Til pårørende ved dødsfald

Hospitalsledelsen Aalborg Sygehus Hobrovej 42 A 9000 Aalborg Til pårørende ved dødsfald Hjemmeside: www.aalborguh.rn.dk December 2012 Varenr. 090240

Indholdfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 To vigtige blanketter: - dødsanmeldelsen - dødsattesten Obduktion... 6 Lovbestemmelser om obduktion... 7 Retslægelig undersøgelse... 7 Bisættelse og begravelse... 8 Ejendele på hospitalet... 9 Dødsboet...10 Økonomi og forsikringer...10 Arbejdsskade- og ulykkesforsikring...10 I tiden efter dødsfaldet...11 Hospitalspræster...14 Hospitalets socialrådgivere...14 Psykologhjælp...15 Retshjælp...16 Litteraturliste om sorg og krise...16 Skifterets adresser og tlf.nr....17 Hospitalskapellets tlf. nr. og åbningstid...18 Egne notater...19 Egne spørgsmål 2 19

Hospitalskapellets telefonnummer og åbningstid Aalborg Universitetshospital Tlf. 99 32 31 26 kl. 7.30-15.00 Hospitalskapellets åbningstid er: Mandag -fredag fra kl. 9.00-15.00 (Lukket lørdag og søndag) Forord Aalborg Universitetshospital har lavet denne pjece for at give svar på nogle af de spørgsmål, som kan være aktuelle for pårørende ved dødsfald. Du er naturligvis velkommen til at spørge hospitalets personale, hvis der er noget, du ikke har fået tilstrækkeligt belyst i pjecen. Hospitalets personale vil altid kunne hjælpe dig - eventuelt ved at formidle kontakt til en eller relevante personer. Personlig henvendelse efter aftale. 18 3

Ved dødens indtræden I langt de fleste tilfælde vil et menneske blive erklæret for død ved det såkaldte hjertedødskriterium. Det betyder, at døden konstateres ved, at hjertet er holdt op med at slå og ikke kan bringes i gang igen, og at vejrtrækningen er standset. I meget få tilfælde er det hjernen, der først holder op med at fungere og ikke kan bringes i funktion igen. Hjernedød er ligesom hjertedød en veldefineret lægelig diagnose, der kan stilles med 100% sikkerhed og udgør det såkaldte hjernedødskriterium. Når døden er konstateret, flyttes afdøde til en morsstue og efterfølgende til hospitalets kapel. Oplysninger om sygdomsforløb og dødsårsag Når en patient dør på hospitalet, har afdødes nærmeste pårørende ret til at få information om sygdomsforløbet og dødsårsagen, med mindre det må antages at stride imod afdødes ønske. Såfremt det ønskes, vil det som regel være muligt for de nærmeste pårørende at få udleveret en kopi af afdødes journal. To vigtige blanketter Der er to blanketter, som skal udfærdiges ved dødsfald: dødsanmeldelsen og dødsattesten. Dødsanmeldelsen er et blan ketsæt, som består af en originalside og fem kopier. Senest to hverdage efter dødsfaldet skal dødsfaldet anmeldes til begravelses-myndigheden/sognepræsten, i det sogn hvor afdøde havde bopæl - også selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken. Anmeldelsen skal ske på den særlige dødsan meldelsesblanket, som afleveres til begravelsesmyndighe den/sognepræsten. Anmeldelsen tjener samtidig som en anmodning om begravelse eller ligbrænding. Hvis du får et bedemandsfirma til at ordne de praktiske forhold omkring bisættel sen/ begravelsen, kan De få udleveret blanketten dér. Begravelsesfirmaet vil da sørge for, at dødsfaldet bliver anmeldt til begravelsesmyndigheden/sogne præsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Skifteretsadresser i Region Nordjylland Aalborg Badehusvej 17 9000 Aalborg Tlf. 96 30 70 00 Brønderslev Banegårdsplads 4, 1. sal 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 03 88 Fjerritslev Sandagervej 49 9690 Fjerritslev Tlf. 98 21 33 11 Frederikshavn Dommergården Nytorv 19-25 9900 Frederikshavn Tlf. 96 20 01 80 Hobro Adelgade 73 9500 Hobro Tlf. 98 52 32 22 Hjørring Jernbanegade 12, 1. sal 9800 Hjørring Tlf. 98 92 56 77 Nibe Grønnegade 29 9240 Nibe Tlf. 98 35 11 99 Sæby Barbras Allé 2 A 9300 Sæby Tlf. 96 89 88 00 Terndrup Hadsundvej 7 9575 Terndrup Tlf. 98 33 53 00 4 17

