Artikelsamling Høreforeningens støjkasser Artikelsamling side 1 af 27
Indhold Indhold side 1 af 2 1: Fakta 04 Hvad er støj? 05 Sådan fungerer hørelsen 06 Ét brag kan være nok 07 Lydniveauer og tid 09 Køb stilhed til børnene 10 Børn og støj 11 Film 11 Find selv aktuelle emner 2: Mp3 afspillere 13 Mp3 skader unges hørelse 14 Mp3 afspillere giver børn tinnitus 15 Musik og mp3 afspillere 16 Mp3 og motion skader hørelsen 17 Grænse på 85 db på mp3 afspillere 18 Film 18 Find selv aktuelle artikler Artikelsamling side 2 af 27
Indhold side 2 af 2 3: Støj i skolen 19 Klasselokaler ikke velegnede til moderne undervisning 21 Find selv aktuelle artikler 4: Støjskade 22 Stilheden bag murerne 25 Unges livshistorier 26 Mest til læreren Artikelsamling side 3 af 27
Hvad er støj? Der findes ikke en præcis definition på, hvad støj er. Men for de fleste mennesker opfattes støj generelt som lyd, der er generende eller uønsket. Kilde: www.hoerelse.info Det daglige lydunivers er en meget væsentlig del af livet for de fleste mennesker. Samtale, musik, gadelyd, naboen der støvsuger eller et fjernsyn, der snakker, er alt sammen med til at fortælle os, at vi er levende. Selv om lydniveauet under en rockkoncert kan være lige så højt som sirenen på en forbipasserende brandbil, nyder mange de voldsomme toner. For andre kan en ventilator, et køleskabs brummen eller en computers 'susen' opleves så generende, at det påvirker deres velbefindende. Det er således ofte individuelt, hvad vi forstår ved støj - og ikke alle mennesker er lige følsomme overfor lyd. Tænker vi på vores hørelse, kan kraftig støj defineres som lyd, der kan skade hørelsen. Når lydtrykket bliver for højt, kan de små fimrehår i det indre øre blive beskadiget. Hvis lydpåvirkningen er særlig kraftig, tæt på eller længerevarende, kan det resultere i en høreskade (tinnitus eller høretab). Støj behøver nødvendigvis ikke være særlig kraftig for at belaste hørelsen. Vedvarende, svagere støj kan ligeledes give tinnitus, samt stresssymptomer såsom træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Fakta Hvad er støj side 1 af 1 Artikelsamling side 4 af 27
Sådan fungerer hørelsen En lyd skal på en lang rejse gennem øret, og omdannes fra lydbølger til elektriske impulser, før vi opfatter lydbølger som lyde. Mette Bønneland, Høreforeningen december 2010 Fakta Sådan fungerer hørelsen side 1 af 1 Det ydre øre Det yderste af øret, det du kan se med det blotte øje, fungerer som en tragt, der opfanger lyden og sender den ind i øregangen. Lyden rammer trommehinden, der kan bevæge sig lige som et trommeskind. Mellemøret På bagsiden af trommehinden sidder tre bitte små knogler det er de mindste knogler i koppen: Hammeren, ambolten og stigbøjlen. Bevægelser fra trommehinden forplanter sig til hammeren og videre til ambolt og stigbøjlen. Stigbøjlen sender vibrationer videre til det ovale vindue, der markerer overgangen til det indre øre. Det indre øre Vibrationer fra det ovale vindue forplanter sig til øresneglen (cochlear) hvor tusindvis af små hårceller opfanger bevægelsen. Når de små hår bevæger sig, sender de et elektronisk signal til hjernen via hørenerven. Hjernen Hjernen behandler og fortolker de elektroniske impulser. Det er dette signal, vi opfatter som lyd. Artikelsamling side 5 af 27
Fakta Ét brag kan være nok side 1 af 1 Ét brag kan være nok Af Mette Bønneland, februar 2011, fotos af Widex/Engström Et enkelt brag kan være nok til at skade din hørelse for altid. Ødelagte hårceller kan ikke repareres. Din øregang ender i det, der hedder cochlear og som ofte kaldes øresneglen fordi den ligner et sneglehus. Inde i cochlear sidder tusindvis af små hårceller, der bevæger sig, når der kommer lyd gennem.. Det er hårenes bevægelse, der får dig til at høre ved at sende et elektronisk signal til hjernen via hørenerven. Hårcellerne sidder i W-formede grupper. På billedet til venstre kan du se en gruppe sunde hårceller. Skrøbelige hårceller Lytter du til meget høj musik, eller til et højt brag fra et ulovligt kanonslag, bøjer hårene i øret sig som træer i blæsevejr. Nogle gange kan lyden blive så kraftig, at alle dine hår knækker - som træer i en storm. Knækkede hår gror ikke ud igen, og kan ikke repareres. På billedet til højre kan du se en gruppe ødelagte hårceller. Artikelsamling side 6 af 27
