Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker

Transkript

1 Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker At-rapport

2 Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker At-rapport Arbejdstilsynet November 2003 ISBNnr

3 Indledning Arbejdstilsynet har på baggrund af de anmeldte arbejdsulykker i perioden analyseret fire ulykkestyper, der til sammen omfatter over halvdelen af alle anmeldte arbejdsulykker, næsten halvdelen af alle dødsulykker og over halvdelen af alle andre alvorlige ulykker. Ulykker ved intern transport ekskl. trafikulykker omfatter 7 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 23 pct. af alle dødsulykker og 11 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved manuel håndtering af mennesker og emner omfatter 25 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 1 pct. af alle dødsulykker og 9 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved fald og snublen til samme niveau omfatter 17 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 2 pct. af alle dødsulykker og 22 pct. af andre alvorlige ulykker. Ulykker ved fald til lavere niveau omfatter 6 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 16 pct. af alle dødsulykker og 13 pct. af andre alvorlige ulykker. Til sammen omfatter de fire ulykkestyper således over 54 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker, 42 pct. af alle dødsulykker og 55 pct. af alle andre alvorlige ulykker. I betragtning af, at 24 pct. af de øvrige dødsulykker er trafikulykker, har man altså her fat i en meget stor del af de dødelige arbejdsulykker og over halvdelen af alle andre ulykker herunder også de alvorlige som sker på arbejdsgivernes område. Det er kendetegnende for de fire ulykkestyper, at maskiner og tekniske hjælpemidler spiller en meget lille rolle. I stedet er det karakteristisk, at årsagerne til ulykkerne ofte er ganske banale og af en art, som man typisk ikke regner for noget. Fx en fedtplet på gulvet, en kasse, der skal flyttes, at stå på en stige eller at flytte en ting på et rullebord. Generelt er der tale om banale situationer, som man kommer i en gang imellem, og som man normalt kan håndtere uden, at der sker noget. Problemet er bare, at det ikke altid er sådan, det går i virkeligheden, og derfor sker der temmeligt mange af disse ulykker. Formålet med analysen er at afdække risikoområderne og fortælle historien om de banale situationer, som ellers aldrig bliver fortalt. Når ulykkerne nu sker i så stort tal, må man i det mindste forsøge at tage ved lære af dem og undgå, at de gentager sig igen og igen og igen. Arbejdstilsynet 2

4 Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet At-rapport nr. 3, 2003 Indhold Indledning... 2 Indhold Ulykker ved fald til lavere niveau Rapportens indhold Typiske hændelser ved fald til lavere niveau Udvikling over år, alvorlighed mv Fordeling på skadetype og legemsdel Fordeling på brancher Fordeling på faggrupper Fordeling på alder og køn Fem prioriterede faggrupper Ulykkeshændelserne Fald fra bygninger og konstruktioner Fald ved ophold og færden på arealer og overflader Fald fra eksternt transportmateriel Fald fra internt transport- og lagermateriel Andre ulykker ved fald til lavere niveau Ulykker fordelt på brancher Fald fra bygninger og konstruktioner Fald ved færden og ophold på arealer og overflader Fald fra eksternt transportmateriel Fald fra internt transport- og lagermateriel Andre ulykker ved fald til lavere niveau Ulykker i fire udvalgte faggrupper Serveringsarbejde Maler- og tapetserarbejde Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde

5 1. Ulykker ved fald til lavere niveau Rapporten indeholder en analyse af anmeldte arbejdsulykker i perioden , der er sket ved fald til lavere niveau. Det vil sige ulykker, hvor skadelidte er faldet til et lavere niveau end det, hvor han opholdt sig, da ulykken skete. Der er i gennemsnit sket ulykker om året ved fald til lavere niveau i perioden Det er ca. 6 pct. af alle anmeldte ulykker i perioden. Der er i gennemsnit sket 12 dødsulykker om året ved fald til lavere niveau. Det vil sige, at 16 pct. af alle dødsulykker er sket ved fald til lavere niveau Rapportens indhold Målet med rapporten er at kortlægge de ulykkeshændelser, som gentager sig hyppigst, med henblik på at forebygge ulykkerne. Kapitel 2-7 beskriver ulykkernes udvikling, deres alvorlighed og fordeling på brancher, faggrupper, alder og køn. Endvidere beskrives ulykkerne i forhold til fem særligt udsatte faggrupper. Kapitel 8 indeholder en kortlægning af ulykkeshændelserne. Kortlægningen præciserer de hændelser, der har ført til ulykkerne, og de skader, de er resulteret i, men er begrænset af kun at omfatte de oplysninger, som er anført på ulykkesanmeldelserne. Kapitel 9-10 beskriver de typiske ulykkeshændelser fordelt på de 49 branchegrupper samt på fire af de særligt udsatte faggrupper Typiske hændelser ved fald til lavere niveau Når det drejer sig om ulykker ved fald til lavere niveau, har det vist sig hensigtsmæssigt, at kortlægningen tager udgangspunkt i det sted, hvor skadelidte opholdt sig på ulykkestidspunktet det vil sige det sted, hvorfra han faldt. Det drejer sig om trapper og platforme, stiger og lejdere, stilladser, tage, arealer og overflader, last- og varevogne inkl. bagsmækelevatorer, andre eksterne transportmidler samt interne transportmidler, herunder mobile transportmidler med løfteanordning. Mange af ulykkerne skyldes fald på grund af glatte overflader. Indendørs opstår risikoen på grund af våde og fedtede overflader, mens det ofte er is og sne, der skaber risikoen udendørs. Ofte er der desuden tale om arbejdssituationer, hvor man kommer alvorligt til skade, hvis man mister balancen, træder lidt skævt eller snubler over ujævnheder, fordi man derved falder til et lavere niveau end der, hvor man står. Ophold sådanne steder kræver derfor særlig opmærksomhed både i forhold til adgangsvejens tilstand, dens brug og de former for opgaver, man udfører. Ulykker ved fald til lavere niveau i forbindelse med brug af interne og eksterne transportmidler hænger ofte sammen med ud- og indstigning af og på transportmidlerne. Is, 4

6 sne og våde overflader har indflydelse, men risikoen opstår også, fordi ud- og indstigningsforholdene i mange tilfælde er uhensigtsmæssige. Nedenfor følger en oversigt over de typiske ulykkeshændelser, gode råd om forebyggelse samt de vigtigste regler. Forebyggelsesrådene er meget konkrete, fordi de knytter sig til de enkelte risikosituationer. Generelle råd om forebyggelse som fx at motivere medarbejderne eller at ændre holdninger og adfærd er således ikke medtaget, selv om sådanne aktiviteter er afgørende for sikkerheden på arbejdspladsen Fald ned ad trapper Ulykker ved fald ned ad trapper sker oftest, fordi man glider på fugtige, fedtede eller våde overflader eller på grund af sand, småsten, blade samt sne- og isbelægning på udendørs trapper eller fordi man træder skævt, snubler eller overser et trin på trappen. Gode råd om forebyggelse Sørg for at trapper er ordentligt vedligeholdt og at de er rene og tørre. Sørg for at gruse eller salte udendørs trapper, når der er risiko for sne og is. Sørg for ordentlig belysning på trapper, så man let kan se, hvor man træder. Sørg for at der er gelænder på trapper. Sørg for at skosålerne ikke er glatte og at skoene sidder godt på fødderne. Husk også, at det er vigtigt, at man er opmærksom, når man går på trappe og ikke forsøger at klare andet samtidig. De vigtigste regler At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. Bygningsreglementet 1995 (afsnit 4.1 og 4.2.3) Fald fra stiger Ulykker ved fald fra stiger sker ofte, fordi man glider på stigen, taber balancen, mister grebet eller træder skævt på stigen eller fordi stigen glider på sit underlag. Gode råd om forebyggelse Brug kun godkendte stiger uden fejl og skader. Opstil altid stiger på et plant og bæredygtigt underlag. Arbejd kun fra stiger i korte perioder og med lettere arbejdsopgaver. Brug kun let håndværktøj, som kan betjenes med én hånd. Brug ikke stiger til arbejdsopgaver i over fem meters højde. Brug fodtøj, som sikrer et godt fodfæste. Tag aldrig chancer. 5

7 Og husk: Altid én hånd til stigen og én til arbejdsopgaven. De vigtigste regler Bekendtgørelse nr af 15.dec om anvendelse af tekniske hjælpemidler ( 5 og 7). At-vejledning B om brug af transportable stiger Fald fra stilladser Fald fra stilladser resulterer ofte i alvorlige arbejdsulykker. Ulykkerne sker typisk, fordi man træder forkert, glider eller mister balancen. Anmeldelserne indeholder ikke oplysninger om hvorvidt stilladserne var i orden. Gode råd om forebyggelse Opstilling, ændring og nedtagning af stilladser må kun foretages af uddannede personer. Opstil stilladser på et bæredygtigt underlag. Etabler en forsvarlig fastgørelse, der kan optage træk og tryk, så stilladsdelene er sikret mod forskydning eller væltning under opstillingen. Etabler forsvarlige adgangsveje til alle arbejdsdæk i form af stiger, lejdere eller trapper. Etabler rækværk ud for alle arbejdsdæk mod nedstyrtning. Forsyn stilladset med en lovpligtig skiltning inden det tages i brug som orienterer om den maksimale belastning og de arbejdsopgaver, stilladset er beregnet til. Brug ikke stiger, bukke og kasser som standplads oven på de monterede stilladsdæk. Foretag løbende eftersyn af stilladsdelene. Defekte dele skal kasseres eller repareres af en sagkyndig. Hold alle stilladsdæk rene og ryddelige. Fjern aldrig fastgørelser og sikkerhedsforanstaltninger selv om de er i vejen for udførelsen af arbejdsopgaven uden at sikre forsvarligheden. De vigtigste regler At-vejledning A.2.1 om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser. At-meddelelse nr om opstilling og brug af stilladser. At-meddelelse nr om uddannelse af personer ved arbejde med stilladser højere end 3 meter. BAR Bygge & Anlæg - vejledningerne Stilladser, opstilling og nedtagning samt Standardblade for stilladser. 6

8 Fald fra tage Ulykker ved fald fra tage sker ofte, fordi man glider, snubler, falder gennem tagflader, fordi tagfladen ikke kan bære, eller på grund af åbninger i tagflader eller ud over tagkanter samt under adgang til og fra tage. De hyppigste ulykker er knoglebrud, forstuvninger, hjernerystelse og indre kvæstelser, hvor der især sker skade på ryg, arme, ben og hoved. Desuden er der forholdsvis mange dødsulykker. Risikoen kan imødegås ved, at der ved arbejdet tages hensyn til det arbejde, der skal udføres, vejrforholdene samt tagets hældning og bæredygtighed. Gode råd om forebyggelse Sørg for sikring ved tagfoden i form af fx stillads, kantskærm eller net. Opsæt rækværker der forhindrer nedstyrtning ved gavlkanter. Tag højde for risikoen for nedskridning ved fx at bruge tagstiger. Sørg for at de lægter, man arbejder på, er bæredygtige. Opsæt midlertidige rækværker. Afspær huller i tagflader. Udfør kun arbejdsopgaver på sikrede tagflader. De vigtigste regler Bekendtgørelse nr. 589 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. At vejledning A.2.1 om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. BAR Bygge & Anlæg - vejledningerne Montage af betonelementer og Tagpapdækning Fald under ophold og færden på arealer og overflader Ulykker ved fald til lavere niveau fra arealer og overflader skyldes oftest mindre niveauforskelle fx fra fortovskant eller små ujævnheder på det areal eller den overflade, man opholder sig på. Fugtige, våde, glatte, ujævne og fedtede overflader, herunder sne- og isbelægning er ofte medvirkende årsag til disse ulykker. Gode råd om forebyggelse Sørg for tilstrækkelig grusning eller saltning på udendørs arealer i perioder med frostvejr. Sørg for at indendørs og udendørs arealer og overflader er rene, tørre og uden ujævnheder. Hold områderne ryddelige og overskuelige. Gå kun på arealer, der er velbelyste, når der ikke er dagslys. Brug fodtøj, der har en god pasform, sidder stabilt på fødderne og har skridhæmmende såler. 7

