender mens strømmen er slået fra pga. strømsvigt. Under rengøring stikker skadelidte en finger ind blenderen, og i det samme starter maskinen. Skadelidte mister en finger. Relevante standarder Fødevarer DS/EN 453: Fødevaremaskiner - Dejæltere - Sikkerheds- og hygiejnekrav EN 454: Fødevaremaskiner - Røremaskiner - Sikkerhed og hygiejnekrav Gummi- og plast DS/EN 12013: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Indvendige mixere - Sikkerhedskrav 7.3 Ulykker ved presse-, stansemaskiner, excenter mv. Maskiner i denne gruppe omfatter presse- og stansemaskiner, excenter- og krumtappres-sere, eriktions-, spindel- og knæledpressere, kantpressere og kantbukkemaskiner, presser med løse stansejern, trykkebænke, stationære ballepressere, presser til formning af brændsel, byggemateriale, sæbe mv. og foder- og fødevarepressere. Der er registreret i alt 2637 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 10% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 13. Udviklingen i antallet af ulykker ved presse- og stansemaskiner, excenter mv. Maskintyper I alt Presse- og stansemaskiner UNA Excenter- og krumtappressere Eriktions-, spindel- og knæ

19 Tabel 13. Udviklingen i antallet af ulykker ved presse- og stansemaskiner, excenter mv. ledspressere Kantpresser og kantbukkemaskiner Pressere med løse standsejern Trykkebænke Stationære ballepressere Pressere til formning af brændsel, byggematerialer, sæbe m.v. Foder- og fødevarepressere Presse- og stansemaskiner IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af presse- og stansemaskiner (1297), exenter- og krumtappresere (559) og kantpressere og kantbukkemaskiner (562). Langt de fleste af ulykkerne (2282) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af eller maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 256 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen eller maskinanlægget, lige før ulykken sker. Ved 198 af ulykkerne er der tale om anden håndtering af maskinen, ved 55 af ulykkerne er der tale om arbejde med håndholdt værktøj, ved 81 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 21 af ulykkerne ulykker er handlingen uoplyst. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 1821 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 576 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidte bliver fanget eller hænger fast i maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 178 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at de nedstyrtede materialer rammer skadelidtes hoved og skuldre, eller at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder. Måden skaden sker på 1588 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i maskinen. I 475 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande og i 394 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i stationære arbejdsmaskiner og maskindele, og 174 af ulykkerne bliver skadelidte i klemt eller mast af enkeltelementer og i 209 tilfældene kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande fra enkeltelementer. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre, som tegner sig for 839 af ulykkerne. Dernæst forekommer 515 skader med knoglebrud efterfulgt af 182 skader amputation af finger/fingre. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 1021 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hænder og arme med 482 tilfælde. Der er 3 dødsulykker i denne gruppe. 17

20 Eksempler Mens skadelidte afventer signal fra industripresseren, passerer skadelidte mellem presse- og saksebord og bliver fanget mellem tryk og aktivitet. Skadelidte bliver klemt mellem saksebord og udfarende plan. Ulykken får dødelig udgang. Skadelidte er ved at efterse et bord i presseren, da den sætter i gang. Skadelidte bliver klemt mellem øvre og nedre pressebord. Ulykken får dødelig udgang. Relevante standarder DS/EN 692: Mekaniske presser. Sikkerhed DS/EN 693: Maskinværktøjer - Sikkerhed - Hydrauliske presser DS/EN 12622: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Hydrauliske kantpresser DS/EN 13736: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Pneumatiske presser DS/EN 13985: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Maskinsakse 7.4. Ulykker ved valse- og oprullemaskiner Maskiner i denne gruppe omfatter koldvalsmaskiner og valsebukkemaskiner, papirvalsemaskiner, valsemaskiner til gummifremstilling, valsemaskiner til sukker- og fødevareindustri, varmvalsemaskiner og oprullemaskiner for plast, tagpap, metalplader mv. Der er registreret i alt 634 ulykker med disse maskiner, hvilket udgør 2,5% af samtlige ulykker ved stationære arbejdsmaskiner. Tabel 14. Udviklingen i antallet af ulykker med valse- og oprullemaskiner. Maskintyper Antal Valsning, valsebukning og oprullemaskiner UNA Koldvalsemaskiner, valsebukkemaskiner Papirvalsemaskiner Valsemaskiner til gummifremstilling Valsemaskiner i sukkervareog fødevareindustri Varmvalsemaskiner Oprullemaskiner for plast, tagpap, metalplader m.v Valsning, valsebukning og oprullemaskiner IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af koldvalsmaskiner og valsebukkemaskiner (114), papirvalsemaskiner (96) og andre maskiner (242). Langt de fleste af ulykkerne (562) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller bliver fanget i maskindelen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 562 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 47 af ulykkerne er der tale om håndtering af maskinen, ved 12 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj og ved 13 af ulykkerne ophold, færden eller bevægelse i nærheden af maskinen. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 315 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 288 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidte bliver fanget eller hænger fast i 18

21 maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 24 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/fingre eller fødder. Måden skaden sker på 438 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidtes legemsdel bliver klemt eller mast i maskinen. I 89 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande og i 57 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse. 399 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i stationære arbejdsmaskiner og maskindele, og 16 af ulykkerne bliver skadelidte i klemt eller mast af enkeltelementer og i 38 tilfældene kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande fra enkeltelementer. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger, som tegner sig for 275 af ulykkerne. Dernæst forekommer 116 skader med knoglebrud efterfulgt af 68 forstuvninger og 41 amputationer. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 437 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hænder og arme med 116 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at rengøre pulvertilførslen til valsemaskine. Under rengøringen griber pigvalse fat i skadelidtes skjorteærme, hvorved skadelidtes arme vrides rundt af pigvalsene. Skadelidtes venstre arm kommer i klemme og bliver knust. Skadelidte er i gang med valsning af pladedele. Valsen griber fat i skadelidtes arbejdshandske og højre hånd, hvorved skadelidte mister tommel- og pegefinger. Under bukning af emner på bukkemaskine sætter et emne sig skævt og skadelidte prøver at rette emnet. Skadelidte får fingrene i klemme og mister en finger. Relevante standarder Gummi/plast DS/EN 1417: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner. Valseværker. Sikkerhedskrav DS/EN 12301: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Kalandere - Sikkerhedskrav Læder DS/EN 972: Garverimaskiner. Frem- og tilbagegående valsemaskiner. Sikkerhedskrav Fødevarer: DS/EN 1674: Fødevaremaskiner - Rulleborde - Sikkerheds- og hygiejnekrav 7.5 Ulykker ved støbe- og formemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter cementstøbemaskiner, plast- og bakelitstøbemaskiner, rørstampere, flisestøbemaskkiner, vibrationsborde og rørstøbemaskiner, plastsprøjtestøbemaskiner, plastextruderingsmaskiner, metalstøbemaskiner og sandforme- og kærne-maskiner maskiner. Der er registreret i alt 547 ulykker med disse maskiner, hvilket udgør 2,1% af samtlige ulykker ved stationære arbejdsmaskiner. Tabel 15. Udviklingen i antallet af ulykker ved støbe- og formemaskiner. Maskintyper I alt Cementstøbemaskiner IAN Cementstøbemaskiner UNA

22 Tabel 15. Udviklingen i antallet af ulykker ved støbe- og formemaskiner. Metalsprøjtestøbemaskiner Metalstøbe- og sandformemaskiner IAN Metalstøbe- og sandformemaskiner UNA Plast- og bakelitstøbemaskiner IAN Plast- og bakelitstøbemaskiner UNA Plastextruderingsmaskiner Plastsprøjtestøbemaskiner Rørstampere, flisestøbemaskiner, vibrationsborde og rørstøbemaskiner Sandforme- og kærnemaskiner Støbe- og formemaskiner IAN Støbe- og formemaskiner UNA I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af plast- og bakelitstøbemaskiner (138), støbe- og formemaskiner (111), plastsprøjtemaskiner (84), metalstøbe- og sandforme-maskiner (57) og plastextruderimaskiner (56). Langt de fleste af ulykkerne (404) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller hvor den skadelidte udsættes for udstrømning og fordampning af kemiske stoffer og produkter fra maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 404 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen lige før ulykken sker. Ved 62 af ulykkerne er der tale om håndtering af maskinen, ved 44 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 37 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 273 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 117 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidte bliver udsæt for udstrømning og fordampning fra kemiske stoffer og i 98 af tilfældene bliver den fanget eller hænger fast i maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 37 af ulykkerne og brud, sprængning og deformation af maskindele eller enkeltelementer forårsaget 16 af ulykkerne Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder. Måden skaden sker på 232 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i maskinen eller i maskindele. I 129 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med eller i berøring af temperaturekstremer, i 63 af tilfældene bliver skadelidte ramt af en genstand i bevægelse og i 51 af tilfældene kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande fra arbejdsmaskiner og maskindele. Ulykkens konsekvenser De fleste ulykker med maskiner i denne gruppe er mindre alvorlige ulykker, idet der er 128 termisk skader, 136 sårskader på finger eller fingre eller andre kropsdele, 63 blødskader på øvre ekstremiteter og 36 forstuvninger. Af de alvorlige ulykker er der 24 amputationer af finger eller fingre, 53 knoglebrud på øvre ekstremiteter og 8 knoglebrud på nedre ekstremiteter og nedre kropsdele. 20