Lydniveauer og tid Du er omgivet af lyd næsten hele tiden. I skolen, i trafikken, i klubben og derhjemme. Der er lyde i biografen, i centret, i svømmehallen, på gågaden. Selv om natten kan du høre biler der kører, måske brummer køleskabet, skraldemændene er i gang og en kat mjaver. Af Mette Bønneland, Høreforeningen december 2010 Kilde: www.hoereforeningen.dk/stoej og www.hoerelse.info Fakta Lydniveauer og tid side 1 af 2 Vi kan ikke slukke for vores ører, de arbejder hele tiden, også når vi sover. Derfor bliver hørelsen slidt. Jo mere og jo højere lyd, du er udsat for, des mere bliver din hørelse slidt. Men hvor høj lyd kan vi tåle og hvor længe? Decibel Lyd måles i decibel, der forkortes db. En stigning i støjniveauet, på fx tre decibel, kan være svær at bemærke. Der skal op til ti decibel til, før du virkelig oplever en forskel. Men tre decibel er alligevel nok til, at din risiko for høreskader fordobles. Eksempler på lydniveauer Skud med jagtgevær Jetfly ved start - Take-Off Smertegrænse Kædesav Sprøjtepistol Bulldozer Boremaskine Traktor Båndpudser Motorplæneklipper Normal samtale Hvisken 165 db 140 db 125 db 110 db 105 db 105 db 98 db 96 db 93 db 90 db 60 db 30 db Artikelsamling side 7 af 27
Tidsfaktoren spiller ind Risikoen for at få en støjskade afhænger ikke kun af, hvor kraftig støjen er. Det er en kombination af, hvor kraftig støjen er, og hvor lang tid du udsættes for den. Oversigt over, hvor længe man kan lytte til forskellige lydstyrker i løbet af en dag: Fakta Lydniveauer og tid side 2 af 2 Lydniveau Tid du kan tåle lydniveauet dagligt 125 db Smertegrænsen 124 db 4 sek. 121 db 7½ sek. 118 db 15 sek. 115 db 30 sek. 112 db 1 min. 109 db 2 min. 106 db 4 min. 103 db 7½ min. 100 db 15 min. 97 db 30 min. 94 db 1 time 91 db 2 timer 88 db 4 timer 85 db 8 timer Mange mp3 afspillere kan spille over 100 db. Hvis man lytter til sit yndlingsnummer på fuld styrke to gange på en dag, så har man brugt hele dagens kvote for høje lyde! Artikelsamling side 8 af 27
Køb stilhed til børnene Ingeniør Helen Amundsen har igennem 16 år været tilknyttet den uafhængige forbrugerorganisation Forbrugerrådet. Hun arbejder primært med børnesikkerhed og har deltaget i forhandlingerne omkring fastsættelse af de gældende støjkrav for legetøj. Hun er rystet over, hvordan legetøj i højere og højere grad er en kilde til støj frem for en kilde til glæde og læring. Kilde: www.hoerelse.info, Ole Jeppesen Hvis man går rundt i en legetøjsforretning, er der ekstremt meget støjende legetøj på hylderne. Alt legetøj har jo næsten lyd på i dag, hvilket jeg slet ikke forstår. Det er et generelt problem. Hvorfor skal alting sige noget? Det farligste legetøj er det, som har en høj, kortvarig lyd - som for eksempel knaldhættepistoler: Fakta Køb stilhed til børnene side 1 af 2 Lyden varer under et sekund, og derfor kan øret ikke nå at indstille sig. Det kaldes impulsstøj og er så farlig for hørelsen, at der er påsat en advarselsmærkat på produkter med særlig kraftig impulsstøj. Men den læser børnene jo ikke, siger Helen Amundsen, som derfor sender en stille bøn til landets forældre. Hun håber på, at de vil udvise årvågenhed og sund fornuft, inden de blindt svinger dankortet: Gå om muligt efter produkter, hvor støjniveauet er oplyst på emballagen. Snak med børnene om, hvordan man bruger produkterne, og bed om lov til at afprøve dem i butikken. Hvis man som voksen synes, at legetøjet støjer for meget, er det nok heller ikke godt for børnene. Og hvis det overhovedet kan lade sig gøre at købe et produkt uden lydkilde, så vil jeg meget anbefale at man gør det. Artikelsamling side 9 af 27