9 Et mindre antal ulykker med fald til lavere niveau fra arealer og overflader skyldes, at man falder ned i en brønd, en udgravning, en revisions- eller smøregrav mv. Gode råd om forebyggelse Sørg for at udgravninger og åbninger til brønde mv. er forsvarligt afskærmet. Sørg for at der er tydelig markering omkring revisionsgrave og smøregrave på værksteder mv. Sørg for at der er ryddeligt og godt udsyn på indendørs og udendørs arealer, hvor der færdes mennesker. Sørg for en ordentlig belysning på både indendørs og udendørs arealer, så færdsel på arealet kan foregå sikkert. De vigtigste regler At-vejledning A.1.6 om faldrisiko på gulv. At-vejledning A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse. At-vejledning A.1.5 om kunstig belysning. At-vejledning A.1.9 om faste arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse nr. 473 om kloakarbejde mv. med senere ændringer Fald fra lastvogne Ulykker ved fald til lavere niveau fra lastvogne inkl. lift, bagsmækelevatorer og lad sker ofte, når man stiger ud af køretøjet, står eller går rundt på lastvognen, træder et enkelt skridt eller springer ned fra køretøjet. Ulykkerne skyldes ofte, at man glider og falder, træder skævt eller snubler eller at man mister balancen eller grebet. Trin og trinbræt som er glatte, i uorden eller helt mangler og fugtige, våde, fedtede eller sne- og isbelagte overflader er ofte medvirkende årsag til disse ulykker. Gode råd om forebyggelse Sørg for, at lastvognsførere og personer, der i øvrigt beskæftiger sig med af- og pålæsning af lastvogne, har lært og bruger god teknik ved nedstigning fra vognen. Det vil bl.a. sige, at man går og ikke springer ud og ind af førerhuset eller ladet. Sørg for ordentlige forhold ved nedstigning fra lastvogn eller lastvognslad samt gode greb og trin. Vær opmærksom om handlingen hvor man sætter sin fod, tager fat i et greb osv. Brug egnet fodtøj. Sørg for koordination, hvis der er flere beskæftiget i og omkring lastvognen, så vognen fx ikke sættes i gang, mens en person er uforberedt på igangsætningen. Vær særligt opmærksom, når man bakker. Brug eventuelt en akustisk advarsel. 8

10 De vigtigste regler Bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer. DS/EN om bagsmækløftere Fald fra transportmidler med løfteanordning Ulykker ved fald til lavere niveau fra transportmidler med løfteanordning fx gaffeltruck, løftevogne og gaffelstablere sker oftest under kørslen eller når man er ved at stige af. Ulykken skyldes ofte, at man glider, mister balancen eller grebet om noget eller træder skævt og derved falder ned fra transportmidlet, mens det kører eller i forbindelse med udstigning eller at transportmidlet skrider ud på færdselsarealet. Desuden skyldes en del ulykker, at føreren kører ind i noget fx en kant eller en søjle og derfor slynges ud af transportmidlet. Gode råd om forebyggelse Sørg for at mobile transportmidler bruges korrekt, at der ikke køres for hurtigt heller ikke uden læs og at man står af og på transportmidlet på en sikker måde. Sørg for at færdselsarealernes beskaffenhed er i orden det vil sige, at arealerne er ryddelige, skridsikre, jævne og uden niveauforskelle eller huller. Sørg for at færdselsveje er klart definerede og tydeligt afmærkede for kørende og gående færdsel samt at der er gode oversigtsforhold. Adskil eventuelt kørende og gående trafik fra hinanden. Opstil klare færdselsregler, hvis der er krydsende færdsel især imellem gående og kørende trafik. De vigtigste regler Bekendtgørelse nr om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, herunder 17 bilag II, pkt. 7. At-vejledning A.1.9 om faste arbejdssteders indretning. At-meddelelse nr om hejse, løfte- og transportredskaber. 9

11 2. Udvikling over år, alvorlighed mv. Tabel 1 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau i perioden Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på ulykkesår. Ulykkestype I alt Fald til lavere niveau Tabellen viser en meget jævn fordeling af ulykkerne i perioden Der er dog tale om en svag nedgang i antallet af anmeldelser i 2002, men da 2002 endnu ikke er fuldt registreret, vil antallet af anmeldelser formodentlig stige ved senere opdatering. Tabel 2 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau i forhold til deres alvorlighed. Tabel 2: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på skadernes alvorlighed. Ulykkestype Død Alvorlige Andre I alt Fald til lavere niveau Der sker i gennemsnit 12 dødsulykker om året ved fald til lavere niveau svarende til 0,4 pct. af ulykkerne og 711 andre alvorlige ulykker det vil sige amputationer, knoglebrud og skader på omfattende dele af legemet svarende til 22 pct. af de ulykker, der skyldes fald til lavere niveau. Til sammenligning har ca. 0,1 pct. af samtlige anmeldte ulykker dødelig udgang og ca. 10 pct. af alle anmeldte ulykker betegnes som alvorlige. Ulykkeshændelser på grund af fald til lavere niveau får således relativt ofte alvorlige konsekvenser. 10

12 3. Fordeling på skadetype og legemsdel Tabel 3 viser fordelingen af ulykker med fald til lavere niveau i forhold til skadens art og legemsdel. Tabellen viser, at fald til lavere niveau udgør 6 pct. af samtlige ulykker og 16 pct. af samtlige dødsulykker. Der sker forholdsvis mange knoglebrud ved fald til lavere niveau. Knoglebrudene sker især på arme, hænder og fingre (47 pct.) samt på ben, fødder og tæer (32 pct.) 27 pct. af samtlige anmeldte ulykker i perioden , hvor der er sket knoglebrud på andre kropsdele, er sket i forbindelse med fald til lavere niveau. Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på skadeart og legemsdel samt den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver skadetype. Skadetype Fald til lavere niveau Alle ulykker Antal Pct. af alle Død Amputation af finger, fingre Amputation af håndled, hånd Amputation af ben, fødder, tæer Amputation af andre kropsdele Knoglebrud på arme, hænder, fingre Knoglebrud på ben, fødder, tæer Knoglebrud på andre kropsdele Forstuvning af arme, hænder, fingre Forstuvning af ben, fødder, tæer Forstuvning af ryg og rygrad Forstuvning af andre kropsdele Sårskade på finger, fingre Sårskade på håndled, hånd Sårskade på ben, fødder, tæer Sårskade på andre kropsdele Termisk skade Bløddelsskade på arme, hænder, fingre Bløddelsskade på ben, fødder, tæer Bløddelsskade på andre kropsdele Ætsning Forgiftning Uoplyst og andet I alt

13 4. Fordeling på brancher Tabel 4 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau i de 49 branchegrupper. Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på 49 branchegrupper. Tabellen vises samtidig den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige ulykker, og den gennemsnitlige incidens pr beskæftigede indenfor hver branchegruppe. Branchegrupper Fald til lavere niveau Antal Pct. af alle Incidens Alle ulykker Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomhed Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi

14 Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på 49 branchegrupper. Tabellen vises samtidig den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige ulykker, og den gennemsnitlige incidens pr beskæftigede indenfor hver branchegruppe. Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.m Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst I alt Tabel 5 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau i de 49 branchegrupper fordelt på ulykkernes alvor. Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor. Branchegrupper Ulykker med fald til lavere niveau Død Alvorlige Andre I alt Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomhed Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer

15 Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på branchegrupper og ulykkernes alvor. Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst I alt Tabellerne viser, at antallet af ulykker ved fald til lavere niveau, er højest i branchegrupperne transport af gods, kontor og administration, hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne, jord, beton og belægning samt i murer, snedker og tømrerforretninger. Bedømt ud fra incidensen er fald til lavere niveau højest i branchegrupperne skibsværfter, brand og redningskorps, jord, beton og belægning, murer, snedker og tømrerforretninger samt i konserves og drikkevarer. 14

16 De brancher, der set i forhold til det samlede antal ulykker i branchen har størst andel ulykker ved fald til lavere niveau flere end 6 pct. er færdiggørelsesarbejde, murer, snedker- og tømrerforretning, rengøring, vaskerier og renserier, isolering og installation, personlig pleje og anden service samt landbrug. Der sker flest dødsulykkerne ved fald til lavere niveau i branchegrupperne landbrug, jord, beton og belægning samt i murer, snedker- og tømrerforretninger. Øvrige alvorlige ulykker ved fald til lavere niveau sker i branchegrupperne kontor og administration, murer, snedker- og tømrerforretninger, transport af gods, jord, beton og belægning, hjemmepleje- og døgninstitutioner for voksne, undervisning og forskning, isolering og installation samt i engroshandel. 15

17 5. Fordeling på faggrupper Tabel 6 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau på faggrupper. Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver faggruppe. Faggrupper Fald til lavere niveau Alle ulykker Antal Pct. af alle Militært arbejde Ledelse øverste plan i virksomhed Ledelse i offentlig administration m.m Ledelse i store og mellemstore virksomheder Ledelse i små virksomheder Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau i øvrigt Arbejde indenfor tekniske videnskaber Forskning og anvendelse af viden inden for natur- og medicinvidenskab Undervisning, folkeskole, erhvervsskole, gymnasium og højere læreanstalter Anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskab Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau i øvrigt Teknikerarbejde indenfor ikke biologiske emner Teknikerarbejde indenfor biologiske emner Undervisnings- og omsorgsarbejde Salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrations arbejde mv Kontorarbejde i øvrigt Internt kontorarbejde Kontorarbejde med kundebetjening Salgs- og servicearbejde i øvrigt Servicearbejde Salgsarbejde Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriarbejde i øvrigt Arbejde ved landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværk i øvrigt Beskæftigelse med råstofudvinding og bygningshåndværk Metal- og maskinarbejde Præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l Andet håndværksarbejde Proces- og maskinoperation, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt Arbejde med stationære procesanlæg Maskinoperatørarbejde Betjening af transportmaskiner o.l Ufaglært arbejde i øvrigt Beskæftiget med salg og service Medhjælp i landbrug, gartneri, fiskeri

18 Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige ulykker indenfor hver faggruppe. Andre ufaglærte faggrupper Uoplyste og andet I alt Det er ikke muligt at angive incidenser for faggrupper, da Danmarks Statistiks beskæftigelsesdata for DISCO-grupper er behæftet med stor usikkerhed. De faggrupper, der har flest anmeldte ulykker ved fald til lavere niveau, er beskæftigede ved råstofudvinding og bygningshåndværk, beskæftiget med salg og service, betjening af transportmaskiner o.l., servicearbejde, metal- og maskinarbejde samt andre ufaglærte faggrupper. De faggrupper, hvor procentandelen af ulykker ved fald til lavere niveau er højere end gennemsnittet over 6 pct. er kontorarbejde i øvrigt, beskæftigede ved råstofudvinding og bygningshåndværk, anvendelse af viden og forskning inden for samfundsvidenskab, militært arbejde, arbejde indenfor tekniske videnskaber samt betjening af transportmaskiner o.l. Tabel 7 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau på faggrupper og ulykkernes alvor. Tabel 7: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor. Faggrupper Ulykker med fald til lavere niveau Død Alvorlige Andre I alt Militært arbejde Ledelse i offentlig administration m.m Ledelse i store og mellemstore virksomhed Ledelse af små virksomheder Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau i øvrigt Arbejde indenfor tekniske videnskaber Forskning og anvendelse af viden inden for natur- og medicinvidenskab Undervisning folkeskole, erhvervsskole, gymnasium og højere læreanstalter Anvendelse, viden og forskning inden for samfundsvidenskab Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau i øvrigt Teknikerarbejde indenfor ikke biologiske emner Teknikerarbejde indenfor biologiske emner Undervisnings- og omsorgsarbejde Salgs-, finansierings-, forretningsservice- og administrativt arbejde mv Kontorarbejde i øvrigt Internt kontorarbejde

19 Tabel 7: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på faggrupper (DISCO 3. ciffer) og ulykkernes alvor. Kontorarbejde med kundebetjening Salgs- og servicearbejde i øvrigt Servicearbejde Salgsarbejde Arbejde ved landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri Håndværk i øvrigt Beskæftigelse med råstofudvinding og bygningshåndværk Metal- og maskinarbejde Præcisionshåndværk, grafisk arbejde o.l Andet håndværksarbejde Proces- og maskinoperation, betjening og overvågning af maskiner i øvrigt Arbejde med stationære procesanlæg Maskinoperatørarbejde Betjening af transportmaskiner o.l Ufaglært arbejde i øvrigt Beskæftiget med salg og service Medhjælp inden for landbrug, gartneri, fiskeri Andre ufaglærte faggrupper Uoplyste og andet I alt Der sker flest dødsulykkerne ved fald til lavere niveau i faggrupperne beskæftigede ved råstofudvinding og bygningshåndværk, andre ufaglærte faggrupper, og i grupper, hvor faget er andet eller uoplyst det er ofte børn og ældre udenfor egentlig erhverv samt i ledelse i små virksomheder. Målt i antal sker flest af de andre alvorlige ulykker ved fald til lavere niveau i faggrupperne beskæftigede ved råstofudvinding og bygningshåndværk, betjening af transportmaskiner o.l., andre ufaglærte faggrupper, metal og maskinarbejdere, servicearbejde, maskinoperatørarbejde samt internt kontorarbejde. 18

20 6. Fordeling på alder og køn Tabel 8 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau på aldersgrupper i forhold til skadernes alvor. Den ene tabel indeholder oplysninger om antallet af ulykker ved fald til lavere niveau i perioden Den anden tabel viser den procentandel, som ulykker ved fald til lavere niveau udgør af samtlige anmeldelser indenfor hver aldersgruppe. Tabel 8: Anmeldte ulykker ved fald til lavere niveau fordelt på aldersgrupper og ulykkernes alvor. Tabellen viser både ulykkerne i antal og i procent af samtlige anmeldelser for hver aldersgruppe. Alders Ulykker med fald til lavere I alt Alders Pct. af alle I alt grupper niveau grupper Død Alvorlige Andre Død Alvorlige Andre 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt I alt Tabellen viser, at aldersgrupperne år er de mest belastede, når det drejer sig om ulykker ved fald til lavere niveau. Både dødsulykker og andre alvorlige ulykker sker hyppigst for aldersgrupperne år. Det generelle billede er, at ulykker med fald til lavere niveau omfatter alle aldersgrupper. Tabel 9 viser fordelingen af ulykker ved fald til lavere niveau på køn. Tabellen viser, at langt de fleste dødsulykker og 74 pct. af de andre alvorlige ulykker omfatter mænd. Ulykker med fald til lavere niveau sker mere end dobbelt så hyppigt for mænd som for kvinder. 19

