LEVENDE DANSK MUSIK TIL ALLE

Relaterede dokumenter
DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk

GLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film:

FDAvisen Forenede Danske Antenneanlæg

PROSPEKT. skandinaviske kunstnere. arrangerer f lere dages festival hvert andet år med de førende kunstnere i verden

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

Kolding Kommune

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Aftale om Det Kongelige Teater

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

UDVIKLINGSAFTALE. Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag

Udvalgspolitik Kulturudvalget

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Om Pankoke Consult. Det er vores mål at medvirke til langsigtet succes for virksomheder og organisationer.

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Gladsaxe Jazzfest

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Sammen får vi mere musik

Undersøgelse af den elektroniske musik i Danmark. Debatsession 2. Resumé af spørgeskemaundersøgelsen & Stikordsreferat af Debatsession #1 og #2

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

MAJ Kunst // Musik // Dans // Teknologi // Street // Mad // Kultur // Friluft // Vand // Børn // Håndværk HAVNEKULTURFESTIVAL.

Komponisten Gustav Mahler

FRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.

Sønderjyllands Symfoniorkester

få din idé til at spille

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

I projektet Billeder af vand vil et sammensat musikskole-symfoniorkester og kor fusionerer med dansere og musikere fra Burkina Faso.

Programmet. KLANG Copenhagen Avantgarde Music Festival er Danmarks største, internationale festival for samtidsmusik.

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

KORFESTIVAL MAJ

FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET

PARTNERSKABS- PROGRAM

Undersøgelse af den elektroniske musik i Danmark. Debatsession 1. Præsentation af de første resultater & stikordsreferat af de 5 gruppediskussioner

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag

NYE VEJE FOR FESTIVALEN

Bilag. Region Midtjylland. Ansøgning fra jazzprojektet Swinging Europe om tilskud til turnevirksomhed i til Regioonsrådets møde den 2.

Program for foråret 2018 Der er fri entré for medlemmer af skolekredsen:)

2200 Børn & Musik. Resumé: Målgruppe: Projektbeskrivelse

På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en vision. Bilag: Notat: Formelle musikalske udviklingsveje januar 2017

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober Vær med i årets største festdag for dansk musik

DET NYE DR SPARE- OG UDVIKLINGSPLAN

Beethovens 9. symfoni

Mål STRATEGI

NORDIC CULTURE CAMP 2018!

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

MICHAEL CHRISTIANSEN / BESTYRELSESFORMAND MARIA RØRBYE RØNN / GENERALDIREKTØR GITTE RABØL / MEDIEDIREKTØR

ET KULTURLIV, DER BLÆSER DIG OMKULD

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning

2200 Børn & Musik 2019

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Notater fra kultur workshoppen d

SF S MEDIEPOLITIK PUBLIC SERVICE FOR ALLE

Tønder Festival som kulturelt Fyrtårn : Grænseoverskridende kulturmøde i børnehøjde og Talentudvikling i verdensklasse

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Koncert med Miriam Mandipira

Ud af Idefabrikken - Ideer fra jazzen til jazzen

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Kultur- og idrætspolitik

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen

GROWOP! F E S T I V A L

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

kulturskolen Musik Billedkunst Scenekunst Da n s SÆSONPROGRAM TILMELDING 3. APRIL - 5. MAJ mariagerfjordkulturskole.

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Et rigt og udviklende kulturliv. Kulturpolitik for Region Midtjylland. Forslag

Teatret Svalegangens vision og strategi for

Afrapportering: Tønder Festival som Kulturelt Fyrtårn

Titel. Titel på projekt: Syng Højt Tid og sted. Tidsperiode for projektet: Startdato: Slutdato:

Øresundsfestival 2014

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

SVEND13. Danmarks Film- og kulturdage

De fleste mennesker kan fortælle

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER

Tonedøve folk sætter dagsordenen

Et rigt og udviklende kulturliv

Bidrag til musikhandlingsplanen. Publikum i fokus

Musik for millioner. Dansk musik

Projektbeskrivelse for Festival of Endless Gratitude 2019

EN STÆRK DANSK STEMME I EN GLOBAL MEDIEVERDEN SOCIALDEMOKRATIETS PRIORITETER FOR DET KOMMENDE MEDIEFORLIG

Transkript:

