Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Lille Frederikshavn Kvarteret mellem den gamle Sæbybane, den gamle Sønderstrand, Kalkværksvej og Baader bæk kaldes for bette Frederikshavn. Kvarteret var det første sted, byens gamle rammer flød over under den store befolkningsvækst i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Her voksede byens befolkning med 400%, og Frederikshavn gik fra at være en lille søhandelskøbstad til at være en middelstor industriby. Omkring 1925 var hjemmebageriet udskiftet med en J.C. Christensens kiosk. Hvad er var i butikken mod nord lader sig dog ikke afgøre, idet skiltet der kunne have fortalt om butikkens funktion, ikke kan ses på grund af en fejl i billedet. Før 0 var der kun strandenge langs med kysten fra Havnegade til Baader. Her gik gården Severinelysts køer og gumlede af det gode græs. Severinelyst var en af byens gamle landbrugsejendomme, senere købmandsgård og hotel, inden den endte som Svaneapotek. Det var købmændene Kall og P. Møller, der købte gården i 1856 og begyndte en udstykning af jorden til arbejderboliger fra 0 og de næste godt 40 år. P. Møller selv fik i øvrigt en gade i kvarteret opkaldt både efter sig selv og sin kone Helene.
Det var dog købmand Valdemar Petersen, der åbnede udsalget af grunde. Han havde købet en mark længst mod syd ved isdammene på Baader bæk. Herfra solgte han de omkringliggende grunde med en klausul om, at der ikke måtte drives nogen som helst handel - undtagen fra hans egen butik, der lå i Søndergade 128. Herfra solgte han i øvrigt også mirakelmidlet China Livseleksir. Syd for bækken lå landkommunen Flade-Gærum. Der var stor forskel på om man boede i købstaden eller på landet. I byen var både grundskole og mellemskole gratis, mens mellemskolen på Bangsbostrand kostede penge. Der var også andre forskelle. Eleverne måtte betale for skolebøger og materialer i Bangsbostrand, mens det var gratis i Frederikshavn. Der var også gratis børnetandlæge i købstaden, mens det kostede penge at gå til tandlægen syd for bækken, hvorfor mange børn dengang fik ryddet hele munden på én gang, og konfirmationsgaven var et gebis. På billedet fra begyndelsen af sidste århundrede ses det tydeligt, at der var cigarforretning og Hjemmebageri i Søndergade 39. Træhandler Nielsen og urmager Nielsens forretningsskilte ses også tydeligt på nummer 37. Udbygningen af kvarteret foregik altså fra syd, og der gik 30 år, inden
udbygningen nåede frem til krydset Skansegade og Søndergade. Kvarteret er kendetegnet ved de små grunde på omkring 300 kvadratmeter. Husene ligger som oftest to og to - helt ud til fortovet for at beboerne kunne udnytte nyttehaverne mest muligt. Ikke bare til frugt og grønt men ofte også med plads til en gris og nogle høns. Husene var tofamilieshuse, hvor en lejer på denne måde kunne hjælpe med terminen. Der findes mange forskellige typer af huse, der repræsenterer skiftende byggemode fra tiden omkring den periode, der kaldes l art nouveau jugendstil. Frederikshavn var en rigtig arbejderby, borgerskabet var så lille, at der ikke kunne blive tale om et egentligt kvarter til dem, som det kendes fra andre byer. De store borgerhuse kom til at ligge langs stranden - ikke mindst omkring Skansegade. Her havde skibsbygmester Harald Valdemar Buhl lavet et mageskifte med staten for at kunne få lov til at leje en større del af det gamle fæstningsterræn omkring krudttårnet. Selv byggede han Villa Marina, som i dag Snurretoppen Søndergade 39. ud over Lego solgte legetøjsforretningen også skinner Märklin modelbaner i løs vægt.