21 Tabel 9: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på køn og ulykkens alvor. Køn Ulykker med fald til lavere niveau Død Alvorlige Andre I alt Kvinder Mænd I alt

22 7. Fem prioriterede faggrupper Beskæftigelsesministeren har udpeget ti særligt farlige faggrupper, hvoraf de fem indgår i et tværgående ulykkesprojekt. De fem prioriterede faggrupper er malere, ejendomsfunktionærer og pedeller, tjenere og serveringspersonale, ufaglærte gummiog plastarbejdere samt fiskeindustriarbejdere. Det statistiske materiale over anmeldte arbejdsulykker for de fem faggrupper er baseret på DISCO-niveau (4. ciffer) bortset fra fiskeindustriarbejdere, som her er udtrukket blandt de ansatte i fiskeriindustrien, DB93-kode Tabel 10 viser ulykker i ved fald til lavere niveau fordelt på de fem prioriterede faggrupper. Tabel 10: Anmeldte ulykker ved fald til lavere niveau for fem prioriterede faggrupper fordelt på ulykkernes alvor. Fem prioriterede faggrupper Antal ulykker ved fald til lavere niveau Død Alvorlige Andre I alt Serveringsarbejde Maler- og tapetsererarbejde Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde Fiskeriindustrien I alt De fem faggrupper repræsenterer godt beskæftigede det svarer til ca. 1 pct. af arbejdsstyrken. De i alt ulykker ved fald til lavere niveau i de fem faggrupper udgør 8 pct. af samtlige ulykker indenfor de 5 faggrupper. Serveringsarbejde Fald til lavere niveau udgør 9 pct. af alle ulykker og 13 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Maler- og tapetsererarbejde Fald til lavere niveau udgør 18 pct. af alle ulykker og 35 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Samtidig er to ud af otte dødsfald i perioden sket ved fald til lavere niveau. Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri Fald til lavere niveau udgør 3 pct. af alle ulykker og 4 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. 21

23 Tilsyn, viceværter og pedeller Fald til lavere niveau udgør 10 pct. af alle ulykker og 19 pct. af de alvorlige ulykker i faggruppen. Samtidig er én ud af fem dødsulykker i perioden sket ved fald til lavere niveau. Fiskeriindustri Fald til lavere niveau udgør 4% af alle ulykker indenfor denne faggruppe, men 11 % af faggruppens alvorligere ulykker. En stor andel af de alvorlige ulykker blandt de fem faggrupper er således sket ved fald til lavere niveau. 22

24 8. Ulykkeshændelserne Der er i perioden sket ulykker ved fald til lavere niveau. Det, som de skadelidte falder ned fra, fordeler sig på mange forskellige slags konstruktioner mv. I tabel 11 er ulykkerne inddelt i større grupper og fordelt efter skadetypen. Tabel 11: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fordelt på, hvor skadelidte opholdt sig, færdes eller hvad han arbejdede med, samt skadetypen. Stedet, hvor Død Amputa- Knogle- Forstuv- Sårskade Bløddels- Andre I alt skadelidte opholdt tion brud ning skade skader sig, færdedes eller hvad han arbejdede med Bygninger og konstruktioner Arealer og overflader Eksternt transportmateriel Internt transport- og lagermateriel Andet I alt Af de ulykker ved fald til lavere niveau er 0,4 pct. dødsulykker og 20 pct. knoglebrud. Forstuvninger udgør 43 pct. forstuvninger på ryggen udgør 9 pct., mens øvrige forstuvninger tegner sig for 34 pct. Bløddelsskader udgør 18 pct. og sårskader 6,5 pct. Det sted, hvor skadelidte opholdt sig, færdedes mv., fordeler sig som følger: Bygninger og konstruktioner 48 pct. Arealer og overflader 13 pct. Eksternt transportmateriel 9 pct. (inkl. lift, bagsmækelevator på lastbiler og lad, som udgør 2 pct.) Internt transport og lagermateriel 4 pct. Kategorien Andet, der tegner sig for 26 pct., er en restgruppe, der indeholder arbejde med forskellige enkeltelementer, manuelt og mekanisk håndværktøj, maskindele samt mennesker. 40 pct. af dødsulykkerne er sket ved ophold på eller i bygninger og konstruktioner, 5 pct. ved færden på arealer og overflader, 7 pct. ved ophold på eksternt transportmateriel og 7 pct. ved arbejde med internt transport- og lagermateriel. 23

25 Forholdsmæssigt set er der flere dødsulykker 41 pct. af de 107 dødsulykker og alvorlige ulykker 28 pct. af de knoglebrud i restgruppen Andet. Men der er ikke fundet fællestræk, der giver grundlag for en yderligere undergruppering Fald fra bygninger og konstruktioner Der er i perioden anmeldt ulykker, der skyldes fald til lavere niveau fra bygninger og konstruktioner. Heraf vedrører 50 pct. trapper, 27 pct. stiger og lejdere, 7 pct. stilladser, 6 pct. tage og 10 pct. andre typer bygninger og konstruktioner. Fald fra tage og stiger resulterer forholdsmæssigt i flere dødsulykker end fald fra andre bygningsdele. Selv om fald fra tage kun udgør 6 pct. af faldulykkerne, tegner de sig for næsten halvdelen af dødsulykkerne. 36 pct. af de alvorlige ulykker skyldes fald fra stiger og lejdere. Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker med fald til lavere niveau fra bygninger og konstruktioner fordelt på skadetype. Bygninger og Død Ampu- Knogle- Forstuv- Sårskade Bløddels- Anden I alt konstruktioner tation brud ning skade skade Trapper, platforme Stiger og lejdere Stilladser Tagflader Andre I alt Også et par af de andre dødsulykker er sket i forbindelse med færden på en trappe, men er registreret under andre temaer. Registreringen rummer altid et valg af oplysninger Fald ned ad trapper og platforme Der er i perioden anmeldt ulykker ved fald ned ad trapper og platforme det vil sige indendørs og udendørs trapper, indmurede trin, platforme og øvrige trapper. 52 pct. af ulykkerne er sket på indendørs trapper og 17 pct. på udendørs trapper. For de øvrige ulykker er det ikke oplyst, om trappen er indendørs eller udendørs. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man går på trapper (76 pct.) eller står på en trappe og tager et enkelt skridt (14 pct.). Forholdsvis få ulykker sker, fordi man skynder sig og løber. 24

26 Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man glider (38 pct.) eller træder skævt og snubler (34 pct.). For hovedparten af de øvrige ulykker er blot oplyst, at der var tale om et fald ned ad en trappe. Det vil sige, at den typiske hændelse er, at man glider, træder skævt eller snubler på trappen og derved falder ned ad den. Mange af anmeldelserne oplyser ikke om eventuelt medvirkende årsager. I de tilfælde, hvor der er oplysninger herom, er de medvirkende årsager typisk fugtige, våde og fedtede overflader (10 pct.), forskellige enkeltelementer (4 pct.) og trin (3 pct.). På udendørs trapper er de medvirkende årsager typisk sne- og isbelagte overflader (24 pct.) og trin (2 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden opstår hyppigst ved nedstyrtning (73 pct.). Det er altså det forhold, at man styrter ned, der forårsager skaden. Sekundært sker skaden ved fald imod noget (16 pct.). Det er altså ikke selve faldet, men det forhold, at man rammer ind i noget, der forårsager skaden. Ved fald til lavere niveau på trapper falder man typisk ned på selve trappen, sekundært falder man ned på et andet fast underlag typisk et gulv eller en vej. Skadens konsekvenser De hyppigste skader ved fald til lavere niveau på trapper er forstuvninger (51 pct.), bløddelsskader (22 pct.) og knoglebrud (14 pct.). 26 pct. af skaderne ved fald til lavere niveau fra trapper og platforme sker på fod og ankel, mens 22 pct. sker på ryggen. Ulykker ved udendørs trapper adskiller sig dog en smule, idet der sker lidt færre skader på fod og ankel (23 pct.) og lidt flere skader på ryggen (26 pct.). Derudover sker der skader på skuldre, arme og hænder (18 pct.), på ben og hofte (16 pct.), på hovedet (6 pct.) og på omfattende dele af legemet (4 pct.). Forstuvningerne sker især på fod og ankel samt ryg. Bløddelsskaderne sker især på ryg. Knoglebrudene sker især på fod og ankel og sekundært på arm, skulder og hånd. Dødsulykker Der er i perioden anmeldt én dødsulykke ved fald til lavere niveau på trapper og platforme. Ulykken skete ved tømrerarbejde i form af opsætning af gipsplader på loft. Arbejdet foregik på en arbejdsplatform, men det er ikke kortlagt, hvorfor skadelidte faldt ned. 25

27 Eksempler En kontorfuldmægtig er på vej fra første sal til stueetagen. Mens hun går på trappen, mener hun, at nogen kalder på hende, og mister fodfæstet. Hun får ikke grebet fat i gelænderet, da hun bærer noget i begge hænder. Hun forsøger forgæves at rette sig op. Ved faldet rammer hun først hovedet ind i væggen og slår derpå baghovedet ned i trappen. Hun er sygemeldt mellem en og tre dage. En uddannelseskoordinator vil bære en papkasse ned i kælderen. Hun overser det sidste trin på trappen, vrider om på foden og falder ned. Hun pådrager sig lukket knoglebrud og forstuver foden. Hun er sygemeldt mellem en og 14 dage. En kontorfunktionær er på vej til frokost. På vej ned ad en vindeltrappe mister han fodfæstet. Han falder ned ad trappen og videre fra reposen ned ad en anden trappe et fald på 1,5-2 m. Han prøver at tage af fra faldet med hånden og pådrager sig et knoglebrud i hånden. Han er sygemeldt mellem en og tre dage. En hjemmehjælper skal bære affald ud. På vej ud går hun på en indendørs trappe med trappetrin, der er slidt på midten. Hjemmehjælperen glider på et trin, hvor der ligger småsten og grus. Hun forstuver venstre fod og ankel og er uarbejdsdygtig i mellem en og tre dage. En sygehjælper går på en indendørs trappe. Hun glider på trappen, fordi den er våd. Hun falder fire trin ned ad trappen og vrider om på venstre ankel, der bliver forstuvet. Sygehjælperen er sygemeldt i over 14 dage. En bankassistent er på vej ned til kældergarderoben. Den ene fod glider på trappen, og hun falder fire trin ned og lander på sin højre arm. Hun pådrager sig knoglebrud på armen og er sygemeldt mellem en og tre dage. En pædagog er på vej ned ad en trappe til børnenes garderobe. Hun snubler på det tredje sidste trappetrin og falder ned på et cementgulv. I faldet tager hun fra med højre arm og flækker albueleddet. Pædagogen er sygemeldt i over 14 dage. Et postbud er på vej ned ad trappen i en ejendom efter aflevering af post. Han glider på kanten af et trappetrin og falder ned af trappen. Han pådrager sig en forstuvning/- forstrækning i det ene knæ og er sygemeldt mellem fire og 14 dage Fald fra stiger og lejdere Der er i perioden anmeldt ulykker ved fald fra stiger og lejdere det vil sige dobbeltstiger, wienerstiger, enkeltstiger, anlægs- og tagstiger, flytbare trapper, lavetstiger, ophængte og oplagte stiger, trappestiger, stiger og flytbare trapper i øvrigt samt lejdere, der tegner sig for 5 pct. af ulykkerne. 26

28 Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man står på stigen (52 pct.), når man går på stigen (21 pct.) eller når man opholder sig på stigen og tager et enkelt skridt (14 pct.). Kun ganske få ulykker sker, fordi man springer eller hopper ned fra stigen (1 pct.). Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man taber balancen eller mister grebet (29 pct.), fordi man glider (22 pct.) eller fordi man træder skævt eller snubler (16 pct.). For 18 pct. af ulykkerne er det ikke oplyst, hvorfor skadelidte faldt ned fra stigen. I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, er det især fugtige, våde og fedtede overflader (3 pct.), glatte overflader (2 pct.), gulvarealer (2 pct.), trin (2 pct.), og forskellige enkeltelementer (2 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden sker, når man falder ned og rammer noget. Hovedparten af skaderne skyldes, at man er faldet direkte ned på et underlag fx gulve og veje. I nogle tilfælde rammer man noget på vejen ned, fx den stige, som man har stået eller gået på. Skadens konsekvenser De hyppigste skader ved fald fra stiger er forstuvninger (34 pct.), knoglebrud (27 pct.) og bløddelsskader (16 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelser udgør 5 pct. af skaderne. Skaderne sker hyppigt på ryggen (18 pct.) samt på fødder og ankler (16 pct.). Derudover sker der en del skader på skulder, overarm og albueled (11 pct.), knæled, underben og knyster (11 pct.) samt på underarm og håndled (9 pct.). Skader på hovedet udgør 8 pct., mens skader på omfattende dele af legemet udgør godt 3 pct. Forstuvningerne sker oftest på fod og ankel samt på ryggen. Knoglebrud sker oftest på underarm, håndled, fod og ankel. Bløddelsskader sker oftest på ryggen, sekundært på skulder, overarm og albueled. Dødsulykker Af de ulykker ved fald fra stiger og lejdere er der 12 dødsulykker. Tre af ulykkerne er sket på dobbeltstiger eller wienerstiger, mens resten er sket på andre former for stiger og flytbare trapper. En af dødsulykkerne vedrører en mand, der arbejdede med opstilling og nedtagning ved udstillinger på et messecenter og var ved at montere en palleramme. Han stod på en wienerstige i 1,8 meters højde. Det er på anmeldeblanketten anført, at nedstyrtningen skete, fordi han fik et ildebefindende. De nærmere omstændigheder er ikke kortlagt. Ved nedstyrtningen ramte han betongulvet fladt på ryggen. 27

