HBM/12/3/2003 1 Referat af hovedbestyrelsesmøde den 12. marts 2003. Til stede: Fra sekretariatet: Johnny Kuhr Brian Errebo-Jensen ( punkt 5 og 6) Tina Lambrecht ( punkt 5 og 6) Carsten B. Jensen Lise Hansen Solvejg Pedersen Lena Olsen Marianne Stannum Vibeke Laumann Elisabeth Haase, sekretariatsleder Nina Holten (under punkt 3.2, 4.6, 4.8 4.10 og E.1) Lotte Skjoldemose (under punkt 3.4 og 4.1) Helge Andersen (under punkt 3.4 og 4.1) Niels Erik Jensen (under punkt 4.2) Jan Erik Rasmussen (under punkt 4.3 4.6) Susan Kranker (under punkt 4.10) Esben Riis (under punkt 4.10) Mikael Mølgaard, fagbladsreferent Ulla Andersen, referent Ad dagsordenens punkt 1: Referater til underskrift. Godkendt referat fra HBM/4/2/2003 blev underskrevet. Ad dagsordenens punkt 2: Mødeaktivitetslisten. 2.1 J.nr. 4211 HBM Mødeaktivitetslisten. Til orientering i hovedbestyrelsen var vedlagt mødeaktivitetsliste med oversigt over møder med deltagelse af hovedbestyrelsesmedlemmer og sekretariat for perioden 28.1. 4.3.2003. På forespørgsel blev der redegjort for følgende møder: Den 31.1.2003: Årlige fremtidsdag i DF, hvor sekretariatet drøfter udmøntning af de politiske visioner, målsætninger og handleplaner. Den 27.2.2003: Fagligt symposium om fysisk aktivitet arrangeret af Sundhedsstyrelsen. Der var bl.a. præsentation af motionshåndbogen: Fysisk aktivitet en håndbog om forebyggelse og behandling (omtalt i Leder i Fysioterapeuten nr. 5/2003). Orienteringen blev taget til efterretning. Ad dagsordenens punkt 3: Sager til orientering. 3.1 J.nr. Tillidsrepræsentantrådet.
HBM/12/3/2003 2 4461 TRR Der forelå referat fra møde i tillidsrepræsentantrådet den 5.2.2003. Der blev opfordret til, at hovedbestyrelsen deltager i tillidsrepræsentantlandsmødet den 8. april 2003. Der vil være oplæg og debat om TR s rolle i fremtiden ved Helge Hvid, arbejdslivsforsker og om Tiden, hvor tid bliver vigtigere end arbejde ved John Engelbrecht, forfatter og filosof. Repræsentanter fra arbejdsmiljøudvalget er også inviteret til at deltage. HB fandt det væsentligt, at der fortsat udøves bestræbelser for et intensiveret samarbejde med Ergoterapeutforeningen, da en del fysioterapeuter og ergoterapeuter har en tillidsrepræsentant eller en leder med modsatte titel. Det kan være ved evt. gentagelse af DF s kursus: Læringsforløb vedr. indflydelse og synliggørelse af terapifunktionen og etablering af et fælles lederkursus for fysioterapeuter og ergoterapeuter. Det blev påpeget, at referater fra møder i tillidsrepræsentantrådet skal forelægges i hovedbestyrelsen forinden udsendelse i TR-information. Referatet og orienteringen blev taget til efterretning. 3.2 J.nr. 34 Specialistråd Specialistrådet. Der var vedlagt referat fra møde i specialistrådet den 29. januar 2003. Beskrivelse af specialistordningen inkl. overgangsordningen er nu ved at være færdigbearbejdet. Ligeledes specifikke kompetence beskrivelser for hhv. neurofysioterapi og muskuloskeletal fysioterapi. Børnefysioterapi er næste område, der skal beskrives i forhold til specialistordningen. På HBM/24/4/2003 vil der blive givet en uddybende orientering om specialistordningen, de specifikke kompetencebeskrivelser, administration af specialistordningen og orientering til såvel potentielle ansøgere som generelt til medlemmerne. Referatet og orienteringen blev taget til efterretning. 3.3 J.nr. 425.05-11 AMU Arbejdsmiljøudvalget. Der forelå referat fra møde i arbejdsmiljøudvalget den 28. januar 2003. Indsats i 2003 med henblik på at sætte fokus på særligt fysisk belastende arbejde for fysioterapeuter planlægges som 2 til 3 temadage for hhv. børneområdet og neurofysioterpi samt evt. lymfødembehandling. Konceptet er, at samle problemejere (fysioterapeuter) og problemløsere (forstået som repræsentanter fra Arbejdstilsynet, BST, en hjælpemiddelcentral og Hjælpemiddelinstituttet) i reflekterende team, som skal udarbejde forslag til løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer. Forslag hertil og omtale af temadagene vil blive formidlet via Arbejdsmiljønyt, fagbladet og hjemmesiden for at øge opmærksomheden om tiltag for at forbedre fysioterapeuters arbejdsmiljø. Referatet og orienteringen blev taget til efterretning.
