Undervisningsmateriale - Seest Iscenesætter: Moqi Simon Trolin Manuskript: Martin Lyngbo og Bjørn Rasmussen Personinstruktør: Martin Lyngbo Instruktørassistent: Martin Nyborg Scenografi: Palle Steen Christensen Lyddesigner og komponist: Marcus Hjelmborg Lysdesigner: Raphael Solholm Velkommen til Seest, en bydel i Kolding, der i år 2004 blev ramt af en ulykke. En ulykke, en af de største katastrofer i nyere tid i Danmark. Oplev uvisheden, som nager de mange evakuerede beboere, der har mistet deres hjem. Teaterforestillingen Seest er baseret på Seest katastrofens følger, en del af replikkerne er citeret fra en spørgeskemaundersøgelse udfyldt af folkeskoleelever fra 5. 9. Klasse i Kolding/Seest. Kostumier: Stine Martinsen Medvirkende: Iben Dorner, Jesper Riefenstahl, Morten brovn og Stefania Ómarsdóttir Undervisnignsmateriale kan med fordel anvendes inden for følgende fag: Samfundsfag, Dansk, Historie, Psykologi Emner Katastrofer, tab, uvished God læselyst Moqi Simon Trolin Teaterdirektør
Forestillingens handlingsforløb Mungo Park Koldings åbningsforestilling er en magisk realistisk thriller, der efterforsker fyrværkeritragedien i bydelen Seest, hvor en brandmand blev dræbt, seks fik kvæstelser og 80 blev indlagt med røg- og høreskader, mens 750 husstande blev evakueret. Hvad skete der i virkeligheden den ulykkesdag? Og hvad gør man, når livet pludselig eksploderer? Med SEEST har iscenesætter Moqi Simon Trolin iscenesat en gådefuld katastrofeforestilling, der udspiller sig i rummet mellem det poetisk absurde og konkret hverdagslige. Stykket følger Astas jagt på det svar, der kan redde familien fra at blive opløst i uvished. Hendes fantasifulde efterforskning bringer hende tættere og tættere en magisk forklaring på virkelighedens katastrofale meningsløshed. SEEST, der længe inden urpremieren har været kontroversiel og debatskabende, er skabt i samarbejde mellem Moqi Simon Trolin, Bjørn Rasmussen og Martin Lyngbo.
Katastrofen i Seest Onsdag den 3. november 2004 modtog politiet i Kolding alarm om brand i en container på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest, en forstad til Kolding. Branden udviklede sig til en af den nyere tids værste katastrofer i Danmark. 2.000 borgere måtte evakueres, og en brandmand omkom under slukningsarbejdet. Det siges at branden opstod, da to medarbejdere under losning af en container med fyrværkeri, som stod udendørs på lagerpladsen ved Fyrværkerifabrikken, tabte en kasse med 30 raketter ned på en palle. Da kassen ramte pallen, skete der en eksplosion, som tvang medarbejderne til at flygte ud af containeren. Ilden bredte sig hurtigt til det øvrige fyrværkeri i containeren, og der opstod også ild i en container, som stod lige ved siden af. Om dette er tilfældet vides dog ikke med sikkerhed. Trods forsøg på slukning og nedkøling af containerne med brændende fyrværkeri eksploderede containeren, som branden opstod i. En brandmand omkom ved eksplosionen. Kort efter eksploderede nabocontaineren, og ilden bredte sig til hallerne. Af sikkerhedshensyn blev redningsmandskabet trukket ud af området, brandslukningen blev midlertidig standset og indsatslederen slog storalarm. Senere eksploderede lagerbygningerne på fyrværkerifabrikken ved tre store eksplosioner. Sammenlagt 800 brutto tons fyrværkeri sprang i luften. Eksplosionerne fremkaldte jordrystelser, som svarede til 2,2 på Richter-skalaen. Senere igen blev brandslukningen genoptaget. Torsdag nat den 4. november 2004 havde redningsfolkene kontrol over branden, men nedkølingen af tre containere, som stadig udgjorde en eksplosionsfare, fortsatte. Søndag formiddag den 7. november 2004 kunne branden erklæres endelig slukket. I den indledende fase af katastrofen deltog omkring 800 mand i bekæmpelsen af branden - 350 brandfolk, 150 politibetjente og 300 hjemmeværnsfolk. Sammenlagt skønnes over 3.000 medarbejder fra forskellige offentlige institutioner at have bidraget til løsningen af opgaver i forbindelse med brandkatastrofen. Evakueringen af beboere tættest på fabrikken samt medarbejderne på de omkringliggende virksomheder blev indledt 3. november 2004. Da det ikke lykkedes redningsfolkene at nedkæmpe branden, blev evakueringsområdet gradvist udvidet. Sammenlagt blev 760 husstande med omkring 2.000 borgere evakueret i radius af en kilometer fra fyrværkerifabrikken. Blandt redningsmandskabet kom syv mand til skade, heraf to alvorligt. 