29 En anden dødsulykke vedrører en person, der stod på en stige og rensede en tagrende med en skelske. Personen mistede balancen. Selv om en stigeholder jordmand forsøgte at forhindre ulykken, faldt personen, der stod på stigen, til jorden sammen med stigen. Eksempler En tømrer er i færd med popnitning af et tag. Han bruger en popnitmaskine og en boremaskine. Ved nedstigning fra taget glider stigen, der er en 4-trins wienerstige af letmetal, og tømreren falder forover og ned. Tømreren pådrager sig knoglebrud på det ene håndled og er uarbejdsdygtig i mere end fem uger. En elektriker udfører arbejde på en stige, men glider, da han bevæger sig ned ad stigen. Elektrikeren forstuver det ene knæ og er uarbejdsdygtig i fire dage. En murerarbejdsmand er ved at reparere et tag. Arbejdet udføres fra en stige. Han snubler, da han skal ned ad stigen. Han falder og sætter hånden bagud for at afværge stødet. Der bliver derved slået en flig af håndrodsknoglen. Murerarbejdsmanden er uarbejdsdygtig i over 14 dage. En murersvend udfører tagreparation fra en stige. Stigen læner ind mod tagrenden ca. tre meter over terræn. Stigen skrider, fordi den står på nogle glatte fliser. Murersvenden falder ned og pådrager sig en bløddelsskade på fod/ankel. Han er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En bygningssnedker er i færd med at flytte en dørplade op på første sal via en stige i et trappehul. Han bruger begge hænder til at holde døren. Idet han vil vippe døren ind på dækket, får han overbalance og falder/springer ned sammen med døren. Han forstuver begge fødder og er uarbejdsdygtig i fem dage. En ventilationsmontør står på en stige, da han hører sit navn blive råbt fra gaden. Da han vil finde ud af, hvorfra der bliver kaldt, taber han et trin. I forbindelse med faldet forvrider han sit knæ og er uarbejdsdygtig i mellem en og tre dage. En alarmmontør er på vej op ad en stige. Foden glider på andet trin og han falder ned og forvrider det ene knæ. Montøren er sygemeldt i over 14 dage. Under fejlfinding på en travers står en elmontør på en stige, der støtter mod traversen. Traversen begynder at køre på grund af et elektrisk fejlsignal. Stigen vælter, og elmontøren falder ca. fem meter ned. Fodmand og en tredjemand, der står parat ved stopknap, når ikke at reagere. Elmontøren pådrager sig bløddelsskade og forstuvning af henholdsvis brystkasse og håndrod. Samtidig beskadiger han sine tænder. Elmontøren er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. 28

30 Fald fra stilladser Der er i perioden anmeldt ulykker med fald fra stilladser det vil sige bukke- og rørbukkestilladser, hænge- og hejsestilladser, kørbare stilladser, rørstilladser og øvrige stilladser. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man tager et enkelt skridt (27 pct.), står (25 pct.) eller går (23 pct.) på stilladset. Kun få ulykker sker, fordi man klatrer på stilladset (4 pct.) eller springer ned fra, op på eller rundt på stilladset (4 pct.). Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man taber balancen, træder skævt, snubler eller glider (27 pct.). Fire pct. af ulykkerne skete, fordi skadelidte bevidst udførte et spring og derfor styrtede ned fra stilladset. Derudover skete en del af ulykkerne, fordi skadelidte faldt sammen med stilladset (21 pct.). I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, drejer det sig hyppigst om gangbrædder, gangflader og dækplader (12 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden sker typisk ved, at man falder ned og rammer noget først og fremmest veje og pladser samt arealer og overflader i øvrigt, herunder gulvarealer. Ved en mindre del af ulykkerne er anført, at skadelidte faldt og ramte stilladset (13 pct.). Det vil sige, at skadelidte faldt til et lavere niveau på selve stilladset. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (37 pct.), knoglebrud (26 pct.) og bløddelsskader (17 pct.). Hjernerystelser og indre kvæstelse udgør 6 pct. Skaderne sker hyppigst på ryggen (18 pct.), skulder, overarm og albueled (13 pct.), fod og ankel (13 pct.), knæled, underben og knyster (11 pct.) og bryst (10 pct.). Skader på hovedet udgør 8 pct. og på omfattende dele af legemet godt 4 pct. Forstuvninger sker hyppigst på fod og ankel, på ryggen samt på knæled, underben og knyster. Knoglebrud sker hyppigst på underarm og håndled (22 pct.), fod og ankel (17 pct.), skulder, overarm og albueled (16 pct.), brystkasse og brystorganer (11 pct.) samt ryg og rygrad (9 pct.). 3 pct. af knoglebrudene sker på hovedet og 2 pct. er på omfattende dele af legemet. Bløddelsskaderne sker hyppigst på ryg og rygrad (30 pct.), på bryst (15 pct.) samt på skulder, overarm og albueled (13 pct.). 10 pct. sker på omfattende dele af legemet. 29

31 Dødsulykker Seks af de faldulykker fra stilladser er dødsulykker. En af dødsulykkerne vedrørte en ung praktikant, som før fyraften var i færd med at fastgøre en presenning på et tag i ca. 13 meters højde. For at kunne udføre arbejdet i en bedre arbejdsstilling, trådte eller sprang han fra taget ned til det øverste stilladsdæk en niveauforskel på ca. 70 cm. Stilladsdækket brød sammen under ham, og han styrtede ned. Han rammer en altan, inden han landede på cementen nedenfor bygningen. En anden dødsulykke skete i forbindelse med eftersyn og reparation af et reklameskilt. To skiltereparatører var i færd med at reparere et reklameskilt fra et stillads i ca. 5 meters højde. De opdagede, at et andet reklameskilt ca. 9 meter over terræn havde en løs liste og besluttede at reparere skiltet. Stilladset var ikke højt nok til, at de kunne nå op til det andet skilt, så de satte en skydestige op oven på stilladset. Da de var på vej op ad stigen, væltede stilladset bagud og de styrtede begge til jorden. Den ene af de to reparatører fik åbent kraniebrud og døde af sine kvæstelser. Eksempler En tømrersvend er i færd med opsætning af forskalling og plastic i en hal. Ved opsætning af plastic under åsene træder han bag ud over stilladset, hvor der mangler en meter rækværk. Han falder 3,5 meter ned. Tømrersvenden forstuvede hovedet, ryggen, skulder/arm, hånd og hofteled og var uarbejdsdygtig i mere end fem uger. En murer befinder sig på et stillads, og skal ned til et underliggende stillads. Mureren mister balancen, da en del af hans tøj hænger fast i det stillads, han er på vej ned fra. Han falder fra det underliggende stillads til jorden og beskadiger ryggen. Samtidig slår han kæbe og læbe. Mureren er uarbejdsdygtig i mellem fire og 14 dage Fald fra tage På vej ned fra et stillads træder en stilladsmontør ned på en stige, der ikke er sat rigtigt på. Stigen skrider, og montøren slår hovedet mod opgangsdækket, hvorfra han falder ned på jorden. Han pådrager sig et slag på næse og øre, en knækket fortand og knoglebrud på underbenet. Montøren er sygemeldt i mere end fem uger. Der er i perioden anmeldt 830 ulykker ved fald fra tage det vil sige tagflader, tagkonstruktioner, lofter og ovenlysvinduer. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man går på taget (31 pct.), når man står på taget og tager et enkelt skridt (28 pct.) eller på anden måde opholder sig på taget (27 pct.). I en mindre del af tilfældene skete skaden, fordi skadelidte udførte et spring (3 pct.). 30

32 Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi tagkonstruktionen brister under personens vægt (41 pct.). Derudover sker en del ulykker, når man glider (20 pct.) eller når man mister balancen (16 pct.). I få tilfælde udførte skadelidte et bevidst spring (3 pct.). I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, drejer det sig hyppigst om forskellige typer af plader (12 pct.), der kan være en fast del af tagkonstruktionen eller ligge løst, herunder eternitplader, plastplader, træ- og spånplader, gangbrædder, dækplader, tagkonstruktioner og tagflader (7 pct.), fugtige, våde og fedtede overflader (6 pct.), træbjælker, brædder og lister mv. (5 pct.), sne- og isbelagte overflader (2 pct.) samt glatte overflader (1 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden sker typisk, fordi man styrter ned og rammer noget især gulvarealer, herunder betongulve (32 pct.), veje og pladser (20 pct.) samt andre former for arealer, overflader og underlag. 11 pct. af skaderne skyldes, at skadelidte ramte en tagflade eller -konstruktion. Det vil sige, at skadelidte faldt til en tagflade/-konstruktion på lavere niveau. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er knoglebrud (34 pct.), forstuvninger (32 pct.) og bløddelsskader (14 pct.). 6 pct. af skaderne er hjernerystelse og indre kvæstelser. De skadede legemsdele er hyppigst ryggen (23 pct.), skulder, overarm og albueled (12 pct.), fod og ankel (10 pct.), hovedet (9 pct.), bryst (9 pct.) samt omfattende dele af legemet (8 pct.). Knoglebrudene sker hyppigst på ryg og rygrad (22 pct.) samt på underarm og håndled (17 pct.). Godt 5 pct. af knoglebrudene er på omfattende dele af legemet og 5 pct. er kraniebrud. Forstuvninger sker hyppigst af ryg (23 pct.), fod og ankel (19 pct.), skulder, overarm og albueled (14 pct.), knæled, underben og knyster (13 pct.) samt bryst (11 pct.). Forstuvning af omfattende dele af legemet udgør godt 6 pct. Bløddelsskader sker hyppigst på ryg (34 pct.), på omfattende dele af legemet (13 pct.), på skulder, overarm og albueled (10 pct.) samt på hofte, hofteled, lår og knæskal (10 pct.). Dødsulykker Der sker relativt mange dødsulykker ved fald fra tage til lavere niveau (20 ud af 830). En af dødsulykkerne vedrører en tømrer, der var i gang med at udskifte eternitbølgeplader på taget af en teglværksbygning. Ved arbejdstids ophør ville han tage sit fald- 31

33 sikringsudstyr med ned, så det kunne tørre i nattens løb. I forbindelse med afrigning/- afmontering af sikkerhedslinen ved tagryggen faldt han igennem en tagplade og ca. 14 meter ned på det underliggende betongulv. Eksempler En arbejdsmand er ved at lægge tagplader på en staldbygning. Ved pålægning af anden række glider hans fod på tagpladerne i første række, så han falder ned og slår højre albue ned i en palle, der ligger på jorden. Han pådrager sig knoglebrud fire steder på albueled og underarm og er uarbejdsdygtig i mere end fem uger. En tømrer er i færd med at lægge tag på et redskabsskur. Under dette arbejde glider han og falder ca. 2,4 meter ned. Tømreren får knoglebrud på ryg, haleben, skulder og ankel og er sygemeldt i mere end fem uger. En montør går oppe på et tag med en ventilator i armene. Han træder på en tagplade, der knækker, og falder igennem taget og ned på et betongulv 4,5 meter nedenunder. Montøren pådrager sig knoglebrud på hofteskål og overarm og er uarbejdsdygtig i mellem fire og fem måneder Andre ulykker med fald fra bygninger og konstruktioner Af de øvrige ulykker med fald til lavere niveau i perioden drejer mange sig om læsseramper, gallerier og platforme, gangbroer samt døre og porte. Herudover er der sket en del ulykker ved fald fra legeredskaber samt sportskonstruktioner og -redskaber. Ulykken sker typisk, når man tager et enkelt skridt eller går. Sekundært sker ulykken, fordi man står på noget eller springer/hopper ned fra noget. Det typiske er, at man taber balancen eller mister grebet om noget og derved styrter ned. Sekundært skyldes faldet, at man glider. Som medvirkende årsag er oftest nævnt fugtige, våde og fedtede overflader og ikke præciserede enkeltelementer. Fire af ulykkerne er dødsulykker. 43 pct. af skaderne er forstuvninger, 22 pct. er knoglebrud, 16 pct. er bløddelsskader og 8 pct. er sårskader. 32