HBM/12/3/2003 3 3.4 J.nr. 134 Ansatte i Private virksomheder Ansatte i private virksomheder. Der var vedlagt materiale om det overordnede mål med Falck Healthcare, der er behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader i bevægeapparatet. Dette ved en kombination af undervisning, træning, konsulenthjælp og behandling på tværs af faggrupperne kiropraktik, fysioterapi, zoneterapi og massage. Kiropraktoren fungerer som den centrale behandler, der tilrettelægger behandlingsstrategi overfor den enkelte patient og i øvrigt har en koordinerende rolle. Falck Healthcare er et datterselskab af Falck, og Apotekerforeningen har part i selskabet. Siden Falck i 2001 købte Willis Healthcare, er en lang række virksomheder blevet omfattet af det tværfaglige behandlingskoncept, hvor Falck Healthcare opretter en klinik direkte på arbejdspladser med mere end 150 ansatte, på skift bemandet med fysioterapeut, kiropraktor, massør og zoneterapeut. Der er p.t. 40 virksomheder tilknyttet ordningen med egen klinik. Den 1. januar i år udvidede man konceptet og åbnede på 30 apoteker centre til virksomheder med mindre end 150 ansatte, men med samme koncept. Sammenlagt beskæftiger Falck Healthcare fysioterapeuter 70 steder i landet, udelukkende baseret på samarbejdsaftaler med behandlere, som er registreret som selvstændige erhvervsdrivende. I nogle tilfælde er det den samme fysioterapeut, der behandler på flere centre. Tilbud til de ansatte om forebyggelse og behandling i et wellbeing koncept vinder mere og mere indpas. I flere af disse er fysioterapeuter involveret. Eksempelvis Work4Health, Making Sense, After Work og Aktivt Velvære. Klink for Fysioterapi i Søndersø har lanceret et lignende tilbud. Danske Fysioterapeuter vil gerne bidrage til den faglige lødighed i sådanne koncepter. Det blev anbefalet, at der afholdes møde med fysioterapeuter, der er involveret i wellbeing koncepterne med henblik på at afdække problemfelterne og beskrive et for fysioterapeuter fagligt lødigt koncept. Danske Fysioterapeuter skal sikre rimelige løn- og ansættelsesvilkår for medlemmer, der arbejder i sådanne virksomheder. Den 17.3.2003 afholdes der fornyet møde med Falck Healthcare om indgåelse af samarbejdsaftaler om fysioterapiydelser. Deadline for forhandlingerne er sat til 1. april 2003. På HBM/24/4/2003 forelægges oplæg om et for fysioterapeuter fagligt lødigt wellbeing koncept. Ligeledes forslag til retningslinier for løn- og ansættelsesforhold i denne branche. Hovedbestyrelsen skal på samme eller et senere HB-møde have en principiel drøftelse af sin holdning til den stigende grad af New Public Management tendenser på det offentlige sundhedsområde. Eksempelvis har Falck indgået driftsaftale med Varde Sygehus. Emnet er på dagsordenen til kredsformandsmødet den 23.4.2003. Ad dagsordenens punkt 4: Sager til diskussion/beslutning. 4.1 J.nr. 235 Indlejersystemet. Der forelå notat om ejere og lejere i praksis 2003, hvor der gives et billede på forholdet mellem klinikejere og indlejere på klinikker, der har tiltrådt
