Min kulturelle rygsæk
|
|
|
- Patrick Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur og kulturforståelse, hvor fokus er på deltagernes egne forståelser og forestillinger i relation hertil. Denne øvelsesrække består af: 1. En øvelse, hvor deltagerne gennem tegninger visualiserer deres forståelse af kultur 2. En holdningsøvelse, hvor deltagerne reflekterer over deres egen kulturelle bagage, og hvordan den påvirker deres syn på andre 3. En øvelse, hvor deltagerne gennem holdningsdannelse sætter fokus på betydningen af kulturelle forforståelser 4. En øvelse, hvor deltagerne arbejder med deres egne kulturelle forforståelser Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Eleven har viden om kultur og kulturbegreber Formål Formålet er, at deltagerne får forståelse for og diskuteret, hvorledes kulturforståelse påvirker opbygning af fællesskaber. 1. Deltagerne får styrket deres viden om og forståelse af kulturelle aspekter 2. Deltagerne opnår indsigt i deres egne forestillinger og fortolkninger af kultur 3. Deltagerne får kendskab til et teoretisk begreb om kultur, men de udvikler samtidig et praksisorienteret begreb om kultur
2 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s2 Tid minutter. Materialer 5b - Deltagerark - Min kulturelle rygsæk, en øvelse om ens kulturelle forforståelser; ens rygsæk (et eksemplar per deltager) Post-its, tuscher, tavle/whiteboard med skriveredskaber. Øvelse 1 Kulturbegrebet en tegneøvelse Deltagerne tegner individuelt det, de forstår ved kultur på post-its. De må gerne lave flere og også skrive stikord, hvis det gør det nemmere. Efter 5 minutter tager man en runde, hvor deltagerne præsenterer, hvad de har tegnet og hvorfor. Herefter skal vi se lidt nærmere på forskellige kulturkategorier. Kategorierne skrives op på tavlen (viden, tro, kunst, moral, skik), og deltagerne placerer deres post-its der, hvor de mener, de hører til. Underviser samler op på, hvad der er blevet placeret inden for de forskellige kategorier. Eksempler: Kulturel viden kan være grønlændernes viden om hvalfangst, franskmændenes viden om fransk kogekunst eller sønderjydernes særlige desserttraditioner. Kulturel moral dækker over den enighed, der er i en kultur om, hvad der er moralsk forkert og rigtigt. For eksempel at det er moralsk forkert at holde slaver, eller moralsk rigtigt at hjælpe de svageste i samfundet. Kulturelle skikke (traditioner) kan være den måde, vi begraver folk på, at vi holder jul, at vi hylder dronningen på hendes fødselsdag, at vi har bestemte ting, vi gør omkring aftensmåltidet og så videre. Opsummering Kultur er alle de ting, der lige er blevet talt om. De ting, som bliver taget for givet inden for et bestemt fællesskab. Inddrag for eksempel Taylors definition af kultur. Kultur er den komplekse helhed som inkluderer viden, tro, kunst, moral, skik og alle andre evner og vaner, som mennesket har tillagt sig som medlem af samfundet (Edward B. Taylor, antropolog, 1870) Eventuelt inddrag også Kirsten Hastrups forståelse af kultur, som er mindre statisk.
3 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s3 Min kulturelle rygsæk Øvelse 2 Holdningsøvelse Den næste øvelse er beslutningslinjen. Underviseren kommer med nogle udsagn, og deltagerne stiller sig på en (fiktiv) linje, hvor sandt er i den ene ende og falsk i den anden. Deltagerne skal placere sig på linjen alt efter deres holdning til følgende udsagn. De må gerne flytte sig undervejs i øvelsen, hvis de ændrer mening undervejs. Eksempler på udsagn: Kultur er At føle fællesskab At have en homogen adfærd altså den samme adfærd At tilhøre samme nation eller land Noget der aldrig ændrer sig, det er en uforanderlig del af os Noget man opdrages til Opfølgning Deltagerne har nu beskæftiget sig med en teoretisk definition af kultur, og hvad de selv mener, kultur er, nu skal der arbejdes lidt mere med deres kulturforståelse. Øvelse 3 Abigail-historien Forberedelse: Tegn denne tegning på tavlen:
4 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s4 Læs historien, mens der peges på de forskellige personer: Abigail elsker Tom, som bor på den anden side af floden. En flodbølge har ødelagt alle broer, der gik over floden, og kun én båd er sejlbar. Abigail spørger Sam, der ejer båden, om han kan sejle hende til den anden side af floden. Sam indvilger men kræver, at Abigail har sex med ham til gengæld. Abigail ved ikke, hvad hun skal gøre. Hun løber hen til sin mor og spørger hende til råds. Moderen fortæller Abigail, at hun ikke vil blande sig i Abigails private affærer. I sin fortvivlelse har Abigail sex med Sam, der efterfølgende sejler hende over floden. Abigail møder Tom, omfavner ham lykkeligt, og fortæller ham alt, hvad hun har oplevet. Tom skubber brutalt Abigail fra sig, og hun løber væk. Ikke langt fra Toms hjem møder Abigail John, Toms bedste ven. Hun fortæller ham alt, hvad der er sket. John opsøger Tom, og slår ham for, hvad han har gjort mod Abigail. Herefter forlader John og Abigail sammen Tom. Skriv de 5 navne på tavlen. Deltagerne laver individuelt en prioriteret rækkefølge af personerne i historien. Den, der handler bedst, er nummer 1. Den, der handler værst, er nummer 5. Dernæst diskuterer deltagerne deres rækkefølge i grupper på fire. De skriver deres rækkefølge på tavlen. De skal blive enige om en rækkefølge. Herefter præsenterer grupperne deres prioriterede rækkefølge for hinanden, og hvorfor de har prioriteret, som de har. Derefter diskuteres forskelle og ligheder i listerne, og hvorfor de er placeret, som de er, på de respektive lister. Undervejs skriver underviseren de kulturelle aspekter/tematikker (religion, vold, forældreskab osv.), som deltagerne påpeger, er afgørende i deres prioritering, op på tavlen. Under diskussionen kan underviseren spørge klassen, om det ville gøre en forskel for dem, hvis der var byttet om på kønnene på karaktererne i historien, hvis de er unge eller voksne, om den ene er rig og den anden fattig, om de eller nogen af dem var meget religiøse etc. Ville de så have dømt personerne anderledes
