ForeningsMentor i Tilst
|
|
|
- Kjeld Joachim Madsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger og andre fritidstilbud og familien, og gør det lettere for børn og unge i Tilst at komme i gang med en fritidsaktivitet. ForeningsMentor i Tilst henvender sig til familier med børn og unge i alderen 3-17 år, hvor børn og unge endnu ikke har fundet vej til en forenings- eller fritidsaktivitet. Det er hensigten at guide 150 børn og unge til et aktivt fritidsliv, hvoraf de 100 forbliver medlem af en forening eller et andet fritidstilbud og er aktive i minimum én sæson. Projektet løber over tre år med start august Udgifterne forbundet med projektet går primært til ansættelse af en frivilligkoordinator, som varetager rekruttering, uddannelse, motivering af de frivillige mentorer, samt matcher familie og mentor i et mentorforløb. Foreningskonsulenterne fra Sport & Fritid har i partnerskab med Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp tre års erfaring fra ForeningsGuider i områderne; Gellerup, Bispehaven og Vibys Syd. Konkret er der tale om ansættelse af en frivilligkoordinator 15 timer om ugen det første år, 10 timer om ugen det andet og 5 timer om ugen det tredje år. Dette er for at etablere en gruppe af frivillige mentorer det første år, og for efterfølgende at lade de frivillige mentorer overtage flere og flere koordinerende opgaver i projektet, således at projektet efter de tre år kan driftes med bare 5 ugentlige timer til en frivilligkoordinator. Projektet ønskes forankret i Lederrådet i Tilst, mens selve projektledelsen i projektperioden ligger hos Sport & Fritids foreningskonsulenter. Frivilligkoordinatoren tænkes ansat som studentermedhjælper under FU. ForeningsMentor i Tilst er tænkt i samspil med den kommende fritidsapp i Tilst: PassionsGuiden. Projektets formål Formålet med ForeningsMentor i Tilst er, at flere børn og unge i Tilst er aktive i deres fritid, og derigennem er aktive medborgere i deres lokalområde. Gennem et aktivt fritidsliv opnår de involverede børn og unge kropslige, kreative og sociale kompetencer, som styrker deres generelle trivsel og muligheden for at tage del i samfundet. Ligeledes er projektet med til at hjælpe forældrene til de guidede børn og unge med at få en forståelse for det danske foreningsliv, samt erfaringer med fordelene ved at deltage i fritidsaktiviteter i lokalområdet. Projektet finder bl.a. sin berettigelse i den tilfredshedsundersøgelse, som Aarhus Kommune hvert andet år foretager på alle skoler i kommunen. Et af spørgsmålene er her: Deltager dit barn i en foreningsaktivitet i fritiden? I den sidste Forældretilfredshedsundersøgelse fra 2013 svarede 61 % af forældrene i Langkærparken at deres børn deltager i en foreningsaktivitet. Til sammenligning var den gennemsnitlige foreningsdeltagelse for børn i hele Aarhus Kommune i 2013 på 81,5 %. I tabellen herunder fremgår det også, at foreningsdeltagelsen for børn på Tilst Skole i 2013 var på 74,5 % - altså lavere end gennemsnittet, men højere end når tallene er opgjort pr. boligområde. Altså er det primært børn og unge i Langkærparken, som er langt mindre foreningsaktive end gennemsnitligt. Der bor således et stort antal børn og unge i Langkærparken, som ikke har et aktivt fritids- eller foreningsliv. 1
2 Foreningsdelt. i 2011 Foreningsdelt. i 2013 Piger 2011 Piger 2013 Drenge 2011 Drenge 2013 Tilst Skole 78,2 % 74,5 % 75,4 % 70,0 % 80,9 % 79,0 % Skjoldhøjskolen 78,5 % 75,3 % 75,9 % 71,0 % 80,6 % 78,0 % Langkærparken 61,0 % 61,0 % Hele Aarhus 83,6 % 81,5 % 84,2 % 81,1 % 83,1 % 81,9 % ForeningsMentor i Tilst har til formål at få børn og unge fra Langkærparken og Tilst området, som ikke er foreningsaktive og gerne vil være det, ind i foreningslivet. Det er barnets eller den unges eget ønske om en aktivitet som er bærende, så foreningsmentorerne vil guide til både foreninger i og udenfor området, til klubaktiviteter eller andre lokale