34 redningsfolk, otte politibetjente samt 27 mand fra Beredskabsstyrelsen blev indlagt på sygehuset til observation for røgforgiftning, m.m. Blandt beboerne i området kom 17 mennesker lettere til skade. Indenfor det første år efter ulykken har 100 børn og 150 voksne modtaget psykologhjælp via Kolding Kommune.
Et fabriksområde med 12 virksomheder blev totalt ødelagt ved eksplosionsbranden. Der opstod skader på 355 huse. Af dem var 176 ødelagt i en grad, så borgerne ikke umiddelbart kunne flytte tilbage. 1. november 2005 har Forsikringsoplysningen opgjort det samlede antal anmeldte bygningsskader til 2.107. 87 bygninger er skadet mere end 50 procent, hvilket normalt fører til nedrivning. 178 bygninger er skadet mellem 25 og 50 procent. Og 1.842 bygninger er skadet under 25 procent. Beskriv dine forestillinger om hvordan Seest katastrofen påvirkede de personer, som boede i området? Hvordan tackler man det? Hvad gør man hvis man har mistet sit hus og alle sine ting? Hvilke følelser tro du man føler? Skriv en historie om en familie, der har mistet deres hjem. Hvad er værst?, at miste sin mor eller Seest ulykken? Er katastrofer generelt målbare eller vurderes de af det enkelte individ?
Katastrofer i og uden for Danmark Katastrofer er en sjældenhed i Danmark, hvad enten det drejer sig om naturkatastrofer, krige, epidemier, sult, terror osv. Mange andre steder i verden, er mange af disse katastrofer hverdag og desværre hænger mange af tingene ofte sammen. I forbindelse med oversvømmelser, vil afgrøder gå tabt, huse blive skyllet væk, familier må flygte, nogen dør måske og bliver ikke begravede og så opstår der smitsomme sygdomme, på grund af manglende afgrøder, vil der med tiden opstå sult. Mange af de ting er vi skånet for her i Danmark, dette skyldes bl.a. vores placering på kloden, vi ligger midt på en kontinentalplade og bliver derfor ikke ramt af voldsomme vulkanudbrud eller jordskælv, som dem der bor steder, hvor to kontinentalplader møder hinanden, gør. Den forfærdelige tsunami i Sydøstasien, er den største naturkatastrofe i en menneskealder, den opstod hvor to kontinentalplader mødes. Snak i grupper om katastrofer, I kan huske. Hvad er en katastrofe? Hvad er en tsunami? Undersøg hvad Danmark gør, når katastrofer rammer brug evt. Udenrigsministeriets side: http://www.netpublikationer. dk/um/8562/index.htm Danmark er samtidig en meget rig nation; som har et sundhedsvæsen, hvor alle har ret til behandling; et velfærdssamfund, som støtter socialbelastede personer. *** I Holland, som også er en del af den vestlige verden, skete en lignende ulykke. Et fyrværkerilager i Enschede eksploderede den 13. maj 2000 og hele bydelen Roombeek blev ødelagt, 400 huse blev smadret, 1.500 fik skader og 1.250 mennesker blev hjemløse. Fyrværkerilageret med 100 ton krudt eksploderede og 23 mennesker omkommer og over 900 såres. Selve eksplosionen var mindre end i Seest, men hvordan kan det så være at flere mennesker omkom? Dette skylde bl.a. at de boede tættere sammen i lejlighedskomplekser, hvorimod Seest borgerne hovedsagligt boede i parcelhuse. Derudover benyttede politiet i Kolding sig af varslingssirenerne, som findes overalt i landet, til at informere menneskerne i området om situationen. Hvilket varslingssystem kan vi bruge i Danmark, når der sker ulykker? Hvordan skal man forholde sig når sirenerne lyder? Brug evt. http://www.brs. dk/varsling/default.html som hjælp.