Fakta Køb stilhed til børnene side 2 af 2 Støj-inferno på børneværelset Da vi skulle fastsætte grænseværdierne for år tilbage, ville vi gerne have bragt reglerne for impulsstøj ned på 120 db. Men legetøjsproducenterne sagde så, at børn jo ikke stikker legetøjet i ørerne. Men det er jo lige, hvad de gør! Sådan hænger verden altså ikke sammen. Børn gør, hvad der passer dem. Men kompromisset blev gennemført, og derfor er det maksimale niveau for impulsstøj fra legetøj i dag 125 db (5 db over ørets smertegrænse). Dette niveau er fastsat ud fra, at barnet holder legetøjet 50 centimeter fra øret. Da børns arme først ved 7-års alderen har fået en længde på omkring 50 centimeter og man ikke kan forvente, at de altid holder legetøjet i strakt arm væk fra øret, er det tilladte støjniveau reelt set 140 db (målt lige ved øret). Det er en ubegribelig høj grænseværdi, som kan medføre permanente høreskader, siger Helen Amundsen med et let opgivende blik. Status quo Der er desværre ikke noget, der tyder på, at de generelle støjgrænser bliver ændret i nær fremtid. Så det, der ret beset kan gøres nu, er at lave meget mere markedskontrol fra myndighedernes side. Lydmålinger er dyre, men nødvendige. Hvis det ikke bliver gjort, så er der ingen producenter, som vil tage støjgrænserne alvorligt, og så vælter korthuset. Vi i Forbrugerrådet kan desværre ikke stille så meget op andet end at ringe med alarmklokkerne, henlede opmærksomheden på problemet og gennemføre sporadiske tests, når vi modtager klager over produkter. Eller henvendelser fra brugerorganisationer og lad da bare dét være en opfordring, slutter Helen Amundsen med glimt i øjet. Artikelsamling side 10 af 27
Børn og støj Af Mette Lundgaard Fakta Børn og støj side 1 af 1 Børns hverdag er fuld af støj, og selv lav støjpåvirkning kan føre til forringet indlæring og koncentration. For børn kan støj medføre: nedsat hørelse tinnitus stress øget blodtryk forstyrre søvn og dermed nødvendig hvile for krop og hjerne dårlig sprogopfattelse og sprogudvikling negativ indflydelse på børns læring, motivation, hukommelse og koncentrationsevne. Der er fundet høje støjniveauer i hjemmet, i trafikken, på hospitaler, i daginstitutioner, i skoler og på diskoteker og festivaler. For tidligt fødte børn i kuvøser kan blive udsat for støjniveauer, som kan nå helt op til 120 db. Legetøj kan have støjniveauer på 80 db og nå op på 140 db. Til sammenligning er støjgrænsen på arbejdspladser 85 db og smertegrænsen er 125 db. Artikelsamling side 11 af 27
Film Der er mange små, gode film om hørelse og lyd på youtube, de fleste er dog på engelsk. Søg fx på hearing, ear og sound. Fakta Film side 1 af 1 Auditory Transduction (2002) Fantastisk film, der tager os med på en rejse ind i øret syv min. (engelsk): http://www.youtube.com/watch?v=petrigtenoc&feature=related Science of Sound Leslie Bowie fra Children's museum of Virginia fortæller om lyd og lydbølger fem min. (engelsk): http://www.youtube.com/watch?v=_ovmh2a3p5k&feature=related Find selv aktuelle artikler Aviser og andre medier har jævnligt artikler eller temaer om lyd og støj. Søg fx på hørelse, støj, og støjniveau for at finde aktuelle artikler om emnet. Artikelsamling side 12 af 27
Mp3 skader unges hørelse I USA har hver femte teenager høreskade. Af Mette Bønneland, Høreforeningen, august 2010 Kilde: U.S. News: http://health.usnews.com/ Mp3 afspillere Mp3 skader unges hørelse side 1 af 1 I følge en ny undersøgelse offentliggjort tirsdag den 17. august i Journal of American Medical Association har en ud af fem amerikanske teenager nedsat hørelse. Det er en stigning på 31 % i løbet af et årti og svarer til, at 6.5 millioner amerikanske teenagere har et høretab. Det skriver U.S. News på deres hjemmeside. I følge avisen er de fleste høretab stadig små, men tendensen er bekymrende. Selvom forskerne ikke kan give den nøjagtige årsag til stigningen i høretab, er det nærliggende at konkludere, at brugen af MP3-afspillere og andre personlige musikafspillere er en væsentlig medvirkende faktor. Artikelsamling side 13 af 27
