ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012
Baggrund for fjernvarmesamarbejde Udarbejdelse af varmeplan i Horsens Kommune i 2009-2011 I 2010 udsendes 1. udkast af varmeplanen og diskuteres med kommunens varmeværker Varmeværkerne beslutter sig for i samarbejde at få udarbejdet en analyse af den fremtidige fjernvarmeforsyning i kommunen Undervejs i processen besluttes det, at det ikke nødvendigvis skal begrænses til kun at omhandle Horsens Kommune
Fremgangsmåde, projektets faser Forundersøgelser Analysen af den fremtidige fjernvarmeforsyning (potentiel fjernvarmemarked) og forsyningsnet i regionen Undersøgelse af produktionspotentialer Varmeproduktionspris og potentiale vurderes for forskellige teknologier Økonomi for produktion inkl. varmemarked og distribution Fastlæggelse af indholdet til et smart city projekt Forprojekt Detailprojekt Anlægsprojekt og måleprogram Demonstrationsprojekt med inddragelse af: Energi Horsens, Region Midtjyllands Vækstforum, EUDP (Energistyrelsen), EU s ELENA-program, EU s rammeprogram for forskning og udvikling
Østjysk Fjernvarme etablering af transmissionsnet Undersøgelse af: Fremtidige varmegrundlag og hvordan varmebehovene kan dækkes Relevant at bearbejde idé omkring et sammenhængende transmissionsnet Økonomien i at samarbejde Fordele og ulemper ved at forbinde fjernvarmenettene
Nuværende og fremtidige varmegrundlag Horsens kommune Hedensted og Løsning Nuværende varmegrundlag Konverteringspotentiale Fremtidig varmegrundlag 380.000 MWh 480.000 MWh 860.000 MWh 75.000 MWh 75.000 MWh 150.000 MWh Samlet 455.000 MWh 555.000 MWh 1.100.000 MWh
Potentiale i området Vækstpotentiale: 120 % eller 300 mio. kr./år omsætning
Økonomi, principper Hvad koster det at transportere varmen? Hvad koster det at producere varmen? Hvad er den nuværende varmepris?
Fjernvarmenet Østjylland Hvad koster det at flytte varmen forudsætninger: I beregningerne er der inkluderet: Investeringer i rør Driftsudgifter Varmetab Pumpeudgifter
Hvad koster det at flytte varmen?! " #! "!! "#$%#&%#'$#%#''( )*#+###,--#.%##$#%#%## ''-#-#$##,--
Undersøgelse af produktionspotentialer Prioritering i forbindelse med udvikling af kollektive varmesystemer
Energikilder Nuværende produktion
$%$&'()$&*+&$,)$%-.&/)0(,/% %((/%$&,1+%1,0&'1-/&2)$&
Konklusion produktionspotentialer: Produktionsart Varmeproduktion [MWh/år] Investering [mio. kr.] Solvarme 15.000 250.000 45-1.000 Overskudsvarme 62.000 208.000 Geotermi 150.000 500.000 225-550 Biogas 58.000 + 51.000 Biomasse 25.000 450.000 10-935 Langtidsvarmelagring 100.000 m 3 15-20
Transmissionsnet og produktionspotentiale Solvarme Geotermi Overskudsvarme Langtidsvarmelagring Biogas Biomasse Transmission + distribution = Opsamlingssystem Energien hentes der, hvor den ellers går til spilde, fx i landbruget
Hvorfor udvide samarbejdet til bl.a. Hedensted Kommune? Undersøge muligheden for fælles transmissionsnet i Hedessted- og Horsens Kommune Fælles indsats for konvertering af naturgasområder Fælles ejerskab af transmissionsledninger og evt. nye produktionsanlæg Fælles drift af produktionsanlæg
Hvorfor fælles forsyningsselskab? Der er en række fordele: Diversitet mht. produktionsformer = mindre afhængighed = billigere varme Forsyningssikkerhed Fælles/overordnet ansvar for forsyning Mulighed for tredje parts adgang af varme Kapital og sikkerhed ved større investeringer i produktionsanlæg
Hvorfor ikke fælles forsyningsselskab? Der er en række usikkerheder: Kan pengene til de store investeringer bruges bedre på anden vis? Teknologigennembrud til individuel forsyning? Ændrede (politiske) rammevilkår som gør det mindre attraktivt?
Rammer for dannelse af fælles forsyningsselskab Sikre forsyning af nye områder indtil transmissionsledningerne er etableret Ejerstruktur skal sikre forbrugerne og lokal indflydelse Ejerskabet starter med transmissionsledningerne I fremtiden kan produktionsanlæg ejes af fælles forsyningsselskab evt. større investeringer Optimering af varmeproduktionen Samarbejde om at skaffe forbrugerne bedst og billigst varme
Barrierer Hvad har sektoren brug for: Hjælp til finansiering (støtte-/ tilskuds programmer) Politisk commitment til projektet (Region, kommuner) Sikkerhed omkring politiske rammevilkår Afgifter / afgiftsstrukturen (bred / langsigtet energiforlig) det må ikke blive relativ dyrere end individuelle opvarmningsformer
Muligheder Nøgle succesfaktor for at opnå regionens målsætning om 50% vedvarende energi i 2025 Høj regional beskæftigelseseffekt (10.000 årsværk) Vidensgenerering, afprøvning af koncepter eksportmuligheder (også på nærmarkeder)
Regional beskæftigelseseffekt! "#$ % & '