Virkelighedsteater Teater skal være vigtigt for de mennesker som ser det. Når man baserer en forestilling på research, opnår man en virkelighed på scenen som blandet med fiktion og kreativ iscenesættelse gør de hårde facts of the life we live spiselige på en diskret, men raffineret måde. Interview med iscenesætter Moqi Simon Trolin Kan teateret noget særskilt her, rent formidlingsmæssigt, der skiller sig fra f.eks. nyhedsmedierne? (Eller med andre ord: Har teateret efter din mening et særligt formmæssigt potentiale i denne sammenhæng?) Ja, at som medie kunne være så hurtige med sagen og få fortolket og bearbejdet den og præsenteret den for et publikum i et slagkraftigt format, hvor vi igen kan menneskeliggøre ting der ellers viser sig som statistik i Metro Express. Vi kan redegøre og anskueliggøre hændelsesforløb så de bliver forståelige og emotionelt berørende for sin tilskuer. Hvad er en dokumentar? Hvornår bliver noget fiktion? Kan man være objektiv? Diskuter hvor meget virkelighed skal fylde i teater. Hvad sker der, når kunst blandes med ulykker? Diskuter i fællesskab fordele og ulemper ved at skrive om virkeligheden. Mener du virkeligheden på scenen (som den bliver benyttet af virkelighedsteateret) medbringer en særskilt værdi i sig selv? Eller er der stadig nødvendig med en vis kunstnerisk kvalitet, for at opnå effekt? Jeg er sikker på at den kunstneriske kvalitet er helt afgørende. Hvorfor skulle det ikke? Har en dårlig dokumentarfilm eller bog en egenværdi kun fordi den tager fat i noget vigtigt? Hvilke etiske problemstillinger indebærer det, efter din mening, at beskæftige sig med reelt dokumentarisk materiale? Ikke så mange direkte problemer. Men det kræver en klar bevidsthed om det ansvar man har man har at gøre med et virkeligt materiale og med rigtige mennesker. Troværdighed mod eventuelle fakta og kærlighed overfor sagen. Jeg tror det er vigtigt med et ægte engagement i det man kaster sig ud i, uden det kommer du ikke dybt nok i researchen og uden får du ikke den goodwill fra vigtige nøglepersoner. Desuden kan det være godt at være klar over at fordi man kaster sig ud i virkelige hændelser stilles det hårde krav fra dit publikum, men også media. Media elsker at kunne kritisere en dårlig tilgang til stoffet. Tror du denne type teater ( virkelighedsteater ) eller teater overhovedet potentielt kan udgøre et værdifuldt alternativ til massemedierne som formidler og problematiserer af aktuelle emner i samfundet? Ja, det tror jeg. Men jeg tror man skal lade være med at sammenligne kunst med journalistik eller massemedia hvilken genre man end bevæger sig ind i.
Researchprocessen Samtaler/møder/interviews med forskellige implicerede borgere og borgerforeningen i Seest. Anonyme svar fra elever på Bakkeskolen på en spørgeskemaundersøgelse. Svarene er brugt i forbindelse med udviklingen af Seest forestillingen. Hvordan virker det, at det er børns svar og erindringer, som er blevet brugt til udviklingen af forestillingen? Ville det have været anderledes hvis det var voksnes erindringer, som var blevet brugt? Begrund dit svar.