HBM/12/3/2003 4 Klinikker forholdet mellem klinikejere og indlejere på klinikker, der har tiltrådt overenskomsten mellem DF og Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Dette med baggrund i debatten forud for og på repræsentantskabsmødet 2002 om at løsne for ydernummerets binding til klinikkerne samt en diskussion om relationerne mellem klinikejere og lejere. Pr. 31. december 2002 er der i amterne registreret 648 ejere og 948 lejere på klinikker med overenskomst. 101 er ansat som funktionærer. I flere tilfælde følges DFs standardkontrakter ikke, og det kan give problemer. Problemer som i mange tilfælde skyldes, at parterne ikke har en fælles forståelse af det grundlæggende forhold, at der er tale om et samarbejde mellem selvstændige erhvervsdrivende. Ejeren har ingen ansættelsesmæssige forpligtigelser overfor lejerne, der er selvstændige erhvervsdrivende. Lejeren har ingen sociale krav på ejeren, og må derfor tegne egne forsikringer til dækning af indtægtstab under sygdom, ved ulykker, uarbejdsdygtighed mv. Samtidig har ejere i nogle tilfælde svært ved at skelne mellem indlejere og funktionæransatte, når der sættes rammer for behandlingstid, ferie, kursusfravær mm. Problemkomplekset er drøftet på møde i praksisudvalget den 26.2.3003. I sin drøftelse inddrog HB også tidligere tanker om kvalitetscertificering af Klinikker for Fysioterapi / beskrivelse af fremtidens ideelle klinik. Dvs. en klinik som udover at opfylde embedslægens krav til indretning f.eks. har faste vægge som adskillelse mellem behandlingsrum, træningsudstyr, moderne edb udstyr, sekretærbistand, ordentlige velfærdsforanstaltninger for såvel indlejere som ansatte, åbne regnskaber, krav om reinvestering og andet. Forhold som må overvejes indført i standardkontrakterne, som krav til klinikejeren og som bør inddrages i forhandlinger mellem ejeren og lejeren om klinikleje procenten. Hovedbestyrelsen fastholdt, at DF går ind for klinikadresseprincippet for ydernumre, som en konsekvens af sundhedsvæsenets praksisregulering. Det blev anbefalet, at der i fagbladet redegøres herfor tillige med HBs drøftelse af forholdet mellem ejere og lejere. Praksisudvalget opfordres til på ny at revurdere standardkontrakterne samt overveje muligheder for en form for frivillig kvalitetscertificering af klinikkerne. ----------------------------------------------------------------------------------------------------- Under punktet forelå der referat fra møde i forhandlingsudvalget for sygesikringsområdet (FU-SOK) den 6.2.2003. Her var drøftet indstillinger om udpegning til hhv. Landssamarbejdsudvalget, forhandlingsudvalget vedr. ridefysioterapi overenskomsten, følgegruppen vedr. vederlagsfri fysioterapi og OKudvalget der skal vurdere muligheder for at arbejde indenfor overenskomsten i praksissektoren som ejer, lejer og ansat. FU-SOK har ikke færdigdebatteret problemstillinger vedrørende forholdene på klinikker med overenskomst, hvor klinikejer praktiserer uden ydernummer. Det rummer såvel juridiske, fagpolitiske og etiske problemstillinger. Ligeledes når der på klinikker, som supplement til en tilskudsberettiget behandling, gives ydelser udenfor sygesikringsoverenskomsten. Det være sig i form af akupunktur eller salg af produkter med relation til fysioterapi. Problemstillingerne er henvist til drøftelse i etisk udvalg. Angående løbende evaluering af kursusafvikling i relation til praksiscertificatet har Vibeke Laumann og Kirsten Williams, der repræsenterer DF i
HBM/12/3/2003 5 Vibeke Laumann og Kirsten Williams, der repræsenterer DF i praksisfondbestyrelsen, mulighed for at se deltagernes evalueringer. Hovedbestyrelsen godkendte indstillinger om udpegninger til: Landssamarbejdsudvalget: Johnny Kuhr, Per Norman Jørgensen og Kenneth Madsen Forhandlingsudvalget vedr. ridefysioterapi overenskomsten: Per Norman Jørgensen og Kenneth Madsen Følgegruppen vedr. vederlagsfri fysioterapi: Johnny Kuhr og Per Friis Madsen OK-udvalget vedr. ejere, lejere og ansatte: Per Friis Madsen, Bente Jürgensen og Brian Errebo-Jensen. På HBM/24/4/2003 ønskes en særskilt drøftelse af ydelser udenfor sygesikringsoverenskomsten herunder akupunktur, og på et senere HB-møde en drøftelse af praktiserende udenfor overenskomsten, når forhandlingsudvalget (FU- SOK) har afsluttet sine overvejelser. 