Energistatistik29
INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken i en langt mere detaljeret udgave end den her publicerede. Den samlede energistatistik med tabeller og tidsserier om energiforbrug, emissioner og beregningsforudsætninger for perioden 1972-29 findes også under Energi i tal og kort og er lige til at downloade. Desuden findes der beskrivelser af metoder og foretagne revisioner. Energi i tal og kort indeholder en database, som gør det muligt at designe tabeller og grafer efter eget ønske. Talgrundlaget for samtlige figurer i den trykte udgave samt en powerpoint præsentation (.ppt) af figurerne findes også på hjemmesiden. Vedvarende energi El og fjernvarme Forbrugsoversigt 29 Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Emissioner af CO 2 og andre drivhusgasser Fremskrivning af energiforbrug Energi og økonomi Energipriser Internationale forhold 7 1 16 18 23 25 29 32 36 42 44 46 5 Begreber og definitioner 55 Nøgletal og energistatistikkens forudsætninger 58 Energistatistik 29 Udgivet i september 21 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf.: 33 92 67, Fax 33 11 47 43, E-mail: ens@ens.dk, Internet http://www.ens.dk Design og produktion: Energistyrelsen (Danuta Kestenbaum) ISBN 978-87-7844-872-9 www ISSN 96-4699 Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksektionen, Tlf.: 33 92 67 eller statistik@ens.dk. Energistyrelsen er en institution under Klima- og Energiministeriet. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. 2
HURTIGT OVERBLIK Store fald i energiforbrug og udledning af drivhusgasser i 29 Det faktiske energiforbrug faldt 4,% Det faktiske energiforbrug faldt 4,% fra 843 i 28 til 89 i 29. Udviklingen skal ses på baggrund af et betydeligt fald i den økonomiske aktivitet, idet det danske bruttonationalprodukt (BNP) faldt 4,7%. Her overfor står, at vejret var koldere i 29 end i 28, og at nettoimporten af el var mindre end året før. Det korrigerede energiforbrug faldt 5,7% Energistyrelsen opgør udover det faktiske energiforbrug et korrigeret bruttoenergiforbrug, hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen. Det korrigerede bruttoenergiforbrug faldt i 29 med 5,7% til 814 mod 863 i 28. Sammenholdt med et fald i den økonomiske aktivitet målt ved BNP på 4,7% indebærer det en forbedring af energieffektiviteten i 29. Energiintensiteten var i 29 1,% lavere end i 28. I forhold til 199 er det korrigerede bruttoenergiforbrug faldet,7%. I samme periode er BNP i faste priser vokset 36,6%. Dermed krævede hver BNP-enhed i 29 27% mindre energi end i 199. Stigning i andelen af vedvarende energi Opgjort efter EU s beregningsmåde steg andelen af vedvarende energi fra 18,8% til 19,7%. Produktionen af el baseret på vedvarende energi udgjorde i 29 27,4% af den indenlandske elforsyning. Heraf bidrog vindkraft med 18,3%. Fald i udledning af CO 2 fra energiforbrug og samlet udledning af drivhusgasser De faktiske CO 2 -udledninger fra energiforbrug faldt i 29 med 3,6%. Korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving faldt CO 2 -udledningerne 6,2%. En foreløbig opgørelse af Danmarks samlede faktiske udledninger af drivhusgasser viser et fald fra 28 til 29 på 2,7% og et samlet fald i forhold til basisåret på 1,4%. Energiforbruget på de enkelte forbrugsområder Energiforbrug til transport faldt i 29 med 5,5% i forhold til året før. Energiforbruget til persontransport og godstransport faldt henholdsvis 3,5% og 1,2%. Produktionserhvervenes samlede energiforbrug faldt i 29 med 1,8% i forhold til året før. I fremstillingsvirksomhed faldt energiforbruget 13,5%. I såvel handels- og serviceerhverv som husholdninger var energiforbruget 3,5% lavere i 29 end i 28. Energiproduktionen og selvforsyningsgraden faldt Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. faldt 1,1% i 29 til 18. Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 8,1% og 16,5%. Danmark var i 29 det eneste land i EU, som var selvforsynende med energi. Danmarks selvforsyningsgrad for energi var i 29 124% mod 13% året før. Det betyder, at energiproduktionen i 29 var 24% højere end energiforbruget Store, men faldende valutaindtægter Danmark havde i 29 et overskud på udenrigshandlen med energivarer på 13, mia. kr. I 28 var overskuddet 22,6 mia. kr. Eksporten af energiteknologi og -udstyr faldt i 29 med 11,8% til 58, mia. kr. Trods faldet udgør eksporten af energiprodukter og -udstyr, herunder ikke mindst vindmøller, en stadigt stigende andel af Danmarks samlede vareeksport. Andelen var 11,6% i 29 mod 11,1% året før. Siden 199 er de korrigerede danske CO 2 -udledninger fra energiforbrug faldet 19,2%. 1 Faktiske energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug 9 8 7 6 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Faktisk forbrug Korrigeret forbrug *) 3
ENERGIBALANCE 29 Energibalance 29 I alt Råolie og halvfabrikata Olieprodukter Naturgas Kul og koks Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi El Fjernvarme Bygas Direkte energiindhold [TJ] Energiforbrug i alt 88 989 324 779-9 133 165 325 168 738 15 91 142 18 1 2 153 - - Primær produktion 1 7 618 554 826-315 25-15 91 121 632 - - - - Genbrug 92-92 - - - - - - - - Import 62 347 151 22 221 46-166 89-23 58 4 348 153 - - Eksport -772 9-38 146-198 228-149 865-1 58 - -3 122-39 148 - - - Grænsehandel -7 518 - -7 518 - - - - - - - - Udenrigs bunkring -21 625 - -21 625 - - - - - - - - Lagertræk -11 995-1 346-12 94-1 949 3 394 - - - - - - Statistisk difference 12 159 242 9 193 1 888 835 - - - - Energisektor -44 882-324 779 31 485-26 64 - - - -3 524-425 - - Udvinding og forgasning -26 64 - - -26 64 - - - - - - - Raffinaderiproduktion 324 466-324 466 - - - - - - - - Forbrug ved raffinaderiprod. -34 684-324 779-13 98 - - - - -1 5-425 - - Forbrug ved distribution -2 24 - - - - - - -2 24 - - Konverteringssektor -12 7 - -15 122-73 695-163 283-15 31-88 593 123 99 129 433 52 - Centrale anlæg -78 725 - -1 867-28 687-162 57-1 -17.443 82 664 58 189 - - Vindmøller og vandkraftsanlæg - - - - - - -24.262 24 262 - - - Decentrale anlæg -7 216 - - 132-29 589-472 -4 438-13.722 16 226 24 91 - - Fjernvarmeanlæg -1 254 - -1 759-8 355-14 - 2-15.168-7 24 338 - - Sekundære producenter -6 663 - -2 356-6 488-138 -1 654-17.998 7 744 23 226 - - Bygasværker - 82 - - 7-577 - - - - - 52 - Egetforbrug ved produktion -8 13 - - - - - - -6 899-1 