Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11

Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11 Anlæg på ejendommen Tobjergvej 17, 4300 Holbæk 1. udgave juni 2014 1/ 26

Indhold Indhold... 2 1 Generelle forhold... 3 1.1 Oplysninger om ansøger og ejerforhold... 3 1.2 Godkendelsespligt... 3 1.3 Godkendelsens omfang... 3 1.3.1 Projektets omfang... 4 1.3.2 Tidligere godkendelser... 4 1.3.3 Biaktiviteter... 4 1.3.4 Husdyrbrugets ophør... 4 1.4 Offentlighed og høring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.4.1 Offentlighed og høring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.4.2 Ikke Teknisk resume... 4 2 Anlægget... 8 2.1 Dyrehold og management... 8 2.2 Lokalisering... 10 2.2.1 Faste afstandskrav... 10 2.2.2 Landskabet og planforhold... 11 2.3 Energi og vandforbrug... 11 2.2.3 Energiforbrug... 11 2.3.2 Vandforbrug... 12 2.4 Gener... 13 2.4.1 Lugt... 13 2.4.2 Støj... 15 2.4.3 Lys... 15 2.4.4 Fluer og skadedyr... 16 2.4.5 Støv... 16 2.4.6 Transport... 16 2.5 Forurening... 18 2.5.1 Spildevand... 18 2.5.2 Husdyrgødning og foder... 18 2.5.3 Affald og kemikalier... 20 2.5.4 Ammoniak... 22 2.5.4.1 Ammoniaktab... 22 2.5.4.2 Påvirkning af natur... 24 3 Arealerne... 26 3.1 Markoplysninger... 26 2/ 26

1 Generelle forhold 1.1 Oplysninger om ansøger og ejerforhold Ansøger Navn NEP-SSK Aps. Adresse Skamstrupvej 81, 4440 Mørkøv Telefon 28359242 Mail soeren@frontiertrading.dk Bedriftsoplysninger Sags adresse Tobjergvej 17, 4300 Holbæk Ejendomsnummer 3160008666 Matrikelnummer 7a Uglerup By, Hørby CVR 34722145 CHR-nummer 49434 Digitalt 62089 ansøgningsskema 1.2 Godkendelsespligt Der er i dag en godkendelse til en årsproduktion på 5.200 smågrise (7,2-30 kg) og 5.115 slagtesvin (30-109 kg), i alt 173,48 DE. Der ønskes en udvidelse til 5.200 smågrise (7,0-30 kg) og 7.775 slagtesvin (30-109 kg), i alt 251,11 DE. Dette vil kræve en godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 12. 1.3 Godkendelsens omfang Dyreholdet er placeret på ejendommen Tobjergvej 17, 4300 Holbæk. Den ønskede udvidelse af dyreholdet, kan gennemføres indenfor de bygningsmæssige rammer. Ejendommen består af et ændre bygningssæt hvor der i de gamle stalde er bufferstald. Derudover er der 2 nyere stalde og en foderlade med blandeanlæg. Der er derudover en stålkornsilo, silo til soya og en gylletank. I den ældre stald ønskes 1 sektion ændret fra drænet gulv/spaltegulv til 2/3 fast gulv af hensyn til dyrevelfærd. Gyllen afsættes til ejendomme, hvor arealerne skal godkendes til udspredning. 3/ 26

Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle gyllebeholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. 1.3.1 Projektets omfang Der er i dag en godkendelse til en årsproduktion på 5.200 smågrise (7,2-30 kg) og 5.115 slagtesvin (30-109 kg), i alt 173,48 DE. Der ønskes en udvidelse til 5.200 smågrise (7,0-30 kg) og 7.775 slagtesvin (30-109 kg), i alt 251,11 DE. Grisene er opstaldet i 3 separate bygninger. I stald 1 er der 1 sektion til smågrise og 3 sektioner til slagtesvin. I stald 2 er der 7,5 sektioner slagtesvin og i stald 3 er der 1 sektion slagtesvin. I stald 2 ændres gulvet i en af stierne af hensyn til dyrevelfærd. Der anmodes om at afgangsvægten på slagtesvinene kan reguleres, så længe det samlede antal DE ikke overskrides. 1.3.2 Tidligere godkendelser Der er ikke tidligere meddelt miljøgodkendelse på ejendommen. Det nuværende dyrehold tager udgangspunkt i anmeldelse af dyrehold, der blev godkendt af Holbæk kommune den 10. juli 2013. 1.3.3 Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på for bedriften. 1.3.4 Husdyrbrugets ophør Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil gyllebeholderen blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. 1.4.2 Ikke Teknisk resume Type husdyrbrug På bedriften drives der svineproduktion. Dyreholdets størrelse Der er i dag en årsproduktion på 5.200 smågrise (7,2-30 kg) og 5.115 slagtesvin (30-109 kg), i alt 173,48 DE. 4/ 26