23 Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 225 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hånd og håndråd med 86 tilfælde, underarm og håndled med 66 tilfælde, øjnene med 46 tilfælde og hovedet undtaget øjne og hjernemasse med 28 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at fjerne emner i et afgratværktøj, da sideklip pga. overgang i elkabler fortsætter med at klippe. Skadelidte får skåret yderste led af sin lillefinger. Skadelidte er i gang med fejlsøgning på styring til en støbemaskines overvogn. Skadelidte rækker hånd og hovedet ud gennem gelænderet, da en anden overvogn i det samme sætter sig i bevægelse. Skadelidtes får hovedet klemt mellem kørende og stillestående gelænder. Skadelidte får lukket knoglebrud. Skadelidte er i gang med at opsætte magasin og robotten aktiveres pga. fejljustering i føleren. Skadelidte får fingeren i klemme mellem robotten og magasin og mister yderste led af sin langfinger. Relevante standarder Metal DS/EN 710: Støberimaskiner. Sikkerhedskrav for formemaskiner og kernefremstillingsmaskiner samt anlæg og tilknyttet udstyr DS/EN 869: Støberimaskiner. Sikkerhedskrav for højtryksstøbeenheder DS/EN 1247: Screeningsmetode til bestemmelse af nikkelafgivelse fra legeringer og belægninger i genstande, som kommer i direkte og vedvarende kontakt med huden Gummi/plast DS/EN 201: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner. Sprøjtestøbemaskiner. Sikkerhedskrav DS/EN 289: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner. Tryk- og sprøjtestøbemaskiner. Sikkerhedstekniske krav til design DS/EN 422: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner. Sikkerhed. Sprøjtestøbemaskiner til fremstilling af rørformede emner. Krav til design og konstruktion DS/EN : Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner. Reaktionstøbemaskiner. Del 1: Sikkerhedskrav til blande- og doseringsenheder DS/EN 161-2: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner - Reaktionsstøbemaskiner - Del 2: Sikkerhedskrav til reaktionsstøbeanlæg DS/EN 12409: Gummi- og plastforarbejdningsmaskiner. Termoformemaskiner. Sikkerhedskrav Betonvarer DS/EN 12629: Maskiner til fremstilling af byggevarer af beton og kalksandstenmasse - Sikkerhed - Del 1: Generelle krav Lædervarer DS/EN 1845: Maskiner til fremstilling af fodtøj, læder- og kunstlædervarer. Fodtøjsstøbemaskiner. Sikkerhedskrav 21

24 7. 6. Ulykker ved fræse- og høvlemaskiner Maskiner i denne gruppe omfatter Afrettere, tykkelseshøvle, høvle-, shape-, og stikkemaskiner for jern og metal, fræsemaskiner, kehlemaskiner og tappe-, sinke-, og stemmemaskiner. Der er registreret i alt 1798 ulykker med disse maskiner, hvilket udgør 7 % af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 16. Udvikling i antallet af ulykker ved fræse- og høvlemaskiner. Maskintyper I alt Fræse, høvle, skrabe, stemme og mejsle UNA Høvlemaskiner UNA Afrettere Tykkelseshøvle Høvle-, shape- og stikkemaskiner for jern og metal Høvlemaskiner IAN Fræse- og tappemaskine UNA Fræsemaskine Tappe-, sinke- og stemmemaskiner Kehlemaskiner Jern- og metalfræsere Fræse- og tappemaskine IAN Fræse, høvle, skrabe, stemme og mejsle IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af fræse-, høvle-, og tappemaskiner (1073), afretter (335), kehlemaskiner (251) og shape- og stikkemaskiner (139). Langt de fleste af ulykkerne (1594) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af eller håndtering af maskinen eller bliver fanget i maskindelen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 1594 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 105 af ulykkerne er der tale om håndtering af maskinen, ved 55 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj og ved 28 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 1360 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 362 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidte bliver fanget eller hænger fast i maskinen. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 36 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder. Måden skaden sker på 1098 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande. I 382 tilfælde bliver den skadelidte klemt eller mast i maskinen, og i 257 af tilfældene bliver skadelidte ramt af eller kolliderer med en genstand. 22

25 Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade, som tegner sig for 1146 af ulykkerne. Dernæst forekommer 244 amputationer, 152 skader med knoglebrud efterfulgt af 115 bløddelsskade. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 1382 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hånd og håndrod med 177 tilfælde, øjnene med 76 skader og underarm og håndled med 60 tilfælde. Der er 1 dødsulykke i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at fjerne en bordplade fra en kantlimemaskine, hvor der ikke er tilført lim nok på pladen. Da pladen kommer til fræseren, bliver listen rykket løs og slynget ud gennem maskinen. Pladen rammer skadelidte i maven. Ulykken får dødelig udgang. Skadelidte er i gang med kehling af brædder og opdager, at der sidder en flig i klemme ved første underkutter. Skadelidte forsøger at fjerne fligen uden først at standse maskinen, hvorved venstre langfinger kommer i berøring med det roterende værktøj. Skadelidte får flået yderste led af sin finger. Skadelidte er i gang med at høvle lister på en afretter med håndfremføring. Ved modstand i høvlingen smutter fingeren og rammer det roterende værktøj. Skadelidte får flået yderste led af sin lang- og pegefinger. Relevante At-meddelelser : Afrettere til træbearbejdning, januar : Tykkelseshøvle til træbearbejdning, januar :Bordfræsemaskiner til træbearbejdning, januar 1989 Relevante standarder Metal DS/EN 13128: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Fræsemaskiner DS/EN 12417: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Maskincentre Træ DS/EN 848-1: Træbearbejdningsmaskiner. Sikkerhed. Fræsemaskiner. Del 1: Bordfræsemaskiner DS/EN 843-2: Træbearbejdningsmaskiner. Sikkerhed. Fræsemaskiner. Del 2: Overfræsemaskiner DS/EN 843-3: Træbearbejdningsmaskiner. Sikkerhed. Fræsemaskiner. Del 3: NC bore- og overfræsemaskiner DS/EN 859: Træbearbejdningsmaskiner. Sikkerhed. Afrettere DS/EN 860: Træbearbejdningsmaskiner. Sikkerhed. Tykkelseshøvle DS/EN 861: Træbearbejdningsmaskiner. Sikkerhed. Kombinerede afrettere og tykkelseshøvle DS/EN 94: Træbearbejdningsmaskiner. Sikkerhed. Kombinerede træbearbejdningsmaskiner DS/EN 1218: Træbearbejdningsmaskiner. Sikkerhed. Tappemaskiner Del 1: Enkelt-sidede tappemaskiner med tapslæde DS/EN 12750: Træbearbejdningsmaskiner - Sikkerhed - Kehlemaskiner 23