Mp3 afspillere Mp3 afspillere giver børn tinnitus side 1 af 1 Mp3 afspillere giver børn tinnitus af Mette Lundgaard, Høreforeningen september 2009 Kilde: Dagens Nyheter Svenske forskere har undersøgt børn og unges mp3-forbrug i forhold til høreskader. I undersøgelsen indgik blandt andet 60 børn i niårsalderen. 28 procent af børnene lyttede sjældent til mp3 afspiller, 26 procent lyttede en til tre gange om ugen, seks procent lyttede til musik hver dag. Undersøgelsen viste, at syv procent af børnene havde konstant tinnitus. Dette tal stemmer overens med lignende internationale studier. Undersøgelsen, hvori der også indgik en gruppe på 60 personer mellem 16 og 55 år, viste også, at de, der lytter længe, ofte også har skruet højt op, hvilket forøger risikoen for høreskader. Artikelsamling side 14 af 27
Musik og mp3 afspillere Den måske største fare for at få en støjskade er mp3 afspillere. Hvis du lytter til dit yndlingsnummer på fuld styrke to gange på en dag, så har du brugt hele dagens kvote for høje lyde! af Mette Bønneland, Høreforeningen den 1. februar 2011 Mange mp3 afspillere kan spille over 100 db. Det kan man kun tåle at lytte til i 15 minutter om dagen. Hvis man lytter længere, er der stor risiko for, at man med tiden vil få en støjskade i form af nedsat hørelse og/eller tinnitus. Mp3 afspillere Musik og mp3 afspillere side 1 af 1 Især mange unge lytter til musik i mp3 afspillere risikerer at ødelægge deres hørelse. Flere undersøgelser peger på, at fem til ti % af de unge får høreskader, fordi de skruer for højt op og lytter for længe til musikken. Sunde lyttevaner Christina Degn har undersøgt unges brug af mp3 afspillere. Hun har bl.a. spurgt 158 skoleelever i alderen 10-19 år om deres lyttevaner. I hendes undersøgelse havde langt de fleste sunde lyttevaner: De skruede ikke for højt op for musikken og lyttede ikke til den for længe. Men 9,6 % af de unge i Christina Degns undersøgelse skruede så højt op og lyttede så længe, at de risikerede at ødelægge deres hørelse. Hvis du har sunde lyttevaner, kan du sagtens høre musik uden at risikere at skade din hørelse. Advarselssignaler Hvis du får tinnitus - altså oplever en susen eller ringen for ørerne - når du har lyttet til musik, så har du skruet for højt op. Hvis andre kan høre din musik, når du har høretelefoner på, så har du skruet for højt op. Hvis du får hovedpine, når du har lyttet til musik, har du skruet for højt op. De sunde lyttevaner er: Skru ikke for højt op Lyt ikke for længe Hold lyttepauser, hvor du ikke hører musik eller andet. Artikelsamling side 15 af 27
Mp3 afspillere Mp3 og motion skader hørelsen side 1 af 1 Mp3 og motion skader hørelsen Vi skruer for højt op for mp3-afspillerne, når vi er i et fitnesscenter. Af Mette Bønneland, Høreforeningen januar 2010 (Kilde: www.hoerelse.info) Risikoen for at få høreskade af mp3-afspillere stiger, hvis de bliver brugt i forbindelse med motion i et fitnesscenter. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere fra universitetet i Alberta, Canada. Forskerne havde undersøgt brugen af mp3 afspillere blandt en gruppe på 24 personer i alderen 18 30 år, som regelmæssigt dyrkede motion mens de brugte mp3 afspillere. Motionisterne cyklede på en kondicykel i rolige omgivelser, mens de slappede af i fred og ro, mens de slappede af i støjende omgivelser og mens de cyklede på en kondicykel i samme støjniveau som i et normalt fitnesscenter. Baggrundsstøjen var afgørende for, om motionisterne skruede op, og næsten halvdelen lyttede til musik på gennemsnitligt 92 db, hvilket medfører en potentiel risiko for at påføre sig et høretab. Problemet kan løses med et par gode hovedtelefoner, der lukker mere baggrundsstøj ude. Undersøgelsen viste desuden, at deltagerne generelt ikke hørte så høj musik, at det kan være skadeligt for hørelsen. Artikelsamling side 16 af 27