aktiviteter. Der er således ikke kun tale om idrætsaktiviteter, men det kan også være aktiviteter af musisk, kreativ eller social karakter. Formålet er ikke alene at øge medlemstilgangen i foreninger og fritidstilbud i området, men også at skabe et større lokalt medborgerskab ved at flere familier inddrages i aktiviteter i området. Projektets målgruppe Projektets målgruppe er primært børn og unge fra Tilst i alderen 3 til 17 år, som ikke er aktive i deres fritid, men som gerne vil være det. Målgruppens børn og unge skal være parate til at indgå i foreningslivet, det vil sige at de selv skal have lyst til at starte i en aktivitet, og deres forældre skal bakke op om fritidsaktiviteten. Projektet henvender sig til både drenge og piger, primært fra Langkærparken, men også til børn og unge i resten af Tilst området. Langkærparken har ca beboere, heraf er ca. 550 børn og unge under 18 år. Projektets sekundære målgruppe er forældrene til de guidede børn og unge. Mentorerne arbejder med at involvere dem i foreningen enten gennem opbakning til deres børns fritidsaktivitet eller som frivillige i foreningen. Derudover søger projektet at rekruttere og uddanne 20 frivillige mentorer, som kan bygge bro mellem familierne i området og fritids- og foreningslivet. Mål på brugerniveau ForeningsMentor i Tilst forventer at guide ca. 150 børn og unge, hvoraf 2/3 forbliver aktive i minimum én sæson. Projektets målsætning over tre år er: At guide 150 børn og unge til en fritidsaktivitet At 100 børn og unge bliver medlemmer af en forening og er aktive i minimum én sæson Kontakt til 250 forældre, hvis børn ønsker at starte i en forening Rekruttering af minimum 20 frivillige mentorer 2
3 Succeskriterier for det første år: At guide 20 børn og unge til en fritidsaktivitet (65 børn hvert af de følgende år) At 13 børn og unge bliver medlemmer af en forening og er aktive minimum én sæson Kontakt til 30 forældre, hvis børn ønsker at starte i en forening Rekruttering af minimum 7 frivillige mentorer Det er et overordnet brugermål for ForeningsMentor i Tilst at øge deltagelsen og fastholdelsen i foreningslivet for børn og unge i udsatte positioner i Tilst. I projektet indgår en forventning om, at foreningsdeltagelsen har flere af de følgende gavnlige effekter på målgruppen. De guidede børn og unge får: Nye venner og udvider deres sociale netværk Styrket sociale kompetencer Nye fysiske og kreative kompetencer Styrket selvværd gennem venskaber og tillærte kompetencer Større indsigt i foreningslivet og den danske foreningskultur Viden om og evner til at tage ansvar for det fællesskab, de bliver en del af Succesoplevelser og mod på at kaste sig ud i nye udfordringer Forældrene til de guidede børn og unge får: Udvidet deres forståelse for foreningslivet Indsigt i de positive følgevirkninger af at deltage aktivt i foreningslivet Gladere børn, der trives bedre Projektets forandringsteori ForeningsMentor i Tilst bygger på tre års erfaring fra samarbejdet mellem Frivillignet og Aarhus Kommune i andre udsatte boligområder i Aarhus. Disse erfaringer fortæller: At fastholdelse af børn og unge i foreningslivet er afhængig af, om de får en god start i foreningen, og om de føler sig inkluderet i fællesskabet At introduktion til og fastholdelse af flere børn og unge i foreningslivet er afhængig af, at flere lokale voksne er opmærksomme på hvilke børn og unge, der gerne vil være foreningsaktive, og at disse voksne sammen med forældrene bakker op om deltagelsen i foreningslivet At forældre til børn og unge i udsatte positioner gerne vil bakke op om deres børns foreningsdeltagelse, når de ved hvordan At en lokal forankret indsats gør det lettere at rekruttere og fastholde frivillige mentorer Foreningsmentorerne skal understøtte familien i at barnet eller den unge kommer i gang med en fritidsaktivitet. Dette er ud fra en antagelse om at de kompetencer, som både forældre og børn tilegner sig i foreningslivet, kan overføres til andre aspekter af livet. Gennem aktiv deltagelse får både børn og forældre nye sociale relationer og kompetencer, som de kan overføre til for eksempel uddannelse, arbejde og generel aktivt medborgerskab. Kompetencerne er en forudsætning for at blive inkluderet i foreningslivet og videre i samfundet. Dette vil betyde en øget trivsel i form af bedre selvværd og samhørighed med andre. 3