4.2 J.nr. 643 Eksklusion Eksklusion grundet kontingentrestance. Til HBs godkendelse var vedlagt fortroligt stemplet notat med indstilling om eksklusion af 15 medlemmer i kontingentrestance, jf. DFs love 5, stk. 4, idet de er i restance ud over 3 måneder. De berørte medlemmer er løbende rykket, og der er indgået afdragsordninger. Ved brev af 7. februar 2003 er medlemmerne orienteret om, at eksklusionerne effektueres medmindre restancen er betalt inden den 12.3.2003. Efter fornyet kontakt til medlemmerne er kun 10 i restance ud over 3 måneder den 12. marts 2003. Notat herom blev uddelt. Hovedbestyrelsen besluttede eksklusion af 10 medlemmer i kontingentrestance ud over 3 måneder. Kredsbestyrelser, fraktioner, fagfora og faggrupper, tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner samt indlejere og klinikejeren vil blive oplyst om eksklusionen. Generhvervelse af medlemskab kan først finde sted ved betaling af restancen. 4.3 J.nr. 11.110 Nye lønformer Mål for arbejdet med lokale løn- og ansættelsesforhold. Som aftalt på HB konferencen den 7. og 8. januar 2003 forelå der notat til brug for HBs drøftelse af den nærmere fortolkning og gennemførelse af det af repræsentantskabet vedtagne forslag: Mål for arbejdet med lokale løn- og ansættelsesvilkår. Dette især for at skabe en fælles forståelse af det langsigtede mål, hvor den enkelte forhandler egen løn indenfor de af HB og KB afstukne rammer. En afklaring kan tilnærmes ved eksemplificeringer, hvor intentionerne tydeliggøres og fortolkningsmulighederne minimeres. Det synes allerede naturligt, at det enkelte medlem forhandler løn ved nyansættelse, og ligeledes acceptabelt med lokal forankring af forhandlinger af løntillæg. Niveau for servicering af det enkelte medlem såvel lokalt som centralt skal være tydeligt og ligeledes forventninger til tillidsrepræsentanter og kredsbestyrelser, hvad angår inddragelse i forhandlinger om Ny Løn. Drøftelsen blev relateret til tidligere besluttede overordnede lønpolitiske målsætninger fra 1997 (DF pjecen: Nye lønformer: Hvad vil vi? Hvad kan vi?
HBM/12/3/2003 6 målsætninger fra 1997 (DF pjecen: Nye lønformer: Hvad vil vi? Hvad kan vi? Hvad gør vi?)og målsætningsprogram for DFs overenskomst- og aftaleområder (DFs håndbog side 29). Hovedbestyrelsen godkendte, at revision af DFs målsætningsprogram for overenskomst- og aftaleområder drøftes i såvel FU-OFF og FU-SOK. Evt. forslag til revision forelægges til behandling i hovedbestyrelsen primo 2004 og efterfølgende på repræsentantskabsmødet oktober 2004. Forhandlingsudvalget offentlig (FU-OFF) anmodes om, at udarbejde forslag til HBs politik vedr. Ny Løn, grundlønsprojekter, pensionsudbygning mv. I den forbindelse skal FU-OFF indsamle og vurdere oplysninger om: Andre fagorganisationers politik og erfaring på området Andre overenskomstområders politik og erfaring på området Gennemgå og analysere kredsenes lønpolitik i forhold til foreningens overordnede målsætning og løndannelsen/lønreformerne på de (amts-)kommunale overenskomstområder. Forslaget forelægges til drøftelse i hovedbestyrelsen ultimo 2003. På næste møde i FU-OFF drøftes nærmere plan for arbejdet. I processen forventes HB medlemmer i forhandlingsudvalget at være særlig opmærksomme på, om delelementer fra forhandlingsudvalget drøftelse af forslag til lønpolitik skal forelægges særskilt til drøftelse i hovedbestyrelsen. Ligeledes om der er behov for særlig forberedelse til kredsformandsmødet den 23. april 2003, hvor et af emnerne er opfølgning fra repræsentantskabsmødet og herunder vedtagne forslag: Mål for arbejdet med lokale løn- og ansættelsesforhold. 