Grænse på 85 db på mp3 afspillere EU-kommissionen sætter grænse for lydstyrken. af Mette Bønneland, Høreforeningen februar 2011 Mp3 afspillere Grænse på 85 db på mp3 afspillere side 1 af 1 En undersøgelse har vist, at op mod 10 millioner borgere i EU vil få en støjskade af at lytte til alt for høj musik i mp3-afspillere. Derfor har EU-kommissionen bestemt, at lydniveauet på en bærbar musikafspiller i fremtiden ikke må overstige 85 db. Dog skal man kunne bryde grænsen til 100 db i kortere perioder. Hvis brugeren beslutter sig for at øge lydstyrken til 100 db, får brugeren efter 20 timers spilletid en advarsel om risikoen ved at høre høj musik. Træder først i kraft om to år Producenterne får lov at sælge deres gamle udstyr i to år. Efter den tid skal alle produkter leve op til de nye regler. Høreforeningens landsformand Søren Dalmark bifalder initiativet: Men hvis det skal lykkes at minimere antallet af støjskader, så skal der også en adfærdsændring til blandt brugerne. For en volumengrænse kan - og vil nok også - blive brudt af dem, der har teknisk snilde. Så det gælder om at følge indsatsen op med information om, hvor skadelig støj er for ørerne, vurderer Søren Dalmark. Artikelsamling side 17 af 27
Film Kampagne mod mp3-skader Alt for mange unge ødelægger deres hørelse ved at lytte til høj musik. Det skal der gøres noget ved, mener Ida Institute. Med en video på You Tube og en stak printselv-kort har de startet en kampagne mod mp3-skader. Læs nyheden Kampagne mod støjskader på Høreforeningens hjemmeside: http://hoereforeningen.dk/hoereforeningen/nyheder/kampagne-mod-mp3-skader Se filmen Hearing Loss Awareness på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=kzxxq-1dd4s&feature=player_embedded Find selv aktuelle artikler Aviser og andre medier har jævnligt artikler eller temaer om musik og støjskader. Søg fx på musik, mp3 afspillere, ipod eller koncert for at finde aktuelle artikler om emnet. Hvis søgningen er for upræcis, kan I evt. kombinere med børn, tinnitus, støjskade eller høreskade. Mp3 afspillere Film side 1 af 1 Artikelsamling side 18 af 27
Støj i skolen Klasselokaler ikke velegnede til moderne undervisning side 1 af 2 Klasselokaler ikke velegnede til moderne undervisning Pressemeddelelse udsendt af DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL den 23. november 2010 Over 12.000 folkeskole- og gymnasieelever har i forbindelse med DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL testet lydforholdene i deres klasselokaler. Resultaterne viser, at akustikken i lokalerne ikke er egnede til den moderne gruppeundervisning. "Kan jeg så få ro!" Sådan lyder det dagligt rundt om i de danske skoler. Og måske med god grund. En ny rapport, som børn og unge fra hele landet selv har leveret data til, giver ny viden om lydforholdene i klasselokalerne. "Overordnet set er akustikken udmærket. Der er lav efterklangstid i flertallet af klasser, og det betyder, at klasselokalerne er fornuftige til 'gammeldags undervisning', men ikke så velegnede til gruppearbejde, hvor fx 4-6 grupper sidder i samme lokale", forklarer Peter Møller Juhl. Han er lektor ved Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet og forskeren bag det såkaldte Masseeksperiment, der er arrangeret af DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL. Unge taler meget højt Problemet ved støj er, at den forstærker sig selv. Hvis lyden kommer over det kritiske niveau, forstyrres eleverne, som taler højere og højere. Til sidst kan ingen høre noget. Og indlæringen falder. Mange forældre oplever faktisk, at deres børn taler unaturligt højt, når de kommer hjem fra skole, fortæller Peter Møller Juhl. Sproglige udfordringer for de små Undersøgelsen viser også, at jo flere flersprogede elever, der er i en indskolingsklasse (op til 4. klasse), jo sværere har eleverne ved at forstå, hvad der bliver sagt. Artikelsamling side 19 af 27