Litteratur Ønsker du at læse mere, findes der en del litteratur om sorg og krise bl.a.: Videre alene, Randi Bratteli Gyldendal 1989 Julie og død, Carsten Holm Gyldendal 1987 Krise og udvikling, Johan Cullberg Hans Reitzels Forlag 1977 Sorg og krise, Lis Hillgaard, Lis Keiser og Lise Ravn Munksgaard 1984 Den nødvendige smerte, Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick Munksgaard 1987 Aftenstjernen, Dea Trier Mørch Vindrose 1982 Ravnen mod aften, Poul Ørum Gyldendal 1982 Sorgens følelser, Poul Ørum Gyldendal 1984 At være - der, hvor du er, Bent Falk Du kan få hjælp til at udfylde dødsanmeldelsen hos begravelsesfirmaet eller hos begravelses myndigheden/sognepræsten. Der skal medbringes afdødes dåbs- eller navneattest, sygesikringsbe vis eller CPR-num merbevis og eventuelt vielsesattest. Det er de nærmeste pårørende, der skal underskrive dødsanmeldelsen. Efter udfyldelse fordeles dødsan meldelsens enkelte sider på følgende måde: begravelsesmyndigheden i det sogn, hvor afdøde havde sin bopæl skifteretten folkeregisteret det sociale udvalg kirkegårdskontoret eller krematoriet den præst, som forestår højtideligheden I udfyldt stand giver dødsan meldelsen de offentlige myndigheder oplysninger om: afdødes personlige og ægteskabelige forhold hvem skifteretten kan henvende sig til hvem den offentlige begravelseshjælp skal udbetales til Der er oplysning om: afdødes trosforhold om afdøde var medlem af folkekirken om afdøde skal begraves eller brændes. om en præst skal medvirke ved bisættelsen Anmelderen af dødsfaldet skal skrive under på, at den højtidelighed, begravelse eller ligbrænding, som man beder om, ikke strider mod afdødes ønsker eller overbevisning. Dødsattesten er en vigtig blanket, der er bevis på, at døden er indtrådt. Det er altid en læge, der udfylder dødsattesten. På attesten noteres afdødes personlige data, dødssted og dødstidspunkt. Lægen attesterer at have synet afdøde og fundet sikre dødstegn. Dødsattesten udleveres efterfølgende fra hospitalets kapel til de pårørende eller bedemand. Dødsattesten afleveres til begravelsesmyndigheden/sognepræsten. Efter bisættelsen/begravelsen sender begravelsesmyndigheden attesten til Sundhedsstyrelsen, som registrerer oplysningerne til statistisk brug. 16 5

Du bør tage et par kopier af dåbs-/navneattesten og af dødsattesten, inden de afleveres til begravelsesmyndigheden/sognepræsten, f.eks. til brug ved anmeldelse til forsikringsselskaber og lignende. Obduktion Af lægefaglige grunde har hospitalets læger i mange tilfælde interesse i, at der foretages en hospitalsobduktion af afdøde. Også de pårørende kan have et ønske herom. Dels for at få besvaret konkrete spørgsmål omkring dødsfaldet og sygdomsforløbet, men også som en hjælp i bearbejdelsen af sorgen - blandt andet skyldfølelsen - over at have mistet afdøde. En obduktion tjener flere formål obduktion kan i de fleste tilfælde fastslå dødsårsagen, som ellers ikke altid vil være kendt obduktion er en kontrolfunktion, idet man vurderer, om de tidligere stillede diagnoser er rigtige, ligesom man kan kontrollere virk ninger og eventuelle bivirkninger af en given behandling. obduktion af børn (levendefødte eller dødfødte) og sent aborterede fostre er vigtig, idet man i nogle tilfælde kan påvise arveligt betingede sygdommme. obduktion kan i nogle tilfælde have forsikringsmæssig betydning, f.eks. hvis der gøres fund, som tyder på en erhvervsbetinget sygdom obduktion har en væsentlig uddannelsesmæssig værdi for hospitalets læger og øvrige personale. kr. for den 1. time og derpå 314 kr pr. time (December 2012). Får flere pårørende konsultation sammen er betalingen for den enkelte lavere. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til hospitalets almindelige afdelinger eller til socialrådgiverkontoret. Retshjælp advokatvagten (Advokaternes frie retshjælp) Uddannelsescentret Østre Allé 91 9000 Aalborg. Indgang i gården. Åbent hver mandag kl. 16-18. Ferielukket i juli måned og juleferien. Hospitalsobduktioner udføres på Kapellet, Aalborg Universitetshospital, og udføres af læger fra Patologisk Institut. Obduktion udføres af en speciallæge, der er uddannet til at udføre dette arbejde, eller af en reservelæge under vejledning af speciallægen. Kapelassistenter hjælper til med de praktiske opgaver. Ved selve obduktionen foretages en nøje undersøgelse af alle de indre organer, og der udtages ofte prøver til mikroskopisk undersøgelse. Når afdøde er gjort i stand og lagt i kisten efter obduktionen, vil det ikke kunne ses, at der er foretaget en obduktion. Efter obduktionen skriver lægen en rapport om undersøgelsen. Rapporten suppleres senere efter 1-3 måneder med resultatet af de mikroskopiske undersøgelser. 6 15

Børn sørger også, så lad dem være med. Fortæl dem, hvad der er sket og forsøg at besvare deres spørgs mål så åbent som muligt, uden at presse dem. Næsten intet skræmmer et barn mere end at se en voksen ude af ligevægt, uden at de kender grunden. Det, at tale om døden og den afdøde, er en måde, hvorpå man kan holde sorgarbejdet i bevægelse. Man skal normalt aldrig undgå at tale om den døde - såvel som man ikke bør undgå genstande eller steder, der har smertelige minder. Kun ved at se tabet og sorgen i øjnene kan man formindske smerten. Beroligende midler eller alkohol kan imidlertid bedøve smerten, men de forlænger kun processen, så brug så lidt som muligt. Man skal give sig tid til at tåle og forstå sin tilstand, til at gennemarbejde sorgreaktionen således, at man kan tage afsked med den døde. Det er en lang og pinagtig proces, men den skal gennemleves. Sorg er en del af livet. Hospitalspræsterne Oplysning om hospitalspræsternes træffetid fås hos Informationen afsnit Syd og Nord tlf. 9932 1111. Hospitalets socialrådgivere De er altid velkommen til at kontakte hospitalets socialrådgiver for en enkelt samtale. Socialrådgiveren kan hjælpe med at skabe overblik i det kaos af følelser og praktiske ting, der er helt naturlige - men ofte presserende - umiddelbart efter et dødsfald. Socialrådgiveren kan kontaktes gennem afdelingen eller direkte på: Socialrådgiverfunktionen, tlf. 99 32 18 22. Psykologhjælp Sygesikringsloven giver mulighed for, at pårørende ved dødsfald kan få tilbudt samtaler hos psykolog med udgiften delvis betalt af sygesikringen. Henvisning til psykolog skal skrives af den pårørendes egen praktiserende læge. Ordningen er gældende, når henvisning sker inden 6 måneder efter dødsfaldet. Det er derfor klogt i god tid at få talt med sin læge og i fællesskab med ham vurdere, om der er brug for psykologhjælp. Den enkelte kan frit vælge mellem de psykologer, der er tilknyttet ordningen. Lægen har en liste med psykolognavnene. Der ydes tilskud til maksimalt 12 konsultationer, som kan gives individuelt eller som gruppekonsultationer. Man skal selv betale kr. 377 Pårørende kan få orientering om obduktionsresultatet ved at henvende sig til lægerne på den afdeling, hvor dødsfaldet fandt sted. Skete dødsfaldet imidlertid på intensiv afdeling, kan pårørende få orientering om obduktionsresultatet ved at henvende sig til den sengeafdeling, som afdøde tilhørte (stamafdeling). Hvis man som pårørende ikke har kendskab til hvilken sengeafdeling afdøde tilhørte, f.eks. ved direkte indlæggelse på intensiv afdeling, vil personalet på intensiv afdeling være behjælpelig med at oplyse om hvilken sengeafdeling afdøde tilhørte. Lovbestemmelser