Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 - Projektbeskrivelse"

Transkript

1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet, udviklede i 2014 en ny MED-grunduddannelse. Den ny MEDgrunduddannelse trådte i kraft den 1. januar PUF s bestyrelse har besluttet, at der skal ske en systematisk evaluering af MED-grunduddannelsen, så bestyrelsen kan få indblik i, om intentionerne med uddannelsen realiseres. PUF har på den baggrund bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at designe et evalueringskoncept til evaluering af MED-grunduddannelsen. Dato August 2015 Ref. sar/ml 1/5 EVA foreslår et koncept, der består af følgende elementer: Udvikling af redskaber til undervisningsevaluering på MED-grunduddannelsen Virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Evalueringskonceptet vil blive anvendt på de MED-grunduddannelser, som gennemføres af PUF, men udbydere af lokale MED-grunduddannelser kan også lade sig inspirere af konceptet. I denne projektbeskrivelse beskrives de enkelte elementer i evalueringskonceptet, og EVA fremlægger, hvordan opgaven vil blive løst. Projektbeskrivelsen indeholder desuden en tidsplan og et budget. Udvikling af redskaber til undervisningsevaluering på MED-grunduddannelsen Formålet med undervisningsevalueringen er undervejs og ved afslutningen af uddannelsen at få indblik i, i hvilken grad læringsmålene for MED-grunduddannelsen er nået, samt opnå viden om hvordan undervisningsformerne har fungeret. Herudover ønskes indsigt i kursisternes anvendelse af den tilegnede viden på længere sigt. Undervisningsevalueringen består af 5 aktiviteter: Løbende mundtlig evaluering undervejs og ved afslutning af forløbet. Evalueringsskema til kursisterne om uddannelsen ved afslutning af forløbet. Selvevaluering og tilbagemelding fra underviserne. Evalueringsskema til kursisterne om anvendelsen af uddannelsen 3-4 måneder efter endt kursusforløb Møde om anvendelse af data. Østbanegade 55, København Ø T E [email protected] F H

2 Løbende mundtlig evaluering Formålet med den mundtlige evaluering er at kunne foretage umiddelbare justeringer af undervisningen på uddannelsen undervejs i det enkelte undervisningsforløb. Underviseren tager initiativ til en dialog med kursisterne om forventninger til uddannelsen, læringsmålene for uddannelsen og undervisningsformer. EVA udvikler på baggrund af input fra PUF-S og underviserne et redskab, som denne dialog kan baseres på. Redskabet testes blandt en udvalgt gruppe af undervisere og justeres evt. på baggrund heraf. Evalueringsskema til kursisterne om uddannelsen Formålet med evalueringsskemaet er at få et kvantitativt indblik i, om kursisterne har nået læringsmålene for MED-grunduddannelsen, samt få deres vurdering af undervisningen og undervisningsformerne. EVA videreudvikler det eksisterende evalueringsskema til kursisterne og drøfter et revideret udkast med PUF-S. Herefter pilottestes evalueringsskemaet blandt kursister på MED-grunduddannelsen. Pilottesten foregår ved, at EVA telefonisk kontakter fem kursister, der netop har gennemført uddannelsen, og interviewer dem om deres forståelse af skemaets spørgsmål og svarkategorier. EVA tilpasser herefter evalueringsskemaet, i det omfang det er nødvendigt. EVA s tilbud forudsætter, at PUF leverer kontaktoplysninger om de fem kursister med udgangspunkt i de udvælgelseskriterier, som EVA opstiller. EVA leverer det endelige spørgeskema til PUF, der selv varetager dataindsamlingen og den videre opfølgning. Undervisernes selvevaluering Formålet med selvevalueringen er, at få undervisernes blik på hvordan uddannelsen og undervisningen fungerer. EVA udvikler på baggrund af input fra PUF-S og underviserne et redskab til selvevaluering, som underviserne skal udfylde ved afslutningen af uddannelsen. Redskabet testes blandt en udvalgt gruppe af undervisere og justeres evt. på baggrund heraf. EVA forventer, at redskabet dels kan indeholde et kort spørgeskema, der giver et kvantitativt indblik, og dels en mere kvalitativ del, hvor der fx indsamles korte eksempler eller læringshistorier, der giver indblik i, hvad der fungerer bedst i undervisningen og hvad der er de største udfordringer. 2/5 Evalueringsskema til kursisterne om anvendelsen af uddannelsen EVA udvikler et evalueringsskema til kursisterne som kan udsendes 3-4 måneder efter kursisterne har gennemført uddannelsen. Formålet med evalueringsskemaet er, at belyse om kursisterne har anvendt uddannelsen i praksis og det belyses dermed om transfer har fundet sted inden for den pågældende tidsperiode. EVA udvikler evalueringsskemaet på baggrund af input fra PUF-S samt materiale omkring MED-grunduddannelsen. Herefter pilottestes evalueringsskemaet blandt kursister på MED-grunduddannelsen. Pilottesten foregår ved, at EVA telefonisk kontakter fem kursister, der netop har gennemført uddannelsen, og interviewer dem om deres forståelse af skemaets spørgsmål og svarkategorier. EVA tilpasser herefter evalueringsskemaet, i det omfang det er nødvendigt. EVA s tilbud forudsætter, at PUF leverer kontaktoplysninger om de fem kursister med udgangspunkt i de udvælgelseskriterier, som EVA opstiller. EVA leverer det endelige spørgeskema til PUF, der selv varetager dataindsamlingen og den videre opfølgning.

