Appendiks A - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data

Relaterede dokumenter
GEOFYSIKSAMARBEJDET. Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

Testogsammenligningaf Transient Elektromagnetiske instrumenter idanmark

GEOFYSIKSAMARBEJDET. Undersøgelse af fejl ved transiente målinger udført med Geonics Protem 47 måleinstrumentet

Geofysik og geologisk kortlægning.

GEOFYSIKSAMARBEJDET. Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet OPSÆTNING I PROCESSERINGSSOFTWARET PACES

Geofysik og geologisk kortlægning.

Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

GEOFYSIKSAMARBEJDET Institut for Geoscience Aarhus Universitet

GEOFYSIKSAMARBEJDET NOVEMBER 2002 NOTAT RETOLKNING AF TEM SONDERINGER

BRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda: Odense d. 3.

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Glim, Lejre Kommune

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Elementer i udviklingen af måleinstrumentel, dataprocesserings- og tolknings værktøjer Og fremtiden

Teknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version Inkl. PC program: ENG110. Version Betjeningsvejledning

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Snoldelev, Roskilde Kommune

DC-Motor Controller. Brugermanual

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

BRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda. Odense d. 5.

GERDA. Systematisk gennemgang og projektoversigtsskema flere modeller i samme projekt

Kalundborg Kommune Kontrolopmåling Rekvirent. Rådgiver. Kalundborg Kommune Plan Byg og Miljø Højvangen Svebølle

Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge

5. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Kølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

8. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tuse Å - Amt. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Tune, Greve Kommune

Referat af GERDA brugermøde 6/

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Q/Holm SE Nr

Dagsorden. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.

Teknisk Notat. Orienterende laboratoriemålinger af absorptionskoefficient for materialer til forbedring af akustik i telte

GERDA Brugermøde. Mandag d. 3/

9. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Aggersvoldløbet. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

GERDA databasen. Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Dverdalsåsen, 3213 Sandefjord, Norge

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Tirsdag den 8. juni 2010 kl

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon Malene.CaroliJuul@silkeborg.

støjberegninger og målinger ved Fiskebækbroen

GERDA datakvalitet og modelarbejde Tirsdag d. 3/ Ingelise Møller Balling

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

1.1 Indledning. Features: Højintensitet LED-display. Fleksibel forsyning (12-45V). Kan placeres op til 100m fra controlleren.

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Opmålingsrapport Kværkeby Bæk Ringsted Kommune juni Ringsted Kommune. Kværkeby Bæk opmålingsrapport og hydrauliske beregninger

Dæmpningsmåling.

Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund

RTK test udført ved Kort & Matrikelstyrelsen.

GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER GA 1000

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å

Anvendelse af georadar

BRUGSANVISNING MODEL

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Vejledning i indberetning af pejledata

Fynsgade Silkeborg Tlf maj 2009

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

9. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Regstrup Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Brændemølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

Opmålingsrapport øvre Kværkeby Bæk Ringsted Kommune august Ringsted Kommune. Øvre Kværkeby Bæk opmålingsrapport

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.

Accelerations- og decelerationsværdier

BRUGSANVISNING MC-3 KONTROLBOKS

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

CITY SENSE SÅDAN FUNGERER DET

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

Opmålingsrapport Fjellebroløbet Ringsted Kommune april Ringsted Kommune. Fjellebroløbet - opmålingsrapport

Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Byløbet 9. JULI AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe 1

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Rapportnavn: Årsrapport Dato: Revision: C Side: 1 af 18

Roskilde Amt. Datarapport MEP-kortlægning, Skovbo

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK

LYNETTEHOLMEN INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1. 2 Feltarbejde Udstyr og arbejdstid 4

HN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

1. Installere Logger Pro

Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Transkript:

Vestsjællands Amt Geofysisk kortlægning af Ørslev Rende - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data COWI A/S 1 / 9 Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 TEM 2 11 Udstyr og måleparametre 2 12 Kvalitetssikring af feltdata 2 13 Datakvalitet 6 2 MEP og DC-sonderinger 8 21 Udstyr og måleparametre 8 22 Kvalitetssikring af feltdata 8 23 Datakvalitet 9 3 Referencer 9