Der ønskes en udvidelse til 5.200 smågrise (7,0-30 kg) og 7.775 slagtesvin (30-109 kg), i alt 251,11 DE. Beskrivelse af byggeriet Der sker ingen ændringer af byggeriet. Ændringer i staldsystemet I stalden med fuldspaltegulv/drænet gulv vil 1 sektion blive ændret til 2/3 fast gulv. Håndtering af husdyrgødning Al husdyrgødning fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i 1 eksisterende gyllebeholder med en samlet kapacitet på 3.460 m3. Tanken ligger modsat Tobjergvej øst for ejendommen. Husdyrgødningen afsættes til 3. mand, hvor der i forbindelse med nærværende ansøgning søges om godkendelse af udspredningsarealerne. Udkørsel af husdyrgødning sker ved maskinstation. Tidsrummet for udkørsel med husdyrgødning planlægges normalt til at foregå i hverdagene, og vil hovedsageligt foregå om foråret og om efteråret. Hovedparten af gyllen pumpes ud til nærliggende arealer, hvor den udbringes med selvkørende slangeudlægger. Den resterende del transporteres med gyllevogn á ca. 25 tons. Gyllevognen har slæbeslanger. Transporter I før situationen er der ca. 257 transporter til og fra ejendommen, heraf er der ca. 43 % transporter med husdyrgødning og korn i høst. I efter situationen er der ca. 261 transporter til og fra ejendommen, heraf er ca. 41% transporter med husdyrgødning og korn i høst. Smågrise transporter kommer nordfra (Tuse Næs). Hovedparten af øvrige transporter går mod syd. Støv, Støj og fluer I forbindelse med udvidelsen vil der kunne komme et lidt højere støv og støj niveau indenfor ejendommens grænser. Fluer bekæmpes efter gældende regler, og der er ikke et generelt flueproblem på ejendommen i dag, hvilket det heller ikke forventes at komme i fremtiden. Evt. gener i form af støv, støj og fluer - forventes ikke at berøre naboer mv. Arealoplysninger Der hører ikke udspredningsareal til bedriften. Gyllen afsættes via gylleaftaler til udspredningsareal. Gylleaftale Gylleaftaler vil blive fremsendt som 16 ansøgninger i det digitale ansøgningssystem. 5/ 26

Lugt Ejendommen er placeret optimalt i forhold samlet bebyggelse og byzone, mens afstanden til enkeltbolig umiddelbart ikke er overholdt med den ønskede udvidelse. Der er derfor taget ekstra forholdsregler for at reducere lugten. Der er sammen med ansøgningen fremsendt en OLM-beregning, der viser, at lugtgenerne kan reduceres med 36% ved at indsætte miljøkors i afkastene på alle 3 stalde, hvorved afgangshastigheden af ventilationsluften øges. Det bevirker, at ventilationsluften sendes længere op i luften, hvorved der sker en større opblanding og dermed en reduktion af lugtkoncentrationen. Hermed overholdes lugtgenekriterierne. Ammoniakfordampning Det eksisterende dyreholdet er omfattet af det generelle krav om 30 % reduktion af NH 3 -tab fra stald og lager, samt de vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Den samlede emissionsgrænseværdi for eksisterende og nye stalde Det generelle ammoniakemissions krav på 30 % Den beregnede ammoniakemission Maksimalt Kg NH3-N år 3.239 kg NH3-N 3.239 kg NH3-N 3.208 kg NH3-N Det valgte system overholder både BAT kravet og det generelle ammoniakkrav. Påvirkning af naturområder Anlægget er beliggende ca. 1.075 m fra et overdrev, der er omfattet af husdyrlovens 7, og betegnes som kategori 2 natur i relation til husdyrgodkendelsesloven. Inden for 1.000 meter fra anlægget ligger der yderligere et overdrev samt en mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og betegnes som kategori 3 natur. Derudover er der nogle vandhuller omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er foretaget en konkret ammoniakdepositionsberegning til 7 arealet - mosen. Der er en totalbelastning på 0,1 kg N/år og ingen merbelastning. Depositionen på de 2 andre områder er på hhv. 0,1 og 0,0 kg N/år. Ammoniakdepositionen ligger således væsentlig under de værdier, der fremgår af bekendtgørelse nr. 291 af d. 6/4-2011, hvor max totaldeposition er sat til 0,7 kg N/ha pr. år og max. merdeposition er sat til 1,0 kg N/ha pr. år på moser omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Stalden Bygning 1 Bygning 2 Facadebeklædning Rødt træ Røde stålplader Taghældning/ Stålplader med materiale hældning på ca. 15 gr. Højde på bygning Bygningen har en højde på ca. 7,5 m. Grundplan Stald ca. 22 * 43 m2, = ca. 946 m2. Stålplader med hældning på 15 gr. Bygningen har en højde på ca. 7,2 m. Stalden er på ca. 26 * 44 m = ca. 1140 m2 6/ 26