Støj i skolen Klasselokaler ikke velegnede til moderne undervisning side 2 af 2 "Vores evne til at forstå tale under vanskelige betingelser, er bedst på vores modersmål. Vores hjerner er simpelthen tunet ind på modersmålet. Tænk fx på, hvor let man hører, at nogen taler dansk i en støjfyldt udenlandsk lufthavn", siger Peter Møller Juhl og peger på, at det derfor også er særlig vigtigt at have gode akustiske forhold i lokaler, hvor de helt unge flersprogede elever undervises, eller hvor der undervises i fag som tysk og engelsk. Denne problematik gælder dog kun for de mindre klasser. Masseeksperimentet er vedkommende naturvidenskab Masseeksperimentet er en fast tradition i DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL, der arrangeres af Dansk Naturvidenskabsformidling, og som foregår hvert år i uge 39. "Formålet med masseeksperimentet er, at naturvidenskaben bliver vedkommende for eleverne. De er selv med til at udføre forskningen, og de kan relatere det til deres egen hverdag", siger Mikkel Bohm, direktør i Dansk Naturvidenskabsformidling, og fortsætter: "På den måde får eleverne et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en forsker arbejder og forskellige naturvidenskabelige metoder. Og så er det jo ikke bare forsøg for forsøgets egen skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan forandre deres egen verden". Masseeksperimentet er arrangeret af DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL (http://www.formidling.dk/sw174.asp) i samarbejde med Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet (http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/teknik/uddannelse.aspx). For yderligere information kontakt Peter Møller Juhl, lektor, Institut for Teknologi og Innovation ved SDU: 6550 7423 eller pmjuhl@iti.sdu.dk Artikelsamling side 20 af 27
Find selv aktuelle artikler Støj i skolen Find selv aktuelle artikler side 1 af 1 Aviser og andre medier har jævnligt artikler eller temaer om støj i skoler og daginstitutioner. Søg fx på støj og daginstitution, skole, sfo, børn eller klub for at finde aktuelle artikler om emnet. Prøv også at søge i lokale aviser måske står der noget om jeres skole. Politiken har skrevet artiklen Københavnske institutioner og skoler ligger i støjhelvede - Københavns Kommune vil beskytte børn i skoler og daginstitutioner mod larmen fra trafikken. (den 1. december 2010) Artiklen kan findes på www.politiken.dk Dansk Center for Undervisnings Miljøs hjemmeside www.dcum.dk indeholder mange gode artikler om støj i skolen, bl.a.: Støj i skolen er et massivt problem Når omkring 50.000 elever svarer på spørgsmål om deres skole, siger 53 % af dem, at der er for meget støj. Elever lærer 25 procent bedre uden støj Børn lærer bedre i mindre støj. Støjekspert Claus Møller Petersen fra konsulentfirmaet Grontmij Carl Bro har arbejdet med lyddæmpning af 20-30 danske skoler gennem årene. Men han blev alligevel overrasket, da han for nylig var til en international ekspertkonference i Australien om akustik. Artikelsamling side 21 af 27
Stilheden bag murene Kilde: Jacob Broderesen www.hoerelse.info Støjskade Stilheden bag murerne side 1 af 3 Benny Kent Nielsen er 62 år og bruger høreapparater. Efter 25 år i Folkeskolen var ørerne og Benny tæt på at være slidt ned. Løsningen blev et job som lærer på en skole med små hold og fred og ro. På Anstalten ved Herstedvester. Det er en helt anden verden inde på den anden side af muren, gennem de sikrede sluser bag det grønne hegn. Der er stille. Meget stille. Rundt om gården ligger de lave bygninger med tremmer for vinduerne, hvor de indsatte i Herstedvester har deres celler, værksteder og opholdsrum. Fængselet er en lille parallelverden med sin egen købmand, sine egne læger, psykologer og håndværkere. Og sine egne lærere. I en lav, rød træbarak fra krigens tid, holder skolen til sammen med det lille, men velassorterede bibliotek. Undervisningen er et tilbud, som kan træde i stedet for de indsattes arbejdspligt, fortæller Benny Kent Nielsen, da han låser døren ind til et af klasseværelserne op med en af nøglerne fra det store nøglebundt. Klasseværelset er ikke stort. Foran tavlen og katederet er der borde og stole med plads til fem-seks elever. 25 år i Fysiklokalet Benny Kent Nielsen har været ansat som matematiklærer ved anstalten ved Herstedvester i otte et halvt år. Og han er glad for det. Han har et høretab og bruger høreapparater - og i virkeligheden er det derfor, han har sin daglige gang blandt de indsatte. Jeg havde arbejdet som fysiklærer i 25 år på den samme skole på Østerbro, fortæller han. Og min hørelse blev dårligere og dårligere. Børn taler jo utydeligt og larmer og det skal de også. Det er en menneskeret. Men det var en gammel skole og der var en dårlig akustik. Der var ikke dupper under stolene, og fysiklokalet var sådan et stort lokale. Artikelsamling side 22 af 27