3 Analyse og opfølgning En forudsætning for at de påtænkte aktiviteter kan forventes at få en positiv betydning for kvaliteten på MED-grunduddannelsen er at resultaterne systematisk analyseres, og at der evt. foretages ændringer på baggrund heraf. EVA vil på et møde med PUF-S drøfte en hensigtsmæssig opfølgning og anvendelse af data. PUF vil varetage den efterfølgende opfølgning og implementering. Virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Virkningsevalueringen af MED-uddannelsen har til formål at 1) belyse, om målene med uddannelsen indfries som forventet, og 2) identificere muligheder for at videreudvikle MEDgrunduddannelsen. En virkningsevaluering repræsenterer en mere processuel tilgang til at studere effekter end den klassiske effektmåling, og den tager udgangspunkt i en række formulerede hypoteser om, hvordan en bestemt indsats tænkes at virke (en indsatsteori), for herefter at teste om det forholder sig, som indsatsteorien forudsiger: Hvordan virker indsatsen, for hvem, og under hvilke omstændigheder? Nedenfor præsenterer vi vores overvejelser over valg af design, og vi beskriver herefter, hvordan vi tænker at tilrettelægge og gennemføre evalueringen i to faser. Overvejelser over valg af design Intentionen med MED-grunduddannelsen er, som det fremgår af Underviserhåndbog for MED-grunduddannelsen, at kursisterne skal kunne bringe det, de har lært på uddannelsen, i spil, når de kommer tilbage på deres egen arbejdsplads. Man kan illustrere det grundlæggende ræsonnement bag MED-grunduddannelsen ved hjælp af nedenstående simple model: Indsats: MEDgrunduddannelse Delresultat (output): kursisterne indfrier de opstillede læringsmål for uddannelsen Resultat (outcome): kursister anvender læring på egen arbejdsplads 3/5 For at kunne få indblik i hvordan og under hvilke omstændigheder intentionerne med MED-grunduddannelsen bliver indfriet, vil vi interessere os for begge pile og alle tre kasser i ovenstående model. Vi vil både interessere os for, hvad der udspiller sig i selve MED-grunduddannelsesforløbet, og for hvilket udbytte kursisterne får af uddannelsen (delresultat/output), men vi vil også rette vores opmærksomhed mod, hvordan kursisterne sætter deres nye viden i spil, når de kommer tilbage på deres arbejdsplads (resultat/outcome). Endelig vil vi have blik for, at effekterne af en indsats ofte vil være stærkt kontekstafhængige, og vi vil derfor rette en opmærksomhed mod, at den praktiske anvendelse af uddannelsen fx kan afhænge af lokale forhold på den enkelte arbejdsplads. Det konkrete spørgsmål, evalueringen vil søge at besvare, er: Hvordan og under hvilke omstændigheder virker MED-grunduddannelsen på kursisternes praksis?