Anvendelse Slagtesvin Slagtesvin og smågrise Der er 1 stk. eksisterende gyllebeholder á 3.460 m3. Den er opført i betonelementer og ligger ca. 2 m over terræn. Bygningerne er afskærmet mod syd af læhegn i skel. Der er pt. ikke planer om ny beplantning på ejendommen. Beliggenhedsplan Der er vedlagt beliggenhedsplan af ejendommen, med følgende oplysninger: Placering af stalde. Placering af fodersiloer mv. Placering af ventilationsafkast. Olietanke overjordiske Placering af døde dyr Indretning af anlægget Bygning 1 (den store stald) er indrettet med 50% fast gulv. Bygning 2 er indrettet med drænet gulv med spalter. Bygning 3 (Bufferstalden) er indrettet med 75% fast gulv. Bygning 1 indeholder 1 sektion til smågrise og 3 sektioner til slagtesvin. Bygning 2 indeholder 7,5 sektioner til slagtesvin og bygning 3 indeholder 1 sektion til slagtesvin. Til slagtesvin er der i alt ca. 1944 stipladser. Til smågrise er der i alt 800 stipladser. Generelt for staldsystemet Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af næringsstoffer i gødningen. Dette, sammenholdt med tildeling af beskæftigelsesmateriale, god management og god hygiejne, vil begrænse lugt og ammoniakfordampning i og fra stalden. Desuden er der opsat overbrusningsanlæg, som kan medvirke til at binde støv, og styre grisenes gødeadfærd. Især i sommerhalvåret kan overbrusning være med til at opretholde en god hygiejne i stierne og derigennem reducere risiko for lugtgener. Overbrusningsanlægget bidrager desuden til nedkøling af grisene i varme perioder. Gødning håndteres udelukkende som gylle. Gyllen pumpes fra stalden til forbeholder, hvorfra det pumpes til gyllebeholderne. Placering af dyreholdet Antal stipl. Antal prod. dyr Bygning 1 smågrise slagtesvin 800 1.075 5.200 4.300 Bygning 2 819 3.275 Bygning 3 50 200 7/ 26

2 Anlægget 2.1 Dyrehold og management Dyrehold før udvidelsen Antal Indgang afgang DE Smågrise 5.200 7,2 30 24 Sloagtesvin 5.115 30 109 149,3 DE i alt 173,3 Dyrehold efter udvidelsen Antal Indgang afgang DE Smågrise 5.200 7 30 24,2 Slagtesvin 7.775 30 109 226,9 DE i alt 251,1 Ansøger ønsker muligheden for at variere husdyrholdet indenfor de enkelte grupper samt indgangsvægt og afgangsvægt kan reguleres, så længe det samlede antal DE ikke overskrides. Management Ejendommen drives efter princippet godt landmandskab. Bedriftens medarbejdere bliver løbende uddannet gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. Der tages videst muligt hensyn til naboer ved udspredning af gylle. Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Der føres årlig kontrol over vand- og energiforbrug. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med ejendommens regnskab. I ejendommens produktionskontrol/ effektivitetskontroller registreres desuden foderforbrug, produktionsresultater og lign. Der bliver udarbejdet en beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. Rengøring og desinficering Slagtesvinestaldene vaskes og desinficeres efter hvert hold grise. Efter vask tørres staldene med varmekanon. Overbrusning i svinestalde Der er etableret overbrusning over gødearealet i slagtesvinestalden. Dette bruges til reguleringen af grisenes kropstemperatur. Ydermere holder det spalterne rene og kølige. Dyrene gøder hermed hellere på spalterne end på det faste lejeareal. 8/ 26

Bedste tilgængelig staldteknologi Slagtesvinestalden 1 er indrettet med mere end 50 % fast gulv og spalter i gødearealet, hvilket er BAT, i forhold til referencesystemet 25-50 % fast gulv. Slagtesvinestald 3 er indrettet med 50-75% fast gulv og spalter i gødeareal, hvilket ligeledes er BAT i forhold til referencesystemet. Slagtesvinestald 2 er indrettet med 1/3 drænet gulv og 2/3 spalter, hvilket ikke er BAT set i forhold til ammoniakemission, men det er et anerkendt staldsystem i forhold til dansk dyrevelfærd. I denne stald ændres en sektion til 2/3 fast gylv og spalter. Det er vurderet, at der er en god dyrevelfærd i stalden. Dyrevelfærdskravene til rode og beskæftigelsesmateriale opfyldes ved ophængning af træklodser i overensstemmelse med lovkrav. Overbrusning af grisene sikrer, at grisene afkøles, så de ikke vælger at gøde i lejearealet. Hermed holdes ammoniakkoncentrationen og temperaturen lavere, hvilket medvirker til et bedre arbejdsmiljø. Der kan dog være en større arbejdsbyrde ved delvist spaltegulv, da det faste gulv skal renholdes. Alle dyrene er opdelt i grupper og sektioner. Dette giver en målrettet fodrings- og temperatur strategi til de enkelte grupper. Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af N og P i gødningen. Dette sammenholdt med god management og en god hygiejne i staldene, vil det kunne begrænse lugt og ammoniak. Overbrusningen medvirker til at køle dyrene i de varme perioder, binde støv, samt bidrage til regulering af grisenes gødeadfærd, således at svineri i stierne undgås. En vis andel fast gulv minimerer gylleoverfladen i gylle kummen i stalden, og minimerer derfor ammoniak fordampningen. Staldtemperaturen holdes lavest muligt i alle sektioner. Drikkenipler tjekkes ofte og udskiftes, hvis de drypper. Renholdelse og vedligeholdelse af ventilation og foderanlæg vil holde energiniveauet på et acceptabelt niveau. 2 af staldene lever umiddelbart optil BAT niveau de er indrettet med delvis spaltegulv. Der forventes en renovering af staldene indenfor en 20 årig periode. Her vil der blive taget stilling til evt. ny BAT teknologi i staldene. Bedste tilgængelig foderteknologi I forbindelse med effektivitetskontrol og optimering af produktionen bliver ejendommens foderforbrug nøje gennemgået, således at fodereffektiviteten optimeres, samtidig med at der tages hensyn til prisudvikling på foder. Som udgangspunkt vil der blive anvendt foder med optimeret indhold af råprotein og fosfor. - Foderplaner udarbejdes i samarbejde med foderkonsulent, og det sikres, at der anvendes den for ejendommen bedste viden inden for svinefodring. - Mindst 1 gang årligt gennemgås foderplaner for optimeringer, fejl, mm. - Der er foretaget tilpasning af fosforindhold i foderet for at overholde BAT. - Der er foretaget tilpasning af råproteinindholdet i foderet for at overholde BAT. - Foderet er tilpasset til de enkelte dyregrupper og vægtintervaller, så der ikke opstår unødigt overforbrug af hverken næringsstoffer, fosfat eller hjælpestoffer. 9/ 26