LEVENDE DANSK MUSIK TIL ALLE

FORORD Siden tidernes morgen har vi mennesker brugt musikken til at udtrykke vores følelser og fortælle historier. Vi synger ved barnets vugge, vi synger ved menneskers grav. Musikken spiller en rolle i alle menneskers liv. Den er bærer af kultur og kunstneriske oplevelser for alle. Hver for sig og sammen. Den skaber fællesskaber på tværs af geografiske og kulturelle skel, og gennem den inddrages vi i en mangfoldig fælles kulturarv, som er alle menneskers eje. Uden musik ville der i mere end én forstand blive meget stille i verden. Som det lød, da det nye DR Koncerthuset i 2009 slog dørene op for publikum, radiolyttere og tv-seere: Musik inspirerer og stimulerer såvel følelsesmæssigt som intellektuelt. Den kan være vanvittigt kompliceret eller umådelig simpel, men uanset kompleksitet taler den til os og rører os inderst inde. Helt derinde, hvor ord kan have svært ved at nå. Musikken bevæger os. Flytter os. Og måske forandrer den os en lille smule. Det forstod statsradiofoniens første chef, driftsleder Emil Holm. Ved åbningen i 1925 kunne alle danskere med adgang til en radio høre et 11-mands orkester spille musik af blandt andet Dvořák på Statsradiofoniens eneste radiokanal. Det var fødslen af DRs Kor og Orkestre, starten på Emil Holms vision og store ambition om at bringe musik ud til alle kroge og hjørner af Danmark. Side 1

7 TEMAER 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Musik og formidling spiller sammen under ét tag i DR DR har særligt fokus på dansk musik DR udvikler talenter i samarbejde med det brede musikmiljø Levende orkestermusik i verdensklasse for alle Den levende musik er rundt i hele landet Alle børn skal møde musikken DR Koncerthuset er hele Danmarks Side 2

1. MUSIK OG FORMIDLING SPILLER SAMMEN UNDER ÉT TAG I DR Musikken og formidlingen har udviklet sig. Der er kommet flere orkestre og kanaler til. Mediebilledet og medieforbrug er et andet. Men den grundlæggende vision er den samme som i 1925: At række ud over DRs koncerthus, formidle og åbne de levende koncerter og musikken for nye brugere på alle tilgængelige medieplatforme uden at rokke ved kvaliteten. I dag gennemsyrer musikken DR som den absolut vigtigste kunstart og genstand for DRs største kunstneriske og kulturelle formidlingsindsats på tværs af genrer og platforme. Placeringen af DR Koncerthuset og DRs Kor og Orkestre i selve DR spiller her en væsentlig rolle. DR Koncerthuset bliver i DRs medier et stemningsfuldt lydstudie med en fantastisk akustik, hvorfra musikken fra orkestre og kor via DRs kanaler og dygtige formidlere når ud til alle danskere. I DR er musikken og formidlingen ikke to adskilte størrelser. Professionel medieformidling og kunst af højeste kvalitet går hånd i hånd, når medarbejdere på tværs af DR Koncerthusets scener og mediehusets klipperum samarbejder for at skabe den bedste oplevelse for mennesker i hele landet. Side 3

DR SymfoniOrkestret og DRs programudviklere har skabt et unikt format, som formidler klassisk musik på en ny, underholdende måde på tv uden at gå på kompromis med kvaliteten. Den Klassiske Musikquiz på DR K er en af kanalens største succeser og står overfor sin tredje sæson i 2018. Den levende musik udspiller sig midt i mediehuset, hvor kunstnere og formidlere færdes og sammen udvikler nye programmer og formater, og når repertoire bliver planlagt, koncerter udvalgt og nye værker bestilt, så er formidling og kunst ét hele. I de kommende år vil musik og formidling udvikle sig både live og via den stadigt voksende digitale formidling. Til glæde ikke bare for garvede brugere, men også for dem, hvis medie- og musikforbrug foregår digitalt, mobilt og situationsbestemt. Målet er stadig levende dansk musik til alle, hvor de end er, og hvem de end er. Det traditionsrige program Før søndagen får i 2018 nyt liv, når DRs Kor og Orkestre nyfortolker formatet i 56 nye afsnit. Side 4

