Learn to do IT! Åbne it-caféer: Et tilbud til borgere i udsatte boligområder



Relaterede dokumenter
Behov for gensidigt medborgerskab

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet

Vejledning til ansøgning om støtte til Etablering af nye midlertidige boliger for flygtninge Ansøgningsfrist den 6.

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

ForeningsMentor i Tilst

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Godkendelse af ansøgning til puljen Job-bro til uddannelse

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT

Tilskud til frivilligt arbejde på ældreområdet. En guide til ansøgning af 79-midler

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Medborgercenter Dalum, Odense SV

Ansøgning om midler til projekt

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

KULTUR OG BORGERSERVICE AARHUS KOMMUNE

Sundparken Horsens Kommune

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

It-kurser Forår gladsaxe.dk/bibliotek

IT undervisning. Digitale medier. Skræddersy dit eget forløb! Office

Beboerprojektet Hedegaven, Hede- og Magleparken 23, 2750 Ballerup sammen med BAB afd. Grantoften, Afdelingskontoret, Baltorpvej 221, 2750 Ballerup

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

Vejledning til ansøgning om støtte til ansættelse af en integrations- og beskæftigelsesambassadør Ansøgningsfrist den 3.

PIXI UDGAVE. Boligsocial helhedsplan

ANSÆT EN FLYGTNING I EN ORDINÆR STILLING OG FÅ EN BONUS

KORSLØKKEN Boligsocial Helhedsplan Pixi - udgave

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

til baba-indsatsen

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen

BOLIGKVARTERLØFT GRÆSRODSDEMOKRATI OG NYE KOMPETENCER PROJEKTEVALUERING

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

UddannelsesHusets Mentornetværk

Svar på politikerspørgsmål fra V, K og LA om integrationsprojekter. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard, Jakob Næsager og Alex Vanopslagh

Fritidsjobsindsatser

Ansøgningsskema Grundlovspuljen

Transkript:

Learn to do IT! Åbne it-caféer: Et tilbud til borgere i udsatte boligområder Støttet af Kulturministeriet, Integrationsministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Microsoft, Foreningen Nydansker samt BRFkredit

//nethood åbne it-caféer //nethood kort //nethood er en fælles betegnelse for et program, hvor biblioteker og medborgercentre hjælper borgere i udsatte boligområder med deres konkrete itproblemer. Tilbuddet er åbent for alle borgere, der skal have mulighed for at komme ind fra gaden og få hjælp til at løse deres individuelle, basale it-vanskeligheder. Et //nethood-bibliotek forpligter sig til at tilbyde ithjælp inden for faste tidspunkter mindst to gange om ugen. Alle biblioteker med //nethood vil: Stille computere med netadgang til rådighed og styrke borgernes basale it-kompetencer i forhold til job- og informationssøgning, brug af mail, webbank, offentlige services og sociale medier. Give borgerne muligheder for og evner til at bruge it i forbindelse med deres egne kreative udtryk og faglige interesser. Styrke unges motivation og lyst til samt forudsætninger for at komme i gang med en uddannelse og finde et (fritids)job. Et //nethood er bemandet af bibliotekets eller medborgercenterets egne medarbejdere suppleret med faglige og frivillige kræfter i lokalområdet. Biblioteket eller medborgercenteret skal være tovholder på tilbuddet og forpligter sig til at knytte en lønnet medarbejder med gode it-kvalifikationer til projektet. Tovholderen står for planlægning og koordinering af aktiviteter samt for rekruttering og etablering af et lokalt frivilligkorps blandt it-kompetente beboere, lokale ressourcepersoner, medarbejdere fra lokale virksomheder m.v. Rekrutteringen kan desuden ske i samarbejde med lokale frivilligorganisationer. Biblioteket skal lokalt markedsføre tilbuddet og etablere mindst to partnerskaber med institutioner, der har tæt kontakt til en eller flere af projektets målgrupper, eller hvorfra det er muligt at rekruttere frivillige. Det kan f.eks. være med ungdomsskoler eller private virksomheder. Et //nethood-tilbud kan bestå af op til tre forskellige modeller: 1: et basistilbud, der giver it-brugerkompetencer 2: et udvidet tilbud, der giver it-skaberkompetencer 3: et udvidet tilbud med mentorordninger, der skal hjælpe lokale unge med at komme i uddannelse eller arbejde.

Tilskud og ansøgningsfrister Biblioteker og medborgercentre i udsatte boligområder kan søge Styrelsen for Bibliotek og Medier om tilskud fra //nethood-puljen. Næste ansøgningsfrist er den 15. september 2011. Der udsendes information pr. mail om evt. efterfølgende ansøgningsfrister. Der kan søges til oprettelse af basismodellen alene eller basismodellen i kombination af den ene eller begge udvidede modeller. Til oprettelse af det udvidede tilbud med it-skaberkompetencer kan der søges op til 20.000 kr. Til etablering af en mentorordning kan der søges 10.000 kr. Manual til oprettelse af et //nethood, vejledning om ansøgning og elektronisk ansøgningsskema til puljemidler kan findes på www.bibliotekogmedier.dk -> biblioteksområdet -> fokusområder -> integration -> //nethood. Til etablering af et //nethood-basistilbud kan et bibliotek eller medborgercenter søge op til 30.000 kr. 4