2.2 Lokalisering Husdyrbrugets anlæg er beliggende nordvest for Udby. Ejendommen er placeret optimalt i forhold til samlet bebyggelse og byzone. Der er ret kort til enkeltbolig, men lugtgenekriterierne vil kunne holdes på samme niveau som i nu-situationen ved øget afgangshastighed fra ventilationen. Der er gode tilkørselsforhold til ejendommen. 2.2.1 Faste afstandskrav Ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m): Egne boringer er nedlagt. Almene vandforsyningsanlæg (50 m): ca. 220 til Uglerup-Kastrup vandværk. Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): ca. 115 m åløb mod vest. Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): målt i areal.info er der ca. 35 m til offentlig vej. Levnedsmiddelvirksomhed (25 m): ukendt - mere end 25 m Beboelse på samme ejendom (15 m): ca. 40 m til bolig målt fra nærmeste stald. Naboskel (30 m): ca. 10 m målt fra nærmeste stald. Nabobeboelse (50 m): ca. 80m til nærmeste nabo uden landbrugspligt (Tobjergvej 13). Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde (50 m): ca. 1200 m til sommerhusområde mod vest. 10/ 26

Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. (50 m): ca. 505 m til landzonelokalplan for boliger i Kastrup. Område i landzone med samlet bebyggelse (50 m): ca. 270 m til Kastrupvej 24, der er 1. hus i samlet bebyggelse. Jf. ejers viden og oplysninger fra www.miljøportalen.dk 2.2.2 Landskabet og planforhold Der er angivet afstanden fra det eksisterende staldanlæg i forhold til følgende: Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser(natura 2000) ca. 2.750 m til EFhabitatområde øst for ejendommen. Uforstyrrede landskaber ligger ikke indenfor område. Råstofinteresseområde ejendommen ligger udenfor område. Kulturmiljø ejendommen ligger ikke indenfor udpeget kulturmiljø. Naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 1050 m mod vest. Potentielt ammoniakfølsom skov - 1400 m mod øst. Skovbyggelinie ca. 1.100 m til skovbyggelinie mod øst. Sø- og åbeskyttelseslinie - ca. 3.050 m til åbeskyttelseslinie for Audebokanalen mod vest. Kirkebyggelinie ca. 1.600 m til Kirkebyggelinie i Uglerup. Fredning- ca. 1.700 m til kirkefredning ved Uglerup kirke. Fortidsmindelinie ca. 160 m til beskyttelseslinie for fortidsminde beliggende øst for ejendommen. Beskyttede sten- og jorddiger ca. 50 m sydøst for ejendommen. Oplysningerne er hentet på www.miljoeportal.dk. 2.3 Energi og vandforbrug 2.3.1 Energiforbrug Ressource FØR EFTER Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning eller 11/ 26

Elforbrug i normtal (Regneark EnergiMidt) Fyringsolie stald i normtal Elforbrug oplyst af ansøger Fyringsolie til stald Oplyst af ansøger indretning) Ca. 85.711 Ca. 120.224 kwh. kwh 4.557 5.013 Udendørs dieseltank Ca. 97.000 Ca. 130.000 kwh. kwh. Ca. 6.000 liter. Ca. 8.000 l Energiteknologi på anlæg (BAT) Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT, når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, (udskiftningen vil foregå efterhånden som elpærerne springer) eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol, og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. - Ventilationssystemer er optimeret og dimensioneret og reguleret efter den aktuelle belægning. - De enkelte staldafsnit udtørres med varmeblæser efter vask, inden der indsættes nye grise. På den måde undgås det at ventilere unødigt, samtidig med at det undgås, at temperaturen i stalden er for lav og luftfugtigheden er for høj, når der indsættes grise, idet dette kan medføre unødigt svineri i stalden. - Der sørges for jævnlig inspektion og rengøring af ventilationskanaler og ventilatorer. - Der sørges for, at unødig belysning og andet energispild undgås. - Hvor det er muligt, er der opsat lavenergi lysstofrør/elpærer. - Der er ikke udendørs belysning. 2.3.2 Vandforbrug FØR EFTER Drikkevand* 2.961 m3 4.185 m3 Drikkevandsspild* 462 m3 661 m3 Vaskevand (stalde) 232 m3 398 m3 Vaskevand (maskiner) 0 m3 0 m3 Servicerum/bolig 170 m3 170 m3 Samlet vandforbrug normtal Ca. 3.925 m3 Ca. 5.414 m2 Vandforbrug oplyst af ansøger 5.200 m3 7.000 m3 *(Håndbog i svinehold 2007) Ejendommen forsynes med vand fra Uglerup-Kastrup vandværk. 12/ 26