Støjskade Stilheden bag murerne side 2 af 3 Hørelsen var blevet gradvist ringere gennem mange år måske fordi Benny Kent Nielsen som barn skød meget med fyrværkeri. Så meget, så det peb for ørerne i flere dage efter. Så det er nok fortidens synder, jeg betaler for, griner han. Da han var midt i fyrrerne, fik han høreapparat for første gang. Det var ikke nogen behagelig oplevelse at skulle bruge det, men de hjalp på den tinnitus, der også plagede ham. Da han efter fire år fik et nyt apparat, blev det bedre, men arbejdet som folkeskolelærer var stadig en hård udfordring. Jeg har sikkert været dum og umulig og træt, siger han og kniber øjnene lidt sammen. Den kvinde, jeg boede sammen med, sagde, at nu tager du altså orlov. Hvis ikke hun havde gjort det, ved jeg ikke, hvilken drejning mit liv havde taget. Ryk direkte i fængsel Efter et års orlov, hvor han bl.a. underviste små hold i en ungdomsskole, søgte han stillingen som lærer ved anstalten ved Herstedvester. Og blev ansat med start i november 2002. Det var en lise. Lydmæssigt var det noget af det bedste, jeg har oplevet, siger han. Der er pr. definition stille med enkelte undtagelser selvfølgelig men lydmæssigt var det utrolig godt. Anstalten ved Herstedvester huser typisk kriminelle med meget lange domme; forvaring eller livstid. Det er mennesker, der har begået noget af det, som Benny Kent Nielsen med en eufemisme kalder for uforståelig kriminalitet. Den gennemsnitlige afsoningstid er otte år. Stilheden bag murerne Det er mennesker, som ikke har det nemt. Det afspejler sig også i personalet. Der er ca. 140 indsatte, otte psykologer og tre psykiatere og selvfølgelig en masse betjente, der er meget synlige i fængselsmiljøet. De indsatte har mulighed for at gå i skole, hvor de kan blive undervist i dansk, engelsk, matematik og forskellige HF-fag. Og klasserne er små. Der er sjældent mere end fire-fem elever. De fleste indsatte ville ganske enkelt ikke få noget ud af undervisningen, hvis der var flere i klassen. Artikelsamling side 23 af 27
Støjskade Stilheden bag murerne side 3 af 3 For mange af de indsatte, er det måske også første gang i deres liv, at de har fred og ro. Så der er bestemt en værdi i at det er stille og at undervisningen følger et regelmæssigt mønster, siger Benny Kent Nielsen, der ikke har oplevet det som et problem i undervisningen, at han hører dårligt. Hver gang der kommer en ny i klassen, gør jeg opmærksom på det og at jeg af og til skal have tingene gentaget. Men de reagerer altid positivt. Og her er der tid til at tage hensyn til det. De er jo voksne mennesker. Og venlige mennesker. Lærer med stort L Jeg lægger meget energi i jobbet, for jeg ser først og fremmest mig selv som lærer. Og formidler. Og jeg føler at jeg gør en forskel. Der er selvfølgelig ikke det samme liv og spontanitet herinde som i Folkeskolen. Men med det liv følger der altså også en del larm, smiler han. Et af de vigtigste arbejdsredskaber for en lærer er at kunne høre, hvad eleverne siger og at kunne formulere sig, så de forstår det. Hvis man ikke kan høre, kan man ikke være lærer et almindeligt sted. Artikelsamling side 24 af 27