4 Evalueringen afgrænses til udelukkende at beskæftige sig med de virkninger, som kan identificeres indenfor den tidsperiode, hvor evalueringen gennemføres. Den vil altså ikke kunne sige noget om evt. virkninger, som måtte optræde på længere sigt. Fase 1: Opstilling og kvalificering af indsatsteori bag MED-grunduddannelsen Virkningsevaluering tager udgangspunkt i formuleringen af en række begrundede antagelser om, hvordan den indsats, der er i fokus, tænkes at lede til et bestemt resultat. Disse antagelser kaldes indsatsteorien (eller programteorien) bag indsatsen. I nogle tilfælde kan indsatsteorien udledes af forskellige dokumenter knyttet til indsatsen (i dette tilfælde fx ved hjælp af underviserhåndbogen for MED-grunduddannelsen). I de fleste tilfælde vil man, som vi ville tænke os at gøre i denne evaluering, også interviewe forskellige relevante aktører for at kunne beskrive, hvordan, hvornår og for hvem den konkrete indsats forventes at føre til de ønskede resultater. EVA s evaluering af MED-grunduddannelsen tilrettelægges med henblik på at identificere de antagelser om virkninger og sammenhænge, der indgår i udviklingen og implementeringen af MED-grunduddannelsen (indsatsteorien). Indsatsteorien bag MEDgrunduddannelsen vil blive opstillet af evaluator med udgangspunkt i følgende datakilder: Relevante dokumenter om MED-grunduddannelsen 3-4 Interviews med nøgleaktører bag udviklingen af MED-uddannelsen (PUF-S og PUF-A). 6 Interviews med kursister i både leder og medarbejderfunktioner (der tilstræbes variation i fht. relevante kriterier, fx motivation for at deltage, type af arbejdsplads, erfaringer fra MED-samarbejde mv) 6 Interviews med undervisere på MED-grunduddannelsen. Forskningsbaseret viden om arbejdet med at anvende ny viden i praksis. 4/5 Når EVA har opstillet en indsatsteori på baggrund af ovennævnte datakilder, vil vi afholde workshops for forskellige relevante aktører, der har bidraget i interviewene, herunder PUF- S. Formålet med disse workshops er at kvalificere og nuancere EVA s bud på de virkningsforestillinger bag MED-grunduddannelsen, som kom frem i interviewene. Fase 2: Dataindsamling Når indsatsteorien er formuleret, skal EVA lægge sig fast på, hvilke data, der skal indsamles, for at vi kan se nærmere på sammenhænge mellem indsatser og resultater: Hvor vil vi med afsæt i vores opstilling af indsatsteorien rette vores blik hen? Og hvilke kriterier skal vi tage afsæt i, når vi skal vælge de undervisere og kursister, der skal indgå i evalueringen? Det er ikke muligt at fastlægge hvilke data, der skal indsamles i en virkningsevaluering, før indsatsteorien er opstillet, og før evaluator har lagt en strategi for, hvor det er særligt vigtigt at intensivere sin dataindsamling. For at give et mere konkret billede af, hvordan en typisk dataindsamling kunne se ud, har vi nedenfor beskrevet følgende elementer. Vi vil dog gøre opmærksom på, at indsatsteorien og de indledende interviews og workshop vil være afgørende for, hvilke data vi vil have