34 8.2. Fald ved ophold og færden på arealer og overflader Der er i perioden anmeldt ulykker ved fald til lavere niveau under ophold og færden på arealer og overflader. Tabel 13: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau ved ophold og færden på arealer og overflader fordelt på skadetype. Død Amputatiobruninskade Knogle- Forstuv- Sårskade Bløddels- Anden I alt skade Arealer og overflader Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man kommer gående (55 pct.) eller når man tager et enkelt skridt (26 pct.). Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, når man glider (34 pct.) eller træder skævt, snubler og falder ned (30 pct.). Der er ofte tale om mindre niveauforskelle. Nogle af ulykkerne drejer sig dog om nedstyrtning med stor niveauforskel herunder fald ned i udgravninger, brønde, revisions- og smøregrave eller andre huller. I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, er det typisk fugtige, våde og fedtede overflader (8 pct.), sne- og isbelagte overflader (5 pct.), ujævne overflader (4 pct.) og glatte overflader (2 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden opstår typisk, fordi man falder ned og rammer noget. Af de ulykker skyldes skaden i mere end halvdelen af tilfældene, at skadelidte ramte et gulvareal, vej og plads, forskellige belægninger asfaltbelægning, beton, fliseunderlag, flisegulv, stengulv, grusunderlag mv. eller andet areal/overflade. De fleste af disse ulykker ligner fald til samme niveau, idet der ikke er noget, der indikerer, at skadelidte er faldet til et lavere niveau. Hvad skadelidte rammer i de øvrige ulykker er forskelligt der er dog flest brønde og udgravninger (7 pct.) og lidt færre revisions- og smøregrave, mekanikergrave og færre trapper, huller samt lemme og mandehuller. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (40 pct.), bløddelsskader (19 pct.) og knoglebrud (18 pct.). Skaderne sker hyppigst på fod og ankel (17 pct.), knæled, underben og knyster 33

35 (17 pct.), ryg og rygrad (13 pct.), skulder, overarm og albueled (11 pct.), hofte og hofteled, lår og knæskal (7 pct.), hoved undtagen øjne samt hjernemasse (7 pct.), underarm og håndled (6 pct.), brystkasse og brystorganer (5 pct.), hånd og håndrod (5 pct.) samt omfattende dele af legemet (4 pct.). Forstuvninger sker hyppigst på ben, fod, ryg, skulder og arm. Bløddelsskader sker hyppigst på ryg, ben, hofte, skulder og arm. Knoglebrud sker hyppigst på fod, ankel, arme og hænder. Dødsulykker Af de ulykker er fem dødsulykker. En af dødsulykkerne vedrører en underviser på en skole, der en morgen var på vej med en termokande og flere kaffekopper i favnen fra kantinen ud på en trapperepos på tredje sal. Ingen så ulykken ske. På reposen fik underviseren enten et ildebefindende, mistede balancen, var ved at tabe noget eller blevet skubbet af den automatisk lukkende branddør, hvorefter han lænede sig eller stødte imod det ca. 80 cm høje gelænder, fik overbalance og faldt udover gelænderet og ca. 12 meter ned til stueplan. Underviseren var forholdsvis høj, hvorfor gelænderet kan have været en utilstrækkelig afskærmning i situationen. En anden dødsulykke skete i forbindelse med et selskab i privat hjem. Skadelidte, der udførte køkkenarbejde/serverede ved selskabet kom gående mellem stue og køkken og faldt tilsyneladende ned af kældertrappen. Eksempler En servicemedhjælper i en transportvirksomhed står i værkstedet i færd med at reparere en skillevæg i en trailer. Han træder forkert og falder ned i en smøregrav. Servicemedhjælperen slår hovedet og får hjernerystelse. Han er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En gartner udfører vedligeholdelse på udearealet til en skole. Han har trukket en kabeltromle op igennem en lyskasse, fordi han skal bruge en vinkelsliber. Efter at have udført arbejdet med vinkelsliberen ruller han kabeltromlen op igen. Da han når til lyskassen, sætter han sig på hug og læner sig ind over lyskassen. Han glider på nogle våde blade på lyskassens overkant og falder ned i lyskassen. Gartneren forsøger at tage af for stødet med hånden og får et jag i ryggen. Han beskadiger ryggen og er uarbejdsdygtig i mellem fire og 14 dage. En maskinfører er ved at besigtige en kloakbrønd. Da han vil træde tilbage, falder han ned i en ca. en meter dyb udgravning. Han pådrager sig en forstrækning af et ledbånd ved knæet og er uarbejdsdygtig i mere end fem uger. En svejser træder af ikke kortlagte årsager ud i en udgravning ved et cykelskur på en parkeringsplads. Udgravningen er ikke afspærret. Svejseren falder ned på nogle rør i 34

36 udgravningen og forstuver brystkassen og bøjer flere ribben. Svejseren er sygemeldt i mere end 14 dage. En servicemedarbejder har netop afsluttet dagens arbejde. Han slukker lyset i værkstedet og går gennem værkstedet i mørke. Han rammer kanten på smøregraven, mister balancen og falder ned i graven. Servicemedarbejderen pådrager sig en sårskade på hofte/ben og er uarbejdsdygtig mellem fire og 14 dage. En buschauffør kommer gående gennem et værksted og vil skyde genvej mellem to busser, der holder derinde. Buschaufføren overser en smøregrav. Hun falder ned i den, hvorved hun trykker et ribben og forstuver håndleddet. Chaufføren er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En pædagogmedhjælper holder opsyn med børnene på en legeplads. Legepladsen er ved at blive udvidet, og en brønd er blevet frigjort i den forbindelse. Pædagogmedhjælperen træder på brønddækslet, som vipper. Hun falder ned i brønden, men bliver dog hængende på dækslet i armen. Pædagogmedhjælperen er sygemeldt i mere end 14 dage Fald fra eksternt transportmateriel Der er i perioden sket ulykker ved fald til lavere niveau fra eksternt transportmateriel herunder lifte, lad og bagsmækelevatorer på lastbiler. Last- og varevogne tegner sig for 30 pct. af ulykkerne. Lifte, bagsmækelevatorer på lastbiler og lad udgør 25 pct., to-hjulede køretøjer 15 pct., rullende jernbanemateriel 9 pct., traktorer 5 pct. og andet 16 pct. Tabel 14: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fra eksternt transportmateriel fordelt på skadetyper. Eksternt trans- Død Ampu- Knogle- Forstuv- Sårskade Bløddels- Anden I alt portmateriel tation brud ning skade skade Last- og varevogne Lift, bagsmækelevator på lastbiler, lad To-hjulede køretøjer Rullende jernbanemateriel Traktorer Andet I alt ,3 pct. af ulykkerne ved fald til lavere niveau fra eksternt transportmateriel er dødsulykker, mens 20 pct. har medført knoglebrud. Derudover udgør 10 pct. forstuvning af ryg og rygrad, 35 pct. forstuvninger i øvrigt, mens bløddelsskaderne udgør 18 pct.. 35

37 Fald fra last- og varevogne Der er i perioden sket 792 ulykker ved fald til lavere niveau fra last- og varevogne det vil sige last- og varevogne med bagsmækelevator, lift eller anden af- og pålæsningsordning, efterhængte vogne samt last- og varevogne i øvrigt. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man er ved at stige ud af transportmidlet (31 pct.), når man står på eller i noget (14 pct.), når man tager et enkelt skridt (12 pct.), springer eller hopper ned fra noget (12 pct.), stiger på/ind i noget (7 pct.) eller går/spadserer (5 pct.). Det er kun i få tilfælde oplyst, at skadelidte førte transportmidlet eller at han var passager på/i transportmidlet (3 pct.). Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man glider (29 pct.), træder skævt eller snubler (19 pct.) eller mister balancen eller grebet og derved falder (17 pct.). I 21 pct. af tilfældene er det kun oplyst, at skadelidte faldt eller styrtede ned. I 11 pct. af tilfældene skyldes ulykken et bevidst spring. Kun 1 pct. af ulykkerne er sket, fordi skadelidte faldt fra en kørende last- eller varevogn. I de ca. 50 pct. af tilfældene, hvor anmeldelsen indeholder oplysninger om medvirkende årsager, drejer det sig typisk om veje og pladser (8 pct.), trinbrædt (5 pct.), sneog isbelagte overflader (4 pct.), fugtige, våde og fedtede overflader (4 pct.), glatte overflader (1 pct.) samt trin, forskellige typer af belægning, underlag, arealer og overflader samt enkeltelementer. Måden, som skaden sker på Skaden sker typisk ved nedstyrtning og fald imod noget (86 pct.) især forskellige arealer og overflader som veje og pladser (70 pct.), last- eller varevognen (9 pct.), trinbrædt (1 pct.) eller lastbilens lift, bagsmækelevator eller lad (1 pct.). I 9 pct. af tilfældene skyldes skaden akut overbelastning ved snublen, vrikken om eller træden forkert. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (40 pct.), knoglebrud (22 pct.) og bløddelsskader (16 pct.). Skaderne sker oftest på fod og ankel (19 pct.), ryg og rygrad (19 pct.), knæled, underben og knyster (13 pct.), skulder, overarm og albueled (11 pct.), hoved (7 pct.) samt underarm og håndled (6 pct.). Skader på omfattende dele af legemet udgør 2 pct. Forstuvningerne sker oftest på fod og ankel, på ryggen og på benene. Knoglebrud sker hyppigst på arme og hænder samt på fod og ankel. Bløddelsskader sker hyppigst på ryggen (32 pct.). Forholdsvis mange skader sker på hovedet (11 pct.). Derudover 36

38 sker en del skader på arme, ben, bryst og hofte. Skader på omfattende dele af legemet udgør 6pct. Dødsulykker Der er i perioden sket én dødsulykke ved fald til lavere niveau fra last- og varevogne. En landmand var i færd med at læsse et læs halmballer fra en fladvogn med gitter til et roehus via en nedkastningslem. Han var på vej op i vognen og mistede fodfæstet, fik overbalance og faldt fra vognen igennem nedkastningslemmen og ned på roehusets betongulv. Eksempler En chauffør er ved at læsse en lastbil til autotransport. På vej ned fra overdækket falder han over en klods og falder ca. 2,5 meter ned. Han støder den ene hånd hårdt ved faldet og pådrager sig et knoglebrud. Han er sygemeldt i over fem uger. En chauffør er ved at læsse sin lastvogn. Da han skal ned fra ladet, får han overbalance og styrter til jorden. Han tager ved faldet fra med den ene hånd og pådrager sig et knoglebrud på håndrodsknoglen. Chaufføren er sygemeldt i over fem uger. En chauffør har i forbindelse med påkørsel af en betonpille beskadiget lastbilens trinbrædt. Da han senere stiger ud af lastbilen, glemmer han, at trinbrædtet er i stykker og falder ned fra vognen. Ved faldet forvrider han et ledbånd ved knæet og er sygemeldt i mere end 14 dage Fald fra lifte, lad og bagsmækelevatorer på lastbiler Der er i perioden sket 671 ulykker ved fald til lavere niveau fra lifte, lad og bagsmækelevatorer på lastbiler. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man står på lastbilens lift, lad eller bagsmækelevator og tager et enkelt skridt (32 pct.), når man går, spadserer eller løber (10 pct.) eller springer eller hopper ned fra liften, ladet eller elevatoren (9 pct.). Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, når man mister balancen eller grebet (26 pct.), når man glider (19 pct.) eller når man træder skævt og snubler (17 pct.). I 8 pct. af tilfældene skyldes ulykken, at skadelidte bevidst sprang ned. I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager, er det typisk veje og pladser (6 pct.), fugtige, våde og fedtede overflader (6 pct.), en- 37

39 keltelementer (3 pct.), lifte, lad og bagsmækelevatorer på lastbiler (2 pct.) samt sneog isbelagte overflader (2 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden sker især ved nedstyrtning og fald imod noget typisk arealer og overflader neden for lastbilen som veje og pladser (75 pct.). I 12 pct. af tilfældene er det oplyst, at skadelidte faldt ned på selve liften, ladet eller bagsmækelevatoren. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (37 pct.), knoglebrud (22 pct.) og bløddelsskader (16 pct.). Skaderne sker typisk på ryggen (19 pct.), fod og ankel (15 pct.), knæled, underben og knyster (14 pct.) samt skulder, overarm og albueled (13 pct.). Herefter kommer underarm og håndled (8 pct.), hofte og hofteled, lår og knæskal (7 pct.), hoved undtagen øjne og hjernemasse (7 pct.), bryst (6 pct.), hånd og håndrod (4 pct.) samt omfattende dele af legemet (3 pct.). De fleste forstuvninger sker på fod, ankel og ryg. Knoglebrud sker hyppigst på arme og hænder samt på fødder og ankler. Bløddelsskade sker hyppigst på ryggen samt på skulder, overarm og albueled samt på ben og hofter. Dødsulykker Der er ikke sket dødsulykker ved fald til lavere niveau fra lifte, lad og bagsmækelevatorer på lastbiler i perioden Eksempler En chauffør er ved at stige ned fra lastbilens lad. Han tager fat om en stolpe, men ved ikke, at den ikke er fastgjort. Chaufføren falder ned på asfalten, hvor han lander på ryggen. Han forstrækker en halsmuskel og forstuver den ene hånd. Chaufføren er sygemeldt i tre dage. En chauffør er i færd med at læsse af fra lastbilen. Hun står på liften ved siden af en palle. Hun træder et skridt tilbage ud i luften og falder baglæns ned. Hun får en hjernerystelse og slår kæben. Chaufføren er sygemeldt i én dag. Under tømning af en lastbil står en stålhal-arbejder på lastbilens lad. Han får overbalance og springer ned på hallens gulv. Han forskyder et led i ryggen og er sygemeldt i tre dage. En chauffør i levnedsindustrien er ved at læsse en salgsvogn. Under læsningen glider han på liften og falder ca. 1,5 meter ned. Han får knoglebrud på foden og er uarbejdsdygtig i mere end fem uger. 38