26 7.7. Ulykker ved slibe- og filemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter slibe-, file- og pudse-, og båndslibemaskiner. Der er registreret i alt 1334 ulykker med disse maskiner, hvilket udgør 5% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 17. Udvikling i antallet af ulykker ved slibe- og filemaskiner. Maskintyper Antal Slibe, file og pudse UNA Slibemaskiner Båndslibemaskiner Slibe, file og pudse IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af slibe-, file-, og pudsemaskiner (1194), og langt de fleste af ulykkerne (1128) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening eller håndtering af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 1128 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen lige før ulykken sker. Ved 56 af ulykkerne er der tale om håndtering af maskinen, og ved 150 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj eller anden handling. Hændelsen som får ulykken til at ske Ved 996 af ulykkerne har den hændelse, som forårsagede ulykken, været, at skadelidte har mistet kontrollen ved brug af maskinen. I 200 af tilfældene er ulykkeshændelsen, at skadelidte bliver fanget eller hænger fast i maskinen og ved 67 af tilfældene er der tale om, at den skadelidte bliver udsæt for udstrømning og fordampning fra støv, splinter og spåner. Brud, sprængning og deformation af maskindele eller enkeltelementer har forårsaget 33 af ulykkerne og Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 22 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder Måden skaden sker på 830 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande fra arbejdsmaskiner og maskindele af tilfældene bliver den skadelidte bliver klemt eller mast i maskinen eller i maskindele. I 180 af tilfældene bliver den skadelidte ramt af genstand i bevægelse. Ulykkens konsekvenser Langt de fleste af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er mindre alvorlige ulykker, idet der er 983 sårskader, 84 bløddelsskader og 70 forstuvninger. Der er 111 alvorlige ulykker, herunder 34 amputationer og 77 knoglebrud. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe oftest ud over fingre med 749 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne øjne med 291 tilfælde, hænder og håndråd med 145 tilfælde og underarm og håndled med 43 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. 24

27 Eksempler Skadelidte i gang med at forarbejde trægardinstænger på en båndpudser. Trægardinstængerne sætter sig fast, og skadelidte forsøger at påvirke emnet med det resultat, at hånden smutter ind i den mekaniske båndpudser. Skadelidte mister de to yderste led at højre pegefinger. Skadelidte står og renser et stykke gods på en slibemaskine, da en oppasser kørende på truck, rammer slibemaskinen. Skadelidte bliver forskrækket og springer til side, hvorved skadelidte får sin venstre hånd ind under kliren. Skadelidte får revet yderste led af tre fingre på venstre hånd. Relevante standarder DS/EN 13218: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Stationære slibemaskiner Ulykker ved bore- og drejemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter horisontalboremaskiner, radial-, stander-, søjle- og koordinatboremaskiner, drejebænk til jern og metalforarbejdning, drejebænk til træforarbejdning og gevindskæremaskiner. Der er registreret i alt 2697 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 10% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 18. Udviklingen i antallet af ulykker ved bore- og drejemaskiner mv. Maskintyper I alt Bore- og drejemaskiner UNA Horisontalboremaskine Radial-, stander-, søjle- og koordinatboremaskine Drejebænke o.lign. UNA Drejebænk til jern og metalforarbejdning Drejebænk til træforarbejdning Gevindskæremaskiner Drejebænke o.lign. IAN Bore- og drejemaskiner IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af radial-, stander-, søjle- og koordinatboremaskiner (783) og drejebænk til jern og metalforarbejdning (736), (101), og de fleste af ulykkerne (2734) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening/håndtering af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af eller håndtering af maskinen. Relativ mange ulykker, nemlig 19% af ulykkerne i denne gruppe, har karakter af alvorlige ulykker, herunder 2 dødsulykker. Handlingen lige før ulykken sker Ved 2374 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 144 af ulykkerne er der tale om håndtering af maskinen, ved 96 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj og 67 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 16 af ulykkerne er handlingen uoplyst. Hændelsen som får ulykken til at ske 1790 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte mister kontrol ved håndtering af emner, herunder 574 tilfælde med maskindele og enkeltelementer, 350 tilfælde med småsten, spåner, splinter, grater mv. og 108 tilfælde med værktøj monteret på eller del af maskinen. I 751 af tilfældene er der tale om, at den skadelidte bliver fanget eller hænger fast typisk i skærende, klippende og borende værktøjer og maskindele og enkelt elementer. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 70 af ulykkerne 25

28 og brud, sprængning og deformation af emner har forårsaget 47 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at de nedstyrtede materialer rammer skadelidtes hoved og skuldre, eller at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder Ulykker, hvor den skadelidte bliver fanget eller hænger fast, tegner sig for en betydelige del af de alvorlige ulykker i denne gruppe. Ser man på den mekanisme teknik som står bag disse typer af ulykker, er der tale om 102 ulykker med skærende-, klippende- og borendeværktøjer, 33 ulykker med maskindele, 27 ulykker enkeltelementer, 15 ulykker med værktøj monteret på maskiner, 7 ulykker med aksler og 6 ulykker med slibe-, pudse- og polereværktøjer. Måden skaden sker på 1069 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte kommer i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande, især fra skærende-, klippende- og borendeværktøjer og småsten, spåner, splinter, grater mv. I 810 af tilfældene bliver den skadelidte klemt eller mast typisk af maskindele og enkeltelementer, skærende-, klippende- og borendeværktøjer og værktøj monteret på eller del af maskiner. I 601 af tilfældene er der tale om, at den skadelidte bliver ramt af eller kollideret med genstand fra maskiner og maskindele og småsten, spåner, splinter grater mv. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre og hånd/håndrod som tegner sig for 2178 af ulykkerne. Dernæst forekommer 420 skader med knoglebrud efterfulgt af 314 forstuvninger og 241 bløddelsskade. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hånd og håndrod med 404 tilfælde, øjne med 177 tilfælde og underarm og håndled med 165 tilfælde. Der er 2 dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at pudse 20 mm rundstål, som er spændt op på en drejebænk. Smergellærred griber fat i skadelidtes højre handske og ærme og kører op på akslen. Skadelidte brækker nakken og bliver dræbt. Skadelidte er i gang med at pudse aksler, som er spændt fast på en drejebænk. Akslerne tager fat i skadelidtes tøj og trækker skadelidtes overkrop og hoved ind mod den roterende treklo. Skadelidte bliver dræbt. Skadelidte er i gang med at fræse dørgreb på en søjleboremaskine. Ved skift af emne i maskinen, uden maskinen standses, vikles boret ind i skadelidtes handske og skadelidte mister yderste led af ringefinger på venstre hånd. Skadelidte er i gang med at fastgøre zinkløskant på skorsten. Boret får fat i skadelidtes arbejdshandske. Skadelidte mister yderste led af sin pegefinger. Relevante standarder DS/EN 12415: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Mindre numerisk styrede drejebænke og drejecentre DS/EN 12478: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Større numerisk styrede drejebænke og drejecentre DS/EN 12840: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Manuelt betjente drejebænke DS/EN 13788: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Flerspindlede automatiske drejebænke DS/EN 1550: Værktøjsmaskiner. Sikkerhedskrav ved centrerpatroner. DS/EN 12717: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Boremaskiner 26

29 7. 9. Ulykker ved rund- og båndsave mv. Maskiner i denne gruppe omfatter båndsave til fødevarer, metal og træ og rundsave til fødevarer, metal og træ. Der er registreret i alt 3733 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 14% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 19. Udviklingen i antallet af ulykker ved rund- og båndsave Maskintyper I alt Stationære save UNA Rundsave UNA Rundsave til træ Rundsave til metal Rundsave til fødevarer Rundsave IAN Båndsave UNA Båndsave til træ Båndsave til metal Båndsave til fødevarer Båndsave IAN Stationære save IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af rundsave til træ (1892), rundsave til metal (221) og rundsave til fødevarer (102). Langt de fleste af ulykkerne (3538) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af eller håndtering af maskinen. Relativ mange ulykker, nemlig 20% af ulykkerne i denne gruppe, har karakter af alvorlige ulykker, herunder 2 dødsulykker. Handlingen lige før ulykken sker Ved 3430 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 108 af ulykkerne er der tale om håndtering af maskinen, ved 131af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj og 40 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 14 af ulykkerne er handlingen uoplyst. Hændelsen som får ulykken til at ske 2968 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte mister kontrol ved brug af håndtering af emner, herunder 1401 tilfælde med skærende-, klippende-, og borende-værktøjer, 535 tifælde med træbjælker, bredder, grene, spånplader mv., og 269 tilfælde med enkeltelementer. Ved 646 af ulykker er der tale om, at den skadelidte bliver fanget eller hænger fast typisk i skærende, klippende og borende værktøjer. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 76 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at de nedstyrtede materialer rammer skadelidtes hoved og skuldre, eller at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder Ulykker, hvor den skadelidte bliver fanget eller hænger fast, tegner sig for en betydelige del af de alvorlige ulykker i denne gruppe. Ser man på den mekanisme teknik som står bag denne typer af ulykker, er der tale om 102 ulykker med skærende-, klippende- og borendeværktøjer, 33 ulykker med maskindele, 27 ulykker enkeltelementer, 15 ulykker med værktøj monteret på maskiner, 7 ulykker med aksler og 6 ulykker med slibe-, pudse- og polereværktøjer. 27