Regnvand fra tag på ny stald er ført til markdræn, jf. vedlagte beliggenhedsplan. Vandteknologi på anlæg (BAT) Ifølge BREF der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT når der er anvendes højtryksrensning til vask af stalde, og når drikkenipler er placeret over trug. - Der foretages højtryksvask af stalde mellem hvert hold af grise. - Drikkenipler placeres over fodertrug, så spild undgås. - Stalde sættes i blød inden vask, hvilket nedsætter forbruget af vand. - Drikkevandsnipler mm efterses og udskiftes når det skønnes nødvendigt. - Vandforbruget registreres og moniteres løbende for at forebygge spild og for at undgå eventuelt ødelagte vandrør. 2.4 Gener 2.4.1 Lugt Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald (antal stipladser) og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMKvejledningen og dels den nye lugtvejledning. I det aktuelle projekt er der en problematik med beliggenhed i forhold til enkeltbeboelse. Derfor fremsendes der som supplement til beregningen i det digitale ansøgningssystem samtidig en OML-beregning for lugtspredningen fra ejendommen. Denne lugtberegning vedlægges som bilag. Geneafstanden vil øges med en forøget produktion, og som udgangspunkt kan lugtgenekriterierne ikke overholdes i ansøgt produktion for hhv. enkeltbolig. Der er derfor taget ekstra forholdsregler for at reducere lugten, det er gjort ved at indsætte miljøkors i alle afkast. 13/ 26

Der er sammen med ansøgningen fremsendt en OLM-beregning, der viser, at lugtgenerne kan reduceres med 36%. Hermed overholdes genekriterierne for hhv. byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig. Naboer Nærmeste bolig uden landbrugspligt, samlet bebyggelse og byzone, se nedenstående udklip fra it-systemet. Ventilation Ventilationssystemet reguleres efter den aktuelle belægning. Der udføres en jævnlig rengøring (ved hvert holdskifte) og tilsyn af ventilationskanaler og ventilator, herved fjernes snavs mv. som kan yde modstand og forøge strømforbruget. Der gennemføres regelmæssig kontrol af temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling og nøjagtighed. Der installeres trinløs styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulationen efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. Det er oplyst, at der er ved strømsvigt og høje temperaturer i stalden er etableret alarm på ventilationssystemet. Nødventilation kan etableres manuelt. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT når der etableres (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperatur styring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. 14/ 26

Ventilationsprincippet i samtlige slagtesvinestalde er diffus undertryksventilation, hvilket vil sige, at luften trækkes ned gennem loftpladerne, og føres bort gennem luftafkast i tagfladen. Ventilationsafkastene er indtegnet på vedlagte situationsplan. 2.4.2 Støj Støj fra staldanlægget vil kunne forekomme fra dyr og staldmekanik samt interne og eksterne transporter til og fra ejendommen. Herunder Spidsbelastning af støj i forbindelse med ind- og udlevering af grise. Almindelig støj fra den daglige pasning af grisene. Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj Ventilationsanlæg I kip Hele døgnet * Stalde og dyr I staldene Ca. kl. 05.00-19.00 alle dage. * Foderanlæg Hjemmeblanderi placeret i foderlade. Kører 5 gange i døgnet, men det hele foregår indendørs med lukket port. Korntørring 1 udendørs silo 14 dage i høst hele døgnet. Kørsel med maskiner Gyllevogne fra ejendom til udspredningsarealerne. Kornvogne fra arealer til silo I højsæsonerne hele døgnet. *kan ikke høres udenfor bygningen Af en type der ikke skulle udskille lavfrekvent støj * Nyere og større traktorer minimere køretiden på det enkelte areal samtidige med laver støj udledning * Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag/ 45 aften / 40 nat dba). Støj fra gylleudkørsel foregå kun i to højsæsoner; forår og sensommer. Der køres ca. 2-3 dage i foråret og 1 dag i efteråret. Kornvogne kører kun i høst. For at begrænse støjgener kontrolleres og renses mekaniske installationer jævnligt, således at de fungerer optimalt og ikke giver anledning til unødig støj. Støjkilder i form af ventilationsafkast, udleveringsrum og fodersiloer fremgår af beliggenhedsplan. 2.4.3 Lys Der vil ved den normale daglige drift ikke være arbejdsprojektør på ejendommen. 15/ 26