4.4 J.nr. 86 FTF FTF. I forlængelse af HBM/9/1/2003/4.2 fortsatte HB sin drøftelse af oplægget: FTF en handlekraftig organisation. Til brug for drøftelsen var vedlagt oplæg fra sekretariatet om hvilke opgaver og interesser, der bør varetages af en hovedorganisation inkl. oplistning af hvilke fagforeninger, der er medlem af de 3 hovedorganisationer. Dvs. LO med 20 fagforbund og 1,2 mio. medlemmer, FTF med 95 medlemsforbund og 450.000 medlemmer og AC med 22 medlemsorganisationer og omkring 243.400 medlemmer. Sundhedskartellet er en forhandlings- og samarbejdsorganisation for knap 100.000 beskæftigede i sundheds- og socialsektoren. I kontingent til FTF betaler DF ca. 1. mio. kr. årligt. I regi af SAF har formændene drøftet FTF-indsatsområder. Herunder at valget af indsatsområder skal synliggøre, at FTF er hovedorganisation for faglige organisationer, hvis medlemmer agerer på arbejdsmarkedet på grundlag af kompetencegivende uddannelser. Mulige indsatsområder kan være: 1. Arbejdsmarkedsstrukturer og kvalitet i ydelser 2. Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvikling 3. Arbejdspladsudvikling og arbejdsmiljø 4. Arbejdsmarked og socialt ansvar. Centrum er arbejdsmarkedet og arbejdspladser. Indfaldsvinklerne for FTF skal være: Strukturer, uddannelse, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Indfaldsvinklerne er alle karakteriserede ved, at rammerne fastlægges nationalt af regering, folketing
HBM/12/3/2003 7 alle karakteriserede ved, at rammerne fastlægges nationalt af regering, folketing eller overnationalt, primært af EU, og at de enkelte medlemsorganisationer i FTF har begrænsede muligheder for indflydelse, fordi man repræsenterer arbejdstagere på afgrænsede faglige arbejdsmarkedsområder. Ved valg af indsatsområder bør arbejdsmarkedet være i centrum. FTF bør beskæftige sig med områder, der har betydning for medlemsorganisationernes medlemmer og som organisationer og/eller faglige karteller har ringe muligheder for indflydelse på, fordi det netop er områder, som er overordnet faglige- og sektorinteresser. En drøftelse af fremtidige antal hovedorganisationer og deres opgavevaretagelse er meget kompleks. Til forskel for LO og AC har FTF ikke aftaleretten, hvilket kan have betydning for positionering af FTF i forhold til arbejdsgiverne mv. For at gøre debatten mere gennemsigtig, og ikke være bundet af komplicerede afstemnings- og mandatregler, som forhandlingsfællesskaber og repræsentationer ofte er viklet ind i, kan debatten om hovedorganisationernes opgaver også tage udgangspunkt i et andet område, som er vitalt for Danske Fysioterapeuter: De faglige udfordringer, forstået som interessevaretagelse på uddannelsesområdet hvornår er det en opgave for hhv. en hovedorganisation eller en faglig organisation som DF. Hovedbestyrelsen besluttede at DFs delegerede (Johnny Kuhr, Brian Errebo-Jensen og Solvejg Pederesen) til FTF kongressen november 2003, må strukturere og afgrænse emner, der er essentielle for DF i debatten om: FTF en handlekraftig organisation. Dette med udgangspunkt i SAF formændenes interne baggrundspapir om FTF-indsatsområder og med oplæg til HBs stillingtagen. Gerne i et samarbejde med de øvrige SAF organisationers delegerede til FTF kongressen. 