30 Måden skaden sker på 2804 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte kommer i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande, overvejende fra maskindele og enkeltelementer. I 493 af tilfældene er der tale om, at den skadelidte bliver ramt af eller kollideret med genstand, typisk fra enkeltelementer og maskiner. I 391 af tilfældene bliver den skadelidte klemt eller mast i enkeltelementer, maskiner og maskindele. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre og hånd/håndrod som tegner sig for 2590 af ulykkerne. Dernæst forekommer 431 amputationer, 300 knoglebrud, 102 forstuvninger og 197 bløddelsskade. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 3077 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hånd og håndrod med 426 tilfælde, øjne med 137 tilfælde og underarm, håndled med 70 med tilfælde og hovedet undtagen øjne og hjernemasse med 49 tilfælde. Der er 2 dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at save profilbrædder på en rundsav. Afskærmningen slynges af rundsaven og rammer skadelidte i brystkassen. Ulykken får dødelig udgang. Skadelidte er i gang med at save på en rundsav, som er monteret på spaltekniv. Under arbejdet slynges et metalemne mod skadelidtes venstre hånd og flår to fingre af. Skadelidte er i gang med at save af en planke på en rundsav. Planken løfter sig pga. af hård knast, og skadelidtes hånd bliver ført ind i savklingen. Skadelidte mister yderste del af sin tommelfinger. Relevante At-meddelelser Bord- og formatrundsave til træbearbejdning - januar Båndsave til træbearbejdning - januar Kapsave med én klinge til træbearbejdning - januar Metalrundsave - september 1984 Relevante standarder Træ DS/EN 1807: Træbearbejdningsmaskiner. Sikkerhed. Båndsave DS/EN 1870: Træbearbejdningsmaskiner. Sikkerhed. Rundsave. Del 1: Bordrundsave og formatsave DS/EN : Ikke-elektriske håndmaskiner - Sikkerhedskav - Del 12: Rundsave og stiksave DS/EN : Sikkerhed. Elektrisk motordrevet håndværktøj. Del 2-1: Særlige bestemmelser for boremaskiner DS/EN : Elektriske motordrevet håndværktøj - Sikkerhed - Del 2-5: Særlige bestemmelser for rundsave DS/EN : Sikkerhed - Flytbart motordrevet elektrisk værktøj - Del 2-1: Særlige bestemmelser for bænkrundsave Metal DS/EN 13898: Værktøjsmaskiner - Sikkerhed - Metalsave Fødevarer: DS/EN 12267: Fødevaremaskiner - Rundsave - Sikkerheds- og hygiejnekrav EN 12268: Fødevaremaskiner - Båndsave - Sikkerheds- og hygiejnekrav 28

31 7.10. Ulykker ved skære- og stikmaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter afsværings- og afskindingsmaskiner, finérklippe- og skæremaskiner, glasskæremaskiner, grøntsagssnittere, blender o.lig., klippe-, og skæremaskiner for plast, leder og stof, opskæringsmaskiner, tryneflækkemaskiner mv., papirskæremaskiner og pålægs- og brødskæremaksiner. Der er registreret i alt 2571 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør ca. 10% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 20. Udvikling i antallet af ulykker ved skære- og stikkemaskiner Maskintyper Antal Skære, stikke, kappe, hugge, kløve, snitte, flække UNA Pålægs- og brødskæremaskiner Grøntsagssnittere, blendere o.lign Opskæringsmaskiner, tryneflækkemaskiner m.v Afsværings- og afskindingsmaskiner Finérklippe- og skæremaskiner Papirskæremaskiner Klippe- og skæremaskiner for plast, læder og stof Glasskæremaskiner Skære, stikke, kappe, hugge, kløve, snitte, flække IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af pålægs- of brødskæremaskiner (1229), afsværings- og afskindingsmaskiner (197), klippe-, og skæremaskiner for plast, leder og stof (168), papirskæremaskiner (139), og opskæringsmaskiner, tryneflække-maskiner mv (120, typisk i forbindelse med betjening af maskiner, hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 2278 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af eller håndtering af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker og ved 229 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj. Hændelsen som får ulykken til at ske 2071 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte mister kontrol ved brug af maskinen, heraf 1121 tilfælde med skærende-, klippende- og borende-værktøjer. I 419 af tilfældene er der tale om, at den skadelidte bliver fanget eller hænger fast typisk i skærende, klippende og borende værktøjer. Skred, nedstyrtning eller tab af med værktøj eller materialer har forårsaget 46 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder. Måden skaden sker på 2018 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte kommer i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande, oftest fra maskiner og maskindele. I 367 af tilfældene bliver den skadelidte klemt eller mast typisk af maskindele og enkeltelementer. I 130 af tilfældene er der tale om, at den skadelidte bliver ramt af eller kollideret med genstand fra maskiner og maskindele og andet materiale. 29

32 Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade på finger/fingre og hånd/håndrod som tegner sig for 2089 af ulykkerne. Der er 104 knoglebrud, 77 amputationer og 1 dødsulykke. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe oftest ud over fingre med 2187 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hånd og håndrod med 185 tilfælde, underarm og håndled med 73 tilfælde, øjne med 31 tilfælde og hovedet undtaget øjne og hjernemasse med 22 tilfælde. Der er 1 dødsulykke i denne gruppe. Eksempler Den skadelidte kontrollerer med højre lillefinger om en klipper på 800 gr. er korrekt samlet, da en kollega pludselig sætter luft til maskinen. Maskinen klipper 2/3 af et skadelidtes lillefinger. Skadelidte er i gang med at arbejde ved en skæremaskine. Skadelidte prøver at fjerne tobak efter skærekniv og får fingerspidserne for langt ind i maskinen. Skadelidte mister flere fingre. Skadelidte er i gang med at skære pålæg på en pålægsmaskine og får fingrene i klingen. Da beskyttelseshåndtag ikke var monteret på maskinen, mister skadelidte et stykke af sin højrefingre. Relevante standarder Fødevarer DS/EN 12355: Fødevaremaskiner - Afsværings-, flånings- og afhindingsmaskiner - Sikkerheds- og hygiejnekrav DS/EN 1678: Fødevaremaskiner - Snittemaskiner til grøntsager - Sikkerheds- og hygiejnekrav DS/EN 1974: Fødevaremaskiner. Skiveskæringsmaskiner. Sikkerheds- og hygiejnekrav DS/EN 12852: Fødevaremaskiner - Foodprocessorer og blendere - Sikkerheds- og hygiejnekrav DS/EN 12853: Fødevaremaskiner - Håndbetjente blendere og piskere - Sikkerheds- og hygiejnekrav DS/EN 12854: Fødevaremaskiner - Røremaskiner - Sikkerheds- og hygiejnekrav DS/EN 13208: Fødevaremaskiner - Grønsagsskrællere - Sikkerheds- og hygiejnekrav Papir DS/EN 1010: Maskinsikkerhed - Sikkerhedskrav til design og konstruktion af trykke- og papirkonverteringsmaskiner - Del 3: Skæremaskiner Metal DS/EN : Ikke-elektriske håndmaskiner - Sikkerhedskrav - Del 11: Klippe- og skæremaskiner 30