231 - Distributionstab m.m. -34 28 - - - 118 - - - -7 972-25 917-2 Endeligt energiforbrug -628 9 - -286 23-64 871-5 454-6 -53 434-113 694-13 244-482 - Ikke energiformål -1 564 - -1 564 - - - - - - - - Transport -29 346 - -27 581 - - - - 343-1 422 - - - Produktionserhverv -136 276 - -45 31-3 256-5 433-395 -9 821-37 388-7 91-43 - Handels- og serviceerhverv -82 99 - -3 132-9 18 - - 25-1 763-38 536-3 138-35 - Husholdninger -188 832 - -19 922-25 435-22 - -41 56-36 347-65 195-44 Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi. En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og forbrug 29. Selvforsyningsgrad 25% 2% 15% 1% 5% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Energi i alt Olie Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion af primær energi sat i forhold til klimakorrigeret bruttoenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøres som produktion af råolie sat i forhold til den del af bruttoenergiforbruget, der udgøres af olie. I 1997 producerede vi i Danmark for første gang mere energi, end vi forbrugte. I 29 var selvforsyningsgraden 124% mod 52% i 199 og kun 5% i 198. Selvforsyningsgraden toppede i 24 med 156%. Danmark har siden 1993 været mere end selvforsynende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlig nettoeksport. I 29 var selvforsyningsgraden for olie 175%. Selvforsyningsgraden for olie toppede ligeledes i 24 og er faldet de seneste fem år. 4
PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Produktion af primær energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] 198 199 1995 2 25 27 28 29 '9-'9 Produktion i alt 4 252 424 65 655 578 1 164 873 1 314 815 1 139 114 1 12 513 1 7 618 137% Råolie 12 724 255 959 391 563 764 526 796 224 652 261 63 525 554 826 117% Naturgas 17 115 967 196 852 31 37 392 868 346 146 377 641 315 25 172% Affald, ikke bionedbrydeligt 3 426 4 991 9 2 12 521 15 57 16 378 16 81 15 91 219% Vedvarende energi 24 85 47 688 58 16 77 519 11 153 124 329 122 537 121 632 155% Produktion og forbrug af vedvarende energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] 198 199 1995 2 25 27 28 29 '9-'9 Produktion af vedvarende energi 24 85 47 688 58 16 77 519 11 153 124 329 122 537 121 632 155% Solenergi 5 1 213 335 419 479 515 586 487% Vindkraft 38 2 197 4 238 15 268 23 81 25 816 24 94 24 194 1 1% Vandkraft 123 11 19 19 81 12 93 68-33% Geotermi - 96 94 116 344 575 499 483 43% Biomasse 23 384 41 98 48 817 55 194 74 978 85 687 83 16 82 515 97% - Halm 4 84 12 481 13 5 12 22 18 485 18 759 15 84 17 339 39% - Skovflis - 1 724 2 34 2 744 6 82 7 215 8 234 9 827 47% - Brænde 7 621 8 757 11 479 12 432 17 667 25 22 24 38 23 54 163% - Træpiller - 1 575 2 99 2 984 3 262 2 474 2 41 2 325 48% - Træaffald 3 71 6 191 5 694 6 895 6 5 7 639 6 799 5 641-9% - Affald, bionedbrydeligt 7 213 1 58 13 94 17 87 22 222 23 375 23 991 22 76 116% - Bioolie - 744 251 49 761 1 22 1 794 1 622 118% Biogas 184 752 1 758 2 912 3 83 3 914 3 928 4 171 455% Biodiesel - - - - 2 632 2 637 3 713 3 268 Varmepumper 36 2 462 2 931 3 585 4 58 5 12 5 743 6 348 158% Import af vedvarende energi - - - 233 2 466 16 286 18 253 21 96 23 58 Brænde - - - - 1 963 2 176 2 9 2 5 Skovflis - - - 35 1 521 1 84 3 529 4 212 Træpiller - - 233 2 161 12 82 14 21 16 131 17 52 Bioethanol - - - - - 252 21 24 Biodiesel - - - - - - - 35 Eksport af vedvarende energi - - - - 2 632 2 632 3 661 3 122 Biodiesel - - - - 2 632 2 632 3 661 3 122 Forbrug af vedvarende energi 24 85 47 688 58 393 79 985 123 87 139 95 14 837 142 18 198% 5
PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Primær energiproduktion 14 12 1 8 6 4 2 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Råolie Naturgas Vedvarende energi m.m. Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedvarende energi (herunder bionedbrydeligt affald) og ikke bionedbrydeligt affald. Produktionen af primær energi er vokset stærkt siden 198, hvor produktionen af vedvarende energi var dominerende. Råolieproduktionen har været jævnt stigende indtil 24, hvorefter der er indtrådt et fald. Produktionen af naturgas tog fart fra 1984. I 29 var produktionen af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. (inkl. ikke bionedbrydeligt affald) 18 mod 425 i 199 og 4 i 198. I forhold til 28 faldt produktionen 1,1%. I 29 faldt produktionen af råolie og naturgas henholdsvis 8,1% og 16,5%. Produktionen af vedvarende energi m.m. faldt i 29 med 1,3%. Olie- og gasreserver 3 2 1 Reserverne af råolie og naturgas er opgjort som de mængder, der inden for en overordnet økonomisk ramme kan indvindes med kendt teknologi. Reserverne revurderes løbende i takt med nye fund og ændringer i beregningsforudsætningerne. Således er råoliereserven i dag vurderet højere end i 199 uanset en betydelig produktion siden da. Energistyrelsen har i 21 ændret klassifikationssystemet for olie- og gasreserver. Her er 29-tallene opgjort på samme måde som tidligere. 1982 199 2 24 25 26 27 28 29 Råolie, mio. m3 Naturgas, mia. Nm3 De samlede reserver af råolie og naturgas er pr. ultimo 29 opgjort til henholdsvis 194 mio. m 3 og 15 mia. Nm 3 svarende til 13 års råolieproduktion og 13 års naturgasproduktion med en aktivitet på 29-niveau. Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 29. Naturgasforbrug og flaring på platforme i Nordsøen 4 3 2 1 Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af et forbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I 29 var forbruget 26,2 svarende til 15,9% af det samlede naturgasforbrug i Danmark. I 28 var forbruget på platformene 27,7. Ved produktionen på nordsøfelterne foregår der tillige flaring (afbrænding) af naturgas. Flaring medregnes ikke i energiforbruget, men indgår i Danmarks internationale opgørelse af drivhusgasser og er CO 2 -kvoteomfattet. Der var i 29 en betydelig reduktion i flaring af naturgas - fra 5,1 i 28 til 3,4 i 29. 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Energiforbrug Flaring 6