2 / 9 1 TEM I dette afsnit gennemgås de anvendte TEM-instrumenter, måleparametre og de anvendte tids- og niveauforskydninger, samt måleresultater fra referencesonderingerne 11 Udstyr og måleparametre TEM-sonderingerne er udført med et Geonics Protem 47 digitalt instrument og en TEM47 sender med en sendersløjfe på 40 x 40 m Da der maksimalt måles med en strømstyrke på 3 A er det maksimale magnetiske moment på 4800 Am 2 Måleserierne for hver sondering er foretaget som vist i Tabel 1-1 nedenfor Tabel 1-1 Oversigt over anvendte parametre i TEM-sonderingerne Segment Frekvens Integrationstid Repetitioner Strømstyrke HI (støjmåling) 25 Hz 8 s 18 0 A HI 25 Hz 8 s 18 3 A VH 62,5 Hz 8 s 6 3 A UH 237,5 Hz 8 s 6 1 A 12 Kvalitetssikring af feltdata De indsamlede TEM-sonderinger kvalitetssikres hver dag Efter hver feltdag uploades data til COWIs ftp-site og de indsamlede data kontrolleres af en geofysiker Informationer og kvalitetsvurderinger af de indsamlede data registreres på skemaform Der føres desuden en logbog i felten, hvor alle relevante oplysninger om målingerne noteres Alle positioner måles med håndholdt GPS og markeres på feltkortet (målestok 1:25000) Der foretages dagligt en lokal testsondering, som skal sikre, at der ikke er drift i instrumentet Den lokale testsondering sikrer således, at målingerne er repetérbare i hele den periode hvor feltarbejdet afvikles Som daglig testsondering er anvendt sonderingen ORT2_09 Instrumentets absolutte nøjagtighed sikres ved at foretage en sondering på en af GeoFysik- Samarbejdets referencelokaliteter før og efter feltperioden På baggrund af referencemålingerne ved Slagelse er der foretaget en tids- og niveauforskydning på TEM-sonderingerne som anført i Tabel 1-2 Forskydningen er foretaget for at sikre, at det anvendte instrument måler korrekte absolutte værdier Som absolut reference anvendes GeoFysikSamarbejdets officielle referencemåling

3 / 9 Tabel 1-2 Oversigt over tids- og niveauforskydninger for TEM Reference Tidsforskydning Niveauforskydning Ref lok Slagelse 3,1 µs 1,16 Der er foretaget en referencesondering på referencelokaliteten vest for Slagelse ved opstart af feltarbejdet (den 25 september 2006) og ved feltarbejdets afslutning (den 30 september 2006) Referencesonderingerne er vist grafisk på Figur 1-1 til Figur 1-3 På figurerne er til sammenligning også vist GeoFysikSamarbejdets absolutte referencesondering Det ses af figurerne, at instrumentet er i stand til at foretage repeterbare målinger, og at det absolutte niveau efter tids- og niveauforskydninger er i overensstemmelse med GeoFysikSamarbejdets referencemåling

4 / 9 Figur 1-1 COWIs måling på referencelokaliteten vest for Slagelse ved opstart af feltarbejdet plottet samtidig med GeoFysikSamarbejdets absolutte referencemåling (midlet) COWIs måling er forskudt med de parametre, der er angivet i Tabel 1-2

5 / 9 Figur 1-2 COWIs måling på referencelokaliteten vest for Slagelse ved afslutning af feltarbejdet plottet samtidig med GeoFysikSamarbejdets absolutte referencemåling (midlet) COWIs måling er forskudt med de parametre, der er angivet i Tabel 1-2

6 / 9 Figur 1-3 Middelværdien af COWIs to referencesonderinger fra testlokaliteten vest for Slagelse vist sammen med GeoFysikSamarbejdets absolutte reference (midlet) 13 Datakvalitet Der er indsamlet 31 nye TEM-sonderinger og herudover inddraget 17 ældre TEMsonderinger Tabel 1-4 giver et samlet overblik over de 31 indsamlede TEM sonderinger Datakvaliteten i skemaet er udregnet i som GeoFysikSamarbejdets kvalitetsindeks (DI) og er vist med farvekode på bilag 11 Kvalitetsindekset antager værdier mellem 0 og 1, hvor 1 svarer til optimal kvalitet, jf /1/ Ifølge GeoFysikSamarbejdet kan sonderingerne inddeles i 3 kvalitetskategorier ud fra kvalitetsindekset, se Tabel 1-3

7 / 9 Tabel 1-3 Oversigt over GeoFysikSamarbejdets kvalitetsindeks med inddeling i dårlig, middel eller god kvalitet (efter /1/) Kvalitetsindeks (DI) Kvalitet 0,0 til 0,5 dårlig 0,5 til 0,75 middel 0,75 til 1,0 god Tabel 1-4 Oversigt over kvaliteten af de 31 indsamlede TEM-sonderinger Kvaliteten er angivet ved GeoFysikSamarbejdets datakvalitetsindeks og er kun udregnet for de sonderinger, som COWI har valgt at anvende i MCI-inversionen TEM ID Kvalitet GFS-indeks Bemærkninger ORT1_01 - Galvanisk koblet, ikke anvendt i MCI-inversionen ORT1_02 - Galvanisk koblet, ikke anvendt i MCI-inversionen ORT2_01 058 ORT2_02 056 ORT2_04 065 ORT2_05 068 ORT2_06 067 ORT2_07 061 ORT2_08 063 ORT2_09 065 ORT2_10 064 ORT2_11 065 ORT2_12 063 ORT2_13 - Kapacitivt koblet, ikke anvendt i MCI-inversion ORT3_01 081 ORT3_02 080 ORT3_03 - Galvanisk koblet, ikke anvendt i MCI-inversionen ORT3_04 081 ORT3_05 079 ORT4_01 078 ORT4_02 074 ORT4_03 057 ORT4_05 082 ORT4_06 081 ORT4_07 077 ORT4_08 068 ORT4_09 075 ORT4_10 068 ORT4_11 074 ORT4_12 069 ORT4_13 071