33 7.11. Ulykker ved vask- og opvaskemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter sandblæsekabiner- og anlæg, vaskemaskiner for tekstil, opvaskemaskiner, rense- og rasletromler og flaskeskylle- og flaskerensere. Der er registreret i alt 519 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 2% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 21. Udviklingen i antallet af ulykker ved vask- og opvaskemaskiner mv. Maskintyper I alt Arbejdsmaskiner til vask, rensning og rengøring UNA Sandblæsekabiner og anlæg Vaskemaskiner, rensetromler UNA Vaskemaskiner for tekstil Opvaskemaskiner Rense- og rasletromler Flaskeskylle- og flaskerensere Vaskemaskiner, rensetromler IAN Arbejdsmaskiner til vask, rensning og rengøring IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af opvaskemaskiner (126), vaskemaskiner til tekstil (68) og sandblæsekabiner- og anlæg (56), og de fleste af ulykkerne (425) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af maskinerne, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller hvor der sker udstrømning, fordampning fra maskinerne. Ca. 9% af ulykkerne i denne gruppe, har karakter af alvorlige ulykker. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Handlingen lige før ulykken sker Ved 228 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med håndtering af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 197 af ulykkerne er der tale om betjening af maskinen, ved 57 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen, ved 32 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj og ved 5 af ulykkerne er handlingen uoplyst. Hændelsen som får ulykken til at ske 282 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte mister kontrol ved håndtering af emner, 115 tilfælde med udstrømning, fordampning mv. fra kogende vand, midler til rensning og rengøring o.lig., og 62 tilfælde er der tale om at skadelidte bliver fanget eller hænger fast i typisk i maskindele. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 32 og brud, sprængning og deformation af har forårsaget 47 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder. Måden skaden sker på 139 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver ramt af/imod eller kolliderer med genstand oftest fra maskiner og maskindele, ved 121 af ulykkerne bliver skadelidte klemt eller mast i maskiner og maskindele og ved 102 kommer skadelidte i kontakt med ru, spidse, og skarpe genstande. 74 af ulykkerne sker ved at skadelidte kommer i kontakt med skadelige stoffer, materialer og andre sygdomsfremkaldere og ved 55 af tilfældene kontakt/berøring af temperaturekstremer. 31

34 Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade, som tegner sig for 174 af ulykkerne. Dernæst er der 82 bløddelsskade, 65 forstuvninger, 54 termiskskader og 39 ætsning og 24 forgiftninger. Af de alvorlige ulykker er der 42 knoglebrud og 6 amputationer. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over finger med 117 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne øjne med 69 tilfælde, hånd og håndrod med 63 tilfælde, arme og hænder med 58 tilfælde, fod og ankler med 46 tilfælde, hoved undtaget øjne og hjernemasse med 21tilfæde samt ryg og ryggrad med 18 tilfælde. Eksempler Under justering af en pålagt kilerem får skadelidte sin højrefinger i klemme mellem rem og remskive. Skadelidte mister det yderste led af sin finger. Skadelidte er i gang med at fjerne sikringen i en rasletromme for at lukke låget. Skadelidte trækker med sin højrehånd låget ned, mens venstrehånd er placeret i lågeåbningen. Låget glider ud af hånden og falder ned på venstrehånds finger. Skadelidte mister andet og tredje led på tre af sine fingre. Relevante standarder Husholdning DS/EN 60335: Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. - Sikkerhed - Del 1: Almindelige bestemmelser Industri DS/EN ISO 10472: Vaskerimaskiner. Sikkerhedskrav til industrielle vaskerimaskiner. Del 1: Generelle krav Ulykker ved lime og lakmaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter sprøjtemalekabiner og anlæg, lime- og lakerevalser, farvevalser til metalfremstilling, kantlimemaskiner, lak- og maletæppemaskiner, belægningsmaskiner og parafineringsmaskiner, trykkerimaskiner, rotaionspresere, trykpresser, flexografi mv., fotokopimaskiner, printere og fjernskrivere. Der er registreret i alt 773 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør ca. 3% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 22. Udviklingen i antallet af ulykker ved lime- og lakmaskinier mv. Maskintyper I alt Male, lakere, trykke UNA Sprøjtemalekabiner og anlæg Lime- og lakerevalser Farvevalser til metalvarefremstilling 1 1 Kantlimemaskine Lak- og maletæppemaskine Belægningsmaskiner, parfineringsvalser Trykkerimaskiner, rotationspresser, trykpresser, flexografi m.v. Fotokopimaskiner Printere, fjernskrivere Male, lakere, trykke IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af de trykkerimaskiner, rotationspresere, trykpresser mv. (357), og lime- og lakerevalser (111) og hovedparten af ulykkerne (676) med disse maskiner sker i 32

35 forbindelse med betjening af maskinen, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller hvor den skadelidte bliver fanget og eller hænger fast. Handlingen lige før ulykken sker Ved 558 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 118 af ulykkerne er der tale om håndtering af arbejdsmaskinen og ved 35 opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen. Hændelsen som får ulykken til at ske 450 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte mister kontrol ved brug af maskinen. I 229 af tilfældene er der tale om, at den skadelidte bliver fanget eller hænger fast oftest i valsepar, valser og ruller og i 42 af tilfældene bliver den skadelidte udsæt for udstrømning og fordampning fra maling og lakker mv. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 42 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder. Måden skaden sker på 493 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i maskiner og maskindele og i 105 af tilfældene rammer eller kollidere den skadelidte med maskiner og maskinedele. I 98 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande, i 35 af tilfældene kontakt skadelige og sygdomsfremkaldende stoffer og materialer og i 20 tilfælde kontakt med temperatur ekstremer. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade som tegner sig for 321 af ulykkerne. Dernæst forekommer 134 bløddelsskader og 45 forstuvninger. Af de alvorlige ulykker er 94 skader med knoglebrud og 45 amputationer. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 489 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne i denne gruppe hånd og håndrod med 100 tilfælde, underarm og håndled med 46 tilfælde, øjne med 29 tilfælde og hovedet undtagen øjne og hjernemasse med 27 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at lime nogle stole, hvor der kommes lim på hver anden stykke finer. Under afrensning af lim, som sidder under bakken på limpåføringsmaskinen, får skadelidte sin højre hånd i klemme og mister en finger. Skadelidte er i gang med at rengøre et pulveranlæg og får sin venstre hånds pegefinger i klemme i roterende rør. Skadelidte mister det yderste led af sin pegefinger. Skadelidte er i gang med at skifte dug på en emballagemaskine, som er udstyret med tipfunktion således, at man kan dreje en klicheetromle rundt ved hjælp af denne. Når maskinen er på tipfunktion, kan klicheetromlen kun dreje rundt, hvis man samtidig aktiverer tipfunktionen. Skadelidte skifter dug uden at aktivere denne funktion og får sine fingre i klemme. Skadelidte får skåret blommen af venstre tommelfinger samt halvdelen af neglen. Relevante standarder Trykke- og papirkonverteringsmaskiner DS/EN 1010: Maskinsikkerhed - Sikkerhedskrav til design og konstruktion af trykke- og papirkonverteringsmaskiner - Del 3: Skæremaskiner 33

36 Overfladebehandling DS/EN 1539: Tørreanordninger og ovne, i hvilke brændbare stoffer frigøres. Sikkerhedskrav DS/EN 1953: Forstøvnings- og sprøjteudstyr for coating-materialer. Sikkerhedskrav Ulykker ved lodde- og svejsemaskiner Maskiner i denne gruppe omfatter loddemaskiner og komponentisætningsmaskiner, svejseanlæg, el-svejseanlæg for jern og metal, punksvejseanlæg, gassvejse- og skæreanlæg og plastsvejseanlæg. Der er registreret i alt 898 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 3% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 23. Udviklingen i antallet af ulykker ved svejse- og loddemaskiner mv. Maskintyper I alt Svejsning, lodning, limning, klæbning UNA Loddemaskiner, komponentisætningsmaskiner Svejseanlæg El-svejseanlæg for jern og metal Punktsvejseanlæg Gassvejse- og skæreanlæg Plastsvejseanlæg Svejsning, lodning, limning, klæbning IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af de forskellige typer af svejsemaskiner (638), og de fleste af ulykkerne (600) med disse maskiner sker i forbindelse med arbejde med håndholdte med håndholdt håndværktøj, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller ved træde, knæle, sidde mv. Handlingen lige før ulykken sker Ved 600 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 114 af ulykkerne er der tale om arbejde med håndholdt håndværkstøj, ved 100 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 74 af ulykkerne anden håndtering af arbejdsmaskinen. Hændelsen som får ulykken til at ske 392 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte mister kontrol ved håndtering af emner. I 241 af tilfældene er der tale om, at den skadelidte træder, knæler, sidde mv., i 123 bliver den skadelidte udsæt for udstrømning og fordampning fra svejserøg, strålingsenergikilder, stoffer mv. og i 94 af tilfældene bliver den skadelidte fanger eller hænger fast typisk i arbejdsmaskiner, enkeltelementer og værktøj monteret på maskiner. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 29 og brud, sprængning og deformation af emner har forårsaget 8 ulykker. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder. Måden skaden sker på 241 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte udsættes for akut overbelastning af legemet, og i 225 tilfælden sker ulykken, at den skadelidte bliver klemt eller mast i maskiner og maskindele, enkeltelementer og værktøj monteret på maskiner. I 810 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med 34