40 En stilladsarbejder er ved at binde rammerne på ladet af lastbilen. Han går baglæns ind i en lav stander på ladkanten, mister balancen og falder ned mellem læsserampe og lastbil. Han slår vrist og skinneben, får sårskade og forvrider det ene knæ, ryggen og den ene skulder. Stilladsarbejderen er sygemeldt i mere end fem uger. En chauffør er i færd med at stige op på bagsmækken på en lastbil. Hans ene fod glider i noget løst sand på bagsmækken, og han falder bagover og ned på fliserne. Han pådrager sig knoglebrud på underarmen og er uarbejdsdygtig i mere end fem uger. En chauffør er i færd med at skubbe trollier af bagsmækken på en high-loader. Mens han udfører dette flyttes vognen. Chaufføren falder af bagsmækken og 1,5 meter ned. Ved faldet forstuver han knæ og albue og slår desuden foden/hælen. Chaufføren er sygemeldt i fem dage. En chauffør står på et lad og læsser pakker, da hun får overbalance og falder ud over bagkanten. Hun får fat i et håndtag med den ene arm, men det giver et ordentligt ryk i armen og hun får tiltagende smerter i de efterfølgende dage. Hun er sygemeldt i mere end 14 dage Fald under brug af to-hjulede køretøjer Der er i perioden sket 393 ulykker ved fald til lavere niveau under brug af to-hjulede køretøjer det vil sige cykler, knallerter, motorcykler og andre to-hjulede køretøjer. 80 pct. af ulykkerne involverede cykler. Handling lige før skaden sker Ulykken sker typisk, når man cykler (62 pct.) eller i øvrigt er fører af køretøjet (15 pct.). I få tilfælde skete ulykken, mens skadelidte var ved at stige af eller på køretøjet (4 pct.), stod på køretøjet (4 pct.), sprang eller hoppede ned fra det (3 pct.) eller steg på (3 pct.). Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, når man falder fra køretøjet, mens det er i bevægelse (35 pct.), når man falder, fordi køretøjet glider på underlaget eller fordi man selv glider fx fordi foden glider på pedalen (27 pct.), eller når man mister balancen eller grebet (23 pct.). Tre pct. af ulykker skyldes, at skadelidte bevidst sprang fra eller op på køretøjet. I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager til ulykken, er hyppigst anført, at det underlag, der køres eller cykles på er glat især på grund af sne- og isbelagte overflader (26 pct.), fugtige, våde og fedtede overflader (4 pct.) og glatte overflader i øvrigt (3 pct.). Derudover nævnes enkeltelementer (6 pct.), pedaler (3 pct.) og personbiler (2 pct.). 39

41 Måden, som skaden sker på Skaden sker især ved nedstyrtning og fald imod noget typisk veje og pladser (63 pct.) og forskellige andre overflader, underlag og belægninger (13 pct.). Sekundært fordi skadelidte ved faldet rammer det køretøj, som han kørte eller cyklede på eller et andet to-hjulet køretøj (9 pct.). I få tilfælde oplyses i anmeldelserne, at skadelidte ramte ikke-to-hjulede køretøjer som fx personbiler, gaffeltruck, last- eller varevogn. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (34 pct.), bløddelsskader (28 pct.), knoglebrud (16 pct.) og sårskader (X pct.). Skaderne sker typisk på ryggen (15 pct.), knæled, underben og knyster (13 pct.), fod og ankel (11 pct.) samt skulder, overarm og albueled (11 pct.). Herefter følger skader på hofte, hofteled, lår og knæskal (8 pct.), hovedet (8 pct.) og omfattende dele af legemet (7 pct.). Forstuvninger sker især på fod og ankel (21 pct.) samt på ryg og rygrad (21 pct.). Sekundært på skulder, overarm og albueled (13 pct.) samt på knæled, underben og knyster (13 pct.). Bløddelsskader sker oftest på hofte, hofteled, lår og knæskal (17 pct.) og på ryg og rygrad (17 pct.). Andre skader sker på omfattende del af legemet (15 pct.), knæled, underben og knyster (14 pct.), hoved (11 pct.) samt på skulder, overarm og albueled (11 pct.). Sårskader er hyppigst på knæled, underben og knyster (28 pct.), hoved (18 pct.) og hånd og håndrod (18 pct.). Dødsulykker Der er ikke anmeldt dødsulykker ved fald til lavere niveau fra to-hjulede køretøjer i perioden Eksempler En sygehjælper kommer cyklende og vil køre helt ud i højre side, fordi der kommer en modkørende. Det er mørkt, og cyklen skrider ud på grund af islag. Hun vælter og forstrækker et ledbånd i knæet. Hun er sygemeldt i mere end 14 dage. Et postbud kommer cyklende mellem to husstande på plan vej. Der sker stelbrud to steder på cyklen, hvilket blokerer baghjulet. Postbudet vælter og forstrækker et ledbånd i foden. Han er uarbejdsdygtig i mere end 14 dage. En smed i en produktionsvirksomhed kommer cyklende med høj fart, da kæden springer af. Foden kommer i klemme mellem pedal og asfalt, og han ryger på hovedet ud 40

42 over cykelstyret. Smeden får bløddels- og sårskade på hoved, hånd og knæ, og er sygemeldt i mellem en og tre dage. En hjemmesygeplejerske skal på patientbesøg og er i færd med at trække en cykel op fra arbejdsstedets cykelkælder ad en stejl trappe/opkørsel. Halvvejs oppe af trappen får hun overbalance, falder ned ad trappen og slår hovedet mod en betonmur. Hun får en bløddelsskade på hovedet og er uarbejdsdygtig i mellem en og tre dage. En hjemmeplejer kommer cyklende på vej fra en patient til en anden. Det ene gummihåndtag på styret glider af og hun mister styringen af cyklen. Hun vælter og pådrager sig bækkenbrud. Hun er sygemeldt i mere end fem uger Fald fra rullende jernbanemateriel Der har i perioden været 241 ulykker med fald til lavere niveau fra rullende jernbanemateriel det vil sige togvogne, lokomotiver, entreprenørmateriel og rullende jernbanemateriel i øvrigt. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man er ved at stige af (45 pct.), når man tager et enkelt skridt (11 pct.) eller springer eller hopper ned fra noget (11 pct.). Kun få af ulykkerne skete, fordi skadelidte stod på eller steg på eller ind (henholdsvis 6 og 4 pct.). I 5 pct. af tilfældene gik eller spadserer skadelidte, mens han i 5 pct. af tilfældene var fører af transportmidlet. Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man glider (28 pct.) eller træder skævt eller snubler (27 pct.). Endvidere sker en del ulykker, fordi man mister balancen eller grebet om noget (18 pct.). I 8 pct. af tilfældene udførte skadelidte et bevidst spring og faldt. I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager til ulykken, er hyppigst angivet fugtige, våde og fedtede overflader (8 pct.), sne- og isbelagte overflader (6 pct.), glatte overflader i øvrigt (4 pct.) samt forskellige andre overflader, underlag og belægninger. Andre medvirkende årsager er forskellige enkeltelementer (8 pct.), trinbrædt o.l. (6 pct.), trin (5 pct.) samt jernbaneterræn og - overskæringer (5 pct.). Måden, som skaden sker på Skaden sker typisk, når man styrter ned og rammer imod noget (77 pct.) eller når man snubler, vrikker om eller træder forkert og derved får en akut overbelastning (14 pct.). Det, man rammer, et typisk veje og pladser (20 pct.) samt jernbaneterræn og - overskæringer (20 pct.). Derudover anføres arealer og overflader uden nærmere præcisering (10 pct.), andre overflader, underlag og belægninger (samlet ca. 17 pct.) samt rullende jernbanemateriel (ca. 10 pct.). 41

43 Skadens konsekvenser De typiske skader er forstuvninger (54 pct.), bløddelsskader (20 pct.), sårskader (8 pct.) og knoglebrud (8 pct.). De legemsdele, der hyppigst beskadiges, er fod og ankel (22 pct.), ryg (20 pct.) samt knæled, underben og knyster (20 pct.). Derudover hoved (6 pct.), skulder, overarm og albueled (6 pct.), bryst (5 pct.), omfattende dele af legemet (5 pct.) samt hofte, hofteled, lår og knæskal (5 pct.). Forstuvninger sker oftest på fod og ankel (34 pct.), knæled, underben og knyster (22 pct.) samt på ryggen (20 pct.). Bløddelsskader sker oftest på ryggen (31 pct.) og på knæled, underben og knyster (25 pct.). Sårskader sker oftest på knæled, underben og knyster (35 pct.) samt på hovedet (30 pct.). Knoglebrud sker oftest på fod og ankel (37 pct.) og på bryst (21 pct.). Dødsulykker Der er ikke sket dødsulykker ved fald til lavere niveau fra rullende jernbanemateriel i perioden Eksempler En servicemedarbejder er ved at rengøre et tog. Han er ved at støvsuge en af vognene, da han snubler i en støvsugerslange på serviceperronen og falder ca. 2,4 meter ned i en eftersynsgrav. Servicemedarbejderen pådrager sig en hjernerystelse og slår en flig af rygsøjlen. Han er uarbejdsdygtig i mere end 14 dage. En jernbanearbejder foretager vedligehold og fejlretning af spornettet. Han træder baglæns ned fra et trinbræt på en trolje, der holder i tomgang i et sporskifte. Han træder ned i hullet til trækstangen og falder. I faldet rammer han håndstangen til kontravægten. Han pådrager sig bløddelsskade i brystet og er sygemeldt i fem dage. En lokomotivfører har kørt et tog til endestationen. Efter ankomst til maskindepot vil han stige ned fra lokomotivet. Han går baglæns ud af førerrummet og står på de udvendige trin. Han har fat i en håndbøjle med hånden, men mister greb og fodfæste på trinene. Han falder ned i skærverne, hvor han lander på sin rygsæk. Lokomotivføreren pådrager sig en bløddelsskade på brystet og er uarbejdsdygtig i fire dage. En lokomotivfører skal hensætte et togsæt på værkstedet. På vej ned fra toget kommer trinet uventet frem ved døren, og han falder ned på sporet ved siden af. Lokomotivføreren forvrider knæ og fod og får desuden smerter i nakke og skulder. Han er uarbejdsdygtig i mellem fire og 14 dage. 42

44 Fald fra traktorer Der har i perioden været 137 ulykker med fald til lavere niveau fra traktorer. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man er ved at stige ud af traktoren (40 pct.), mens man fører traktoren (21 pct.), når man står op (9 pct.) eller springer eller hopper ned fra traktoren (7 pct.). I få tilfælde skete ulykken, mens skadelidte var passager i traktoren (4 pct.) eller mens han var i færd med at stige på eller ind i køretøjet (4 pct.). Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man glider (28 pct.), fordi man falder ned af årsager, der ikke er gjort rede for (20 pct.), fordi man mister balancen eller grebet om noget (14 pct.), fordi man udfører et bevidst spring (14 pct.) eller fordi man falder ned fra traktoren, mens den kører (13 pct.). I de tilfælde, hvor anmeldelserne oplyser om medvirkende årsager til ulykken, er typisk angivet fugtige, våde og fedtede overflader (7 pct.), trin (6 pct.), sne- og isbelagte overflader (4 pct.), trinbrædt (4 pct.), veje og pladser (4 pct.), traktorer (4 pct.) samt forskellige overflader, belægninger og underlag. Måden, som skaden sker på Skaden sker typisk, fordi man styrter ned og rammer imod noget (72 pct.), fordi man snubler, vrikker om eller træder forkert og derved pådraget sig en akut overbelastning (9 pct.) eller fordi man bliver klemt under noget (8 pct.). Det, man rammer imod, er typisk veje og pladser (36 pct.) samt andre arealer og overflader, underlag og belægninger. I 15 pct. af tilfældene er det oplyst, at skadelidte ramte traktoren. Skadens konsekvenser De hyppigste skader er forstuvninger (37 pct.), knoglebrud (28 pct.) og bløddelsskader (11 pct.). Skaderne sker typisk på fod og ankel (20 pct.), ryggen (15 pct.), knæled, underben og knyster (14 pct.) samt på hofte, lår og knæskal (12 pct.). Forstuvninger sker oftest på fod og ankel (35 pct.) og ryggen (20 pct.). Knoglebrud sker oftest på hofte, lår og knæskal (21 pct.) samt på hånden (16 pct.). Bløddelsskader sker oftest på knæled, underben og knyster, ryggen samt på skulder, overarm og albue. 43