4 Projektets aktiviteter Projektets hovedaktivitet er guidning af børn og unge, som foregår med udgangspunkt i barnets eller den unges ønske om at komme i gang med en fritidsaktivitet. Mentoren indgår i en 1:1 relation med barnet eller den unge og familien. De frivillige mentorer hjælper familien med at finde et fritidstilbud, som barnet/den unge ønsker at gå til. Endvidere tager de frivillige mentorer (på vegne af familien) kontakt til det efterspurgte aktivitetstilbud og undersøger, hvor og hvornår aktiviteten foregår, hvad det koster, samt hvilke forventninger foreningen har til familien og det kommende foreningsmedlem. Ved at involvere hele familien i at imødekomme barnets/den unges ønske om at starte i en fritidsaktivitet lærer hele familien fremgangsmåden til eventuelt næste gang selv at tage direkte kontakt til foreningen. Familien får af mentoren en konkret beskrivelse af, hvilke forventninger foreningen har til både barnet/den unge og familien. Dette er med til at skabe tryghed i at starte i en ny aktivitet og til, at man føler sig bekendt med de forventninger, der er. Når den passende aktivitet er fundet følger mentoren barnet og forældrene til aktiviteten de første par gange, og sørger for at skabe en god kontakt mellem barnet, familien og træneren, så der bliver skabt et solidt afsæt for, at barnet har lyst til at fortsætte i foreningen. Efter 2 uger ringer den frivillige mentor til forældrene og følger op på, om barnet/den unge fortsat er aktiv eller, om der er brug for yderligere guidning. Sidste opfølgning af barnet/familien sker ved sæsonafslutning, hvor familien igen kontaktes og bliver spurgt om de fortsat er aktive. Samtidig vil foreningskonsulenterne i Sport & Fritid tilbyde foreningsudviklingsforløb målrettet foreningerne i området, som kunne omhandle et af følgende emner: Virkelig velkommen Rekruttering af nydanske børn og unge Forældreinvolvering Samspil med PassionsGuiden Den kommende fritidsapp i Tilst vil være et blændende arbejdsredskab for foreningsmentorerne. Samtidig vil foreningsmentor indsatsen supplere PassionsGuiden på to væsentlige punkter: Foreningsmentorerne sikrer kontakten til forældrene, som er altafgørende for fastholdelsen af børn og unge i fritidslivet Foreningsmentorerne understøtter foreningerne i modtagelsen af nye medlemmer Således vil ForeningsMentor i Tilst være med til at sikre, at PassionsGuiden bliver en succes for både børn, unge, forældre og foreningerne. Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering ForeningsMentor i Tilst samarbejder med ForeningsMentor Aarhus og vil derfor få adgang til at anvende samme registreringsdatabase, hvor alle mentorforløbene registreret og måles kvantitativt. Databasen har en dagbogsfunktion for hvert enkelt barn, som kan tilgås af den frivillige mentor og frivilligkoordinatoren. I dagbogen kan der løbende berettes om status på mentorforløbet, og det er muligt at få overblik over, hvor mange mentorforløb der er i gang, og hvor mange der er afsluttet, samt hvor mange børn og unge som fortsat er aktive i foreningslivet. Det vil være frivilligkoordinatorens opgave løbende at følge udviklingen på dette niveau. 4