37 temperatur ekstremer og 117 tilfælde kontakt med ru, spidse og skarpe genstande. I 79 af tilfældene er der tale om, at den skadelidte bliver ramt af eller kollideret med genstand fra maskiner, maskindele mv. og 35 af tilfældene kontakt med skadelige og sygdomsfremkaldende stoffer. I 33 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med el-spænding. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade, som tegner sig for 270 af ulykkerne. Dernæst forekommer 126 termisk skader, 75 bløddelsskader og 45 forstuvninger. Af de alvorlige ulykker er der 50 skader med knoglebrud og 17 amputationer. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over øjne med 366 tilfælde og fingre med 311 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne håndrod med 62 tilfælde, underarm og håndled med 28 tilfælde, hovedet undtagen øjne med 26 tilfælde samt ryg og rygraden med 14 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Et stykke folie sætter sig fast i svejsesektionen på en posemaskine. Skadelidte trykker på stopknappen samtidig med, at hånden føres ind mellem svejsekniv og underbom for at fjerne folien. Skadelidte får sin højre pegefinger i klemme og får skåret det yderste led af. Under afprøvning af Multivac til mørbrad, forsøger skadelidte at frigøre fastkørt folie i svejsekammeret. Skadelidte får venstre hånds ringefinger i klemme, hvorved det yderste led af fingeren bliver klemt af. Skadelidte er i gang med at svejse beslag ved en svejsemaskine, mens fodpedalen uventet aktiveres. Aktivering af fodpedalen bevirker at skadelidte får sin finger i klemme i cylinderen med svejseelektroden. Skadelidte mister det yderste led af sin langfinger. Relevante At-meddelelser Udstyr til svejsning, skæring mv. i metal, november Svejsning, skæring mv. i metal, november Maskinel plasmaskæring, november Manuel plasmaskæring, november Ulykker ved spinde- og spolemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter hæftemaskiner, karter og wolfer, spinde- og spolemaskiner, vævestole og båndvæve, strikke- og knyttemaskiner, efterbehandlings-maskiner, tovslåningsmaskiner, trækkebænke, spoleapparater, viklemaskiner, armerings-maskiner og symaskiner. Der er registreret i alt 420 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør 2% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 24. Udviklingen i antallet af ulykker ved spinde- og spolemaskiner mv. Maskintyper I alt Arbejdsmaskiner til vævning, syning, sammenbinding UNA Karter, wolfer Spindemaskiner, spolemaskiner Vævestole, båndvæve Strikke- og knyttemaskiner Efterbehandlingsmaskiner Tovslåningsmaskiner Trækbænke, spoleapparater, viklemaskiner, armeringsmaskiner Symaskine

38 Tabel 24. Udviklingen i antallet af ulykker ved spinde- og spolemaskiner mv. Arbejdsmaskiner til vævning, syning, sammenbinding IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af symaskiner (99), spinde- og spolemaskiner (75) og trækkebænke, spoleapparater mv. (51), og de fleste af ulykkerne med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af arbejdsmaskinen, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller hænger fast i maskinen, maskindele, enkeltelementer og værktøj monteret på maskinen. Handlingen lige før ulykken sker Ved 388 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 12 af ulykkerne er der tale om arbejde med håndholdt håndværkstøj, ved 17 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen. Hændelsen som får ulykken til at ske 278 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte mister kontrol ved håndtering af emner. I 105 af tilfældene er der tale om, at den skadelidte hænger fast eller bliver fanget i enkeltelementer, maskiner og maskindel og værktøj monteret på eller dele af maskiner. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 16 og brud, sprængning og deformation af emner har forårsaget 8 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder. Måden skaden sker på 200 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast, i 123 af tilfældene sker ulykken ved at den skadelidte kommer i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande og i 73 af tilfældene sker ulykken ved at de skadelidte blive ramt af eller kollidere typisk med enkeltelementer, maskiner og maskindele. I 12 af tilfældene udsættes den skadelidte for akut overbelastning af legemet. Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade som tegner sig for 224 af ulykkerne. Dernæst forekommer 57 bløddelsskader og 56 forstuvninger. Af de alvorlige ulykker er der 42 skader med knoglebrud og 14 amputationer. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 274 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hånd og håndrod med 48 tilfælde, underarm og håndled med 28 tilfælde, øjne med 19 tilfælde, skulder og albueled med 16 tilfælde og hovedet undtagen øjne og hjernemasse med 12 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med at tørvikle bøsninger og får tråden rundt om sin finger. Fingeren bliver trukket rundt om bøsningen, hvorved skadelidte mister sin finger. Under indjustering af grundindstillingen af maskinen får skadelidte en finger i klemme i drivværket ved presstationen. Skadelidte mister spidsen af fingeren. 36

39 Relevante standarder DS/EN ISO 11111: Sikkerhedskrav til textilmaskiner Ulykker ved tappe- og fyldemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter tappe-, fylde- og lukkemaskiner til væske i flasker mv., tappe-, fylde- og lukkemaskiner af dåser, tappe-, fylde- og lukkemaskiner for æsker og kasser og tappe-, fylde- og lukkemaskiner for poser og sækkekarter. Der er registreret i alt 425 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør ca. 2% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 25. Udvikling i antallet af ulykker ved tappe- og fyldemaskiner mv. Maskintyper I alt Tappe-, fylde- og lukkemaskiner UNA Tappe-, fylde- og lukkemaskiner for væske i flasker m.v. Tappe-, fylde- og lukkemaskiner af dåser Tappe-, fylde- og lukkemaskiner for æsker og kasser Tappe-, fylde- og lukkemaskiner for poser og sække Tappe-, fylde- og lukkemaskiner IAN I alt Ulykker i denne gruppe er jævn fordelt på de forskellige typer af tappe- fylde- og lukkemaskiner, og de fleste af ulykkerne med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af arbejdsmaskinen, typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller ved at hænge fast i maskindele og enkeltelementer og værktøj monteret på maskinen. Handlingen lige før ulykken sker 398 af ulykkerne med disse maskiner er den skadelidte er gang med betjening eller håndtering af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 17 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 12 af ulykkerne er der tale om arbejde med håndholdt håndværkstøj. Hændelsen som får ulykken til at ske 231 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte mister kontrol ved håndtering af enkeltelementer, maskindele, skærende, klippende og borende værktøj og værktøj monteret på maskinen. I 148 af tilfældene sker ulykken ved at den skadelidte bliver fanget eller hænger fast typisk i maskindele og værktøj monteret på maskinen og i 24 tilfældene bliver den skadelidte udsat for udstrømning og fordampning mv. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 17 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder. Måden skaden sker på 233 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast i maskinen, maskindele, enkeltelementer og værktøj monteret på maskinen, i 82 af tilfældene sker ulykken ved at den skadelidte kommer i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande og i 62 af tilfældene sker ulykken ved at de skadelidte blive ramt af eller kollidere typisk maskinen, maskindele, enkeltelementer mv. I 20 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med temperaturekstremer og i 14 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med skadelige og sygdomsfremkaldene stoffer og materialer. 37

40 Ulykkens konsekvenser Den oftest forekommende skade er sårskade som tegner sig for 224 af ulykkerne. Dernæst forekommer 57 bløddelsskader og 56 forstuvninger. Af de alvorlige ulykker er der 42 skader med knoglebrud og 14 amputationer. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 269 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hånd og håndrod med 66 tilfælde, underarm og håndled med 29 og hovedet undtagen øjne og hjernemasse med 12 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte forsøger at fjerne en tom pose fra flyderen på en posemaskine uden at stoppe maskinen. Kniven på maskinen skærer yderste led af skadelidtes venstre pegefinger fingre over. Skadelidte forsøger at fjerne en fastsiddende pose fra en posemaskine og får en finger i klemme, hvorved fingerspidsen bliver klemt af. Ved tømning af lukker på en fyldemaskine, forsøger skadelidte at rette på en dåse, mens en anden operatør drejer maskinen frem. Skadelidte får en finger i klemme og mister den. Relevante standarder DS/EN 415-2: Sikkerhed for pakkemaskiner. Del 2: Pakkemaskiner til fremstilling af forudtilvirkede, formstabile emballager DS/EN 414-3: Sikkerhed for pakkemaskiner. Del 3: Forme-, fylde- og forseglingsmaskiner Ulykker ved pakkemaskiner mv. Maskiner i denne gruppe omfatter indpakningsmaskiner, omsnøringsmaskiner og kartonrejse-maskiner. Der er registreret i alt 1475 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør ca. 7% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 26. Udviklingen i antallet af ulykker ved pakkemaskiner. Maskintyper Antal Pakkemaskiner UNA Indpakningsmaskiner Omsnøringsmaskiner Kartonrejsemaskiner Pakkemaskiner IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af indpakningsmaskiner (266), omsnørings- maskiner (40) og kartonrejsemaskiner (26). Der er dog en stor restgruppe, nemlig 1143 ulykker, som er forårsaget af unavngivet pakkemaskiner. Langt de fleste af ulykkerne med disse maskiner sker i forbindelse med arbejde med betjening af arbejdsmaskinen. Handlingen lige før ulykken sker 1383 af ulykkerne med disse maskiner er den skadelidte er gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 51 af ulykkerne opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 24 af ulykkerne er den skadelidte i gang med at arbejde med håndholdt håndværkstøj. 38