Der er ikke opsat udendørs lys. Ved indlevering/udlevering af grise anvendes om nødvendigt lys på lastbil. 2.4.4 Fluer og skadedyr Regelmæssig rengøring af stalde og opbevaringsanlæg til foder vil være med til at begrænse gener fra skadedyr. Der benyttes rovfluer fra firmaet Miljøfluen til bekæmpelse af staldfluerne, og effekten er dokumenteret gennem adskillige år. Rovfluerne lever under spalterne, og deres larver parasiterer staldfluernes larver, således at formeringen reduceres væsentligt. Foderet er opbevaret i tætte siloer, hvor det ikke er muligt for skadedyr at komme ind. Soya bliver leveres i korngrav og derfra med snegl til råvaresiloer. Mineraler leveres i bigbags der placeres i foderladen. Der er udendørs kornsilo. Foderladen rengøres jævnligt. Der sørges for at der ikke er uhygiejniske forhold ved de døde dyr, og de vil være overdækket. Hvis der er blod eller lign. vil dette blive fjernet når de døde dyr er blevet afhentet Bekæmpelse af rotter er udliciteret til firma (Anticimex). Der er opstillet rottekasser på ejendommen. 2.4.5 Støv Problemer med støv kan hovedsageligt opstå ved håndtering af foder. Foderhåndteringen foregår dog kun indendørs og foderet bliver sneglet, hvilket reducerer støv væsentligt. 2.4.6 Transport Kort med kørselsruter 16/ 26

Eksterne transporter til ejendommen kommer hovedsageligt fra syd. Smågrisetransporter kommer fra nord (Tuse Næs). Antal transporter årligt FØR EFTER Tidsrum Gylletransport med traktor á ca. 25 tons 40 37 Medio april + maj og start september i tidsrummet kl. 06-22. Der køres med 25 m3 vogne. Indtransport af korn 70 70 I høst køres døgndrift. Foder transporter 25 30 Hverdage 06-18. Tilkørsel af grise 20 20 Samme antal transporter men større læs. Normalt i hverdagene - Men kan forekomme hele døgnet. Afhentning af døde dyr 52 52 Hverdage 06-18. Samme antal transporter men større læs Udlevering af slagtesvin 40 40 Hverdage 05-12. Samme antal transporter men større læs. Kan undtagelsesvis forekomme hele døgnet Diverse transporter 10 12 Hverdage 07-19 Transporter i alt 257 261 Gns. antal pr. dag 0,7 0,7 Gns. uden gylletransport 0,4 0,4 17/ 26

og korn Tidsrummet for udkørsel med husdyrgødning planlægges normalt at foregå i hverdagene, og vil hovedsageligt foregå om 2-3 dage i foråret og 1 dag i efteråret. Ca. 50% af gyllen pumpes i slange til l selvkørende udlægger. Den resterende del udbringes med gyllevogn. Indhøst af korn vil ligeledes foregå i en koncentreret periode. Der er før udvidelsen ca. 257 transporter og efter udvidelsen ca. 261 transporter, idet transporterne optimeres. Udspredning af gylle og indhøst af korn foregår over forholdsvis få dage om året, og vil derfor ikke påvirke de ugentlige faste transporter, der kører til og fra ejendommen. Både i før og efter - situationen er der ca. 0,4 transporter om dagen (uden gylletransporter og indhøst af korn). Der er 1 indkørsel til ejendommen fra Tobjergvej. 2.5 Forurening 2.5.1 Spildevand FØR EFTER Ledes til Spildevand Spildevand Drikkevandsspild og 694 m3 959 m3 Gyllebeholder vaskevand fra stalde Regnvand på tage 1.400 m3 1.400 m3 Afledes til markdræn Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde tilledes gyllebeholderen, og begge dele er medregnet som normtal i gødningsberegningen. 2.5.2 Husdyrgødning og foder Gyllebeholder Rumfang M3 Diameter- Højde Eksisterende 3400 4 meter, beholder 1 heraf 2 over jorden. Overdækning Opført år Gennemført 10-års beholder kontrol nej 1999 Ja. 2009 For-tank gylle Diameter 32 m. 20 Underjordisk BAT beskrivelse til gyllebeholder Der vil anvendes følgende bedste tilgængelig opbevaringsteknik på ejendommen. 18/ 26

Gyllebeholdere efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholdere er faste tanke, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanke tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af svinegylle i gylletank, opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Disse regler indebærer bl.a. 10 årig beholderkontrol. Gødningsproduktion- FØR og EFTER Der sker ingen ændring af opbevaringskapaciteten. Eksisterende gyllebeholdere: Der er 1 stk. á 3.460 m3, den er ca. 4,2 m dyb, heraf er ca. 2 m over jorden. Der er et grundareal på ca. 750 m2, og en diameter på ca. 32 m. Lagerandel flydende i pct. Nr. 1 Gyllebeholder på 3.400 m3 100 % af gyllen. Opbevaringskapacitet Oplysningerne er fra Landbrugets Byggeblad 95.03-03 af d. 28.10.2009. Normtallene er korrigeret for vægt. I disse tal indgår 0,4 m3 vand pr. m2 beholderoverflade. Normtal FØR Antal prod. Gylle/vand EFTER Antal prod. Gylle/vand Slagtesvin, delvis spaltegulv 0,47* 1.840 917 4.500 2242 30-109 kg * Slagtesvin, drænet gulv 0,51* 3.275 1770 3.275 1770 30-109 kg Smågrise 7-30 kg** 0,144** 5.200 651 5.200 651 I alt 3.338 4.663 *korrigeres for vægt 1,06 ** korrigeres for vægt 0,87 FØR Kapacitet til opbevaring gylle: 3460 m3 / (3338 t /12 mdr.) = ca. 12,4 mdr. EFTER Kapacitet til opbevaring gylle: 3460 m3 / (4663 tons /12 mdr.) = ca. 8,9 mdr. I ovenstående beregning indgår ikke kapacitet i gyllekanaler og fortank. Der er imidlertid som minimum 50 m3 i gyllekanalerne ved en gyllehøjde på 20 cm. Hertil kommer 20 m3 i fortank. Med inddragelse af dette er opbevaringskapaciteten på 9 måneder overholdt. Beskrivelse af risici - Uheld med gylleudslip. - Der vil kunne forekomme strømsvigt i staldanlæggene. - Der vil kunne forekomme fejl i foderblandingerne. - Uheld med olie/kemikalier Beskrivelse af mulige uheld - Lækage på pumperør - Spild ved overpumpning fra tank til gyllevogn - Gyllevognen vælter 19/ 26