om obduktion på hospitaler Reglerne for udførelse af obduktion findes i lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. Af denne lov fremgår det, at: obduktion må foretages, hvis afdøde efter sit fyldte 18. år skriftligt har givet sit samtykke til obduktion foreligger der ikke et skriftligt samtykke fra afdøde, må obduktion foretages, hvis der er et udtrykkeligt eller stiltiende samtykke til obduktion fra afdødes nærmeste. I praksis betyder dette, at en læge skal anmode de nærmeste pårørende - forudsat at deres opholdssted kendes - om tilladelse til at afdøde obduceres. De pårørende kan herefter enten give tilladelse til obduktionen eller modsætte sig at den gennemføres. De pårørende behøver ikke at tage stilling til spørgsmålet straks. Man har krav på 6 timers betænkningstid. Har de pårørende ikke inden for disse 6 timer nedlagt forbud mod den påtænkte obduktion over for afdelingens personale betragtes dette som et stiltiende samtykke. hvis afdøde er under 18 år, må obduktion kun foretages, hvis forældremyndighedens indehaver har givet udtrykkeligt samtykke hertil. obduktion må ikke foretages, hvis afdøde har udtalt sig derimod eller hvis indgrebet må antages at stride mod afdødes livsopfattelse. Retslægelig undersøgelse I nogle tilfælde kræver loven, at dødsfaldet indberettes til politiet. Det gælder f.eks.: hvis dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde hvis en person findes død og indbringes til hospitalet hvis døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægelige grunde hvis der er mistanke om, at dødsfaldet skyldes en erhvervssygdom hvis døden kan antages at være følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling af eller forebyggelse af sygdom 14 7

Politiet kan herefter afholde retslægelig ligsyn sammen med den stedlige embedslæge. I forbindelse med ligsynet kan politiet beslutte, hvorvidt der skal foretages retslægelig obduktion. Derfor bliver pårørende af politiet bedt om at tage stilling til, om der må foretages obduktion. Hvis afdødes nærmeste pårørende modsætter sig retslægelig obduktion og politiet fastholder ønsket herom, skal politiet inden 24 timer bede retten om at tage stilling til spørgsmålet. Der bliver ikke altid foretaget retslægelig obduktion efter et retslægeligt ligsyn. Ønsker de nærmeste pårørende en afklaring af særlige sygdomsforhold, kan politi eller embedslæge kontaktes efter retslægeligt ligsyn for at få oplysning om, hvorvidt der foretages retslægelig obduktion. Er dette ikke tilfældet, kan man få foretaget en hospitalsobduktion på Patologisk Institut i Aalborg. Dette foregår da ved, at de pårørende kontakter egen læge, hvis patienten er død i hjemmet eller den afdeling, som har modtaget patienten i skadestuen og har erklæret patienten for død. Egen læge eller hospitalsafdeling kan da rekvirere en hospitalsobduktion efter gældende regler. Aalborg Politi tlf. 96 30 14 48 Hjørring Politi tlf. 98 92 11 44 Frederikshavn Politi tlf. 98 42 14 44 Hobro Politi tlf. 98 52 08 88 Løgstør Politi tlf. 98 67 18 33 Embedslægeinstitutionen for Region Nordjylland tlf. 98 16 15 00 Bisættelse eller begravelse Du kan bede et begravelsesfirma om at ordne de praktiske forhold ved dødsfaldet. En fortegnelse over begravelsesfirmaer findes i fagtelefonbogen. Der er naturligvis intet til hinder for, at de pårørende selv påtager sig de forskellige opgaver uden et begravelsesfirmas eller en bedemands medvirken. Når du selv tilrettelægger begravelsen/bisættelsen, bør De tage hensyn til afdødes eventuelle ønsker, der kan være fremsat mundtligt eller skriftligt. Hvis forholdet til den afdøde var et blandet had-kærlighedsforhold, kan der også være fornemmelsen af at være blevet fri, og dette kan ud-løse en voldsom