41 Hændelsen som får ulykken til at ske 937 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte mister kontrol ved brug håndtering af emner såsom maskindele, enkeltelementer, plastfolie, plast, plader mv., skærende, klippende og borende værktøj, værktøj monteret på maskinen og kasser. I 410 af tilfældene sker ulykken mens den skadelidte træder, knæler eller sider, og i 24 tilfældene sker ulykken ved at den skadelidte bliver udsæt for udstrømning, fordampning mv. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 81 af ulykkerne og brud, sprængning og deformation af har forårsaget 16 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at de nedstyrtede materialer rammer skadelidtes hoved og skuldre, eller at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder Måden skaden sker på 891 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver klemt eller mast typiske i maskiner, maskindele, enkeltelementer og værktøj monteret på maskiner, i 270 af tilfældene sker ulykken ved at de skadelidte blive ramt af eller kollidere med maskiner, maskindele, enkeltelementer mv. I 20 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande og 50 af tilfældene i kontakt med eller berøring af temperaturekstremer. Ulykkens konsekvenser Den hyppig forekommende skade er sårskade, som tegner sig for 547 af ulykkerne. Dernæst forekommer 355 bløddelsskader og 220 forstuvninger. Af de alvorlige ulykker er der 175 skader med knoglebrud og 14 amputationer. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 793 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne hånd og håndrod med 269 tilfælde, underarm og håndled med 158 tilfælde, hoved undtaget øjne og hjernemasse 71 tilfælde, skulder og overarm med 49 tilfælde, fod og ankler med 35 tilfælde, ryg og ryggrad med 21 tilfælde og øjne med 20 tilfælde. Der er ingen dødsulykker i denne gruppe. Eksempler Skadelidte er i gang med krympning af pakker og forsøger under kørsel at flytte båndet med hænderne, hvorved en tommelfinger bliver fanget mellem bånd og vals. Skadelidte mister det yderste led på tommelfingeren. I forbindelse med service på en Multivac pakkemaskine førsøger skadelidte prøvekørsel af ny folie. Skadelidte får venstre tommel- pege- og langfinger i klemme, og fingrene blive mast i svejsestationen. Skadelidte mister tre fingre. Skadelidte er i gang med køre underfilm på Multivac pakkemaskine, og filmen sætter sig fast ved styreskinnerne under sikkerhedsskærmen. Skadelidte løfter yderligere op i sikkerhedsskærmen for at få filmen over styreskinnerne. Skadelidte stikker sin højre hånd ind over sikkerhedsskærmen samtidig med, at skadelidte løfter op i skærmen med venstre hånd. Idet højre hånd arbejder under sikkerhedsskærmen for at få filmen fri, går værktøjet i gang med at forme. Skadelidte får klippet to fingre af. Relevante standarder DS/EN 415-4: Pakkemaskiner. Sikkerhed. Del 4: Palleterings- og afpalleteringsmaskiner 39

42 7.17. Ulykker ved automatisk styrede maskinanlæg Maskiner i denne gruppe omfatter industrirobotter, automatiske maskinanlæg og maskingader, førerløse trucks, og automatisk transport- og læssesystemer. Der er registreret i alt 391 ulykker med disse typer maskiner, hvilket udgør ca.2% af samtlige ulykker med stationære arbejdsmaskiner. Tabel 27. Udviklingen i antallet af ulykker ved automatisk styrede maskinanlæg mv. Maskintyper Antal Automatisk styrede maskinanlæg UNA Industrirobotter Automatiske maskinanlæg og maskingader Førerløse trucks, automatisk transport- og læssesystemer Automatisk styrede maskinanlæg IAN I alt Ulykker i denne gruppe er overvejende forårsaget af automatisk maskinanlæg og maskingader (268), industrirobotter (33) og førerløse trucks og automatisk transport- og læssesystemer (14), og de fleste af ulykkerne (338) med disse maskiner sker i forbindelse med betjening af arbejdsmaskinen typisk hvor den skadelidte mister kontrollen ved brug af maskinen eller ved at blive fanget eller i maskinen, maskindele, enkeltelementer mv. Handlingen lige før ulykken sker Ved 298 af ulykkerne med maskiner i denne gruppe er skadelidte i gang med betjening af arbejdsmaskinen, lige før ulykken sker. Ved 40 af ulykkerne er der tale om håndtering og ved 32 tilfælde opholder, færdes eller bevæger skadelidte sig i nærheden af maskinen og ved 15 af ulykkerne arbejde med håndholdt værktøj. Hændelsen som får ulykken til at ske 216 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte mister kontrol ved brug af håndtering af maskiner, maskindele, enkeltelementer, skærende, klippende- og borende værktøjer mv. I 112 af tilfældene er der tale om, at den skadelidte bliver fanget eller hænger fast ofte i maskindele og værktøj monteret på maskinen og i 15 af tilfælde bliver den skadelidte udsat for udstrømning, fordampning mv. Skred, nedstyrtning eller tab af værktøj eller materialer har forårsaget 31 af ulykkerne. Ved de ulykker, som er forårsaget af skred, nedstyrtning eller tab af værktøj og materialer, er der ofte tale om at de nedstyrtede materialer rammer skadelidtes hoved og skuldre, eller at det værktøj og materiale, der forarbejdes, skrider eller tabes og rammer skadelidtes hænder/finger eller fødder. Måden skaden sker på 154 af ulykkerne i denne gruppe sker ved, at skadelidte bliver mast eller klemt, i 103 af tilfældene sker ulykken ved at den bliver ramt af eller kollideret med genstande, i 102 af tilfældene kommer den skadelidte i kontakt med ru, spidse og skarpe genstande og 15 tilfælde akut belastning af legemet. Ulykkens konsekvenser Den ofte forekommende skade er sårskade som tegner sig for 193 af ulykkerne. Dernæst forekommer 57 bløddelsskader og 40 forstuvninger. Af de alvorlige ulykker er 52 knoglebrug og 11 amputationer og 1 dødsulykke. Ser man på, hvilke skadede legemsdele, der er tale om, går ulykkerne i denne gruppe ofte ud over fingre med 199 tilfælde. Dernæst rammer ulykkerne øjne med 39 tilfælde, og hånd og håndrod med 37 tilfælde, underarm og håndled med 23 tilfælde og hovedet undtagen øjne med 19 tilfælde. 40