5 Organisation og ledelse Projektet søger primært finansiering til aflønning af en frivilligkoordinator, som skal varetage rekruttering, motivering og fastholdelse af de frivillige mentorer. Det er koordinatorens opgave at samarbejde med Tilst Skole, SFO, FU, dagtilbud, Al2Bolig, TST og det øvrige foreningsliv om rekruttering af og opfølgning på de guidede børn. Frivilligkoordinatoren ansættes som studentermedhjælp under FU, hvor personaleansvaret placeres, mens den faglige ledelse af frivilligkoordinatoren gennem projektet placeres hos Sport & Fritids foreningskonsulenter. Det er vigtigt, at frivilligkoordinatoren har indblik i at arbejde med frivillighed og ved, hvad der motiverer unge frivillige mentorer. Projektet ønskes forankret i det lokale Lederråd i Tilst. Via denne organisering sikres projektet lokal forankring og kendskab, samt at kunne trække på bydækkende erfaringer. Det er vores tese, at jo flere parter, der samarbejder om at give børn og unge i udsatte positioner en god oplevelse i fritids- og foreningslivet, jo bedre kan vi styrke deres kompetencer og deres lyst til at tage del i det omgivende samfund. Ressourcer Frivilligkoordinatoren skal forvente at anvende 15 timer om ugen det første år, hvorefter indsatsen reduceres til 10 timer om ugen andet år, og 5 timer om ugen det sidste år. Frivilligkoordinatorens opgaver er: Fastholdelse af de frivillige Rekruttering, introduktion og oplæring af nye frivillige mentorer Kontakt til lokale samarbejdspartnere, herunder skoler, sundhedsplejersker, beboerrådgivere m.fl. der har kontakt til de børn, som har behov for støtte Koordinering af mentorforløb mellem de frivillige Mødeindkaldelse og afholdelse af frivilligmøder PR Facebook og hjemmeside Videreformidling af vigtig information (fx kurser) til de frivillige Fastholdelse af børn i foreningerne Kontakt til Frivillignet og foreningskonsulenterne Foreningskonsulenterne fra Sport & Fritid er projektledere på projektet med 4 ugentlige timer første år (herefter med 8 timer pr. måned). Foreningskonsulenterne har ansvaret for at opstarte ForeningsMentor indsatsen i Tilst herunder: Ansættelse af frivilligkoordinator (sammen med FU) Oplæring af frivilligkoordinator Kvalitetssikring af indsatsen og overholdelse af succeskriterierne Ansvar for projektets økonomi Erfaringsudveksling på tværs af boligområder med mentorordninger Sikrer projektets indgang til MKB og deres lokale medarbejdere Tilbyder rådgivning og sparring til foreningerne i Tilst om temaer som eksempelvis; rekruttering, fastholdelse og inklusion af udsatte børn, forældreinddragelse, velkomstpolitik mm. Når projektperioden udløber forpligter foreningskonsulenterne sig til fortsat at bidrage med sparring og at sikre vidensudveksling mellem frivilligkoordinatoren i Tilst og frivilligkoordinatorer fra andre bydele 5
6 Frivillignet organiserer og forsikrer de frivillige foreningsmentorer herunder hører: Tilbud om kurser til de frivillige udbudt på Formidling af relevant viden til de frivillige gennem nyhedsbreve, frivilligbladet eller andre kanaler Registrering af de frivillige og indhentelse af børneattester på alle frivillige Ansvarlig for forsikring af de frivillige Deltager i møder med koordinatormøder på tværs af områder Deltager i 4 årlige statusmøder med projektleder og frivilligkoordinator og eventuelle samarbejdspartnere ForeningsMentorer i Tilst er et afprøvet koncept udviklet af Frivillignet og Aarhus Kommune. Et samarbejde med ForeningsMentor Aarhus, vil give ForeningsMentor indsatsen i Tilst adgang til hjemmesiden Hjemmesiden indeholder en beskrivelse af projektet, samt kontaktpersoner i de enkelte områder og i projektet. ForeningsMentor i Tilst bygger således på et genkendeligt koncept, og hjemmesiden indeholder en database, som gør det muligt for mentorerne at registrere mentorforløbene på det enkelte barn online. Der gives ligeledes adgang til PR materiale, som sikrer en ensartet profilering af indsatsen i pressen, til målgruppen og til projektets samarbejdspartnere. Frivilligkoordinatoren får adgang til et netværk af frivilligkoordinatorer i Aarhus, mens de frivillige foreningsmentorer i Tilst får mulighed for at netværke med mentorer fra andre bydele. FU bidrager på følgende vis: Ansætter og har personaleansvar for frivilligkoordinatoren Stiller kontorplads til rådighed Lederrådet har følgende forpligtelser: Ejer af projektet med FU og Sport & Fritid som motor Understøtter projektets aktiviteter og sikrer synergi med andre lokale indsatser Sikrer indgangen til lokale medarbejdere (skole, SFO, dagtilbud, boligsociale medarbejdere mm.) I fald Lederrådet i Tilst opløses vil Lederrådet arbejde på at sikre forankring af ForeningsMentor indsatsen andetsteds i lokalområdet Forankring Der søges finansiering af en koordinator i 15 timer om ugen til at igangsætte indsatsen (det første projektår). Herefter nedtrappes driftsudgifterne med 5 timer pr. projektår (de følgende to projektår er kun delvist finansierede). Det er således planen, at koordinatorens opgaver skal uddelegeres til en eller flere af de frivillige eller lokale samarbejdspartnere, som viser interesse for og kompetencer til at varetage disse opgaver. De tre år projektet varer, vil alle blive klogere på, hvordan opgaverne i ForeningsMentor i Tilst i højere og højere grad kan varetages af frivillige. En mulig driftsmodel på sigt kunne være et partnerskab mellem relevante lokale aktører, der i fællesskab finansierer indsatsen med egne midler (ca kr. om året pr. aktør). Udfordring De frivillige mentorer er typisk unge studerende, som bor indenfor Ringvejen. Vi forudser, at det kan blive en udfordring, at trække de unge studerende eller andre frivillige fra Aarhus midtby ud til Tilst. Det kan derfor være nødvendigt i højere grad, at rekruttere lokale frivillige, hvilket også kan være en udfordring i dette område. Det kan være, at der her skal tænkes en alternativ rekrutteringsstrategi, der inddrager seniorer og andre ressourcer udenfor arbejdsmarkedet. 6
Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus
Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte
Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Projektbeskrivelse 1 Projektets titel
! "# $ %&' %&' $ ()*) ()*) Oplysningerne i projektbeskrivelsen udgør projektplanen. Oplysningerne i projektbeskrivelsen skal danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt projektet skal gennemføres. Punkterne
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen
Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med
Behov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Fritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Viborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE
HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og
Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år
Ansøgningsskema for Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år Finanslovskonto 17.46.43.30 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Seniorvikar
Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Forsøg med fritidsguider Martin Sandø, Servicestyrelsen Kåre Vind, Handicapkontoret, Socialministeriet Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker
FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk
FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt
Hjørring Kommune NOTAT vedr. indgåelse af aftale med Home Start i Hjørring kommune Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt Projektets formål I Hjørring Kommune
Skt. Klemens Læringværksted
Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Alle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges
Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har
Ny Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Frivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen
Drejebog om Jump4fun Side 2 Introduktion til Jump4fun Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun Side 4 Krav og forventninger til foreningen Side 5 Økonomi for foreninger Side 6 Forventninger til samarbejdspartnere
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt
Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global