skyldfølelse. Endvi dere er der vrede rettet mod de personer, man forbinder med dødsfaldet, f.eks. lægen, hospitalet, venner, slægtninge - muligvis Gud - og endelig mod den afdøde for at have svigtet. De tilbagevendende spørgsmål er ofte: Hvorfor skete det? Hvorfor mig? Efterhånden bliver disse følelsesbølger mindre hyppige og intense, men de kan vende tilbage med stor kraft ved lejligheder som jul og årsdagen for dødsfaldet. Mennesker adskiller sig fra hinanden ved det tidsrum, de har brug for, før de kan give slip på afdøde og begynde på en ny tilværelse alene - de fleste behøver mellem et halvt og et helt år for at komme igennem den såkaldte reparationsfase. Det er vigtigt at forstå, at man ikke kan afkorte eller flygte fra sorgen, når man mister en, der står en nær. Processen skal gennemleves og er prisen for, at såret kan læges, endskønt arret altid vil blive tilbage. Hvordan kommer man igennem det Hvad kan vi gøre for at afslutte dette sorgarbejde inden for et rimeligt tidsrum? Somme tider har den sørgende - ligesom et såret dyr - brug for at være alene for at slikke sine sår, men oftest behøver vi kontakt med andre, og isolation gør det vanskeligt at gennemarbejde sorgen. Mange sørgende oplever imidlertid, at deres tidligere venner holder op med at opsøge dem, bl.a. fordi disse venner er rådvilde og ikke ved, hvad de skal sige eller gøre og måske er de bange for at trænge sig ind på den sørgendes fortvivlelse. Derfor er ensomhed et almindeligt problem, som kan forlænge sorgarbejdet. Med dette i erindring er man nødt til at bede venner og slægtninge om besøg, og man må spørge dem, om man må tale med dem om den afdøde, fordi det vil hjælpe. Man må forklare dem, at de ikke behøver at blive bange for følelsesudbruddene, som hører med til den proces, man skal igennem. Det er bedre at tvinge sig selv til en smule initiativ end at blive isoleret og bitter. Mange mennesker er villige til at hjælpe, de ved blot ikke hvordan, og det må man fortælle dem. Fortæl dem, at de ikke behøver at sige ret meget - blot det at lytte kan være til støtte. Ofte er den sørgende vredladen og støder, uden at ville det, sine venner bort. Derfor kan en vending som hvis jeg virker irriteret, skal du ikke tage det personligt være nyttig. Mange skammer sig over deres følelser, men husk, at det er vigtigt ikke at undertrykke dem, så man ikke kun græder, når man er alene. At sørge sammen med andre lindrer smerten. 8 13

nemleve sorgen og tabet - også selv om det kan være en lang og pinagtig proces. Den skal gennemle ves, og det er muligt at komme styrket igennem. Hvis det er vanskeligt selv eller ved hjælp fra sine nærmeste at komme igennem sorgen, findes der forskellige selvhjælps- og sorggrupper, hvor mennesker i samme situation hjælper hinanden. Nogle mennesker behøver bistand fra en terapeut f.eks. en psykolog. Adresser og telefonnumre hertil kan fås bl.a. ved henvendelse til hospitalets socialrådgiverkontor. Professor i psykologik R. W. Ramsey har i pjecen Om dødsfald og sorg, udgivet af Kræftens Bekæmpelse, udtrykt sig om sorg og krise på følgende måde: Når en nær slægtning eller en ven dør, kan dette udløse krise og sorg, der er så intens, at det er svært at tro på, at nogen har oplevet noget tilsvarende før. Følelsesintensiteten i den del af sorgreaktionen, der kaldes den akutte krise, er ofte skræmmende både for den, der oplever den og for de pårørende, der ser til. Mange mennesker mister for en tid kontrollen over deres følelser, brister pludselig og ubehersket i gråd eller bliver vrede uden grund. Denne mangel på selvkontrol kan være stærkt foruroligende og kan få en til at overveje, om man er ved at blive sindssyg. Et andet forhold, der kan få mennesker til at betvivle deres tilregnelighed, er oplevelsen