VEDVARENDE ENERGI Produktion af vedvarende energi fordelt på energivarer 14 12 1 8 6 4 2 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Vind Halm Træ Affald, bionedbrydeligt Biogas Varmepumper m.m. Under vedvarende energi medtages solenergi, vindog vandkraft, geotermi, biomasse (herunder bionedbrydeligt affald), biodiesel, bioethanol, biogas og varmepumper. Produktionen af vedvarende energi er i 29 opgjort til 121,6, hvilket er,7% mindre end året før. Produktionen af vedvarende energi er i perioden 199-29 vokset med 155%. Vindkraft faldt i 29 med 3,% til 24,2 pga. dårlige vindforhold i 29. Produktionen af biomasse var i 29 82,5. Heraf udgjorde halm 17,3, træ 4,8, bionedbrydeligt affald 22,7 og bioolie 1,6. I forhold til 28 er produktionen af biomasse faldet,7%. Forbrug af affald 5 4 3 2 1 199 '95 ' '5 '9 Forbruget af affald til produktion af el og fjernvarme er vokset betydeligt over tiden. Det samlede forbrug af affald er fra 199 til 29 vokset fra 15,5 til 38,6 svarende til en stigning på 149%. I energi- og CO 2 -emissionsstatistik fordeles affald i to komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikke bionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konventioner er den bionedbrydelige del af affald regnet med i vedvarende energi. I energistatistikken forudsættes, at 58,8% af forbruget af affald er bionedbrydeligt. Det betyder, at affald giver et betydeligt bidrag til det samlede forbrug af vedvarende energi. Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Forbrug af vedvarende energi 15 1 5 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Nettoimport af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi er vokset stærkt siden 198. Hertil kommer i de senere år en stigende nettoimport af vedvarende energi. I 29 var nettoimporten af vedvarende energi 2,4 idet der blev importeret 23,5 (hovedsagelig biomasse) og eksporteret 3,1 (biodiesel). I 29 blev der i alt forbrugt 142, vedvarende energi mod 14,8 i 28 og 47,7 i 199. I forhold til 28 er det faktiske forbrug af vedvarende energi steget,8%. Øget anvendelse af vedvarende energi giver et væsentligt bidrag til at reducere den danske CO 2 - emission. Produktion af vedvarende energi 7
VEDVARENDE ENERGI Anvendelse af vedvarende energi i 29 1 8 6 4 2 El og fjernvarme Endeligt forbrug I 29 var det samlede forbrug af vedvarende energi (produktion plus nettoimport) 142,, hvoraf 88,7 blev anvendt til produktion af el og fjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen var vindkraft og bionedbrydeligt affald klart dominerende med henholdsvis 24,2 og 21,8. Forbruget af træ, halm og biogas udgjorde henholdsvis 24,4, 12,5 og 3,3. 53,4 vedvarende energi indgik i det endelige energiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmning i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv samt rumopvarmning i husholdninger. I det endelige forbrug vejer biomasse, især brænde, tungest. Vind Halm Træ Biogas Affald Anden VE Vedvarende energi - andel af samlet energiforbrug % 2 15 1 5 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. I 29 dækkede vedvarende energi 17,6% af det samlede faktiske energiforbrug mod 16,7% året før. I 199 var andelen 6,3%. Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug tilknyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I 29 var vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug 17,5% mod 16,6% året før. I 199 var andelen 6,1%. Bortset fra år med stor nettoeksport af el har andelen af vedvarende energi beregnet på de to måder udviklet sig ens. Andel af faktisk energiforbrug Andel af korrigeret bruttoenergiforbrug Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse % 2 15 1 5 199 '95 ' '5 '9 Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse I henhold til EU s direktiv om vedvarende energi opgøres andelen af vedvarende energi på en anden måde end ovenfor. Ved EU s beregning tages udgangspunkt i det endelige energiforbrug, som udtrykker energiforbruget hos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrug til ikke energiformål. Til det endelige energiforbrug lægges distributionstab og egetforbrug ved el- og fjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EUopgørelse defineret som slutforbruget af vedvarende energi samt el- og fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi. EU mangler fortsat at få fastlagt nogle detaljer i opgørelsesmetoden. I 29 var andelen af vedvarende energi ifølge EUopgørelsen 19,7% mod 18,8% året før, altså ca. to procentpoint højere end i de nationale opgørelser. 8
VEDVARENDE ENERGI Antal vindmøller og vindkraftkapacitet fordelt på størrelse 198 199 2 28 29 I alt I alt Landmøller Landmøller Landmøller Havmøller Landmøller Havmøller Landmøller Havmøller Antal vindmøller i alt 68 2 663 6 215 41 6 256 4 89 214 5 14 4 793 314 5 17 499 kw 68 2 653 3 672 11 3 683 1 855 11 1 866 1 71 11 1 721 5-999 kw 8 2 284 1 2 294 2 579 1 2589 2 586 1 2 596 1-1 999 kw 2 251 251 362 362 366 366 2 - kw 8 2 28 94 193 287 131 293 424 Vindkraftkapacitet i alt [MW] 3 326 2 34 5 2 39 2739 423 3 163 2821 661 3 482-499 kw 3 317 533 5 537 338 5 343 39 5 314 5-999 kw 6 1513 5 1 518 1752 5 1 757 1758 5 1763 1-1 999 kw 3 279 279 443 443 451 451 2 - kw 16 4 56 27 413 621 33 651 954 I alt Vindkraftkapacitet fordelt efter møllernes størrelse kw 35 3 25 2 15 1 5 199 2 29-499 kw 5-999 kw 1-1999 kw 2 - kw Det samlede antal vindmøller var næsten uændret fra 28 til 29. Der blev idriftsat 1 nye havmøller, mens der var 97 færre landmøller. Den samlede installerede vindkraftkapacitet steg 319 MW. Udviklingen har i en årrække gået mod færre, men større vindmøller. Således var der i 29 1149 færre møller end i 2, hvilket dækker over et fald i antallet af møller op til 999 kw på mere end 16 og en stigning i antallet af større møller på mere end 5. Af samme grund står vindmøller med en kapacitet mindre end 5 kw i dag for blot 9% af den samlede kapacitet, hvor andelen i år 2 var 22%. Vindkraftkapacitet og vindkrafts andel af indenlandsk elforsyning MW 35 3 25 2 15 1 5 % 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Kapacitet, havvindmøller [MW] Kapacitet, landvindmøller [MW] Vindkraft i pct. af indenlandsk elforsyning 25% 2% 15% 1% 5% I 29 svarede produktionen af vindkraft til 19,3% af den indenlandske elforsyning mod 18,8% i 28 og kun 1,9% i 199. Vindkraftkapaciteten var i 29 3482 MW mod 3163 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 29 henholdsvis 2821 MW og 661 MW. I 199 var den samlede vindkraftkapacitet 326 MW. Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene, som kan være svingende. Når kapaciteten forøges afspejles det endvidere først fuldt ud i produktion i det følgende år, da produktion fra ny kapacitet naturligvis begrænser sig til den del af året for anlæggene er i drift. Sidstnævnte forhold er udtalt i 29, hvor langt den største del af den nye kapacitet blev idriftsat i årets sidste måneder. 9
EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] 198 199 1995 2 25 27 28 29 '9 - '9 Elproduktion i alt (brutto) 97 58 93 518 131 987 129 776 13 469 141 536 131 886 13 894 41,% Centrale elprod. anlæg 44 155 7 494 15 119 8 871 49 277 214 197-97,4% Centrale kraftvarmeanlæg 52 56 8 639 96 216 73 89 74 932 89 325 8 65 82 467 2,3% - heraf separat elproduktion 36 26 5 157 61 383 41 584 38 42 55 225 46 937 47 798-4,7% Decentrale kraftvarmeanlæg 18 988 11 869 21 547 21 254 17 523 17 841 16 226 1 542% Sekundære producenter 1 118 2 99 4 436 1 172 1 343 8 492 8 193 7 744 269% - Elproducerende anlæg 1) - - 17 14 15 15 14 15 - Kraftvarmeanlæg 1) 1 118 2 99 4 419 1 158 1 328 8 477 8 179 7 729 268% Vindmøller 1) 38 2 197 4 238 15 268 23 81 25 816 24 94 24 194 1 1% Vandkraftanlæg 1) 123 11 19 19 81 12 93 68-32,5% Egetforbrug ved produktion -5 731-6 118-7 372-5 776-6 599-7 58-6 452-6 899 12,8% Centrale elprod. anlæg - 2 787-59 - 774-312 - 2-36 - 3-44 -92,6% Centrale kraftvarmeanlæg - 2 944-5 59-6 576-4 993-6 33-6 462-5 885-6 425 16,6% Decentrale kraftvarmeanlæg - - 19-23 - 472-564 - 559-538 - 43 2 164% Elproduktion i alt (netto) 91 777 87 4 124 615 123 999 123 87 134 478 125 433 123 997 41,9% Nettoeleksport 4 453-25 373 2 858-2 394-4 932 3 42-5 234-1 2-95,3% Indenlandsk elforsyning 87 323 112 773 121 757 126 393 128 81 131 58 13 667 125 197 11,% Forbrug ved konvertering - - - 11-1 - - - - Distributionstab m.m. 2) - 7 497-8 886-8 476-7 65-5 573-7 96-7 427-7 972-1,3% Indenlandsk elforbrug 79 827 13 887 113 27 118 742 123 228 123 962 123 24 117 217 12,8% Forbrug i energisektoren - 1 256-1 784-2 95-1 911-2 76-3 443-3 511-3 524 97,5% Endeligt elforbrug 78 571 12 13 111 174 116 831 12 469 12 519 119 729 113 695 11,4% 1) Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske. 2) Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug. Elproduktion fordelt efter produktionsform 2 15 1 5 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Centrale anlæg, separat produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Sekundære producenter Vindmøller og vandkraftanlæg Elproduktionen var i 29 13,9, hvilket er et fald på,8% i forhold til 28. Baggrunden er, at et fald i den indenlandske elforsyning stort set blev udbalanceret af et fald i importen af el. Produktionen af el foregår på centrale anlæg, decentrale kraftvarmeanlæg, vindkraftanlæg og hos sekundære producenter (dvs. producenter, hvor hovedproduktet ikke er energi, fx industri-, gartneri- eller affaldsbehandlingsvirksomheder). På centrale anlæg sker elproduktionen som separat elproduktion eller som kombineret el- og varmeproduktion. Af den samlede elproduktion på 13,9 kom 82,7 (63%) fra centrale anlæg - heraf 47,8 som separat produktion. Den separate elproduktion kan varierer meget fra år til år som følge af udsving i udenrigshandelen med el. Elproduktionen fra decentrale anlæg og sekundære producenter var hhv. 16,2 og 7,7. Vindkraftanlæg producerede 24,2 el. 1
EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] 1994 1996 1998 2 25 27 28 29 '94 - '9 Elproduktion i alt (brutto) 144 78 192 879 147 998 129 776 13 469 141 535 131 885 13 894-9,5% Olie 9 547 2 88 17 96 15 964 4 933 4 625 4 84 4 219-56% - heraf orimulsion - 14 495 12 89 13 467 - Naturgas 8 26 2 442 29 26 31 589 31 66 25 334 25 515 24 241 195% Kul 119 844 142 795 85 151 6 22 55 665 71 67 62 836 63 678-47% Overskudsvarme - 123 136 139 - Affald, ikke bionedbrydeligt 685 1 125 1 294 1 833 2 69 2 622 2 818 2 573 275% Vedvarende energi 6 425 7 586 14 252 2 229 35 574 37 346 36 633 36 184 4 63% Solenergi 1 1 4 8 9 9 1 3 535% Vindkraft 4 93 4 417 1 152 15 268 23 81 25 816 24 94 24 194 491% Vandkraft 117 69 98 19 81 12 93 68-42% Biomasse 1 894 2 692 3 319 4 97 1 657 1 323 1 513 1 739 467% - Halm 293 748 96 654 3 88 3 185 2 145 2 341 7% - Træ 429 34 512 828 3 73 3 395 4 346 4 727 1 1% - Affald, bionedbrydeligt 1 172 1 65 1 847 2 616 3 84 3 742 4 21 3 672 213% Biogas 321 47 682 751 1 17 1 97 1 78 1 172 265% El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning 1) Ændring [%] 1994 1996 1998 2 25 27 28 29 '9 - '9 Vedvarende energi 5, 5,5 1,8 15,3 26,3 27, 26,7 27,4 443% Solenergi,,,,,,,, Vindkraft 3,2 3,2 7,7 11,6 17,6 18,7 18,2 18,3 469% Vandkraft,1,1,1,1,1,1,1,1-44% Biomasse 1,5 2, 2,5 3,1 7,9 7,5 7,7 8,1 446% - Halm,2,5,7,5 2,3 2,3 1,6 1,8 671% - Træ,3,2,4,6 2,8 2,5 3,2 3,6 96% - Affald, bionedbrydeligt,9 1,2 1,4 2, 2,8 2,7 2,9 2,8 22% Biogas,3,3,5,6,8,8,8,9 252% 1) Opgjort i overensstemmelse med EU s VE-el-direktiv, dvs. at VE-andelen er beregnet ift. samlet bruttoproduktion af el tillagt nettoimport af el. Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel 2 15 1 5 1994 ' '5 '9 Anden vedvarende energi m.m. Vindkraft Naturgas Olie Kul I 29 blev 63,7 (49%) af den samlede elproduktion produceret ved brug af kul, hvilket svarer til en stigning på 1,3% i forhold til 28. 24,2 el blev produceret ved brug af naturgas, 4,2 el blev produceret ved brug af olie og 38,8 ved brug af vedvarende energi m.m. (herunder ikke bionedbrydeligt affald). Vindkraftanlæg gav med 24,2 det største bidrag til vedvarende energi. Trods et lille fald på,4 el produceret ved brug af vedvarende energi er andelen af den indenlandske elforsyning som kom fra vedvarende energikilder steget fra 28 til 29. Dette skyldes et fald i den indenlandske elforsyning. 11