Unges livshistorier Støjskade Unges livshistorier side 1 af 1 Hørehæmmet pilot flyver jorden rundt Johan Hammerström har et stort høretab, men drømte alligevel om at blive professionel pilot. Det lykkedes for ham, og han opfordrer også andre til at følge deres drømme. Hørelsen marts 2006 Side 14-16: http://hoereforeningen.dk/hoereforeningen/hoereforeningenfiler/medlemsblad/pdfudgaver-af-bladet/200603.pdf Vælg dit drømmestudie Mød Mette Meibom, der er ung, hørehæmmet og CI-opereret, og som læser på femte år på jurastudiet på Københavns Universitet. Mette fortæller om fordele og ulemper ved at være studerende med et stort høretab, men hun opfordrer til at vælge drømmestudiet. Læs også om muligheder for at få SPS-støtte. Hørelsen april 2009 Side 4-7: http://hoereforeningen.dk/hoereforeningen/hoereforeningenfiler/medlemsblad/pdfudgaver-af-bladet/200904.pdf Man kan da godt være sammen om det Trine Malig Pedersen er 22 år gammel. Høretabet har aldrig været et stort problem for Trine. Hun har været godt hjulpet med høreapparater og var enkeltintegreret i en helt almindelig folkeskole. Alligevel blev mødet med Frijsenborg Efterskole en omvæltning: Der var det pludselig normalt. Det var en rar følelse, og man var en del af det. Lærerne vidste det. Der var de rigtige hjælpemidler og andre unge med de samme problemer. http://www.hoerelse.info/page.dsp?page=1409 Flere livshistorier I Høreforeningens medlemsblad Hørelsen kan I finde artikler med unge med høretab, der fortæller, hvilke konsekvenser det har for deres skolegang, studie og jobmuligheder, at de har nedsat hørelse. Se en oversigt på hjemmesiden: www.hoereforeningen.dk/unges-historier Artikelsamling side 25 af 27
Mest til læreren Hvis du vil læse mere om elever med høretab, har Høreforeningens medlemsblad Hørelsen særligt to blade med fokus på børn: Mest til læreren side 1 af 2 Hørelsen nr. 10. december 2008, temaet Børn med høreproblemer Find bladet på http://hoereforeningen.dk/hoereforeningen/medlemsblad At høre hvad læreren siger Der findes mange forskellige slags hjælpemidler til børn. Et af de nye er gavnligt for hele skoleklassen. Masser af dagslys og ro i 2.a Støjdæmning og ny belysning i klasseværelset giver Liva mulighed for at følge med trods sit høretab, og så giver det bedre arbejdsmiljø for lærerne og de øvrige elever. Hørehæmmede børns vilkår skal gøres synlige Omverdenen skal have mere kendskab til de udfordringer, som hørehæmmede børn og deres forældre lever med, mener Høreforeningen Kend jeres muligheder Kommunerne har pligt til at rådgive familier med hørehæmmede børn. Det husker de bare ikke altid, siger Høreforeningens sekretariatschef Pia Mikkelsen. Læs hendes gode råd. Auditory Verbal Therapy Fortæl mig noget og jeg glemmer. Vis mig noget og det kan være jeg husker. Involver mig i det der sker, så forstår jeg. Artikelsamling side 26 af 27
Mest til læreren side 2 af 2 Enkeltintegrerede børn har brug for netværk Mange CI-opererede og hørehæmmede børn klarer sig så godt i børnehaverne og folkeskolerne, at vi til tider glemmer, at de fortsat har brug for netværk og indsigt i deres høretab. Alexander kan høre sine egne skridt Et utal af undersøgelser og diagnoser var på spil, før familien Weltz-Petersen fik besked på, at deres nu otteårige søn Alexander er født med et svært høretab. Efter to CI-operationer, der er gået over al forventning, har Alexander nu erobret de hørende og talendes verden, men det har krævet hårdt arbejde og svære beslutninger. Når ét sprog ikke er nok Er der noget, der er vigtigere end at høre, så er det følelsen af at blive hørt og høre til. Det blev for nylig slået fast for psykologer, skolelærere, PPR-folk og andre fagfolk på en temadag om at vokse op som barn med et høretab. Hørelsen nr. 11, december 2007, to artikler Find bladet på www.hoereforeningen.dk/hoereforeningen/medlemsblad Skolen skal klædes bedre på I undersøgelsen Børn i medvind og modvind fortæller 24 familier samt en håndfuld lærere, skoleledere og hørekonsulenter om, hvordan de oplever skolegangen for børn med høretab. Det var årets højdepunkt Malene går i 8. klasse og klarer sig rigtig godt trods sit høretab på 55 db. Men hun er træt af, at hun ikke fik lov til at komme på børnehørekursus i år. Artikelsamling side 27 af 27