P7_TA(2009)0029 Følgerne af den internationale økonomiske krise for udviklingslande Europa-Parlamentets beslutning af 8. oktober 2009 om følgerne af den internationale finansielle og økonomiske krise for udviklingslande og udviklingssamarbejde Europa-Parlamentet, - der henviser til G20-topmødet den 2. april 2009 i London og erklæringen herfra om den globale plan for genopretning og reform, - der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000, der fastlægger millenniumudviklingsmålene (MDGs) som kriterier fastsat i fællesskab af det internationale samfund, bl.a. med henblik på udryddelse af fattigdom og sult, - der henviser til beretningen fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) med titlen Global Monitoring Report 2009: A Development Emergency", der blev offentliggjort i april 2009, - der henviser til beretningen fra Verdensbanken med titlen Global Development Finance: Charting a Global Recovery 2009", der blev offentliggjort i juni 2009, - der henviser til FN s konference om den internationale finansielle og økonomiske krise og dens følger for udviklingen og at FN s generalforsamling med resolution 63/303 af 9. juli 2009 tilsluttede sig resultatet af konferencen, - der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2009 om støtte til udviklingslandene med henblik på overvindelse af krisen (KOM(2009)0160), - der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af 18 og 19. maj 2009 om støtte til udviklingslandene med henblik på overvindelse af krisen, - der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om revisionen af Den Internationale Valutafonds strategi 1, - der henviser til undersøgelsen foretaget af professor Ngaire Woods om den internationale reaktion på den internationale krise og reformen af den internationale finans- og bistandsstruktur 2, - der henviser til konferencen om nyskabende finansiering i Paris den 28.-29. maj 2009 og den internationale konference om udviklingsfinansiering i Doha 28. november - 2. december 2008, - der henviser til rapporten af 17. marts 2009 fra Komitéen af afrikanske finansministre og 1 2 EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 118. En undersøgelse foretaget for Parlamentets GD EXPO s temaafdeling; vil blive udgivet.
centralbankchefer, der er oprettet til at overvåge krisen, med titlen "Impact of the Crisis on African Economies - Sustaining Growth and Poverty Reduction", - der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse af 3. september 2009 til Kommissionen om følgerne af den internationale finansielle og økonomiske krise for udviklingslande og udviklingssamarbejdet (O-0088/2009 B7-0209/2009), - der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2, 1. understreger, at udviklingslandene ikke har forårsaget den internationale finansielle og økonomiske krise, men at de er uforholdsmæssigt hårdt ramt heraf, idet de nu står over for en drastisk nedgang i vækst og beskæftigelse, negative følger for handels- og betalingsbalancen, en drastisk nedgang i de private nettokapitalstrømme og direkte udenlandske investeringer, indskrænket adgang til kredit- og handelsfinansiering, nedgang i pengeoverførsler, store og omfattende udsving i valutakurser, sammenbrud i reserverne, øget volatilitet og faldende priser for råvarer såvel som en nedgang i indtægterne fra turisme; 2. Støtter Ban Ki-moons, FN's generalsekretærs, vurdering, at den globale finanskrise har udløst en nødsituation, på udviklingsområdet, idet den underminerer og i visse tilfælde helt ødelægger de hårdt tilkæmpede fremskridt på området for bekæmpelse af fattigdom, hungersnød, mødre- og børnedødelighed samt inden for grundlæggende uddannelse, ligestilling mellem kønnene og adgang til rent vand og ordentlig hygiejne, hvilket sætter muligheden for at nå millenniumudviklingsmålene på spil, især hvad angår målene på sundhedsområdet; 3. konstaterer med stor bekymring, at denne krise, der følger så tæt i kølvandet på fødevareog brændstofkriserne, allerede har haft så store menneskelige omkostninger og har ødelæggende virkninger for de sårbare grupper i de fattigste lande, idet det således kan forventes, at arbejdsløsheden vil vokse med 23 millioner, at der vil blive op til 90 millioner flere ekstremt fattige alene i 2009, og at livsnødvendig medicin til behandling af op til 1,7 millioner HIV-ramte kommer til at stå på spil, samt at der vil være mellem 200.000 og 400.000 flere børnedødsfald om året i gennemsnit mellem 2009 og 2015, skønt sidstnævnte er det år, hvor millenniumudviklingsmålene skulle nås i udviklingslandene; 4. understreger, at mange udviklingslande mener, at hver eneste af deres finansieringskilder til udviklingen er blevet påvirket af krisen, og at de ikke vil være i stand til at beskytte deres hårdt tilkæmpede økonomiske fremskridt uden omfattende støtte udefra; 5. opfordrer EU til at træffe foranstaltninger for at udrydde skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene; efterlyser derfor en ny bindende international finansaftale, der tvinger transnationale selskaber til automatisk at offentliggøre deres overskud og de skatter, der betales heraf, for hvert enkelt land, for at sikre gennemsigtighed omkring hvad de betaler i alle de udviklingslande, som de opererer i; 6. konstaterer, at G20 har erkendt sit "kollektive ansvar for at afbøde de sociale følger af krisen for at minimere de vedvarende skader på det internationale potentiale" og genbekræftet de eksisterende bistandsløfter og givet løfter om nye ressourcer, herunder 50 000 millioner USD i støtte til social beskyttelse, fremme af handelen og sikring af