5 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s5 Opfølgning Var der nogle, der blev overrasket over noget i diskussionerne Hvorfor tror deltagerne, at vi har forskellige prioriteringer Isbjerget: Underviseren har skrevet temaer op, som deltagerne har angivet som relevante for deres vurdering af personernes handlinger. Underviseren kan nu tegne et isbjerg, hvor alle disse temaer ligger under vandoverfladen, og selve Abigail-historien ligger over. Historien det, der ligger over vandet er det, vi ser. Alt det, der ligger under vandet, er, hvordan vi ser det. Det er herfra, vores personlige meninger om rigtigt og forkert kommer. Det skal vi nu se nærmere på. Øvelse 4 Refleksion og Opsamling Rygsækken Beskrivelse af rygsækken: Vores bedømmelse af Abigail-historien, såvel som al anden information vi møder på vores vej, sker på baggrund af sådan noget som værdier, tradition, religion og normer kulturelle forforståelser. Vi er typisk ikke bevidste om dem, men de ligger til grund for vores handlinger, og den måde vi fortolker verden på. Vi har ligesom en rygsæk, hvor indholdet kommer fra tidligere erfaringer, men indholdet bestemmer også (i et vist omfang), hvordan vi går til verden og dermed drager nye erfaringer. Rygsækkens indhold er altså helt personligt og tæt knyttet til det enkelte menneske. Samtidig er der nogle livsbetingelser, som er fælles for en gruppe mennesker. Eksempler på faktorer der har betydning for ens rygsæk: forældres uddannelse, køn, seksualitet, etnicitet, alder, interesser, hobbyer, arbejde, by/land, velfærdsstat, ytringsfrihed, jantelov, vaner og civilstatus. Se: 5b - Deltagerark - Min kulturelle rygsæk, øvelse om ens værdier og forforståelser; Min Rygsæk. Deltageren kan tegne og skrive indholdet af sin rygsæk. Deltagerne kan eventuelt tale sammen to og to om deres rygsæk, og fortælle den anden en historie om, hvordan deltagerens rygsæk har påvirket hans/hendes handlinger. Har I fundet ud af noget nyt om kulturforståelse Var der noget, der overraskede jer Hvordan kan man definere kultur Hvilken betydning har kultur for jer i jeres hverdag Hvilke værdier er vigtige for jer, når I møder nye mennesker
6 5b - Deltagerark - Min kulturelle rygsæk- s1 Min kulturelle rygsæk Min rygsæk 1 Hvilke erfaringer har jeg med mig 2 Hvad har jeg oplevet, som gør, at jeg handler på en bestemt måde 3 Hvad er min sociale baggrund 4 Hvor kommer jeg fra, fx land, bopæl, familie 5 Hvad er mine interesser 6 Hvor har jeg min viden fra 7 Hvilke rejser har jeg været på Find selv på flere...
kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1
4a - Drejebog - Interpersonel - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Interpersonel Indhold Denne øvelsesrække består af to øvelser, der beskæftiger sig med i forhold til kulturmødet. Øvelsesrækken
FællesskabsDiagrammer
1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres
Barnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Digitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål
10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem
Læseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Klassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
PRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad
identifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et
Den hemmelige identitet
1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være
Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål
5a - Drejebog - Indfødsret - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indfødsretsprøven Indhold Ind f Ø d s r e t Fælles Mål I denne øvelse skal I forholde jer til hvad medborgerskab og stats borgerskab
Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Skibet er ladet med rettigheder O M
Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige
Synopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Samfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Den demokratiske samtale
4a - Drejebog - - s1 Deba t o g d i a l o g Hvad GØR en aktiv medborger? Den demokratiske samtale Indhold I denne øvelsesrække bliver deltagerne introduceret til og får mulighed for at afprøve en række
Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Talkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
4a - Deltagerark - om medborgerskab - s1 Hvad VED en aktiv medborger? om medborgerskab Indhold I denne øvelsesrække skal deltagerne afholde et talkshow, der handler om demokratisk deltagelse. Øvelsesrækken
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Beskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Foto: Box productions Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 7.-10. klasse Formål: I skal kunne forklare, hvad begreberne norm, fordom, kultur og identitet
Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag
Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.
Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?
Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering
Lærervejledning til før-opgaver til Kampen for et godt arbejdsliv - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet
Lærervejledning til før-opgaver til - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet.
Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål
1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er
WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Digitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid
Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere
At udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning
Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
klassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: [email protected]
Interkulturel Kommunikation
Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation
En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU
Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle
FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Familie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme
Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme Blok 1 Introduktion Blok 1 Introduktion Formål At eleverne forstår og kan forholde sig nuanceret og kritisk til problematikker i forbindelse med radikalisering
INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