45 Dødsulykker Der er sket fem dødsulykker ved fald til lavere niveau fra traktorer i perioden En af dødsulykkerne vedrører en dreng, der var passager på en traktor. Drengen sad på en værktøjskasse eller en siddeplads til venstre for føreren. Traktorføreren skiftede til et lavere gear, da han skulle over en mindre stigning ved en indkørsel. Traktoren gav et slag, så drengen faldt bagud af traktoren og blev kørt over af den trailer, der er spændt efter traktoren. En anden af dødsulykkerne vedrører en landmand, der var ved at skubbe møg sammen på ved en mødding med en frontlæsser. Ingen så ulykken ske, men man har vurderet, at der skete følgende: Landmanden holdt stille og ville stige baglæns ned fra traktoren. Hans ene støvle gled på trinpladen og kom i klemme mellem kobling og gearkasse. Den anden støvle gled i mudderet på cementunderlaget, hvorved landmanden falder bagover og slog baghovedet ned i cementunderlaget. Eksempler En specialarbejder står under demontering af tagplader i en kurv på en traktorlift og placerer tagplader. Traktoren kører uden fører frem og ud over kantstenen, hvorved den tipper bagover, så kurven med specialarbejderen falder af og ned til terræn. Specialarbejderen får åbent knoglebrud på benet og er uarbejdsdygtig i over fem uger. En traktorfører arbejder med en gyllepumpe på en traktor. Han står oppe på pumpen, men skrider ud og falder ned. Traktorføreren får en sårskade på benet og er uarbejdsdygtig i mellem en og tre dage. En medarbejder ved en materialegård er ved at stige ud af en traktor. Han glider på trinbrættet og falder ned på ryg og skulder. Skulderleddet forskydes, og han er sygemeldt i mere end 14 dage Andre ulykker fra eksternt transportmateriel Ca. 30 pct. af de øvrige 411 ulykker ved fald til lavere niveau fra eksternt transportmateriel drejer sig om fald fra busser eller minibusser, ca. 9 pct. drejer sig om fald fra personbiler og ca. 7 pct. om fald fra renovationsvogne. Derudover er nogle få ulykker sket i forbindelse med flydende transportmateriel og fly. For ca. en tredjedel af ulykkerne er det ikke oplyst, hvilken form for eksternt transportmiddel, der er tale om. Ulykkerne sker typisk, når man glider, mens man stiger ud af transportmidlet, når man træder skævt og snubler eller når man mister balancen eller grebet om noget og falder ned. I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager til ulykkerne, er hyppigst angivet sne- og isbelagte overflader, fugtige, fedtede og våde overflader samt trin og trinbrædt. 44

46 Én af ulykkerne er en dødsulykke. 46 pct. af ulykkerne har medført forstuvninger, 21 pct. knoglebrud og 16 pct. bløddelsskader Fald fra internt transport- og lagermateriel Der er i perioden anmeldt ulykker ved fald til lavere niveau fra internt transport- og lagermateriel. 41 pct. vedrører mobile transportmidler med løfteanordning. Tabel 15: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fra internt transport- og lagermateriale fordelt på skadetyper. Død Ampu- Knogle- Forstuv- Sårskade Bløddel Andre I alt tation brud ning Mobile transportmidler med løfteanordning Andre I alt Fald fra mobile transportmidler med løfteanordning 424 af de ulykker ved fald til lavere niveau fra internt transport- og lagermateriel vedrører mobile transportmidler med løfteanordning det vil sige gaffeltruck, løftevogne, gaffelstablere, stableapparater og el-stablere, mobile transportmidler med løfteanordning i øvrigt samt transportable personløftere. Handling lige før ulykken sker Ulykken sker typisk, når man fører transportmidlet (39 pct.), når man er ved at stige ud af det (20 pct.), når man trækker transportmidlet (8 pct.), når man står på eller i transportmidlet (7 pct.) eller når man springer eller hopper ned fra transportmidlet (7 pct.). Kun i få tilfælde var skadelidte ved at stige på (3 pct.), passager (2 pct.), ved at skubbe transportmidlet (1 pct.) eller ved at springe eller hoppe op på (1 pct.). Hændelsen, som får ulykken til at ske Ulykken sker typisk, fordi man glider (20 pct.), falder eller styrter ned uden nærmere præcisering (20 pct.), mister balancen eller grebet (19 pct.), træder skævt eller snubler (18 pct.) eller udfører et bevidst spring (7 pct.). I de tilfælde, hvor anmeldelserne indeholder oplysninger om medvirkende årsager til ulykken, er hyppigst angivet glatte eller fedtede overflader, herunder sne- og isbelagte overflader (9 pct.), transportmidler (5 pct.) og enkeltelementer uden nærmere præcisering. 45

47 Måden, som skaden sker på Skaden sker typisk, når man styrter ned og rammer imod noget (80 pct.) eller når man snubler, vrikker om eller træder forkert (7 pct.). Det, man rammer imod, er typisk gulvarealer (23 pct.), veje og pladser (21 pct.), selve transportmidlet (9 pct.) samt forskellige arealer, overflader, belægninger og underlag. Skadens konsekvenser De typiske skader er forstuvninger (42 pct.), bløddelsskader (22 pct.) og knoglebrud (18 pct.). Skaderne sker typisk på fod og ankel (21 pct.), knæled, underben og knyster (15 pct.), ryggen (15 pct.), skulder, overarm og albueled (9 pct.), hofte, lår og knæskal (8 pct.), underarm og håndled (8 pct.) samt hovedet (7 pct.). Forstuvninger sker hyppigst på fod og ankel (37 pct.), knæled, underben og knyster (20 pct.) samt ryggen (15 pct.). Bløddelsskader sker hyppigst på ryggen (22 pct.), hofte, lår og knæskal (16 pct.) samt på knæled, underben og knyster (15 pct.). Knoglebrud sker hyppigst på underarm og håndled (25 pct.) samt på fod og ankel (16 pct.). Dødsulykker Fire af de syv dødsulykker, der er sket ved arbejde med internt transport- og lagermateriel vedrører mobile transportmidler med løfteanordning. En af dødsulykkerne vedrører en tømrersvend, der sammen med en kollega var i færd med at montere rammer til ovenlys i en ny staldbygning. Tømrerne arbejdede indvendigt fra en platform på en byggelift. Kollegaen havde ryggen til tømrersvenden, men vendte sig om, da han hørte en mærkelig lyd, og så, at tømrersvenden vendte øjnene op af, skælvede og faldt ud over rækværket og ca. seks meter ned på betongulvet. En anden dødsulykke vedrører et barn, der var passager på en gaffeltruck med førerhus. Døren til førerhuset åbnedes utilsigtet måske fordi barnet lænede kroppen mod døren og derved trykkede håndtaget ned, så døren åbnede sig. Barnet faldt ud af trucken og kom under truckens baghjul. Eksempler En medarbejder i en virksomhed i jern- og metalindustrien har læsset emner med en truck. Da han vil stige ud af førerhuset, mister han grebet og falder bagover og ned på gaflerne. Han pådrager sig bløddelsskader på ryg og bryst og er sygemeldt i mere end 14 dage. 46

48 En chauffør kører med en elløfter i en hal. Løfterens ståplade rammer en betonpille, og chaufføren bliver kastet ud af løfteren og falder sidelæns til jorden. Chaufføren forstuver den ene arm og er uarbejdsdygtig i mere end 14 dage. En slagteriarbejder kører på en selvkørende palleløfter. Da palleløfteren skal dreje på et glat gulv, mister slagteriarbejderen kontrollen over den. Han falder af og ned på gulvet, hvor han støder arm og håndled. Han pådrager sig knoglebrud på hånden og er uarbejdsdygtig i mere end 14 dage. En specialarbejder kører med en motordrevet palleløfter. Palleløfteren skulle køre baglæns, men stopknappen bliver ved en fejl aktiveret og han falder baglæns ned på betongulvet og slår nakke og skulder. Han er sygemeldt i mellem fire og 14 dage. En truckfører er på vej ud gennem lagerporten med et bur foran på trucken. Hun overser en bærende søjle i lagerområdet og kører frontalt ind i den. Hun falder af trucken og rammer cementgulvet. Hun får en flænge i panden og knoglebrud på det ene håndled. Truckføreren er sygemeldt i mere end fem uger. En lagerarbejder er ved at trække en palle ud på et lastvognslad med en løftevogn. Hænderne smutter, og han mister grebet på løftevognen. Lagermedarbejderen falder ud over ladet og ca. 1,5 meter ned på et cementunderlag, som han rammer med ryg og den ene albue. Han får forstuvning og bløddelsskade på ryg og albue og er uarbejdsdygtig i mellem en og tre dage. En lagerarbejder er i færd med at plukke varer fra en reol. Han står på en ekspeditionsvogns øverste trin med den ene fod over skrævs på vognen. Hans fod glider, så han falder ca. en meter ned på håndtagene af en palleløfter, som er påhængt ekspeditionsvognen. Han pådrager sig en bløddelsskade på brystet og er uarbejdsdygtig i mellem fire og 14 dage Andre ulykker ved internt transport- og lagermateriel Af de øvrige ulykker ved fald til lavere niveau fra internt transport- og lagermateriel vedrører en del transportbånd og forskellige slags vogne og kraner. Ulykken sker typisk, når man står på det pågældende materiel, når man tager et enkelt skridt eller når man er fører af transportmidlet. Færre ulykker skete, fordi skadelidte var i gang med at stige ud af eller springe eller hoppe ned fra materiellet. Ulykken sker typisk, fordi man glider, mister balancen eller grebet om noget eller træder skævt eller snubler. De medvirkende årsager til ulykken er typisk fugtige, våde og fedtede overflader. Tre af ulykkerne er dødsulykker. 43 pct. af skaderne er forstuvninger, 20 pct. er bløddelsskader og 19 pct. er knoglebrud. 47

49 8.5. Andre ulykker ved fald til lavere niveau Af de resterende ulykker ved fald til lavere niveau, vedrører 9 pct. ikke nærmere præciserede enkeltelementer, 8 pct. vedrører stole og skamler, 7 pct. vedrører levende væsener bl.a. heste, mens andre ulykker bl.a. vedrører forskellige møbler typisk borde og reoler paller, kasser, forskellige maskindele og træer. Som det fremgår af tabel 12 er der ikke tale om mindre alvorlige ulykker faktisk er der relativt mange alvorlige ulykker og dødsulykker i denne andre -gruppe. 44 af de ulykker er således dødsulykker det svarer til 0,6 pct. mens 22 pct. er andre alvorlige ulykker. Ulykkerne sker oftest, når man står på et af de ovennævnte elementer, når man tager et enkelt skridt eller når man skal til at arbejde med et håndværktøj. Ulykkerne ske typisk, fordi man taber balancen eller mister grebet, fordi man glider eller træder forkert eller fordi man snubler og falder derved ned. De medvirkende årsager er typisk fugtige, våde og fedtede overflader, sne- og isbelagte overflader samt forskellige slags enkeltelementer. De typiske skader er forstuvninger (44 pct.), knoglebrud (22 pct.) og bløddelsskader (17 pct.). Skaderne sker hyppigst på ryg og fod samt på overarm, skulder og albueled. 48

50 9. Ulykker fordelt på brancher 9.1. Fald fra bygninger og konstruktioner Tabel 16: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fra bygninger og konstruktioner fordelt på brancher. Branchegrupper Trapper Stiger Stilladser Tagflader Andre konstruktioner I alt Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomhed Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi

51 Tabel 16: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fra bygninger og konstruktioner fordelt på brancher. Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst I alt De branchegrupper, hvor der sker flest ulykker ved fald til lavere niveau fra bygninger og konstruktioner, er: Kontor og administration Murer, snedker- og tømrerforretninger Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Transport af gods Jord, beton og belægning Isolering og installation I branchegrupperne jord, beton og belægning samt murer, snedker og tømrerforretninger sker ulykkerne især i forbindelse med stiger og stilladser og sekundært i forbindelse med tagflader. I branchegruppen isolering og installation sker ulykkerne især i forbindelse med stiger og trapper. I branchegrupperne transport af gods, kontor og administration samt hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne sker ulykkerne især på trapper. 50

52 9.2. Fald ved færden og ophold på arealer og overflader Tabel 17: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau under ophold og færden på arealer og overflader fordelt på brancher. Branchegrupper Antal ulykker Metal-, stålværker og støberier 6 Fremstilling af transportmidler 31 Skibsværfter 137 El- og varmeforsyning 43 Jern- og metalvareindustri 49 Maskinindustri 50 El- og elektronikindustri 15 Autobranchen 14 Jord, beton og belægning 202 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 87 Færdiggørelsesarbejde 18 Isolering og installation 106 Trykkerier og udgivervirksomhed 27 Papir- og papvarer samt bogbinding 5 Engroshandel 91 Transport af gods 241 Transport af passagerer 188 Brandvæsen og redningskorps 71 Tekstil, beklædning og læder 11 Træ- og møbelindustri 46 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 21 Sten, ler og glas 27 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 12 Kemisk industri 18 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 13 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 20 Kontor og administration 363 Butikker 53 Supermarkeder og varehuse 51 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 29 Personlig pleje og anden service 16 Rengøring, vaskerier og renserier 95 Telekommunikation 52 Militær og politi 115 Hotel og restauration 83 Kultur mv. 67 Svine- og kreaturslagterier 42 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 26 Konserves og drikkevarer mv