udviklingen i lavindkomstlande som led i en betragtelig forhøjelse af krisestøtten i udviklingslande, og at der er lovet flere midler til social beskyttelse til de fattigste lande; 7. bifalder den afgørelse, der er truffet af G8-lederne på topmødet i L'Aquila, Italien, i juli 2009, om at donere 20 000 millioner USD til udvikling af landdistrikter og fødevaresikkerhed; 8. frygter, at de finansielle midler, der er lovet, ikke er tilstrækkelige, måske ikke er koncentreret på de fattigste lande og befolkningsgrupper og måske ikke vil kunne frigøres hurtigt nok og på en tilstrækkelig fleksibel måde for at skabe de forbedringer, som udviklingslandene har behov for; 9. støtter G8-ledernes ønske om i 2010 at gennemføre en international revision af politikkerne hen imod millenniumudviklingsmålene; 10. tager forøgelsen af de midler, der stilles til rådighed for IMF og andre finansielle institutioner, til efterretning; bifalder de nylige IMF-reformer, der giver de nye industrilande en mere fremtrædende rolle; 11. er meget bekymret over, at 82 % af de lån, der for nylig er blevet ydet af IMF, siden juli 2009 er gået til europæiske lande, og at kun 1,6 % er gået til lande i Afrika, hvilket er et tegn på, at hovedparten af de disponible midler måske går til opadstræbende markeder med høje indtægter og lande med middelindtægter, som sandsynligvis vil være i stand til at tilbagebetale de lån, de modtager; understreger, at afbrydelsen af udviklingsprocesserne har mere destruktive og varige virkninger på mellemlang sigt for de mindst udviklede lande end for de mest udviklede lande, der kun gennemlever en krise af begrænset varighed; 12. opfordrer til, at de 6 000 millioner USD fra salget af IMF s guldreserver hurtigt omsættes i finansielle midler til de fattigste lande på gunstige og fleksible vilkår; er stærkt bekymret over, at IMF ifølge sine overslag kun kan dække omkring 2 % af lavindkomstlandes (brutto) eksterne finansielle behov, hvilket tydeligt viser nødvendigheden af, at andre institutioner og donorer stiller yderlige midler og lån til rådighed på gunstige vilkår; 13. beklager, at Verdensbanken selvom en effektiv reaktion på krisen ville kræve nye og omfattende finansielle ressourcer, og selvom G20 havde lovet at stille midler til rådighed til social beskyttelse for de fattigste lande, herunder gennem investeringer i langsigtet fødevaresikkerhed og via frivillige bilaterale bidrag til Verdensbankens såkaldte Vulnerability Framework, herunder Infrastructure Crisis Facility og Rapid Social Response Fund stort set var overladt til udelukkende at gøre brug af sine egne forhåndenværende ressourcer og faciliteter; 14. mener, at første prioritet ganske enkelt bør være at støtte politikker, der nedbringer fattigdom, samtidig med man får det optimale ud af skatteydernes penge, ud fra en anerkendelse af den menneskelige værdighed, der tilkommer ethvert menneske i udviklingslandene; 15. anser fair handel med gensidig fordel for at være hjørnestenen i stabiliteten af de internationale finansmarkeder; konstaterer, at EU må gøre sin del ved at reducere de handelsfordrejende støtteordninger og handelshindringer, der er til så stor skade for
udviklingslandenes økonomier; 16. tager den skade til efterretning, som hjerneflugten medfører for en hvilken som helst økonomis kapitalstruktur; bemærker endvidere, at dette er et alvorligt og vedvarende problem i mange områder af verden, eftersom de bedste og kvikkeste hoveder, som udviklingslandene vanskeligt kan undvære, flytter udenlands; opfordrer derfor til, at der træffes foranstaltninger til fremme af cirkulær migration; 17. bemærker med stor bekymring, at dette har medført, at Verdensbanken ikke er i stand til at reagere over for en række lande, som krisen har gjort særligt sårbare, men som ikke opfylder kriterierne for modtagelse af støtte fra Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD) eller den internationale udviklingssammenslutning (IDA) eller betingelserne i tildelingsmodellerne, der kræver påvisning af låntagernes kreditværdighed og deres "gode præstationer"; mener, at denne mangel på sammenhæng i finansieringen tydeliggør de væsentligste problemer i forbindelse med Verdensbankens politik, som tager sigte på at minimere risikoen for institutionen og de medlemmer, som ikke har behov for lån, på bekostning af de udviklingslande, som har behov herfor; 18. understreger, at Bretton Woods-institutionernes manglende evne til at reagere på lavindkomstlandes behov for at hjælpe dem med at klare krisen hovedsagelig skyldes, at det længe har været nødvendigt at reformere disse institutioners forvaltning for at øge deres relevans, legitimitet og effektivitet samt deres imødekommenhed og evne til at hjælpe disse udviklingslande; opfordrer til, at disse reformer gennemføres hurtigst muligt; 19. anmoder EU og dets medlemsstater om at vedkende sig deres ansvar som vigtige internationale aktører og arbejde hen imod en hurtig gennemførelse af den nødvendige reform af Bretton Woods-institutionerne og i mellemtiden udfylde de alvorlige huller i G20 s, IMF's og Verdensbankens kriserespons ved at yde hurtig støtte til udviklingslandene og sikre en hurtig udbetaling til lande, hvis investeringer i forbindelse med virkeliggørelsen af millenniumudviklingsmålene nu er truet som følge af et ydre chok, dvs. den finansielle krise, som ligger helt uden for deres indflydelse og kontrol; understreger, at EU og dets medlemsstater samtidig til en hver tid bør overholde de højeste standarder for ansvarlighed og bistandseffektivisering, for så vidt angår modtagernes brug af offentlige midler; 20. udtrykker alvorlig bekymring over det faktum, at bistanden fra visse EU-medlemsstater er faldet i reelle værdier i 2008; opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med offentlig udviklingsbistand (ODA) inden 2010, idet de tager i betragtning, at et flertal af udviklingslandene i alvorlig grad er ramt af følgerne af den verdensomspændende finanskrise; 21. bifalder EU s planer om at fremskynde betalingen af 8 800 millioner EUR i udviklingsstøtte, budgetstøtte og til landbrugsfinansiering med henblik på øjeblikkelige foranstaltninger samt de foreslåede 500 millioner EUR som hjælp til sociale udgifter i udviklingslandene via en midlertidig sårbarheds-flex-mekanisme til fordel for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS); henstiller, at der fokuseres på budgetstøtte på områderne sundhed, anstændigt arbejde, uddannelse, sociale ydelser og grøn vækst i form af sektororienteret budgetstøtte; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at opfylde de finansielle forpligtelser, der er indeholdt i EU's handlingsplan for millenniumudviklingsmålene; anerkender princippet om ejerskab, idet det understreger
udviklingslandenes rolle i forbindelse med udformningen af deres egne politikker, strategier og udviklingsprogrammer samt EU's og dets partneres gensidige ansvarlighed, hvad angår sikring af udviklingsresultaterne; 22. gør opmærksom på, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at Den Europæiske Udviklingsfond kommer på fællesskabsbudgettet for at sikre demokratisk kontrol med, hvad den anvendes til; 23. beklager imidlertid, at al anden støtte bortset fra 100 millioner EUR til infrastrukturtrustfonden EU-Afrika, hidrører fra tidligere eksisterende forpligtelser, og kræver yderligere omfattende finansielle midler; er bekymret for, hvordan Kommissionen vil udfylde de finansieringsmæssige huller i fremtiden, der skyldes fremskyndelse af budgetstøtten allerede fra nu af; 24. understreger, at omfanget af ODA ikke er tilstrækkeligt til at opfylde udviklingslandenes drastisk forøgede behov som følge af krisen så hurtigt, som den opståede nødsituation kræver det, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at opfylde deres internationale forpligtelser og fortsat bidrage til bestræbelserne på at nå millenniumudviklingsmålene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte nye forslag til innovative finansieringsmekanismer; 25. understreger nødvendigheden af større sammenhæng mellem EU's handels-, budget-, klimaændrings- og udviklingspolitikker; 26. anbefaler derfor, at økonomiske partnerskabsaftaler bruges som et middel til at opfylde udviklingsbehovene ved at give AVS-landene en handelsfordel og fremme opnåelsen af millenniumudviklingsmålene, mens man gør det muligt for AVS-landene at holde følsomme produkter og sektorer, såsom investering og tjenesteydelser, uden for forhandlingerne; 27. understreger med tanke herpå, at de økonomiske partnerskabsaftaler skal tjene som et middel til at fremme regional integration og få mere gang i AVS-landenes økonomi, og at løfter om finansiering skal holdes; 28. Understreger, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal være langt mere aktivt og gennemsigtigt involveret som primus motor i udviklingen af nyskabende finansieringsmekanismer; 29. opfordrer indtrængende Kommissionen til at påtage sig en ledende rolle med hensyn til hurtigt at udvide disse mekanismer, herunder mikro- og mesokredit, især med henblik på at give sårbare grupper såsom kvinder og landbrugere adgang til finansiering; 30. opfordrer EU til at sikre, at der fastlægges passende omfattende reguleringsordninger for at forhindre, at der på ny opstår en finansiel krise; 31. opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på og opfylde deres ODAforpligtelser; 32. understreger den betydning, som sammenhængen mellem politikker på områder såsom økonomi, handel, miljø og landbrug har for udviklingen, med henblik på at forhindre den
globale finansielle og økonomiske krise i at få endnu mere alvorlige virkninger i udviklingslandene; 33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, FN s organisationer, IMF, Verdensbanken samt medlemmerne fra EU s medlemsstater i IMF s og Verdensbankens repræsentantskaber og G20-landene.