af at se afdøde f.eks. på gaden eller høre hans eller hendes stemme. Dette er imidlertid normalt i den forstand, at det opleves af mange mennesker i dyb sorg. Krisen (sorgen) har normalt forskellige faser. De fleste menneskers første reaktion er et chok, en uvirkelighedsfornemmelse, der gør dem ude af stand til at føle noget overhovedet. Denne tilstand kan vare i flere dage og man begynder eventuelt at straffe sig selv, fordi man ved, man bør føle noget, men ikke gør det. I forbindelse hermed følger ofte rastløshed ledsaget af en planløs søgen efter den afdøde, selv om man godt ved, at han/hun er død. Alligevel er man følelsesmæssigt ikke i stand til at acceptere, at det der er sket, er sket. Næste reaktion er en bølge af næsten fysisk smerte, tårer og følelser af ensomhed og fortvivlelse, blandet med ængstelsen over det, der er sket og vil ske. Skyldfølelsen over, at man gjorde, som man gjorde eller ikke gjorde, kan dukke op. Denne anden del af forløbet kaldes reaktionsfasen og varer almindeligvis mellem 4 og 6 uger, hvilket kan være en trøst at vide for den, der gennemlever dette følelsesmæssige kaos. Ønsker du en kirkelig bisættelse, henvender du Dem til den præst, som du gerne vil have til at medvirke og aftaler hvordan bisættelsen skal forløbe. Ønsker du at se afdøde inden begravelsen eller bisættelsen, skal du træffe aftale med hospitalskapellet eller bedemanden herom. Ønsker du at afholde en højtidelighed i hospitalskapellet eventuelt med medvirken af en præst, inden kisten føres til kirken eller krematoriet, skal der træffes aftale med hospitalets kapel eller bedemanden. Den offentlige sygesikring yder begravelseshjælp til alle efter udstukne retningslinier. Sygesikringen Danmark og visse begravelsesforsikringer og fagforeninger kan give yderligere tilskud. Endelig er der i nogle tilfælde mulighed for at få økonomisk støtte fra bopæls kommunens socialforvaltning. Ejendele på hospitalet Alle værdigenstande, som afdøde havde med sig ved indlæggelsen - penge, bankbøger, hævekort/dankort m.fl., smykker, ur og nøgler - udleveres til ægtefællen. Er værdigenstande deponeret i hospitalets Information udleveres de herfra mod kvittering. Hvis der ingen ægtefælle er, bliver værdigenstandene opbevaret i depot af hospitalets Information. Værdigenstandene udleveres til de pårørende efter Skifterettens beslutning. Kopi af skifteretsattest skal medbringes. Hospitalets Information Hobrovej 18-22 9000 Aalborg Tlf. 99 32 11 11. Udleveres i tidsrummet kl. 9 13. Ting uden særlig værdi - tøj, briller, toiletsager m.m. - kan straks udleveres eller sendes til de pårørende. Hospitalet sørger for destruktion af tøj, hvis de pårørende ønsker dette. Pårørende til afdøde, som har haft fælles konto i pengeinstitut eller sparekasse skal være opmærksom på, at kontoen automatisk bliver lukket, når pengeinstituttet eller sparekassen via Folkeregistret bliver informeret om dødsfaldet. Når Skifteretten har opgjort boet bliver kontoen automatisk åbnet igen. 12 9

Dødsboet Skifteretten er den retsinstans, som tager sig af boet, det vil sige afdødes ejendele, fast ejendom og øvrige formue. Der er en skifteret i hver retskreds - telefonnummer og adresse findes bag i hæftet. Det er påbudt ved lov, at afdødes bo skal opbevares omhyggeligt, indtil der foreligger nærmere bestemmelser fra skifteretten. Skal der foretages et skifte, kan skifteretten i mange tilfælde udlevere boet til privat skifte. I nogle tilfælde skal boet imidlertid udleveres til bobestyrerbehandling ved en advokat. Afgiftsmæssigt er der ingen forskel. Skifteretten, advokater og socialrådgivere kan vejlede pårørende i, hvordan boet bedst skiftes. Det kan afhænge af ægteskabelige forhold, om der har været særeje, testamente, gældsforhold