EL OG FJERNVARME Brændselsforbrug til elproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] 198 199 1995 2 25 27 28 29 '9 - '9 Brændselsforbrug i alt 261 835 227 1 34 741 276 974 265 33 298 413 274 343 272 139 19,9% Olie 47 533 9 215 33 49 4 356 11 867 11 12 9 754 1 865 17,9% - heraf orimulsion - - 19 672 33 53 - Naturgas - 6 181 3 413 68 868 65 912 52 916 53 483 49 386 699% Kul 214 12 27 173 226 853 134 25 127 119 167 627 145 843 146 156-29% Affald, ikke bionedbrydeligt - 187 2 571 4 847 7 4 8 91 9 94 8 6 4 489% Vedvarende energi 29 4 244 11 855 28 698 53 429 57 848 56 169 57 132 1 246% Solenergi - - 4 8 9 9 8 Vindkraft 38 2 197 4 238 15 268 23 81 25 816 24 94 24 194 1 1% Vandkraft 123 11 19 19 81 12 93 68-33% Biomasse 9 1 53 6 385 11 456 27 115 29 496 28 685 3 221 1 911% - Halm - 363 1 55 2 21 7 715 8 67 5 527 6 397 1 662% - Træ 9 745 99 2 518 9 45 8 726 1 179 11 55 1 45% - Affald, bionedbrydeligt - 395 3 971 6 917 9 996 12 73 12 979 12 274 3 11% Biogas 39 444 1 122 1 861 2 415 2 426 2 442 2 641 495% Andre brændsler end kul til elproduktion 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Frem til begyndelsen af 199 erne har kul været det helt dominerende brændsel ved produktion af el. I 199 udgjorde andre brændsler end kul således kun 8,7% af det samlede brændselsforbrug. Andelen steg i de følgende år og har siden slutningen af 199 erne udgjort ca. 4-5 %. I 29 udgjorde olie, naturgas og vedvarende energi m.m. tilsammen 46,3% af brændselsforbruget til elproduktion. Dette er stort set uændret i forhold til 28 og dækker bl.a. over en lille stigning i andelen af vedvarende energi m.m. (23,8% til 24,2% og et lille fald i andelen, som dækkes af naturgas, (19,5 % til 18,1%). Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Nettoeksport af el fordelt på lande 6 4 2-2 Danmarks udenrigshandel med el varierer mere end i noget andet europæisk land. Udenrigshandlen påvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool, som igen er under væsentlig indflydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge og Sverige, hvor elproduktionen er domineret af vandkraft, brændselspriser og prisen på CO 2 -kvoter. Danmark havde i 29 en samlet nettoimport af el på 1,2. Dette var resultatet af en nettoimport fra Norge og Sverige på henholdsvis 8,6 og 2,5 og en nettoeksport til Tyskland på 9,8. -4 199 '95 ' '5 '9 I alt Tyskland Norge Sverige 12
EL OG FJERNVARME Elkapacitet Ændring [MW] 1994 1996 1998 2 25 27 28 29 '94 - '9 Total 1 774 11 45 12 187 12 6 13 91 13 129 13 156 13 49 24,5% Centrale anlæg 9 126 8 575 8 783 8 16 7 71 7 634 7 556 7 446-18,4% - Elproducerende 2 186 2 188 1 429 1 429 444 85 838 838-61,7% - El og varmeproducerende 6 94 6 387 7 354 6 731 7 267 6 784 6 718 6 68-4,8% Decentrale anlæg 773 1 255 1 412 1 462 1 575 1 688 1 745 1 782 131% Sekundære producenter 339 382 534 574 664 671 681 687 13% Solenergi 1 2 3 3 3 3 2 95% Vindkraft 527 822 1 446 2 39 3 127 3 124 3 163 3 482 561% Vandkraft 9 1 11 1 11 9 9 9 Elkapacitet MW 14 12 1 8 6 4 2 1983'85 '9 '95 ' '5 '9 Den samlede elproduktionskapacitet er vokset betydeligt siden 1983. Vindkraftkapaciteten er ligeledes vokset og udgjorde i 29 26% af den samlede elkapacitet på 13.49 MW. Elkapaciteten på de centrale anlæg har de seneste år været svagt faldende efter et maksimum midt i 199 erne. Elkapaciteten på decentrale anlæg har modsat været svagt stigende Efter nogle år med stort set uændret vindkraftkapacitet er der fra 28 til 29 sket en stigning på 1,1% bl.a. som følge af idriftsættelsen af en ny havmøllepark ved Horns Rev. Centrale anlæg Decentrale anlæg Sekundære producenter Vindkraft Kraftvarmeandel af termisk el- og fjernvarmeproduktion 1% 8% 6% 4% 2% Ved at fremstille el og fjernvarme i forenet produktion er det muligt at udnytte den store mængde varme, der fremkommer ved termisk elproduktion. I 29 blev 55,% af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vandkraft) produceret sammen med varme. Dette er stort set uændret i forhold til året før. I 199 var andelen 36,8%, mens den i 198 var 17,6%. I 29 blev 77,2% af fjernvarmen produceret sammen med el. I 199 var andelen 58,8% og i 198 39,1%. % 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Fjernvarme El 13
EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte enrgiindhold [TJ] 198 199 1995 2 25 27 28 29 '9 - '9 Produktion i alt (brutto) 79 16 92 411 119 9 119 725 128 466 124 374 127 536 13 664 41,4% Centrale kraftvarmeanlæg 3 757 51 511 64 388 56 271 58 241 54 445 55 28 58 189 13,% Decentrale kraftvarmeanlæg 3 2 145 19 665 33 27 32 727 27 426 27 753 24 91 161% Fjernvarmeanlæg 43 655 27 755 2 393 12 539 16 712 19 493 2 992 24 338-12,3% Sekundære producenter - Kraftvarmeanlæg 1) 13 694 3 857 8 375 14 884 16 5 16 662 17 718 2453% - Varmeproducerende anlæg 1) 4 444 1 36 1 787 9 513 5 91 6 96 6 848 5 58-46,6% Forbrug ved produktion - - -1 438-1 533-1 38-1 127-1 244-1 231 Centrale kraftvarmeanlæg - - -1 156-866 - 384-299 - 297-313 Decentrale kraftvarmeanlæg - - - 152-637 - 656-596 - 777-794 Fjernvarmeanlæg - - - 13-3 - 267-232 - 17-124 Produktion i alt (netto) 79 16 92 411 117 652 118 192 127 158 123 247 126 292 129 433 4,1% Nettoimport - 122 141 144 153 148 153 153 25,4% Indenlandsk forsyning 79 16 92 533 117 793 118 336 127 311 123 395 126 445 129 586 4,% Forbrug på raffinaderier - - 428-38 - 275-355 - 45-425 - 425 -,6% Distributionstab -19 754-18 57-23 559-23 667-25 462-24 679-25 289-25 917 4,% Endeligt forbrug 59 262 73 599 93 854 94 393 11 494 98 311 1 731 13 244 4,3% 1) Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske. Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg 14 12 1 8 6 4 2 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Sekundære prod.,varmeproducerende Sekundære prod.,kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale kraftvarmeanlæg Produktionen af fjernvarme foregår på store centrale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg, fjernvarmeværker og hos sekundære producenter som fx industrivirksomheder, gartnerier og affaldsbehandlingsvirksomheder. Hovedparten af fjernvarmeproduktionen kommer fra centrale kraftvarmeanlæg. Fra slutningen af 198 erne og op gennem 199 erne voksede den andel, der produceres på decentrale anlæg, i takt med, at rene varmeproducerende fjernvarmeværker blev bygget om til decentral kraftvarmeproduktion. I samme periode steg produktionen ligeledes fra private kraftvarmeanlæg. Den samlede fjernvarmeproduktion var i 29 på 13,7. I forhold til 199 er produktionen af fjernvarme vokset 41% og i forhold til 198 er stigningen på 65%. 14
EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] 1994 1996 1998 2 25 27 28 29 '94 - '9 Produktion i alt (brutto) 113 92 131 8 127 247 119 725 128 466 124 374 127 536 13 664 15,5% Olie 6 335 8 892 7 53 4 433 6 13 4 48 4 443 5 912-6,7% - heraf orimulsion - 1 33 1 8 1 291 - - - - Naturgas 25 37 34 222 36 985 41 62 39 377 35 787 37 331 36 38 42,% Kul 55 748 58 399 5 685 38 873 34 187 32 926 32 989 34 141-38,8% Overskudsvarme 2 676 2 917 3 14 3 622 3 11 3 215 2 75 2 563-4,2% Affald, ikke bionedbrydeligt 4 989 6 644 7 195 7 921 9 88 1 445 1 87 1 346 17% Vedvarende energi 17 974 2 726 21 749 23 256 35 88 37 521 39 262 41 664 132% Solenergi 6 6 16 24 53 56 55 1 1633% Geotermi 42 32 54 58 172 287 25 241 469% Biomasse 17 399 2 45 2 882 22 193 34 414 36 11 37 846 4 145 131% - Halm 4 318 5 52 5 326 5 696 7 681 7 63 6 714 7 494 73,5% - Træ 4 327 5 8 5 274 5 153 12 86 12 419 14 27 16 451 28% - Bioolie 223 52 13 39 65 1 81 1 439 1 435 543% - Affald, bionedbrydeligt 8 532 9 482 1 268 11 34 13 998 14 97 15 423 14 766 73,1% Biogas 348 51 765 93 1 169 1 77 1 47 1 114 22% Varmepumper 178 133 33 78 72 89 64 64-63,9% Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] 198 199 1995 2 25 27 28 29 '9 - '9 Brændselsforbrug i alt 75 443 69 878 77 823 73 286 75 571 75 656 78 972 83 341 19,3% Olie 51 34 4 766 5 76 3 726 4 322 3 31 3 49 4 25-1,8% - heraf orimulsion - - 241 646 Naturgas - 12 131 18 883 22 23 22 44 21 211 22 399 23 733 95,6% Kul 13 527 3 898 28 71 19 459 17 121 16 518 16 547 17 128-44,6% Overskudsvarme - - - - 2 3 4 Affald, ikke bionedbrydeligt 3 215 4 5 5 919 7 27 7 45 6 67 7 12 6 79 49,1% Vedvarende energi 7 397 17 583 19 244 2 871 24 633 28 8 29 962 31 517 79,2% Solenergi - 6 6 24 53 6 63 15 1654% Geotermi - 96 94 116 344 575 499 483 43% Biomasse 7 382 17 4 18 753 2 73 23 453 26 68 28 667 3 184 73,5% - Halm 29 3 64 4 753 5 13 2 576 5 851 5 472 6 1 67,6% - Træ 324 3 541 4 66 4 983 9 484 1 126 11 393 12 887 264% - Bioolie - 744 251 49 761 1 22 1 794 1 622 118% - Affald, bionedbrydeligt 6 768 9 475 9 142 1 28 1 633 9 43 1 7 9 575 1,1% Biogas 15 81 334 582 77 678 669 68 74% Varmepumper - - 57 75 76 87 63 65 Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion, procentvis fordeling 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Olie Naturgas Kul Vedvarende energi m.m. I perioden 198 til 29 er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme. I 29 var sammensætningen: 45,8% vedvarende energi m.m. (heraf ikke bionedbrydeligt affald 8,1%, biomasse 36,1% og øvrigt VE 1,6%), naturgas 28,5%, kul 2,5 % og olie 5,1%. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. er vokset år for år. I 199 var andelene for naturgas og vedvarende energi m.m. henholdsvis 17,4% og 31,6% (heraf biomasse 24,9%). Oliens andel faldt stærkt fra 198 til 199, hvorefter den har været nogenlunde konstant. Der har fra 199 til 29 været et markant fald i forbruget af kul, som i 199 udgjorde 44,2% af det samlede brændselsforbrug til fjernvarme. 15
FORBRUGSOVERSIGT 29 Energiforsyning og -forbrug 29 Direkte energiindhold [TJ] I alt Råolie LPG LVN JP1 Fuelolie Halvfabrikata Raffinaderigas Flyvebenzin Motorbenzin Petroleum Gas- /dieselolie Spildolie Petroleumskoks Orimulsion Energiforsyning - Primær produktion 1 7 618 554 826 - - - - - - - - - - - - - - Genbrug 92 - - - - - - - - - - - 92 - - - Import 62 347 15 972 23-29 - 18 32 177-36 11 88 37 47 96-5 144 - - Eksport -772 9-367 92-12 226 - -4 468-477 - -5 12 - -15 365-5 41-76 731 - - 376 - - Grænsehandel -7 518 - - - - - - 821 - - -8 967 - - 628 - - Udenrigs bunkring -21 625 - - - - - - - - - -1 433-11 91 - - - - Tilgang ved blanding - 26-3 - - 1-926 3 3 19-252 -1 73 1 82 - - - - Lagertræk -11 995-3 86 2 46-132 - 49-9 -1 188 - -2 75-4 974-4 444-1 39 - Statistisk difference 12 418 1 563-1 35 24 926-19 - 48 - - 222 2 331 7 38-13 - Udvinding og forgasning -26 64 - - - - - - - - - - - - - - Raffinaderier - Råvareforbrug og produktion - 313-335 635 1 856 15 419 6 441 526-91 611-17 776 141 271 51 42 - - - - Forbrug ved produktion -15 95 - - -13 898 - - - - - - - 5-77 - - - Forbrug ved distribution -2 24 - - - - - - - - - - - - - - Centrale elproducerende anlæg - - Brændselsforbrug og produktion - 735 - - - - - - - - - - 899-33 - - - - Egetforbrug ved produktion - 44 - - - - - - - - - - - - Centrale el- og varmeprod. anlæg - - Brændselsforbrug og produktion -77 99 - - - - - - - - - -1 58-8 355 - - - - Egetforbrug ved produktion -6 738 - - - - - - - - - Vindmøller - - - - - - - - - - - - - - - Vandkraftanlæg - - - - - - - - - - - - - - - Decentrale kraftvarmeanlæg - - Brændselsforbrug og produktion -7 216 - - - - - - - - - - 125-8 - - - - Egetforbrug ved produktion -1 224 - - - - - - - - - - - - - - Fjernvarmeværker - - Brændselsforbrug og produktion -1 254 - - - - - - - - - -1 47-35 - 2 - - - Egetforbrug ved produktion - 124 - - - - - - - - - - - - - - Sekundære producenter - - Elproducerende anlæg - 7 - - - - - - - - - - - - - - - Kraftvarmeanlæg -8 394 - - -1 521 - - - - - - - 6-751 - 2 - - - Varmeproducerende anlæg 1 68 - - - - - - - - - - 22 - - - - Bygasværker - 82 - - - - 1 - - - - - - 6 - - - - Distributionstab m.m. -33 97 - - - - - - - - - - - - - - Endeligt forbrug - - Ikke energiformål -1 564 - - - - - - - - - - - - - - - Vejtransport -16 218 - - - - 119 - - -71 688 - - -88 69 - - - - - Banetransport -4 533 - - - - - - - - - -3 111 - - - - - Søtransport, indenrigs -8 17 - - - - - - - - - -6 489-1 617 - - - - Udenrigsluftfart -32 846 - - - - - - 4 - - -32 842 - - - - - - Indenrigsluftfart -1 451 - - - - - - 73-1 - -1 376 - - - - - - Forsvarets transport -2 191 - - - - - - 5-9 - -1 79-1 99 - - - - - Landbrug og skovbrug -24 19 - - - - 114 - - - 31-3 - -14 389-57 - - - - Gartneri -6 84 - - - - 11 - - - 3 - - - 466-539 - - - - Fiskeri -6 15 - - - - 12 - - - 1 - - -6 75-17 - - - - Fremstillingsvirksomhed -92 877 - - - -1 29 - - - 97-13 - -6 665-4 67-88 -5 819 - - Byggeri- og anlægsvirksomhed -7 19 - - - - 85 - - - 2 - - -5 429 - - - - - Engroshandel -12 599 - - - - 62 - - - - 3 - - 479 - - - - - Detailhandel -1 263 - - - - 2 - - - - 1 - - 82 - - - - - Privat service -35 775 - - - - 177 - - - - 6 - - 839-23 - - - - Offentlig service -24 353 - - - - 27 - - - - 1 - -1 41-9 - - - - Énfamiliehuse -139 962 - - - - 495 - - -1 92-67 - -15 762 - - - 628 - - Etageboliger -48 87 - - - - 21 - - - - 5 - -1 658-14 - - - 16