DRs KOR OG ORKESTRE: 1. DR BIG BAND er et af verdens førende bigbands. Bandet præsenterer jazzens store internationale stjerner, introducerer nye talenter og inspirerer komponister og arrangører. 2. DR SYMFONIORKESTRET er Danmarks førende orkester, internationalt anerkendt og højt respekteret med Fabio Luisi som chefdirigent. Orkestret har været en del af DR siden grundlæggelsen i 1925. 3. DR PIGEKORET består af 50 talentfulde piger i alderen 16-22 år, og sammen med chefdirigent Phillip Faber repræsenterer de ofte Danmark ved officielle begivenheder i ind- og udland. 4. DR VOKALENSEMBLET er et internationalt anerkendt elitekor, som består af 18 professionelle sangere med hver deres stærke, personlige udtryk. 5. DR KONCERTKORET består af 74 professionelle korsangere, som blandt andet kommer på scenen sammen med DR SymfoniOrkestret, når publikum skal opleve den store, brede korklang inden for alle klassiske genrer og epoker. 6. DR KORSKOLEN består af 300 talentfulde børn og unge i DR SpireKoret, DR BørneKoret og DR JuniorKoret. Siden 2001 har DR Korskolen dannet en musikalsk fødekæde af kor lige fra tidlig skolealder og op til de unge sangere i DR PigeKoret. Side 5

2. DR HAR SÆRLIGT FOKUS PÅ DANSK MUSIK Dansk musik er en væsentlig del af dansk kultur. I en stadig mere globaliseret og digitaliseret medieverden, hvor store udenlandske aktører i stigende grad afgør, hvad vi lytter til, ser DR det som en central opgave at bidrage til, at vitaliteten og mangfoldigheden består i dansk musikliv. Det vil sige at give alle danskere mulighed for at lytte til, blive klogere på og opdage et varieret udbud af dansk musik, klassisk og rytmisk, live og på tværs af platforme. I 2016 blev det samlet på tværs af DRs platforme til over 552 timers musik-tv og 54.519 timers musikradio, koncerttransmissioner, musiknyheder på alle platforme og mere end 300 aktiviteter med DRs Kor og Orkestre i DR Koncerthuset og rundt om i landet. I denne indsats fylder særligt dansk musik. Ikke bare udgør dansk musik 43 procent af den spillede musik på tværs af DRs radiokanaler. DRs Kor og Orkestre opfører hvert år flere værker fra danske komponister og har i repertoirevalget fokus på store danske, klassiske komponister, som præsenteres i udsendelser på DRs kanaler og i udlandet i samarbejde med European Broadcasting Union, EBU. DRs Kor gør året og landet rundt en indsats for den danske sang, som er med til at holde en stærk sangtradition i live. I DR Koncerthusets tilbud udgør den danske musik en selvstændig indsats, og DR kommer til at styrke dette fokus i de kommende år. DR lancerer også et digitalt musiktilbud, som skal støtte opdagelsen af og gennemslagskraften for dansk musik på tværs af genrer - ikke mindst hos de unge, der har taget streamingtjenesterne til sig som deres primære kilde til musikforbrug. Side 6 Lørdag den 17. marts 2018 sender DR 12 timer live med sange fra højskolesangbogen, hvor Phillip Faber, chefdirigent for DR PigeKoret og Mathias Hammer, vært for P2, vil føre danskerne igennem et storstilet musikalsk medie-eksperiment med transmissioner af fællessang fra Aarhus, Fyn og Sjælland. Live fra Højskolesangbogen udvikles i tæt samarbejde mellem garvede tv-folk i DR og DRs Kor og Orkestre.

3. DR UDVIKLER TALENTER I SAMARBEJDE MED DET BREDE MUSIKMILJØ DRs Kor og Orkestre har som nationalensembler en lang tradition for at fokusere på den højeste kvalitet og den kunstneriske udvikling. De udgør i sig selv en generator for det danske orkester- og korliv, og DR SymfoniOrkester med chefdirigent, Fabio Luisi, spiller en særlig rolle som fyrtårn for dansk symfonisk musik, der også oplever stor interesse fra udlandet. Også DRs kor spiller en væsentlig rolle i dansk talentudvikling. Der tages særligt ansvar for den danske sang med DR Korskolen, hvor næsten 300 dedikerede korsangere i alderen 6 til 22 år udgør grundstammen i DRs musikalske og pædagogiske arbejde med børn og unge. Men målet er bredere: At lære så mange børn som muligt i hele landet at synge. Året igennem arrangeres fælles korkoncerter i Danmark og en række workshops for lærere, korledere og musikalske ildsjæle fra hele landet som sikrer, at mange flere får del i den pædagogiske erfaring og viden fra DR. En fondsdonation har netop gjort, at arbejdet kan fortsætte og udvikle sig i de næste år. På livescenen i DR Koncerthuset er der uafbrudt fokus på at præsentere både kendte og mindre kendte danske navne. Hvert år bliver unge talenter udvalgt og præsenteret ved en særlig koncertrække, ligesom der ved de større hovednavnes koncerter bliver præsenteret unge, danske opvarmningsnavne. Flere af DRs egne større shows P6 Beat Rocker Koncerthuset, P8 Jazz Alive og P3 Guld fokuserer også stærkt på ungt, dansk talent, som igennem transmissioner og formidling på kanalerne bringes ud til et større publikum. De nye arrangementer fra DR PigeKorets korsange udgives i samarbejde med Wilhelm Hansen Musikforlag og gøres dermed tilgængelige for hele landets kor og korledere i jævnlige publikationer. Side 7