kaldes Skansegården. Skansen var blevet opført i 1808 efter et engelsk angreb på Fladstrands nye havn. På Skansegården boede byens præster under besættelsen. Både Ernstsen og Hanghøj var dybt involverede i organiseringen af modstandsbevægelsens flugtruter. Hanghøj blev i øvrigt taget den 24. januar 1945 under aktionen mod flygtningeskibenes Sæbyrute. De store huse langs kysten havde deres egne bade- og bådebroer. Her kunne kvarterets drenge lægge deres kaage og bananskræller til og gå på æbleskud i haverne. Det offentlige havde også en badebro med badehuse på den attraktive bynære Sønderstrand. Først lå badehusene for enden af Hedemarksgade, men flyttedes i 1933 til Sandvej, hvor de kom til at ligge frem til 1955, hvor byggeriet af den nye Flådestation og senere E3 fjernede adgangen til den populære strand. Købmandsforretninger på begge sider af vejen Mod vest er det Anthon Dahls forretning i Søndergade 70 og mod øst er det Carl C. Thomsens forretning i nummer 65. der var i øvrigt skrædderforretninger i både nummer 61 og 61 omkring 1915. I dette kvarter ligger Søndergade 39, hvor
urmager-forretningen Timing i dag har til huse. Huset er fra 1900, og byggeriet falder dermed midt i den periode, hvor kvarteret opførtes. Det samme gør sig gældende for de øvrige tre hjørnehuse omkring Skansegade og Søndergade, som alle fire stod færdige inden 1908. Fra en telefonbog fra 1918 ved vi, at der i Søndergade 39 var et hjemmebageri i forretningen på hjørnet af Skansegade. En af forretningens specialiteter har været isvafler, og man kunne kombinere vaflerne med is fra Nyholmstrands ismejeri, som lå på Strandvejen (Sønderstrand). Der har dog også været en anden butik i halvdelen af urmagerbutikken. På tidlige billeder ligner det en cigarforretning, men i telefonbogen opgives der at have været en marskandiser i ejendommen. Det er nærmest umuligt at følge ejendommens forretningshistorie tæt. Dertil er kildematerialet i form af fagbøger og fotografier alt for spredt i tid. Men af billeder ses det, at der har været kiosk i hjørne-ejendommen. Først en der hed Christensen, senere kom kiosken til at hedde RITA. I urmagerbutikken var der i mange år legetøjsforretning under navnet Snurretoppen, derefter havde Foto Steen (E. Sørensen) forretning; der har været rejsebureau og Tid til at drømme. Mange unge mænd drømte sig på langfart med skibene inde i havnen. De store drenge brugte konfirmationspengene til en kaag eller en bananskal, og de fleste måtte nøjes med det og en lærerplads, inden der gik piger i drengene. Her er Poul Hansen fotograferet på Søndertrand nedenfor Helenegade.
tatovør, inden Timing for nogle år siden overtog forretningslokalet. På den modsatte side af vejen i nummer 44 lå Anna Nielsens galanteriforretning under navnet Det Røde Hus, senere overtog blikkenslagermester Rugholt forretningen. I nummer 46 havde Alfred Clemmensen gennem mange år sin trikotageforretning. I Søndergade 41 havde Alfred Johansen sit gartneri, hvilket måske var startet i nummer 46. Senere kom Roses boghandel til - men sammen med en købmandsforretning i den søndre ende; det var først købmand Alfred Hansen og siden Hans Knudsen. Det var dog ikke den eneste købmandsforretning i Søndergade. I nummer 42 lå der en butik. Det var Ribe- Christensen, som også havde kulsalg. Og i nummer 56 havde Fritz Christensen Hans Knudsens købmandsforretning i Søndergade 41. Hans Knudsen overtog forretningen i 30érne og den lukkede i midten af 1970érne. I begyndelsen af århundredet havde Alfred Hansen købmandsforretningen. købmandsforretning. Slagtere var der også mange af; i nummer 43 havde Poul
Munk sin slagterforretning, og i nummer 35 lå hesteslagteren. Købmandsforretninger, slagtere og bagere var dengang spredt ud over byen med en lind hånd, sådan at der altid var en forretning indenfor gåafstand. Søndergade har også altid haft flere urmagere. I nummer 101 på hjørnet af Tuxensgade lå urmager Tronbakken i mange år. I nummer 56 lå Brix Rosenkildes urmagerforretning, og i dag ligger Poul A Ure i Søndergade 43. Nabohuset Søndergade 37 er ligefrem opført til en urmager. Det var urmager Chr. Nielsen, der i mange år havde forretning her. Forretningen blev overtaget af barnebarnet Per Lind, der var frisør. I gården bag nummer 37 havde N.P. Nielsen sin træhandel.»bette Frederikshavn«i 1890érne. Billedet er fotograferet fra Thorsøes ejendom(nu Jutlandia) i Havnegade, hen over Cloos ejendom, havnebanen og mod Søndre skanse med Buhls ejendom villa Marina (nu Skansegården). Bag skansen den helt nye bydel der skød op i 1880érne og 90érne.