5 brug for at indsamle for at kunne se nærmere på, om indsatsen er implementeret korrekt og om antagelserne bag indsatsen er holdbare. Evt. brug af eksisterende data Det er oplagt at inddrage eksisterende data i evalueringen, fx resultater fra kursisternes evalueringsskemaer og undervisernes selvevalueringer, såfremt de kaster lys over væsentlige led i indsatsteoriens antagelser om hvorvidt og hvordan MED-grunduddannelsen virker. Evt. kvalitativ interviewundersøgelse blandt kursister Det vil ligeledes være en oplagt mulighed, at EVA gennemfører to runder af kvalitative interviews, fx som telefoninterview, med kursister som har gennemført MEDgrunduddannelsen i Der vil blive gennemført to interviews med hver kursist. Første interview vil blive gennemført umiddelbart efter uddannelsens afslutning og vil have fokus på indfrielse af læringsmål og forventninger om, hvordan uddannelsen kan anvendes. Det andet (opfølgende) interview vil blive gennemført efter 1-2 måneder og har til formål at skabe indblik i, om og hvordan kursisterne anvender MED-grunduddannelsen i praksis. EVA foreslår, at der gennemføres 2 x telefoninterview med i alt 12 kursister, og at kursisterne udvælges og rekrutteres ud fra overvejelser om at sikre maksimal variation på de væsentligste parametre. De indsamlede data analyseres systematisk med henblik på at belyse de enkelte led i indsatsteorien. Resultaterne af den kvalitative analyse vil blive brugt som en datakilde i virkningsevalueringen. 5/5 Evt. kvalitativ interviewundersøgelse blandt undervisere Det vil endelig være muligt at gennemføre interviews med enkelte undervisere på MEDgrunduddannelsen. Formålet med disse interviews kunne fx være at få indblik i, hvad der ser ud til at have betydning for, at kursisterne engagerer sig og får et maksimalt udbytte af undervisningen. EVA s tilbud forudsætter, at PUF leverer relevante kontakt-og baggrundsoplysninger om de kursister, der har gennemført MED-uddannelsen. Endvidere forudsætter tilbuddet, at kursisternes evalueringsskemaer om uddannelsen og anvendelse kan tages i brug med henblik på at foretage en kriteriebaseret udvælgelse af interviewdeltagere. Produkt Resultaterne af virkningsevalueringen formidles i en rapport på max 30 sider.

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Indikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen

Indikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Indikatormodel Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en indikatormodel for den faglige kvalitet i læreruddannelsen.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en

Læs mere

En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori

En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori En lærerig vej til resultater Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori En lærerig vej til resultater 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Design BGRAPHIC Trykt DeFacto Foto Mette Bendixsen, side 25,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Danske Bank 9402 4800 1976 86

Danske Bank 9402 4800 1976 86 ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen Bilag til Studieordning for energiteknologuddannelsen Energiteknologuddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Energiteknologuddannelsen

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Innovations- og medborgerskabsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut [email protected] www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Udviklingen af Personas og en bedre digital service

Udviklingen af Personas og en bedre digital service Udviklingen af Personas og en bedre digital service Om Snitkergroup: Brug brugerne! Idéfase: find idéen Hvem er brugerne og hvad er deres behov? Workshops Feltstudier Konceptfase: test konceptet VIL brugerne

Læs mere

MENINGSFULD DOKUMENTATION

MENINGSFULD DOKUMENTATION KonferenSEN 2016 samtalesalon interview læringsmål spørgeskema indsatsteori refleksion MENINGSFULD DOKUMENTATION At gøre det vigtige målbart, ikke det målbare vigtigt Statistik Dokumentation + Evaluering

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Evalueringsfaglighed på spil

Evalueringsfaglighed på spil Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 [email protected] www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail [email protected] CVR-nr. 37295728

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere