Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Byens Grønne Regnskab 215 Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Byens grønne regnskab 215 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 24 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område kaldet Byens grønne regnskab. Siden da har Frederiksberg Kommune hvert år udarbejdet Byens grønne regnskab. Regnskabet viser den årlige status og udvikling for en række miljøindikatorer. Regnskabet dækker alle byens borgere, virksomheder, kommunale og statslige institutioner indenfor kommunegrænsen og er dermed et billede på hele byens udvikling. Regnskabet indeholder data for: CO2-udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Datakvalitet Data for forbruget af el, fjernvarme, vand, gas og affald er opgjort ved totale forbrugstal fra forsyningerne og vurderes derfor at være nøjagtige for forbruget i byen. Transportsektorens andel af CO2-udledningen i byen er mere usikker, da der ikke foreligger sikre opgørelser af transportarbejdet i byen. I 214 er data for transporten dog opdateret for første gang siden 25 ved beregninger ud fra en opdateret trafikmodel. Disse beregninger er videreført til 215, da udviklingstendensen er usikker og nyere data ikke kan findes årligt. Luftforurening måles af Aarhus Universitet ved fast målestation på H.C Andersens Boulevard. Forvaltningen vil følge udredning om grunden til overskridelser ved målestationen, og om den er repræsentativ for gader på Frederiksberg. Data for den årlige udledning offentliggøres efter udarbejdelsen af denne rapport. Der er derfor i denne rapport benyttet data fra 214. Til at beregne udledning fra fly, spildevand, affaldsdeponi og opløsningsmidler bruges KL's CO2- beregner. Den opdateres dog ikke mere og afventer en opdatering fra Energistyrelsen. Derfor er disse mindre værdier ikke ændret i dette år. En ny version af beregneren forventedes klar ultimo 215, men blev forsinket. Når beregneren er udviklet vil forvaltningen revurdere dataindhentning og rapportering af byens grønne regnskab. Forsidebillede: Frederiksberg Forsyning 2

CO 2 er en drivhusgas, som stammer fra forbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og gas). Siden industrialiseringen har drivhusgasser haft væsentlig betydning for forandringerne af vores klima. Det er derfor vigtigt, at vi gør en aktiv indsats for at begrænse udledningen af CO 2. I Frederiksberg Kommunes strategiske energiplan vedtog kommunalbestyrelsen i december 213, at CO 2 -udledningen på Frederiksberg skal reduceres med 5 % i 22 i forhold til 25. Frederiksberg bys samlede CO 2 -udledning er for 215 beregnet til 249.9 ton. CO 2 -udledningen i perioden 25-215 er faldet med over 225. ton CO 2 svarende til 47 %. Reduktionerne siden 25 kommer i høj grad fra omstilling af energiproduktionen til fossilfrie brændsler som biomasse og el, mens forbruget af energi ikke er ændret væsentligt. 6 Udvikling i CO2 udledning 25-215 5 4 3 2 1 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Mål 22 El Fjernvarme Individuel varme Transport Deponi, spildevand, opl. Midler Mål 22 Fra 214 til 215 kan man se, at udledningen er faldet med næsten 1,5 % på et enkelt år. Beregnes CO 2 -udledningen pr. indbygger på Frederiksberg, har der siden 25 været et fald på 53 %. CO 2 -udledningen pr. indbygger er i 215 beregnet til 2,4 ton CO 2 mod et landsgennemsnit på 8,5 ton pr. indbygger (Energistyrelsen, 21). 3

CO2-udledning pr. indbygger 25-215 6, 5, Ton/indbygger 4, 3, 2, 1,, 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 CO2-udledning - fordelt på sektorer - 215 Ind.opvarmning 6% Affald 9% El 3% Transport 24% Fjernvarme 31% Diagrammet ovenfor viser CO 2 -udledningen fordelt på sektorer. Forbrug af el, fjernvarme og transport står for de største bidrag til CO 2 -udledningen på Frederiksberg. 4

Effekt af egen vedvarende energi For at støtte en øget produktion af vedvarende energi, investerede Frederiksberg Energi A/S i 214 i to vindmøller ved Næstved, som stod klar til produktion medio 215. Frederiksberg Energi A/S er ejet af Frederiksberg Kommune, og dermed er Frederiksberg Kommune afgørende for opsætning og drift af disse møller. Dermed kan produktionen fra disse møller regnes som Frederiksberg Kommunes møller og dermed fremgå af regnskabet. For at få et retvisende billede af brugen af vindmølleenergi, fratrækkes vindmøllernes produktion og det medfølgende nettab fra byens elforbrug. Elproduktionen fra vindmøllerne er medregnet i den gennemsnitlige emissionsfaktor for Danmark, hvorfor produktionen ligeledes skal fratrækkes emissionsfaktoren. Dermed undgår man, at elproduktionen fra vindmøllerne tælles med to gange. Dette gøre sved hjælp af en formel, som er udarbejdet af DMU (29). Resultatet af denne beregning viser, at møllernes produktion på 15 GWh resulterer i en korrigeret CO2-udledning fra elforbruget i Frederiksberg Kommune i 215 på 72.984 ton i modsætning til 76.352 tons ukorrigeret CO2-udledning. 5

Grafen viser udviklingen i det totale elforbrug i 1-års-perioden 26 til 215. Elforbruget svinger generelt med et par procent fra år til år. Samlet set er forbruget faldet med 9 % i perioden, mens forbruget pr. borger er reduceret med hele 19 %. Fra 214 til 215 er totalforbruget såvel som forbruget pr. borger faldet med ca. 1% trods det øgede befolkningstal. Elforbrug over 1 år MWh 4 35 3 25 2 15 1 5 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Elforbrug fordelt på kundekategorier Figuren nedenfor viser, hvordan elforbruget på Frederiksberg fordeler sig på de forskellige kundekategorier. Boligerne står for 41 % af forbruget, mens de resterende 59% er fordelt mellem industri, handel/service og de offentlige institutioner. Det var i 215 ikke muligt at få data opdelt i kundekategorier fra forsyningsselskabet. Det forventes dog ikke, at der er den store forskel på 214 og 215, hvorfor tallene for den relative fordeling mellem kundekategorier i dette års rapport er fra 214. Fordeling af elforbrug 215 Offentlige institutioner Boliger Industri Handel og service 6

De fleste ejendomme på Frederiksberg bliver i dag opvarmet med fjernvarme. Fjernvarmen på Frederiksberg kommer fra kraftvarme, hvor fjernvarmen produceres sammen med el og produceres på affald, naturgas og biomasse. Det gør, at CO2-udledningen og miljøbelastningen fra fjernvarme er forholdsvis lille i forhold til mange andre opvarmningsformer. Udvikling i fjernvarmeforbrug Fjernvarmeforbrug 25-214 MWh 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Grafen viser udviklingen i fjernvarmeforbrug de sidste 1 år på Frederiksberg. Forbruget er korrigeret for temperaturforskelle og er i perioden steget med 9,5 %. Stigningen i forbruget hænger sammen med, at tilslutningsprocenten for fjernvarme er steget. Tilslutningen er nu over 99 %. Beregnes fjernvarmeforbruget pr. m 2 er forbruget på Frederiksberg konstant på 121 kwh/m 2. 7

Fordeling af fjernvarmen i forhold til kundekategorier Fjernvarmeforbrug fordelt på kundekategori i 215 6% 6% 13% 75% Boliger Offentlige bygninger Handel og service Industri og erhverv På Frederiksberg blev ca. 75% af fjernvarmen brugt i boliger, 13% i offentlige bygninger og 12% i handel og erhverv i 215. Udvikling i gasforbrug 2.5. Gasforbrug 26-215 2.. 1.5. 1.. 5. 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 Gasforbrug i Frederiksberg Kommune Grafen viser udviklingen i det totale gasforbrug over de sidste 1 år. Forbruget er i perioden faldet kraftigt, hvilket skyldes, at gas ikke anvendes til madlavning og opvarmning i så høj grad længere. I oktober 213 blev Frederiksbergs bygas tilsat biogas produceret af slam på Lynettefællesskabet og den fossile CO2-udledning blev reduceret med 3 %. Bygassen består nu af en tredjedel biogas, en tredjedel naturgas og en tredjedel atmosfærisk luft. Det er hensigten, at andelen af biogas bliver øget fremover. 8

Frederiksberg er en ren by, hvor den enkelte borger har gode muligheder for at sortere affaldet korrekt. Det er godt for miljøet, at vi sorterer affaldet, så mest muligt kan blive genbrugt. Men det er også godt for vores miljø, at vi nedbringer mængden af affald. I 27 iværksatte Frederiksberg Kommune en husstandsindsamling af hård plast og metal til genanvendelse. I 215 blev der indsamlet 346 ton hård plast og 689 ton metal. Udviklingen i mængden af husholdningsaffald 45. 4. 35. 3. Husholdningsaffald 28-215 25. 2. 15. Genanvendelse Forbrænding 1. 5. 28 29 21 211 212 213 214 215 Grafen viser udviklingen i mængden af husholdningsaffald fra 28 til 215, samt hvordan behandlingen af husholdningsaffald fordeler sig på behandlingstyperne genanvendelse og forbrænding. Ud over genanvendelse og forbrænding går en meget lille andel af affaldet til specialbehandling og deponering. Figuren viser, at affaldsmængderne totalt set er steget fra 33.835 ton i 28 til 38.948 ton i 215. Mængderne til forbrænding er næsten uændret i forhold til 214, mens affald til genanvendelse er steget med det dobbelte. Stigningen skyldes i høj grad en øget mængde byggeaffald. 9