53 Tabel 17: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau under ophold og færden på arealer og overflader fordelt på brancher. Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 26 Mejeriprodukter og margarine 14 Landbrug 36 Gartneri og skovbrug 29 Sygehuse 82 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 290 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 224 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm. 32 Undervisning og forskning 227 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 3 Uoplyst 27 I alt De branchegrupper, hvor der sker flest ulykker ved fald til lavere niveau under færden og ophold på arealer og overflader, er: Kontor og administration Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Transport af gods Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Undervisning og forskning 9.3. Fald fra eksternt transportmateriel Tabel 18: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fra eksternt transportmateriel fordelt på brancher. Branchegrupper Last- Bag- To- Jern- Trak- Andre I alt vogne smæk hjulede bane torer Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation

54 Tabel 18: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fra eksternt transportmateriel fordelt på brancher. Trykkerier og udgivervirksomhed Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst I alt

55 De branchegrupper, hvor der sker flest ulykker ved fald til lavere niveau fra eksternt transportmateriel, er: Transport af gods Transport af passagerer Kontor og administration Engroshandel Jord, beton og belægning I branchegruppen transport af gods sker ulykkerne især i forbindelse med lastvogne og lifte, lad og bagsmækelevatorer på lastbiler. Samme billede tegner sig for branchegrupperne kontor og administration, engroshandel samt jord, beton og belægning. En del af ulykkerne inden for kontor og administration vedrører dog også to-hjulede køretøjer. I branchegruppen transport af passagerer sker ulykkerne typisk i forbindelse med rullende jernbanemateriel. Ulykker med traktorer sker især i branchegruppen landbrug, men også i noget omfang inden for kontor og administration, jord, beton og belægning samt gartneri og skovbrug. Ulykker med to-hjulede køretøjer sker især inden for transport af gods samt hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Fald fra internt transport- og lagermateriel Tabel 19: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fra internt transport- og lagermateriel fordelt på brancher. Branchegrupper Mobile Anden intern I alt transportmidler med transport løfteanordning Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation

56 Tabel 19: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fra internt transport- og lagermateriel fordelt på brancher. Trykkerier og udgivervirksomhed Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Militær og politi Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst I alt De brancher, hvor der sker flest ulykker ved fald til lavere niveau fra internt transportog lagermateriel, er: Transport af gods Engroshandel 55

57 Maskinindustri Jord, beton og belægning Træ- og møbelindustri I branchegrupperne engroshandel samt træ- og møbelindustri sker mere end 50 pct. af ulykkerne i forbindelse med mobile transportmidler med løfteanordning, mens knapt halvdelen af ulykkerne indenfor transport af gods sker i forbindelse hermed. I branchegrupperne maskinindustri samt jord, beton og belægning sker de fleste af ulykkerne ved andet internt transport- og lagermateriel Andre ulykker ved fald til lavere niveau Tabel 20: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fra andre steder fordelt på brancher. Branchegrupper Antal ulykker Metal-, stålværker og støberier 42 Fremstilling af transportmidler 70 Skibsværfter 196 El- og varmeforsyning 75 Jern- og metalvareindustri 229 Maskinindustri 261 El- og elektronikindustri 41 Autobranchen 32 Jord, beton og belægning 526 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 359 Færdiggørelsesarbejde 70 Isolering og installation 270 Trykkerier og udgivervirksomhed 50 Papir- og papvarer samt bogbinding 37 Engroshandel 338 Transport af gods 451 Transport af passagerer 167 Brandvæsen og redningskorps 69 Tekstil, beklædning og læder 71 Træ- og møbelindustri 137 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 111 Sten, ler og glas 187 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 25 Kemisk industri 53 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 46 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 27 Kontor og administration 487 Butikker 66 Supermarkeder og varehuse

58 Tabel 20: Anmeldte arbejdsulykker ved fald til lavere niveau fra andre steder fordelt på brancher. Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 46 Personlig pleje og anden service 31 Rengøring, vaskerier og renserier 204 Telekommunikation 20 Militær og politi 98 Hotel og restauration 85 Kultur mv. 156 Svine- og kreaturslagterier 97 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 107 Konserves og drikkevarer mv. 131 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 93 Mejeriprodukter og margarine 73 Landbrug 223 Gartneri og skovbrug 83 Sygehuse 72 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 360 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 302 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mm. 42 Undervisning og forskning 284 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 5 Uoplyst 76 I alt

59 10. Ulykker i fire udvalgte faggrupper De fire faggrupper serveringsarbejdere, malere, gummi- og plastindustriarbejdere samt viceværter og pedeller hører alle blandt de ti nye særligt farlige faggrupper Serveringsarbejde Tabel 21: Anmeldte ulykker ved fald til lavere niveau i forbindelse med serveringsarbejde. Fald til lavere niveau serveringsarbejde I alt Trapper 67 Stiger 1 Bygninger og konstruktioner øvrige 2 Arealer og overflader 23 Jernbane 1 Internt transport- og lagermateriale øvrige 1 Andet og uoplyst 16 I alt 111 Der er i perioden anmeldte 111 ulykker ved fald til lavere niveau blandt serveringsarbejdere. Heraf er 67 ulykker sket i forbindelse med færden på trapper, mens 23 er sket ved færden på arealer og overflader. I begge tilfælde gælder, at ulykkerne typisk er sket, fordi man er gledet, har trådt skævt eller er snublet og derfor faldet. Medvirkende årsager til ulykkerne er typisk fugtige, våde og fedtede overflader. Eksempler En ansat i en restaurant var i gang med servering af mad. Hun var på vej fra restaurant til køkken, som var indrettet i lavere niveau. Vejen til køkkenet gik via en stentrappe. Trappens øverste trin var vådt. Servitricen gled og faldt halvvejs ned af trappen, cirka 7 trin. Hun pådrog sig en bløddelsskade på ryggen og var sygemeldt i mellem 4 og 14 dage. En tjener på en café var på vej ned af en trappe med en bakke med glas, der skulle i opvaskemaskinen. På vej ned gled hun, af ikke kortlagte årsager på trappen og faldt nogle trin ned. I forbindelse med faldet skar hun sig på glasskår. En sene i højre hånd blotlagdes, og hun fik desuden flere mindre snitsår. Hun var uarbejdsdygtig i mere end 5 uger. En tjener på et hotel var på vej ned i kælderen. Trappen, han gik på, var våd efter rengøring. Han gled på de våde trin og faldt ned. Ved faldet pådrog han sig bløddelsskade på ben og albue, og var sygemeldt i mellem 4 og 14 dage. 58

60 10.2. Maler- og tapetserarbejde Tabel 22: Anmeldte ulykker ved fald til lavere niveau i forbindelse med maler- og tapetserarbejde. Fald til lavere niveau maler- og tapetserarbejde I alt Trapper 38 Stiger 173 Stilladser 65 Tag 10 Bygninger og konstruktioner øvrige 8 Arealer og overflader 34 Lastvogne 1 Bagsmæk 4 Jernbane 1 Internt transport- og lagermateriale øvrige 4 Andet og uoplyst 106 I alt 444 Der er i perioden anmeldt 444 ulykker ved fald til lavere niveau blandt malere. Heraf er 173 ulykker sket ved fald fra stiger, 68 er sket i forbindelse med stilladser, mens 38 ulykker er sket ved trapper. 106 af ulykkerne er sket ved fald fra andre eller uoplyste steder. Ca. en tredjedel heraf viser sig imidlertid også at være sket i forbindelse med stiger, stilladser eller trapper, men er registreret alene som arbejde med pensel. Ulykker med stiger sker typisk, fordi man glider, fordi stigen glider på underlaget eller fordi man mister balancen eller grebet og derfor falder ned. Ulykker med stilladser sker ofte, fordi man taber balancen eller mister grebet eller fordi man træder skævt og derfor falder. Ulykker ved trapper sker typisk, fordi man glider eller fordi man træder skævt eller snubler og derfor falder ned. Medvirkende årsager til ulykker med stiger er typisk fugtige, våde og fedtede overflader, mens medvirkende årsager til ulykker på stilladser ofte er stilladselementer eller gangbrædder, gangflader og dækplader. Eksempler En malersvend stod på en stige og malede. På grund af pladsmangel var stigen ikke udfoldet korrekt. Maleren faldt ned mellem to trin på stigen og forstuvede knæleddet. Han var sygemeldt i mellem 4 og 14 dage. 59

61 En maler var på vej ned af en stige. Hun trådte forkert på et af trinene og faldt 1,5 meter ned. Hun landede på ryggen og pådrog sig knoglebrud på halebenet. Maleren var uarbejdsdygtig i mere end 14 dage. En maler var ved at male et loft med malerulle. Arbejdet udførtes fra et stillads opbygget af USA-paller cirka 80 cm over gulv. Til nedstigning fra dette var opstillet en trappestige der nåede op til cirka 70 cm over gulv. I forbindelse med nedstigningen trådte maleren forkert og faldt ned. I forbindelse med faldet sprængte hun den ene akillessene og var uarbejdsdygtig i mere end 5 uger - og muligvis varigt. En maler stod på en wienerstige og var i færd med at klargøre et emne til maling. Da en kollega bagfra kontaktede maleren, vendte denne sig om og faldt derved ned. Han pådrog sig knoglebrud på hoften og var uarbejdsdygtig i mere end 5 uger Betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri Tabel 23: Anmeldte ulykker ved fald til lavere niveau i forbindelse med betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri. Fald til lavere niveau betjening af maskiner i gummivare- og plastindustri I alt Trapper 20 Stiger 16 Stilladser 3 Tag 1 Bygninger og konstruktioner øvrige 19 Arealer og overflader 12 Lastvogne 1 Bagsmæk 1 Eksternt transportmateriale øvrige 1 Mobile transportmidler med løfteordning 2 Internt transport- og lagermateriale øvrige 6 Andet og uoplyst 60 I alt 142 Der er i perioden anmeldt 142 ulykker, hvoraf 137 er sket blandt faggrupper, der betjener maskiner i plastvareindustrien. Ulykkerne adskiller sig fra det generelle billede af faldulykker, idet 60 af ulykkerne falder i andet -gruppen, der bl.a. omfatter fald til lavere niveau fra gangbroer, forskellige typer af maskiner og enkeltelementer. Herudover er 20 ulykker sket i forbindelse med trapper. Ulykken sker ofte, fordi man træder skævt, snubler eller glider. Sekundært mister man balancen eller grebet om noget og falder derfor ned. Medvirkende årsager til ulykken er bl.a. gulvarealer, enkeltelementer, trin, ujævne overflader og glatte overflader som følge af sne, is, vand eller fedt. 60

62 Eksempler En maskinoperatør i en plastindustrivirksomhed var i færd med opfyldning af kværne. På vej ned fra en trappe gled operatøren i noget granulat, der var tabt på trappen. Han faldt 3 trin ned og ramte med den ene skulder en løftevogn, der var efterladt neden for trappen. Operatøren pådrog sig en forskydning af skulderleddet og var uarbejdsdygtig i mellem 4 og 14 dage Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde Tabel 24: Anmeldte ulykker ved fald til lavere niveau i forbindelse med tilsyns-, viceværtog pedelarbejde. Fald til lavere niveau Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde I alt Trapper 121 Stiger 92 Stilladser 8 Tag 11 Bygninger og konstruktioner øvrige 17 Arealer og overflader 51 Lastvogne 5 Bagsmæk 4 To-hjul 2 Traktorer 11 Mobile transportmidler med løfteordning 1 Internt transport- og lagermateriale øvrige 6 Andet og uoplyst 125 I alt 454 Der er i perioden anmeldt 454 ulykker ved fald til lavere niveau blandt viceværter og pedeller. Heraf er 121 ulykker sket i forbindelse med trapper, 92 i forbindelse med stiger, mens 51 ulykker er sket ved arealer og overflader. 125 af ulykkerne tilhører andre -gruppen. Disse ulykker sker ofte, fordi man bruger en maskine eller et værktøj eller fordi man falder ned fra et møbel som fx en stol eller en skammel. Ulykker på trapper sker ofte, fordi man glider, træder skævt eller snubler og derfor falder. Ulykker på stiger sker typisk, fordi man mister balancen eller grebet, glider, træder skævt eller snubler og derfor falder ned. Ulykker i forbindelse med færden på arealer og overflader sker ofte, fordi man glider, træder skævt, snubler eller mister balancen og derfor falder. 61

63 Medvirkende årsager til trappeulykkerne er ofte fugtige, våde og fedtede overflader og andre glatte overflader. For stigeulykkerne er de medvirkende årsager bl.a. grene og kvas, mens det oftest er sne- og isbelagte overflader, der nævnes som medvirkende årsager i forbindelse med ulykker på arealer og overflader. Eksempler En pedel på en skole stod på en trappestige og var i gang med at ophænge et kort i loftet. Han var på vej ned fra stigen, da han blev overrasket af larm fra en elev, der stødte mod en dør. Han overså stigens sidste trin, trådte forkert og faldt ned. Han pådrog sig en forstuvning i benet og var uarbejdsdygtig i mellem 4 og 14 dage. En teknisk servicemedarbejder på en skole var i færd med at rengøre loftlamper med klud og vand. Arbejdet blev udført fra en stige. Stålwiren i den lampe, han var ved at rengøre, sprang. Lampen ramte pedellen. Han mistede balancen og faldt ned fra stigen. Han fik sår- og bløddelsskader på arm, hånd og hofte og var sygemeldt i mellem 4 og 14 dage. 62