FORBRUGSOVERSIGT 29 Terpentin, smøreolie og bitumen Naturgas Stenkul Koks m.m. Vand kraft Halm Skovflis Affald Solenergi Vindkraft Geotermi Brænde Træpiller Træaffald Biogas Bioolie ogdiesel m.m. El Varmepumper Fjernvarme Bygas - 315 25 - - 586 24 194 68 483 17 339 9 827 23 54 2 325 5 641 4 171 38 616 4 889 6 348 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 11 23-165 465 624 - - - - - 4 212 2 5 17 52 - - - 239-4 348 153 - - 37-149 865-1 579-2 - - - - - - - - - - - -3 122 - -39 148 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 11 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 148-1 949 3 254 14 - - - - - - - - - - - - - - - - - 2 1 888 835 - - - - - - - - - - - - - - - -26 64 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -1 5-425 - - - - - - - - - - - - - - - - - - -2 24 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 197 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 44 - - - -28 687-162 57 - - - - - -5 262-4 127 - -6 976-1 3-13 - 45 - - 82 467 58 189 - -6 425-313 - - - - - - -24 194 - - - - - - - - - - - 24 194 - - - - - - - - - 68 - - - - - - - - - - 68 - - - -29 589-472 - - - - - -3 134-2 411 - - - 8-1 834-1 772 - - 16 226 24 91 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 43-794 - - -8 355-14 - - 15 - - - 483-4 11-5 617 - -2 294-545 - 116-484 -1 622 - - 7 24 338 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 124 - - - - - - 8 - - - - - - - - - 13 - - - 15 - - - -6 179-138 - - - - - - - 568 - - - 4-1 24-22 982 - - 7 729 17 718 - - - 39 - - - - - - - - 7 - - - 453-14 -2 876 - - - 58 5 58 - - - 577 - - - - - - - - - - - - - - - - - 52 - - 118 - - - - - - - - - - - - - - - -7 914-25 917-2 -1 564 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 343 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -1 422 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 86-118 - - - - - -1 937-27 - - - - 342 - - - 374-5 822 - - - - 94-1 195 - - - - - - - - - - 5 - - - - - 93-1 985 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -28 231-3 368-751 - - - - - -1 55 - - 945-3 155-173 - 959 - -1 2-29 294-5 925-43 - - 314 - - - - - - - - - - - - - - - -1 342 - - - -1 574 - - - - - - - - - - - - - - - -5 815-4 666 - - - 952 - - - - - - - - - - - - - - - -6 385-2 84 - - -3 893 - - - - - - - - - - - - 335-498 - - -17 83-12 98-13 - -2 76 - - - 71 - - - - - 146 - - 919 - - - - - -9 254-9 725-22 - -21 39 - - 6-331 - - - -2 95-81 -25 59-8 245 - - - - 42-4 775-27 128-31 819-22 - -4 126-9 - 6-71 - - - - - - - - - - - - -9 22-33 376-184 17
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug Ændring 198 199 1995 2 25 27 28 29 '9-'9 Korrigeret bruttoenergiforbrug i alt. Brændselsækvivalent [] 814 819 84 839 851 874 863 814 -,7% Brændsler 814 819 84 839 851 874 863 814 -,7% Olie 546 355 374 376 352 347 338 316-1,9% Naturgas 82 134 192 192 175 177 167 14% Kul og koks 241 327 265 175 166 192 187 172-47,3% Affald, ikke bionedbrydeligt 3 6 9 13 16 17 17 16 19% Vedvarende energi 24 5 59 82 125 143 144 143 186% Energivarer 814 819 84 839 851 874 863 814 -,7% Olie 446 338 335 329 333 332 325 31-1,9% Naturgas 59 83 98 1 1 98 92 55,5% Kul og koks 22 17 16 12 11 11 1 5-68,2% Affald, ikke bionedbrydeligt 1 1 1 1 1 1 79,5% Vedvarende energi 16 28 28 33 44 58 58 54 92,5% El 249 297 298 286 279 291 288 275-7,3% Fjernvarme 73 78 79 79 81 81 83 85 9,1% Bygas 7 2 1 1 1 1 1-68,6% Anvendelser 814 819 84 839 851 874 863 814 -,7% Energisektoren 17 28 38 44 52 49 51 45 59,9% Ikke energiformål 16 13 13 13 12 13 11 11-18,8% Transport 144 172 186 23 218 226 223 211 23,2% Produktionserhverv 228 227 233 227 214 215 28 186-18,1% Handels- og serviceerhverv 13 132 127 125 127 134 134 131 -,4% Husholdninger 277 248 243 227 229 238 236 23-7,3% Faktisk energiforbrug i alt [] 83 753 841 817 835 864 843 89 7,5% Olie 555 343 372 37 348 345 336 316-8,1% Naturgas 76 133 186 188 171 172 165 117% Kul og koks 252 255 272 166 155 195 172 169-33,8% Affald, ikke bionedbrydeligt 3 5 9 13 16 16 17 16 219% Vedvarende energi 24 48 58 8 124 14 141 142 198% Udenrigshandel med el - 4 25-3 2 5-3 5 1-95,3% Udenrigshandel med fjernvarme - 25,4% Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug 1 9 8 7 6 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Faktisk forbrug Korrigeret forbrug *) *) Nettoeleksport- og klimakorrigeret forbrug Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet hermed er at få et klarere billede af udviklingen i det indenlandske energiforbrug. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i 29 814, hvilket er 5,7% lavere end i 28. Udviklingen er stærkt påvirket af nedgangen i den økonomiske aktivitet og er for første gang lavere end i 199. I forhold til 199 er forbruget faldet,7%. Det faktiske energiforbrug var i 29 89, hvilket er 4,% mindre end i 28. Målt i forhold til 199 er det faktiske energiforbrug 7,5% højere. Dette skal ses på baggrund af en betydelig større nettoimport af el i 199 end i 29, hvilket i 199 førte til et lavt brændselsforbrug til elproduktion. 18
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler 9 6 3 Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer efter konvertering 9 6 3 Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Korrigeret Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelser Olie Kul og koks Korrigeret Naturgas Vedvarende energi m.m. 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 9 6 3 Olie Kul og koks El Bygas Naturgas Vedvarende energi m.m. Fjernvarme 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Energisektoren Transport Handels- og serviceerhverv Ikke energiformål Produktionserhverv Husholdninger Det korrigerede bruttoenergiforbrug var,7% lavere i 29 end i 199; men forbruget af de enkelte brændsler har udviklet sig meget forskelligt. Forbruget af olie faldt stærkt frem til 1993, hvorefter det steg igen og stabiliserede sig omkring først 38 og siden 35. Herefter er der igen indtrådt et fald. I forhold til 199 er olieforbruget faldet 1,9%. Forbruget af kul, som især foregår på kraftvarmeværkerne, er siden 199 faldet 47,3%. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. (dvs. vedvarende energi og ikke bionedbrydeligt affald) er i perioden vokset 14% og 186%. I 29 faldt forbruget af olie, naturgas og kul henholdsvis 6,5%, 6,% og 7,7% i forhold til 28. Forbruget af vedvarende energi m.m. faldt 1,3%. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiver bruttoenergiforbruget, efter at en del af brændslerne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. at forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi m.m. her angiver, hvad der er anvendt af disse brændsler uden for konverteringssektoren. Brændselsforbruget til elproduktion var i 29 275, hvilket er 4,5% mindre end i 28. I forhold til 199 er brændselsforbruget faldet 7,3% pga. en mere effektiv elproduktion og en voksende andel vindkraft. Brændselsforbruget til fjernvarme var i 29 85, hvilket er 1,3% mere end i 28. I forhold til 199 er brændselsforbruget vokset 9,1%. Også her er produktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarmeproduktionen siden 199 er vokset 41,4%. Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendelser skal man være opmærksom på, at el, fjernvarme og bygas indgår med deres tilknyttede brændselsforbrug. Bruttoenergiforbruget til transport var i 29 5,4% lavere end året før. Bruttoenergiforbruget i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv faldt henholdsvis 1,4% og 2,1%, mens forbruget i husholdninger faldt 2,4%. I energisektoren (platforme i Nordsøen og olieraffinaderier) faldt bruttoenergiforbruget 12,4%. Sammenlignet med 199 er bruttoenergiforbruget til transport vokset 23,2%. I handels- og serviceerhverv er bruttoenergiforbruget faldet,4%, mens det i produktionserhverv og husholdninger er faldet henholdsvis 18,1% og 7,3%. Udviklingen fra 199 til 29 er meget påvirket af, at det har været muligt at producere el og fjernvarme med et stadigt mindre brændselsforbrug. 19
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug Ændring Direkte energiindhold [TJ] 198 199 1995 2 25 27 28 29 '9-'9 Klimakorrigeret forbrug Endeligt energiforbrug i alt 69 585 64 2 635 165 651 93 666 26 683 177 67 347 631 322 4,5% Fordelt på energivarer Olie 43 738 321 946 312 655 312 354 312 29 315 379 35 474 286 647-11,% Naturgas - 5 6 7 192 72 674 72 415 71 234 7 34 65 475 3,8% Kul og koks 21 623 17 243 16 186 12 389 1 826 11 31 9 551 5 481-68,2% Affald, ikke bionedbrydeligt 26 336 52 698 1 135 9 721 63 79,5% Vedvarende energi 16 36 28 16 27 698 32 563 43 646 57 613 57 515 54 11 92,5% El 78 336 13 176 111 346 117 572 12 732 121 22 12 141 113 82 1,3% Fjernvarme 57 715 81 679 95 297 12 152 14 669 15 272 16 465 14 717 28,2% Bygas 4 93 1 654 1 271 691 547 45 446 487-7,6% Fordelt på anvendelser Ikke energiformål 16 253 13 4 13 43 12 619 12 64 12 964 11 1 1 564-18,8% Transport i alt 143 337 17 216 184 358 21 29 215 789 224 2 221 564 29 346 23,% Vejtransport 1 945 129 943 139 67 153 666 161 923 171 915 168 396 16 218 23,3% Jernbanetransport 5 16 4 765 4 957 4 339 4 488 4 363 4 559 4 533-4,9% Søtransport, indenrigs 5 588 6 344 7 625 6 857 8 26 6 33 8 113 8 17 27,8% Luftfart 23 642 27 515 28 72 34 822 37 627 39 2 39 19 34 297 24,6% Forsvarets transport 8 145 1 649 3 449 1 525 3 726 2 41 1 477 2 191 32,9% Produktionserhverv i alt 167 712 159 453 167 794 167 66 158 656 157 493 151 981 135 631-14,9% Landbrug og skovbrug 18 484 22 584 22 83 24 11 22 197 22 531 23 77 24 98 6,7% Gartneri 11 338 1 54 9 821 8 588 7 412 7 494 7 6 6 19-41,3% Fiskeri 7 312 1 785 8 324 9 451 7 488 6 887 6 286 6 15-43,4% Fremstillingsvirksomhed 124 586 19 25 12 235 117 86 113 46 112 4 16 451 92 39-15,8% Bygge- og anlægsvirksomhed 5 992 6 295 7 331 7 651 8 152 8 542 8 476 7 2 14,4% Handels- og serviceerhverv i alt 78 314 77 47 77 698 8 67 85 65 86 824 86 639 83 636 8,6% Engroshandel 19 45 13 795 13 37 13 895 12 99 13 26 13 211 12 684-8,1% Detailhandel 9 72 8 883 8 728 9 324 9 993 1 497 1 624 1 321 16,2% Privat service 25 955 28 812 31 239 32 94 36 247 37 515 37 596 36 5 25,1% Offentlig service 23 612 25 557 24 423 24 484 25 916 25 552 25 28 24 58-3,8% Husholdninger i alt 23 969 184 479 191 913 189 52 194 686 21 876 199 63 192 145 4,2% Eenfamiliehuse 155 657 136 823 141 798 139 337 144 192 151 517 148 33 142 684 4,3% Etageboliger 48 312 47 656 5 115 49 715 5 494 5 359 5 759 49 46 3,8% Faktisk forbrug Endeligt energiforbrug i alt 616 98 58 617 631 471 632 823 658 847 666 696 657 97 628 9 8,2% 2
BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug fordelt på anvendelser 25 Klimakorrigeret Det endelige energiforbrug består af energiforbrug til transport og ikke energiformål (fx smøreolie og asfalt) samt energiforbrug til produktion og opvarmning i produktionserhverv, handels- og serviceerhverv samt forbrug i husholdninger. 2 15 1 5 Ikke energiformål Transport Produktionserhverog Handels- Husholdninger service- erhverv 198 199 2 29 Det endelige energiforbrug var i 29 631, hvilket er 5,8% lavere end i 28. Sammenlignet med 199 er det endelige forbrug 4,5% højere. Energiforbruget til transport er vokset støt over det meste af perioden, dog er der sket et fald de seneste to år. I 29 faldt forbruget 5,5%. I perioden fra 199 til 29 er forbruget vokset 23,%. Energiforbruget i produktionserhverv er fra 199 til 29 faldet 14,9%, mens forbruget i handels- og serviceerhverv og husholdninger er vokset henholdsvis 8,6% og 4,2%. Endeligt energiforbrug fordelt på energivarer 7 6 5 4 3 2 1 Korrigeret Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug pr. mio. BNP Korrigeret TJ pr. mio. BNP (2-priser) 1,2,8,4 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Olie Kul og koks El Bygas, 198 '85 '9 '95 ' '5 '9 Bruttoenergiforbrug Naturgas Vedvarende energi m.m. Fjernvarme Det endelige energiforbrug faldt 5,8% fra 28 til 29. Forbruget af olie faldt 6,2%, mens forbruget af naturgas og kul (til andet end produktion af el og fjernvarme) faldt henholdsvis 6,5% og 42,6%. Elforbruget faldt 5,3%, mens forbruget af fjernvarme faldt 1,6%. Siden 199 er det endelige forbrug af naturgas vokset 3,8%, mens forbruget af el og fjernvarme er vokset henholdsvis 1,3% og 28,2%. I samme periode er forbruget af olie og kul reduceret henholdsvis 11,% og 68,2%. Det endelige forbrug af vedvarende energi var i 29 5,9% lavere end året før. I forhold til 199 er forbruget af vedvarende energi vokset 92,5%. Den økonomiske aktivitet i Danmark målt ved bruttonationalproduktet (BNP) i 2-priser, kædede værdier, er siden 198 vokset betydeligt hurtigere end energiforbruget. I 29 var faldet i energiforbruget større end faldet i BNP. I 29 var der knyttet et bruttoenergiforbrug på,595 TJ til hver mio. BNP (opgjort i 2-priser, kædede værdier) mod,818 TJ i 199 - dvs. at brændselsintensiteten i perioden er reduceret 27,3%. Intensiteten faldt i 29 med 1,% i forhold til året før. Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet med udviklingen i det endelige energiforbrug fås et fald i energiintensiteten på 23,5% fra 199 til 29. Reduktionen er her mindre, fordi effektiviseringerne i konverteringssektoren ikke regnes med. Intensiteten faldt i 29 med 1,1% i forhold til året før. Endeligt energiforbrug 21