8 / 9 2 MEP og DC-sonderinger 21 Udstyr og måleparametre MEP-målingerne er foretaget med en ABEM SAS4000 samt en ABEM ES10-64 relæboks Der anvendes 400 m kabeludlæg med multilederkabler i længder á 100 m, hver med 21 elektrodeudtag Der er anvendt følgende opsætning i måleinstrumentet ABEM SAS4000: Record: ORM01 (for linie 1), ORM02 (for linie 2) osv Smallest electrode distance: 50 m Midpoint X: 400 (2000 m) Protokol: GradS_L og GradS_S Output: 200 ma Output minimum: 20 ma Mode: Auto Acq delay: 02 sec Acq time: 03 sec Min stacks: 1 Max stacks: 2 Error limit: 10% Norm: Median Electrode test: Yes 22 Kvalitetssikring af feltdata De indsamlede MEP-data og DC-sonderinger kvalitetssikres hver dag Efter hver feltdag uploades data til COWIs ftp-site og de indsamlede data kontrolleres af en geofysiker Der føres en logbog i felten, hvor alle relevante oplysninger om målingerne noteres Her noteres også hvilket udstyr, der er anvendt langs hver enkelt udlæg, idet alle kabler og konnektorer har et unikt navn Alle stationer og kabel-ender indmåles med håndholdt GPS og markeres på feltkortet (målestok 1:25000) Der udføres en ugentlig test af måleudstyret hvor alle kabler og konnektorer kontrolleres, /2/ og /3/ Desuden testes måleinstrumentets nøjagtighed med modstandsboks ved 5 forskellige modstandsværdier samt ved uendelig modstand (for tjek for krybestrøm i instrumentet) Multilederkablerne testes for forbindelse, elektrisk modstand og krybestrøm og kortslutninger En test af MEP-udstyret tager ca 3 timer at udføre Testresultaterne overføres til et kontrolskema som kontrolleres af en geofysiker

9 / 9 I nærværende projekt opstod en fejl i relæboksen i forbindelse med opmålingen af linie ORM04 Ved stationering 2100 kunne instrumentet ikke længere måle og fejlsøgning viste fejl i relæboksen Den blev sendt til reparation og vi lånte en ny relæboks af ABEM til at fortsætte målingerne med Herefter blev resten af linien målt I processeringen af data er de to datafiler fra hver sin ende af linien først blevet samlet i én datafil, og derefter er processeringen foregået som med de andre linier 23 Datakvalitet 231 MEP-data Nedenstående Tabel 2-1viser en oversigt over datakvaliteten af de enkelte MEP-linier Linierne er klassificeret som værende af god kvalitet Datakvaliteten er vurderet efter en visuel inspektion af de målte data Linierne ORM01 og ORM04 har dog lidt mere støj på data og lidt flere elektrodeudfald end de andre linier, hvilket ses af den lidt lavere datatæthed Det skyldes sandsynligvis dårlig elektrodekontakt eller passage af begravede ledninger 232 DC-sonderinger Tabel 2-1 viser også hvor mange af de målte Schlumberger-sonderinger der er er anvendt i inversionen En sondering er kun medtaget hvis den efter den indledende dataprocessering indeholder mindst 10 datapunkter Son tabellen viser er der målt 124 brugbare sonderinger ud af i alt 131 hvilket svarer til 95% Tabel 2-1 Oversigt over de udførte MEP-profiler Schlumberger sonderinger Linie Længde Afsluttet Datakvalitet Datatæthed Gode sond Sond i alt Gode i % ORM01 2600 m 31-08-06 God 93% 23 23 100% ORM02S 900 m 08-09-06 God 99% 6 6 100% ORM02N 3500 m 13-09-06 God 96% 31 32 97% ORM03 3600 m 23-09-06 God 97% 32 33 97% ORM04 4000 m 08-09-06 God 92% 32 37 86% 3 Referencer /1/ GeoFysikSamarbejdet, Vejledning for udførelse af TEM sonderinger November 2002 /2/ GeoFysikSamarbejdet Vejledning og kravspecifikation for MEP-målinger Maj 2004 /3/ ABEM Instrument AB Instruction Manual, Terrameter SAS4000/SAS1000 1999