- Strømsvigt slukker ventilation. Beskrivelse af risikominimering - Pumpning af gylle vil altid være under opsyn. - Gyllebeholder tømmes ca. 1 gang årligt og tjekkes for revner mv. - Der udføres 10 års gyllebeholder kontrol. - Ved strømsvigt er der etableret nødopluk i alle staldafsnittene, og der er automatisk opkald til flere mobiltelefoner. - Der udarbejdes 1 gang årligt foderplan, for optimering af effektivitet og miljø. - Olietank er godkendt og kontrolleres jævnligt, og der er lås på tanken. - Medicin opbevares i aflåst rum - Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen, og denne skal følges. - Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). - Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt, eller der ringes 112. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld - Ved et gylleudslip kan der ske forurening til vandmiljøet. - Ved et strømsvigt vil den mekaniske ventilation slukkes. Umiddelbart kan det give øget lugt og ammoniakfordampning fra staldene. I sidste ende kan det medføre at grisene dør af varmestress. - Fejl i foderblandinger vil kunne give overdoseringer af nærringsstoffer til gene for både dyr og miljø. - Uheld med olie og kemikalier vil kunne forurene miljøet. Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Der fremstilles foder af indkøbte råvarer og mineraler, som er placeret i foderladen. Korn opbevares i udendørs kornsilo med rør til foderlade. Alt foder udfodres som tørfoder. Foderproduktion: Korn formales og iblandes mineraler og soya. Foder udfordres som tørfoder. Årligt forbrug af foder: Korn Soja Mineral bl. 960 tons 181 tons 12.2 tons Opbevaringskapacitet: Silo Kapacitet 1 stk. udendørs 1000 t korn 1 stk. indendørs 30 t soya I foderlade plads til sækkevare 2.5.3 Affald og kemikalier 20/ 26

Døde dyr Ved en produktion på 7.775 slagtesvin er der en dødelighed på ca. 2 % -3 %, dette vil maksimalt svarer til ca. 155-233 døde slagtesvin med en gns. vægt på 70 kg svarende til op til 16 t døde slagtesvin. Ved en produktion med smågrise er der en dødelighed på ca. 2%. Dette vil svare til ca. 104 døde smågrise med en gns. vægt på 19 kg svarende til op til 2 t døde smågrise. Døde dyr opbevares afskærmet ved vej på spalter. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er optil weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalvis være indenfor en normal arbejdsdag Placering af døde dyr fremgår på vedlagte beliggenhedsplan. Fast affald Type Nu drift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Papir, pap, EAK 100 Kg pap. 125 Kg pap. Indendørs Kommunal affaldsordning kode 150101, Plastik EAK kode 50 kg plast. 55 kg plast. 020104 Tomme 100 125 Indendørs Kommunal affaldsordning spraydåser EAK kode 160504 Tømt medicin 100 glas flasker. 125 glas flasker. Indendørs Kommunal affaldsordning affald Små Jern 200 kg 250 kg Indendørs Kommunal affaldsordning/jernhandler Beskrivelse af kemikalier generelt Type Nu drift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Veterinært affald (kanyler, tomme medicin flasker) EAK kode 180103 100 flasker. 4 kg. Kanyle affald 125 flasker. 5 kg. Kanyle affald Indendørs Kommunal affaldsordning Pesticider Der anvendes ikke pesticider eller kemikalier til produktionen. Medicin opbevares i medicinskab i forrum. Her opbevares også veterinært affald frem til aflevering. Olie og kemikalier Der er ingen spildolie, der er ingen nedgravede olietanke. Der er en fyringsolie tank på 1500 l placeret ved gavl af stald 1. Fyringsolie anvendes til varmekanon til tørring af stalde. Der opbevares ikke kemikalier i forbindelse med anlægget. 21/ 26

Beskrivelse af egen kontrol Forslag til egenkontrol- følgende punkter anført til egenkontrollen på husdyrbruget. - Eventuelle produktionsrapporter (P-kontrol) gemmes i 5 år. - Eventuelle opgørelser over foderforbrug (E-kontrol) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter opbevares i tilknytning til stalden og gemmes 5 år. - Registrering af udbringning af husdyrgødning mv. på grundlag af lovgivning omkring planteproduktion gemmes i 5 år. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner af stalde, ventilationsanlæg samt med foderanlæg og stationer. - Gyllebeholdere og rør efterses jævnligt, og vil som minimum blive kontrollere i forbindelse med beholderkontrollen hvert 10. år. 2.5.4 Ammoniak 2.5.4.1 Ammoniaktab Husdyrbrugets tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 %. Denne maksimale ammoniakemission kan direkte aflæses i it-systemet. Derudover skal den samlede produktion vurderes og beregnes i forhold til BAT (Bedste tilgængelig teknologi). Samlet ammoniakemission uden reducerende tiltag. Jf. it-systemets tal Emission før Emission efter Meremission 2.348 kg NH3-N 3.287 kg NH3-N 938 kg NH3-N Emissionsgrænseværdier for ammoniak Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. (Slagtesvin) I de eksisterende stalde skal emissionsniveauet så langt ned, som det er muligt under hensyntagen til proportionalitet. Vejledende emissionsgrænseværdier for eksisterende stalde (tabel 2 i MST vejledning) Kg NH3-N pr. årsdyr Korrektion Antal årsdyr Beregnet Emissions- Aktuel 22/ 26

Grænseværdi 1 Slagtesvin (30-109 kg) 50-65% fast gulv 2 Slagtesvin (30-109 kg) (25-49 % fast gulv) 3 Slagtesvin (30-109 kg) drænet gulv 4 Smågrise delvis spaltegulv 0,31 1,053853876 200 +437 65,35 142,79 59,11 129,16 0,36 1,053853876 4.300 1631,59 1579,57 0,40 1,053853876 2.838 1196,5 1269,9 0,043 0,910173137 5.200 203,51 179,73 3.240 3.236 Den samlede emissionsgrænseværdi for eksisterende stalde Det generelle ammoniakemissions krav på 30 % Samlet emission med tiltag Maksimalt Kg NH3-N år 3.240 kg NH3-N 3.326 kg NH3-N 3.236 kg NH3-N For at overholde BAT-emissionskravet er der foretaget en fodertilpasning, hvor råproteinindholdet i foderet er reduceret fra normtal 147,4 g råprotein pr FE til 146,5 g råprotein. Emissionsgrænseværdier for fosfor Der er foretaget en BAT beregning i forhold til fosfor, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 7775 slagtesvin/34,2 = 226,9 DE * 20,5 kg P = 4.651 kg P 5200 smågrise/214,8 = 24,2 DE * 27,8 kg P = 673 kg P I alt 5.324 kg P Foderoptimering: Jf. it-systemet er den totale fosformængde i gødningen 5.757 kg P. For at overholde BATkravet for fosfor, er der i IT-ansøgningen indsat en foderkorrektion med reduceret indhold af fosfor i slagtesvinefoderet fra norm 4,80 g fosfor til 4,55 g P pr. FE. Hermed bliver det totale fosforindhold ab lager på 5315 kg P, og emissionsgrænseværdien for fosfor er overholdt. Gylleseparering: Der er fravalgt separering af gylle, da BAT-kravet er overholdt. 23/ 26

2.5.4.2 Påvirkning af natur Indenfor en afstand af 1075 m er der et overdrev omfattet af husdyrlovens 7. Indenfor 1000 m er der 2 naturområder, der betegnes som kategori 3 natur i husdyrgodkendelsesloven, hhv. et overdrev og en mose. Derudover er der et antal vandhuller omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er foretaget en beregning af ammoniakdepositionen på 3 naturlokaliteter. I ansøgningssystemet er kildehøjden er sat til 3 m for gyllebeholder og 6 m for bygninger. Ruheder på opland er sat til landbrug Ruheder på natur er sat til Blandet natur. Der er ikke kendskab til andre ejendommen med over 75 DE i nærheden. Naturlokalitet 1. 24/ 26

Naturlokalitet 2. Naturlokalitet 3. 25/ 26

I alle 3 tilfælde ligger ammoniakdepositionen væsentlig under den værdi, der fremgår af bekendtgørelse nr. 291 af d. 6/4-2011. 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger Der er ikke udspredningsarealer under bedriften, Arealerne, der hører til ejendommen, er sammen med andre arealer samlet i NEP-SSK planteavl I/S. Al gylle afsættes til arealer med gylleaftale. Da ikke alle udspredningsarealer på nuværende tidspunkt ligger fast, er der ikke indtegnet arealer i den digitale ansøgning. Beskrivelse af alternativer En alternativ mulighed for ejendommen kunne være at fordele dyrene over flere ejendomme. Placeres dyreholdet over flere ejendomme vil omkostningerne til opretholdelse af driften blive mærkbart forøget. Det kan hermed bevirke nedlægning af en urentabel bedrift med store samfundsøkonomiske tab til følge. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenariet på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være tilstede og denne må afvikles. Et 0-scenarie vil også betyde at der ikke skal udarbejdes en miljøgodkendelse med de forbedringer i forhold til miljøet der er forbundet hermed. Juni 2014 Piil Krogsgaard miljøkonsulent Landboforeningen Gefion Fulbyvej 15 4180 Sorø Tlf: 5786 5321 Mobil: 40405523 Mail: pkr@gefion.dk 26/ 26