4.5 J.nr. 426.36 Struktur- Arbejdsgruppe Strukturarbejdsgruppen. HB skulle foretage udpegning til strukturarbejdsgruppen af: To kredsformænd eller KB-medlemmer (udvalgt af HB efter indsendelse af tilmelding). Der var 4 kandidater To medlemmer med organisatorisk erfaring udvalgt af HB efter opslag i fagbladet. Der var 3 kandidater To hovedbestyrelsesmedlemmer En suppleant for hver af grupperne En ansøgning var modtaget efter fristens udløb. HB fastholdt, at ansøgningsfrister skal overholdes, og ansøgningen kom ikke i betragtning. Hovedbestyrelsen udpegede følgende medlemmer til strukturarbejdsgruppen: To kredsformænd eller KB-medlemmer valgt ved skriftlig afstemning: Hans Godske og Anna Frost Suppleant: Tine Nielsen To medlemmer med organisatorisk erfaring: Per Friis Madsen og Pernille Hoppe Der blev ikke udpeget suppleant To hovedbestyrelsesmedlemmer: Tina Lambrecht og Lise Hansen
HBM/12/3/2003 8 Tina Lambrecht og Lise Hansen Suppleant: Marianne Stannum Derudover består strukturarbejdsgruppen af DFs formand (formand for arbejdsgruppen) og fra sekretariatet: sekretariatslederen og en sekretær for udvalget. 4.6 J.nr. 8521 Sundheds- Min. Sundhedscentre. HB havde en indledende drøftelse om dannelse af tværfaglige sundhedscentre. Hvilke funktioner / opgaver skal varetages i sundhedscentrene. Drøftelsen er led i lignende, der skal foregå i Sundhedskartellets forhandlingsudvalg. Derudover kan drøftelsen ses i forlængelse af rapporten: Sundhedsvæsenets organisering sygehuse, incitamenter, amter og alternativer, hvilket kan illustreres ved følgende citat fra en leder om rapporten i KLs blad: Fremtidens sygehus vil se helt anderledes ud. Om 10 20 år er mange sygehusopgaver rykket helt ud i borgernes hjem. Tættere på de praktiserende læger og den kommunale hjemmesygepleje. Samtidig vil vi i de kommende årtier få en kraftig vækst i antallet af ældre, der har behov for sundhedsydelser. Forskydningen i befolkningssammensætning stiller krav om grundlæggende strukturelle ændringer i sundhedsvæsenets organisering og i opgavefordelingen. Det sandsynlige svar på den udvikling vil på den ene side være en centralisering af meget specialiserede ydelser, og på den anden side en differentiering, udlægning og spredning af en række øvrige ydelser, hvor behandlingsopgaven har et stort element af pleje, genoptræning, forebyggelse og løbende overvågning. I fremtiden vil der formodentlig være mange decentrale sundhedscentre med mindre sengeafsnit. Som brainstorming blev der nævnt følgende funktioner / opgaver i tværfaglige sundhedscentre: sundhedsfremme, motion på recept, fysiotek, genoptræning til ukomplicerede diagnosegrupper, træning af ældre, smertebehandling, rygbehandling, sund kost, psykologbistand mv. Sundhedscentre kan tænkes etableret sammen med lægehuse og med enkelte sengepladser. Med til den fortsatte drøftelse hører også hvilke funktioner, der forventes varetaget på sygehusene. Hovedbestyrelsen besluttede, at der indsamles information om eksisterende sundhedscentre og lignende. Eksempelvis via opslag i Lederinformation eller TRinformation samt hvad de enkelte HB-medlemmer måtte have kendskab til. Drøftelsen fortsættes på et kommende HB-møde. 4.7 J.nr. 4219 HBM diverse 4.8 J.nr. 462.04 MT- Faggruppen Opgaver, roller mv. i HB-arbejdet. Punktet blev udsat til HBM/24/4/2003. Faggruppen for Manuel Terapi. I brev af 26.2.2003 ansøger faggruppen for Manuel Terapi om endelig godkendelse som DFs fagforum for Muskuloskeletal Terapi. Henvendelsen var vedlagt tillige med brev fra DF af 13.3.2002 angående afholdelse af sonderende møde med relevante faggrupper om en evt. fælles ansøgning.