43 Eksempler Skadelidte skal op til en luftkobling, som sidder ved en kabelbakke i en højde på 3,5 meter. For at komme op kravler skadelidte først op på et rullebord, der holdes af en kollega, derpå op på et elskab, der indeholder styrefunktionerne til maskinen. Mens skadelidte sidder på elskabet og ordner luftslangen, glider luftslangen til højre. Skadelidte griber ud efter luftslangen, og sikkerhedslågen kører samtidig frem, hvorved skadelidte mister balancen og falder. Med højre hånd griber skadelidte ud efter noget at holde fast i. Skadelidte får fat i en endeplade på en vange, der er en del af CNC-maskinens konstruktion. Denne endeplade er ikke svejset sammen med de to andre sider, der udgør vangen. Der forekommer derfor en åbning mellem endepladen og de to sider. Åbningen er akkurat så stor, at en finger kan komme ind i åbningen i foroven, hvorefter åbningen bliver smallere nedefter. Dette forhold gør, at skadelidte bliver fanget i åbningen og mister fodfæstet. Skadelidte kommer til at hænge med hele sin krops vægt i sin finger, hvorved 4. finger bliver amputeret og 3. fingeren læderes. Skadelidte er i gang med at rette nogle brædder på transportkæden mellem Steinemann 2 og høvlen. Højre pegefinger sætter sig fast i transportkæden, som ender i et tandhjul. Skadelidte prøver at rive fingeren til sig. Skadelidte får yderste led af flået af. Skadelidte er i gang med palletering af sække på et nyt sækkeanlæg. I forbindelse med omstillingen til anden palletype kommer skadelidte til skade. Ulykke får dødelig udgang. Relevante standarder Aut. Maskinanlæg DS/EN 775: Industrirobotter. Sikkerhed Transportanlæg DS/EN 617: Udstyr og systemer til kontinuerlig transport - Sikkerhedskrav og EMC krav til udstyr til oplagring af løst gods i siloer, bunkers, beholdere og tragte DS/EN 618: Udstyr og systemer til kontinuerlig transport - Sikkerheds- og EMC-krav til udstyr til mekanisk transport af løst gods undtagen faste transportbånd DS/EN 619: Udstyr og systemer til kontinuerlig transport - Sikkerhed og EMC-krav for udstyr til mekanisk transport af stykgods DS/EN 620: Udstyr og systemer til kontinuerlig transport - Sikkerheds- og EMC-krav til stationære transportbånd til bulkmaterialer DS/EN 741: Udstyr og systemer til kontinuerlig transport. Sikkerhedskrav til systemer og deres komponenter til pneumatisk transport af bulkmaterialer DS/EN 12882: Transportbånd til generelle formål - Elektriske sikkerhedskrav og sikkerhedskrav til brandmodstandsdygtighed 41

44 42

45 8. Ulykker med stationære arbejdsmaskiner inden for 49 brancher Ulykker med stationære maskiner og maskinanlæg mv. forekommer inden for samtlige 49 brancher. Imidlertid er der stor spredning inden for den enkelte branche, når det gælder antallet af ulykker. De 10 brancher, som har de fleste ulykker med stationære arbejdsmaskiner og maskinanlæg mv., er træ- og møbelindustrien (3635), jern- og metalindustrien (2896), maskinindustrien (2883), fremstilling af transportmidler (893), murer-, snedker- og tømrerforretninger (788), engroshandel (8693), papir- og papvarer samt bogbinding (680), el- og elektronikindustrien(568) samt sten, ler og glas (542) Ulykker med de forskellige maskintyper inden for 49 brancher Tabel 28. Ulykker med stationære arbejdsmaskiner i 49 Brancher fordelt på maskintyper 49 Brancher Flis- og kvashug ger, knuseog brækkemaski ner mv. Blandeælte- og røremas -kiner mv. Presseog stansem askiner, exenter mv. Valseog oprullem askiner mv. Støbeog formema skiner mv. Fræsetappema skiner, kehlema skiner mv. Bore- og drejema skiner Slibefile- og pudsem askiner mv. Rundog bundsav e Skærestikkeog kappem askiner mv. Vask- og opvaske maskine r og trommer Limelak- og trykkem askiner mv. Svejseog loddema skiner Spindeog spoleog vævema skiner mv. Pakkeog Tappeog fyldeog lukkema skiner Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord-, beton- og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomhed Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas indpakni ngsmas kinerma skiner Automat isk styrede maskiin anlæg Andet I alt 43

46 Tabel 28. Ulykker med stationære arbejdsmaskiner i 49 Brancher fordelt på maskintyper Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst i alt

47 Gruppen af stationære arbejdsmaskiner og maskinanlæg mv. er inddelt i 17 undergrupper af maskintyper. Ulykker med den enkelte maskintype fordeler sig ligeledes meget forskelligt inden for de 49 brancher. Ser man på, hvor de forskellige maskintyper er involveret i flest ulykker, tegner der sig følgende billede: De fleste ulykker med flis og kvashugger mv. sker oftest inden for svine- og kreaturslagterier (63), kontor og administration (62), gartneri og skovbrug (61), fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker (51), samt supermarkeder og varehuse (37). Ulykker med blande- ælte- og røremaskiner mv. sker oftest inden for brancherne brød, tobak, chokolade og sukkervarer (132), jord-, beton- og belægning (45), murer-, snedker- og tømrerforretninger (28), kemisk industri (20) samt sten, ler og glas (19). Ulykker med presse- og stansemaskiner og exenter mv. sker oftest inden jern- og metalvare- industrien (630), maskinindustrien (550), træ- og møbelindustri (338), fremstilling af transportmidler (173) samt el- og elektronikindustri (114). Ulykker med valse- og oprullemaksiner mv. sker oftest inden for jern- og metalvareindustri (126), maskinindustri (108), papir- og papvarer samt bogbinding (68), plast- gummi, asfalt og mineralolie (65) samt tunge råmaterialer og hlavfabrikata (33). Ulykker med støbe- og formemaskiner mv. sker oftest inden for ), plast- gummi, asfalt og mineralolie (190), jern- og metalvareindustri (118), sten, ler og glas (52), maskinindustri (33) samt metal-, stålværker og støberier (32). Ulykker med fræse-, tappe- og kehlemaskiner mv. sker oftest inden for træ- og møbelindustri (748), murersnedker- og tømrerforretninger (197), maskinindustri (160), undervisning og forskning (144) samt jern- og metalvareindustrie (84). Ulykker med slibe-, file-, og pudsemaskiner mv. sker oftest inden for jern- og metalvareindustri (311), maskinindustri (247), træ- og møbelindustri (153), undervisning og forskning (144) samt fremstilling af transportmidler (66). Ulykker med bore- og drejemaskiner sker oftest inden for maskinindustrie (854), jern- og metalvareindustri (462), træ- og møbelindustri (328), fremstilling af transportmidler (129) samt undervisning og forskning (111). Ulykker med rund- og båndsave sker oftest inden for træ- og møbelindustri (1161), murer- snedker- og tømrerforretninger (487), undervisning og forskning (221), jern- og metalvareindustri (195) samt svine- og kreaturslagterier (183). Ulykker med skære-, stikke- og kappemaskiner mv. sker oftest inden for svine- og kreaturslagterier (314), supermarkeder og varehuse (246), hotel- og restauration (207), fjerkæreslagterier, fisk- og foderfabrikker (206) samt kontor og administration (101). Ulykker med vask- og opvaskemaskiner og trommer sker oftest inden for rengøring, vaskerier og renserier (50), hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne (49), kemisk industri (30), sygehuse (38) samt hotel og restauration (27). Ulykker med lime-, lak- og trykkemaskiner mv. sker oftest inden for træ- og møbelindustri (222), trykkerier og udgivervirksomhed (175), papir- og papvarer samt bogbinding (89), plast, gummi, asfalt og mineralolie (64) samt jern- og metalvareindustri (41). Ulykker med svejse- og loddemaskiner sker oftest inden for fremstilling af transportmidler (225), maskinindustri (172), jern- og metalvareindustri (165), træ- og møbelindustri (55) samt plast, gummi, asfalt og minetalolie (45). Ulykker med spinde-, spole- og vævemaskiner mv. sker oftest inden for tekstil, beklædning og læder (217), kemisk industri (30), el- og elektronikindustri (26), plast, gummi, asfalt og mineralolie (25) samt jern- og metalvareindustri (21). 45

48 Ulykker med tappe- og fyldefylde- og lukkemaskiner sker oftest inden for konserves og drikkevarer mv. (79), mejeriprodukter og margarine (69), fjerkræslagterier, fisk- og foderfabrikker ( 62), brød, tobak, chokolade og sukkervarer (58) samt kemisk industri (30). Ulykker med pakke- og indpakningsmaskiner sker oftest inden for brød, tobak, chokolade og sukkervarer (278), svine- og kreaturslagterier (191), fjerkræslagterier, fisk- og foderfabrikker (162), Konserves og drikkevarer mv. (149) samt mejeriprodukter og margarine (145). Ulykker med automatisk styrede maskinanlæg mv. sker oftest inden for jern- og metalvarerindustri (530), maskinindustri (381), træ- og møbelindustri (358), plast, gummi, asfalt mineralolie (313) samt brød, tobak, chokolade og sukkervarer (226). Ulykker med de øvrige arbejdsmaskiner og maskinanlæg mv. sker oftest inden jern- og metalvareindustri (530), maskinindustri (381), træ- og møbelindustri (358), plast, gummi, asfalt og mineralolie (313) samt brød, tobak, chokolade og sukkervarer (226). 46