Når man bor i en storby, så er støj og luftforurening uundgåeligt. Men støj kan virke generende og stressende, og luftforurening kan nedsætte vores sundhed og levealder. Udviklingen går to veje. Der kommer stadig flere biler i byen, men samtidig bliver bilerne også mere miljøvenlige. For luftforureningen kan det aflæses i, at luftens indhold af visse skadelige stoffer faktisk falder i byen. Støjen derimod bliver kun mindre ved skift til eksempelvis elbiler. Støjbelastning af boliger Antal støjbelastede boliger 213 < 58 db(a) 58-68 db(a) > 68 db(a) 1% 34% 56% I 213 er der blevet gennemført en støjkortlægning på Frederiksberg. Kortlægningen er baseret på modelberegninger ud fra trafiktællinger, vejbredder, gennemsnitshastigheder, bidrag fra banestøj mv. Figuren viser, at 44% af boligerne på Frederiksberg er udsat for et støjniveau over 58 db(a) og dermed er støjbelastede. Heraf er 1% eller 5225 boliger stærkt støjbelastede. En ny støjhandlingsplan blev politisk besluttet i efteråret 213. Støjhandlingsplanen viser en stor reduktion i antallet af støjpåvirkede boliger i 213 i forhold til 26. Ifølge Støjhandlingsplanen skyldes det dog, at beregningerne er blevet mere forfinede, hvilket har sænket støjniveauerne, samtidig med at forudsætningerne for den seneste støjberegning er mere detaljeret end i 27. Beregningerne er nu foretaget på hvert etageniveau frem for blot i en enkelt højde. Især sidstnævnte reducerer antallet af boliger, der er belastet med støj. 1

Luftforurening Hvert år offentliggør Aarhus Universitet luftkvalitetsmålinger fra en række faste målestationer. Der findes ikke en fast målestation i Frederiksberg Kommune, og derfor bruges målestationen på H.C. Andersens Boulevard, som indikator for luftkvaliteten på kraftigt trafikerede veje på Frederiksberg. Luftkvaliteten på mindre trafikerede veje vil være væsentligt mindre. Data for den årlige udledning offentliggøres efter udarbejdelsen af denne rapport. Der er derfor i denne rapport benyttet data fra 214. Luftens indhold af CO 12 1 8 6 4 2 Maksimal 8-timersværdi for Kulmonoxid (CO) 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 CO µg/m³ Grænseværdi (EU28) Grafen viser udviklingen i forureningen med kulmonooxid (CO) målt på målestationen på H.C. Andersens Boulevard, som kan sidestilles med en stærkt trafikeret gade på Frederiksberg. Indholdet af kulmonooxid i luften har generelt været faldende. Den positive udvikling skyldes primært anvendelse af mere miljøvenlige køretøjer med påmonteret katalysator m.v. EU's grænseværdi fra 28 på 1 µg/m 3 overholdes. Luftens indhold af NO 2 6 5 4 3 2 1 Årsmiddelværdier for kvælstofdioxid (NO2) 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 µg/m³ Grænseværdi fra 21 11

I 214 blev luftens indhold af kvælstofdioxid (NO 2 ) målt til 51 mikrogram/kubikmeter luft. Værdien ligger dermed over EU's grænseværdi for kvælstofdioxid, som trådte i kraft i 21. I en kommentar til måleresultaterne konkluderer Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, at koncentrationerne ved målestationen på H.C. Andersen Boulevard var ( ) lavere i 214 end 213, men der er fortsat en forhøjet koncentration af NO2 set i forhold til perioden før 21. Den væsentligste årsag til den forøgede koncentration på H.C. Andersens Boulevard er en permanent ændring af vejbanerne ud for målestationen på H.C. Andersens Boulevard. (Aarhus Universitet, 214). Luftens indhold af partikler Partikler mindre end 1 µm (PM1) 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Årsmiddelværdi µg/m³ Grænseværdi (25) Grafen viser årsmiddelværdien for forureningen med større partikler fra 26 til 214. EU's grænseværdi for partikler er 4 mikrogram pr. kubikmeter luft. Den daglige middelværdi for PM1 blev heller ikke overskredet mere end de tilladte 35 gange. 3, 25, 2, 15, 1, 5, Partikler mindre end 2,5 µm (PM2.5), 21 211 212 213 214 Årsmiddelværdi µg/m³ vejledende målgrænseværdi (21) Indholdet af partikler mindre end 2,5 μm (PM2.5) overskred ikke de kommende grænseværdier, som skal overholdes fra 215. 12

På Frederiksberg har vi rent drikkevand af høj kvalitet, og vi er stolte af at kunne hente ca. 4% af vores vandforbrug fra jorden lige under byen. I 215 var det samlede vandforbrug i boligerne 14.884 m3 pr. dag. Det svarer til et dagligt forbrug på 11 liter pr. person/dag. Figuren viser udviklingen i det totale vandforbrug. Forbruget er forholdsvis uændret i perioden 26-215 på trods af en tilvækst i indbyggertallet på omkring 1. personer. 6. Vandforbrug 26-215 5. 4. 1 m3 3. 2. 1. 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 13