4. LEVENDE ORKESTERMUSIK I VERDENSKLASSE FOR ALLE Det er en højt prioriteret del af DRs samlede musiktilbud, at alle får mulighed for at få store musikalske oplevelser med den levende musik, uanset hvor i landet de bor, og uanset hvilke forudsætninger de har. Centralt står DR Koncerthuset og DRs Kor og Orkestre. De rette rammer, årelang fokus på talentudvikling og kunstnerisk udvikling resulterer i disse år i et højt, internationalt kunstnerisk niveau med et varieret repertoire til glæde for et voksende antal seere, lyttere og publikum. DRs Kor og Orkestre sætter en barre for kunstnerisk kvalitet med DR SymfoniOrkestret, DR KoncertKoret og DR VokalEnsemblet, på jazzscenen med DR Big Band og blandt et bredt publikum, som elsker den danske sang med DR PigeKoret og DR Korskolen. Det er en kvalitet og status, som det har taget mange år at bygge op. DR Koncerthuset udgør med sin unikke arkitektur og akustik et nyskabende mødested for mennesker, når dørene åbnes for DR SymfoniOrkestrets moderne koncertformater som Gaming-koncerten, Galaxymphony og Serier, Serier, Serier. Side 8

Placeringen i DR Koncerthuset og i mediehuset DR skaber en særlig synergi mellem den levende musik og den medie- og formidlingsmæssige faglighed, som bliver til glæde for hele den danske befolkning. I 2016 var DRs Kor og Orkestre med i 352 tv-udsendelser med ca. 2,1 millioner seere og 135 radioudsendelser med ca. 800.000 lyttere. I de kommende år vil synergien blive udvidet ikke mindst i forhold til den digitale formidling. Mange koncerter streames allerede direkte og suppleres med indhold på dr.dk/ klassisk, YouTube og andre sociale medier. DR Koncerthusets egen formidling går også i stigende grad bag scenen med formidling om musikken og kunstnerne på digitale platforme til glæde for mennesker uden for og inde i salene. Selve salene er udstyret med kameraer, der i kraft af DRs medarbejderstab af stærke tilrettelæggere og kamera- og lydfolk løbende skaber nye, billigere og mere mobile muligheder for koncertudsendelser af høj kvalitet. DR PigeKorets og DR Sportens video til åbningen af Superligaen i 2016 havde stor succes på Facebook. Filmen nåede ud til omkring 750.000 brugere til det samlede Superliga-medley og yderligere 1,3 mio. brugere hos de enkelte Superliga-klubber med de individuelle fansange. Side 9

5. DEN LEVENDE MUSIK ER RUNDT I HELE LANDET Den levende danske musikscene spiller en stadig større rolle for dansk musik. DR sikrer med sin dækning af landets festivaler, koncerter og spillesteder, at et større publikum tager del via radio, tv og internet. Men den levende musik fra DR optræder også i stigende grad i hele landet. Af DRs Kor og Orkestres musikalske aktiviteter i 2016 foregik to ud af tre uden for DR Koncerthuset. Ambitionen er at bringe musikken ud til alle interesserede og samtidig dele viden, ekspertise og kunstnerisk kvalitet til fortsat inspiration i det lokale musik- og kulturliv. Koncerter uden for DR Koncerthuset sker i samarbejde med eksterne koncertarrangører, landsdelsorkestre og lokale ensembler, musikfaglige samarbejdspartnere og i tætte partnerskaber med offentlige eller private institutioner. I takt med at netværker styrkes, og nye samarbejdsformer afprøves, vil aktiviteternes antal og varige betydning vokse i fremtiden. DRs Kor og Orkestre satser årligt på den store event, En By Spiller Op. I 2015 fejredes Nakskovs 750 års jubilæum, og i 2016 besøgte samtlige ensembler Struer, hvor det lykkedes lokale kræfter, institutioner, erhverv og kommunen at fylde byen med musik sammen med DRs Kor og Orkestre. Side 10