eller andet. En efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, når visse betingelser er opfyldt. Hvor der alene efterlades begrænsede midler, kan skifte undgås. Skifteretten tager stilling hertil, også om betingelserne for uskiftet bo er opfyldt. Økonomi og forsikringer, løn- og pensionsordning samt livsforsikring Afdødes arbejdsgiver, fagforening, arbejdsløshedskasse og kommunens socialforvaltning kan even tuelt hjælpe med oplysninger om mulige løntilgodehavender, efterindtægt, efterpension og feriepenge. Er afdøde livsforsikret, evt. med lem af en gruppelivsordning, skal de efterladte give forsikringsselskabet meddelelse om dødsfaldet. Forsikringsselskabet skal have tilsendt policen/gruppe-livsbeviset sammen med en kopi af afdødes dåbsat test/navneattest og dødsattest. Arbejdsgiver eller fagfore ning kan ofte hjælpe, hvis de efterladte er i tvivl om afdøde var medlem af en gruppelivsordning. Der findes en række forskellige pensionsforsikringer, som kan give udbetaling af garantibeløb samt enke- og børnepension ved dødsfald. De efterladte må rette henvendelse til forsikringssel skabet eller eventuelt arbejdsgiver, hvis forsikringen er tegnet af denne. Arbejdsskade- og ulykkesforsikring Ulykker under arbejde for andre omfattes af den lovpligtige ar bejdsskadeforsikring, som arbejdsgiveren har tegnet. Arbejdsgiveren er forpligtet til straks at anmelde et dødsfald, som er en følge af en arbejdsulykke, til politiet, Arbejdstilsynet, forsikringsselskabet og eventuelt Arbejdsskadestyrelsen. Erhvervssygdomme er ligeledes omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, og kunne dødsfaldet tænkes at have sammenhæng med en erhvervssygdom har arbejdsgiveren de samme forpligtelser. I praksis vil det dog ofte være sådan, at en erhvervssygdom og en deraf følgende arbejdsskade sag først er opdaget og anmeldt flere år efter arbejdets ophør. Arbejdsgiveren får derfor ikke altid kendskab til dødsfaldet og vil derfor ikke kunne anmelde det. Den læge, der udsteder dødsattesten, er, når der er mistanke om en erhvervssygdom, forpligtet til at anmelde dødsfaldet til politi eller embedslæge. Disse sørger så for, at der i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen bliver taget stilling til, om retslægelig obduktion er nødvendig af hensyn til arbejdsskadesagens færdiggørelse og spørgsmålet om eventuel erstatning. De efterladte skal dog være opmærksom på, at anmeldelse eller indberetning fra lægen ikke altid finder sted, da lægen måske ikke har kendskab til, at der verserer en arbejdsskadesag. Det er derfor en god idé, at de efterladte, der ved eller tror, at der verserer en arbejdsskadesag, selv kontakter Arbejdsskade styrelsen (tlf. 39 17 77 00) og oplyser om dødsfaldet, så et eventuelt obduktionskrav ikke senere kommer til at gribe forstyrrende ind i begravelsesplanlægningen. Afdødes fagforening, hospitalets socialrådgiverkontor eller kommunens socialforvaltning kan eventuelt hjælpe med råd om fremgangsmåde og procedurer. Endelig skal man som efterladt være opmærksom på private ulykkesforsikringer, hvis dødsfaldet skyldes en ulykke, som er sket i fritiden. Almindeligvis skal ulykker af forsikringsmæssig interesse anmeldes til forsikringsselskabet inden 48 timer. I tiden efter dødsfaldet Når man har mistet et menneske, som man har været tæt knyttet til, opstår der helt naturligt nogle følelsesmæssige reaktioner, som det ofte er nødvendigt at bearbejde for at kunne fortsætte sit liv i almindelig balance. Sorg følger ikke et bestemt tidsskema, men det er vigtigt at vide, at sorgen normalt har flere faser, hvor man oplever mange forskellige følelser: benægtelse - vrede - angst - skyld, før man når frem til erkendelse af tingenes tilstand. Giv dig selv tid til at gen- 10 11