HBM/12/3/2003 9 Et sådant møde afholdtes den 6.6.2002 og omhandlede overvejende de mere strukturelle aspekter ved et fagforum som en slags paraplyorganisation for flere subgroups. Efter yderligere drøftelser i egne bestyrelser er der ikke opnået enighed om fælles dannelse af et fagforum sammen med McKenzie faggruppen og faggruppen for Medicinsk Trænings Terapi. Det blev oplyst, at tidligere ændring til 2 faglige grupperinger: fagfora og faggrupper ikke havde til hensigt, at fagfora skulle være synonym med specialeområderne. Diskussion af faggruppestrukturen formodes inddraget i strukturarbejdsgruppens overvejelser. Hovedbestyrelsen godkendte, at faggruppen for Manuel Terapi ændrer status og navn til Danske Fysioterapeuters fagforum for Muskuloskeletal Terapi med tilhørende vedtægter. 4.9 J.nr. 461.02 Frak. af Kliniske undervisere 4.10 J.nr. 382.20 Motion på recept Fraktionen af Kliniske Undervisere. På generalforsamling den 30.1.2003 i Fraktionen af Kliniske Undervisere er der vedtaget enkelt ændring af vedtægterne: Klinisk underviser erstattes af Klinisk Underviser i Fysioterapi. Hovedbestyrelsen godkendte de ændrede vedtægter og dermed at fraktionens navn er: Fraktionen af Kliniske Undervisere i Fysioterapi. Motion på recept. Til HBs drøftelse var vedlagt notat med foreløbigt udkast til strategioplæg i relation til motionshåndbogen: Fysisk aktivitet en håndbog om forebyggelse og behandling samt notat med indstilling om prioritering af Forskningsfondens midler til projekter, der understøtter genoptræning og motion. Indsatsområder i strategioplægget er: 1. Forskning 2. Efteruddannelse 3. Implementering, herunder: - Fremme kendskabet til træningsterapimuligheder blandt læger - Sikre reelle kvalificerede træningstilbud - Etablering af et fagligt vidensnetværk 4. Politisk strategi For hvert af indsatsområderne var der givet forslag til handleplan. HB udtrykte anerkendelse af de mange forslag til handlinger med henblik på opfølgning på Sundhedsstyrelsens udgivelse af Motionshåndbogen. Med denne foreligger en unik samlet dokumentation for at fysisk aktivitet, udover at have en forebyggende effekt, også er effektiv som behandling. For foreløbig 27 diagnoser er der for hver angivet i hvilken udstrækning, der er evidensbaseret grundlag for træning som terapi, ligesom der for hver bl.a. er angivet ordination og kontraindikationer. Håndbogen er netbaseret og vil blive opdateret hvert halve år i takt med udviklingen af evidens på området.
HBM/12/3/2003 10 HB ønskede ikke at tage konkret stilling til strategioplægget. Det blev anbefalet, at der arbejdes videre med oplægget med afgrænsning af målgruppen, så fysioterapeuter især har deres berettigelse ved den målrettede behandlingsmæssige indsats overfor brugere med sygdomsproblemer. Det udelukker ikke deltagelse i sundhedsfremme tiltag overfor den brede befolkning, hvorfor der også skal ske koordinering med HB-arbejdsgruppen vedr. Folkesundhed. Udfra de anførte bemærkninger genoptages drøftelse af fornyet udkast til strategiplan for træning som terapi inkl. økonomisk overslag på HBM/24/4/2003 eller HBM/13/5/2003. Hovedbestyrelsen henstillede, at fondsbestyrelsen ved de 3 forestående uddelinger fra Forskningsfonden prioriterer støtte til projekter, som understøtter vidensudvikling og / eller praksisudviklingen inden for feltet: systematisk træning i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og sygdomsbehandling. Ad dagsordenens punkt 5: Eventuelt. E.1 Indsats overfor gruppen af kommunalt ansatte fysioterapeuter (Lena Olsen). Brev til kredsbestyrelserne om udpegning af netværksansvarlig i hver kreds er ved at blive udarbejdet af sekretariatet. Ligeledes er kursustilbud målrettet hele gruppen af kommunalt ansatte fysioterapeuter under planlægning. E.2 Status for antal medarbejdere i sekretariatet (Solvejg Pedersen). En opgørelse heraf udsendes med HB cirk. E.3 MTV-rapporten om RA initiativer fra DF (Lise Hansen). Udsat til HBM/24/4/2003. E.4 Brev fra Helen Ravnsbo til HB (Lise Hansen). Udsat til HBM/24/4/2003. Ad dagsordenens punkt 6: Evaluering af HB-mødet. Hovedbestyrelsen evaluerede HB-mødet. For referat Ulla Andersen faglig konsulent