Baggrund //nethood-programmet er resultatet af et offentligtprivat partnerskab mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier, Microsoft, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, BRFkredit og Foreningen Nydansker. //nethoods samarbejdspartnere har iværksat //nethood-tilbuddet, fordi der især i udsatte boligområder er mange borgere med dansk såvel som anden etnisk baggrund som ikke har en kompetencegivende uddannelse. De har få muligheder for at tilegne sig de it-færdigheder, der er nødvendige for at klare sig i vidensamfundet. Bibliotekerne oplever samtidig et generelt stigende behov hos brugerne for at få akut, personlig hjælp til it-spørgsmål og kompetencer til at arbejde mere kreativt eller fagligt med computere. //nethood-programmet er finansieret af Integrationsministeriet, Microsofts Unlimited Potential, ANT-fonden og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Projektet støttes ligeledes af BRFkredit og Microsoft Denmark i form af hardware- og softwaresponsorater.

Kontakt //nethood Kontakt //nethood Programmet er administrativt forankret i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Projektleder er specialkonsulent Ann Poulsen, apo@bibliotekogmedier.dk, tlf. 33 73 33 53. Der er udviklet et pressekit med en model for en lokal PR-strategi inkl. skabelon til pressemeddelelse, åbningsinvitation m.v., som kan anvendes af //nethood-bibliotekerne. Alle dokumenter kan downloades fra: www.bibliotekogmedier.dk -> biblioteksområdet -> fokusområder -> integration -> //nethood 6

Mere om de tre modeller for //nethood-projekter Model 1: Basistilbud: It-brugerkompetencer Alle //nethoods vil omfatte et basistilbud, der skal være åbent mindst to gange om ugen i sammenlagt fem timer. Tilbuddet skal f.eks. omfatte hjælp til tekstbehandling, at sende e-mails, at printe og scanne. Hjælpen skal fungere som hjælp til selvhjælp og rumme alt fra basale it-færdigheder til brug af populære softwareprogrammer, som f.eks. Microsoft Office. E-læringsmodulet fra Microsoftkurset Digitale færdigheder skal indgå som en del af tilbuddet til brugerne i basistilbuddet. Endvidere skal der være hjælp til informations- og jobsøgning via computer samt brugen af offentlige digitale services så som netbank og NemID. Introduktion til virtuelle rum og sociale medier, herunder brugen af Facebook og private blogs og hjemmesider, kan også indgå. Biblioteket skal lokalt markedsføre tilbuddet og etablere mindst to partnerskaber med institutioner med tæt kontakt til en eller flere af projektets målgrupper, eller hvorfra det er muligt at rekruttere frivillige. Et bibliotek eller medborgercenter kan tildeles kr. 30.000 til oprettelse af et basistilbud. Pengene kan anvendes til lønudgifter i forbindelse med bibliotekets tovholderfunktion. Model 2: Udvidet tilbud: It-skaberkompetencer Bibliotekerne/medborgercentrene med et basistilbud kan vælge at stille ressourcer til rådighed for borgere, der ønsker it-assistance til at igangsætte kreative og faglige projekter. Det kan f.eks. være hjælp til en gruppe kvinder, der ønsker at arbejde med lokalhistorie eller unge, der gerne vil bruge computeren til at arbejde med deres egen musik. Der kan også være tale om undervisningsforløb, der bygger på brugernes interesser, f.eks. hvis efterspørgslen viser, at der er behov for hjælp til at arbejde med slægtsforskning, at lave hjemmesider, film eller fotoreportager. Der kan også være tale om minidokumentar- og filmproduktion, street journalism, spilprogrammering eller digitalt design. Et bibliotek eller medborgercenter, der i forvejen har et basistilbud, kan tildeles kr. 20.000 til oprettelse af et udvidet tilbud. Pengene skal primært gå til planlægning af undervisning og aflønning af en professionel it-underviser, der skal varetage mindst 75 procent af undervisningen. Model 3: Udvidet tilbud: Mentorordninger Blandt de biblioteker, der har etableret et basistilbud, er der ligeledes mulighed for at udvide tilbuddet med etableringen af en lokal mentorordning med minimum tre mentorer for hvert bibliotek. Mentorerne rekrutteres fra lokale virksomheder og skal matches med unge brugere, der har behov for og ønsker hjælp og vejledning til uddannelse, praktik, fritidsjob eller ordinær beskæftigelse. Mentorernes rolle er at fungere som ressourcepersoner samt døråbnere for de unge i forhold til det lokale erhvervsliv. Således skal mentorerne anvende deres viden om det lokale erhvervsliv samt deres lokale virksomhedsnetværk til at hjælpe de unge videre i beskæftigelse eller uddannelse. Alle mentorteams suppleres af andre erhvervsrettede aktiviteter så som fritidsjobformidling, hjælp til jobsøgning og CVskrivning. Et bibliotek/medborgercenter kan tildeles kr. 10.000 til oprettelse af en mentorordning. Pengene skal anvendes til lønudgifter i forbindelse med bibliotekets tovholderfunktion.

STÆHR GRAFISK