DRs KOR OG ORKESTRE BESØGTE OVER 45 BYER I 2016 DRs Kor og Orkestre besøgte over 45 byer i 2016, hvor strygere og blæsere optrådte i mindre opstillinger og ikke mindst DR Big Band, DR VokalEnsemblet og DR PigeKoret var til stede både alene og i samarbejde med lokale kor. Side 11

6. ALLE BØRN SKAL MØDE MUSIKKEN Børn og unge møder musik på mange platforme i deres hverdag. Men DR er den eneste danske medieaktør, som tager ansvar for, at børn møder en mangfoldighed af dansk musik, og at musikken bliver en del af deres referenceramme. Unge får oplevelser med den levende musik fra en tidlig alder både via medieplatforme og i det direkte møde med dansk musik og musikere. DRs medieplatforme, orkestre, kor og koncerthus udgør således en unik platform for børns møde med dansk og levende musik. Børnekanalerne DR Ramasjang og DR Ultra har stor betydning for den levede børnekultur i Danmark. I programmer, shows og digitale universer spiller musik og kreativitet en afgørende rolle og bidrager til at skabe timevis af leg og læring, nysgerrighed og inspiration for børnene. Selve DR Koncerthuset var fra første færd tænkt som et hus også for børn, hvor skoleklasser fra hele landet fik tilbudt musikalske aktiviteter i dagtimerne. Siden 2011 er der med DR Musikariet opbygget en musikalsk platform for børns fysiske møde med den levende musik i landets koncertsale og spillesteder. Side 12 11 ud af 14

I 2016 alene gennemførte DR Musikariet 103 arrangementer, hvoraf de 65 fandt sted i DR Koncerthuset. 38 arrangementer blev afviklet på skoler og spillesteder i hele landet. DR Musikariets samlede besøgstal var i 2016 ca. 70.000 Dermed er næsten hver femte gæst i DR Koncerthuset under 18 år, og det gør DR Koncerthuset til et af de europæiske koncerthuse, som har den yngste aldersprofil. Samlet set har op mod 300.000 børn i perioden fra 2011-2016 været en del af DR Musikariets aktiviteter. Siden starten har DR Musikariet udvidet sit virkefelt til også at omfatte samarbejder med skoler, spillesteder og koncerthuse uden for København. Den store gennemslagskraft har kun været mulig ved hjælp af gode samarbejdspartnere i hele landet, kommuner, orkestre og fonde. DR Musikariet bringer børn fra hele landet tættere på musikken med koncerter, workshops og pædagogiske tilbud på tværs af genrer. Med projektet Ind til Musikken er 75.000 skoleelever blevet inviteret til symfonisk musik i DR Koncerthuset eller andre store koncertsale. For mange af børnene er det det første møde med et rigtigt symfoniorkester. Med orkestrets verdensberømte dirigent Fabio Luisi og en række erfarne tv-folk i DR skaber DR SymfoniOrkestret en ny form for begavet formidling af klassisk musik til de helt små børn. Det sker med programserien Luk op luk i på DR Ramasjang. Programmet sætter klassisk musik til stærke børnefølelser som vrede, glæde eller misundelse og giver en væsentlig kulturarv videre til kommende generationer. Side 13

7. DR KONCERTHUSET ER HELE DANMARKS DR har med DR Koncerthuset udviklet en live-platform, som spiller sammen med og supplerer medietilbuddet med et levende public service indenfor et bredt spektrum af musik, oplevelser, debat og vidensformidling. Samtidig udgør DR Koncerthuset den fysiske og visuelle ramme om en række store radioog tv-shows som fx DRs Store Juleshow, DR2s Ph.d. Cup, P2 Prisen, P3 Guld og P8 Jazz Alive. Det er alle events, der er med til at gøre det unikke rum genkendeligt for alle danskere som deres koncertsal i DR. DRs Kor og Orkestre udgør grundstammen i live-udgaven af public service, men bliver suppleret af op mod 200 koncerter med turnerende kunstnere, der hen over året tilbyder alle målgrupper det bedste inden for alle genrer. Udvælgelsen lægger sig tæt op ad DRs public service-profil med vægt på den danske musik og med fokus på talentlagene. Samtidig er der også plads til det brede, der samler og til de store ikoner fra ind- og udland. Med næsten 400 årlige arrangementer og op mod 350.000 gæster har DR Koncerthuset bevæget sig i retning af den oprindelige vision om Det Åbne Koncerthus. I fremtiden vil DR Koncerthuset i endnu højere grad udvikle sig til at blive en integreret del af Ørestaden med et levende miljø med aktiviteter, musik, restaurant og cafemiljø året igennem. Side 14