Undervisningsmateriale - Grenzen

Transkript

1 Undervisningsmateriale - Grenzen Idé og iscenesættelse: Moqi Simon Trolin Manuskript: Peter Hugge Medvirkende: Iben Dorner, Rebekka Owe, Jesper Riefenstahl, Morten Brovn og Christine Sønderris Musikalsk arrangement: Jeanett Albeck Scenografi: Helle Damgaard Lysdesigner: Antonio Rodrigues Andersen GRENZEN en sang fra grænselandet Nogen vil flytte grænsen. Imens drømmer jægeren om lykken under 1. Verdenskrig, soldaten jagter kærligheden efter slaget ved Dybbøl, og Gartneren ser sit snit til at score kassen i dagens Danmark. De tørner sammen i et mystisk grænseland, hvor mennesker prøver at nå hinanden i adskilte verdner. Spørgsmålet er nemlig, hvor grænsen går? GRENZEN udspiller sig i tidsrummet mellem Slaget ved Dybbøl og dagens Danmark som en sjov og sørgelig historie om grænser og umulig kærlighed. Episoder og skæbner fletter sig sammen og kaster et nyt perspektiv på vores muligheder og begrænsninger som mennesker og nation. Dertil lyden af et andet Danmark med nye fortolkninger af kendte sange fra den danske højskolesangbog. Undervisningsmaterialet kan med fordel anvendes inden for følgende fag: Samfundsfag, Dansk, Historie, Psykologi Emner Grænser, tilhørsforhold og identitet God læselyst Moqi Simon Trolin Teaterdirektør

2 Hvor går grænsen? Mungo Park Koldings nye forestilling tager udgangspunkt i den dansk-tyske grænse, men udspiller sig i et forvrænget grænseland grænsende til det groteske. Idéen er at snige sig ind på danskheden gennem bagdøren. Vi prøver at perspektivere den danske nation ved at tviste eller fordreje virkeligheden i forestillingen. Vi tager udgangspunkt i en konkret virkelighed og i konkrete aktuelle problemstillinger, der omhandler aktuelle grænsespørgsmål: dansk nationalitet, territorium, krige, flygtninge, indvandre, at være dansk, de fremmede, osv. Alt i stykket linker til konkrete hændelser. Men forestillingen har sit eget univers langt fra virkeligheden. På den måde kan vi tegne et tidsbillede af det land, vi bor i. Man kunne sige, at vi laver en allegori. Handlingen i stykket kan forstås som billeder på konkrete begivenheder, der alle har noget med grænser at gøre. Ligesom Orwells Kammerat Napoleon er en allegori over det totalitære styre er vores forestilling en allegori over nationalstatens grænseproblematik. En af de grænser, stykket handler om, er grænsen mellem mennesker. Stykket handler i bund og grund om umulig kærlighed. Handlingen udspiller sig i og omkring en masse kropumulige kærlighedsrelationer. Stykket er befolket af karakterer, der ikke kan nå hinanden, fordi forskellige grænser er kilet ind imellem dem. Både fysiske og psykiske grænser. Vi undersøger, hvordan grænser vi selv har skabt, skaber begrænsninger mellem mennesker. Grænsen står dog ikke for skud i forestilling. Hvis der er en morale i stykket, så er det, at vi hverken kan leve med eller uden grænser. Grænsen er et paradoks. På den ene side, så er den med til at adskille mennesker mellem os og de andre. En grænse skaber jo altid en forskel. På den anden side så har vi brug for grænser for at kunne navigere i verden. Uden grænser ville mennesket gå amok. For det første ville vi ikke have nogen identitet. For det andet ville alt være tilladt. Uden grænser er vi mennesker sårbare. Spørgsmålet er nemlig, hvor åbne vi mennesker kan være for ikke at ødelægge os selv. Hvad sker der, hvis vi ikke har grænser? Dansk Folkeparti repræsenterer en klassisk konservativ idé om, at grænser skal være lukkede. Men hypotetisk set. Tænk, hvis nu grænsen bryder sammen og millioner af flygtninge vælter ind over landet. Hvad vil der så ske? Ville vi kunne rumme det grænseløse? Også musikalsk undersøger forestillingen grænsen for det danske. Vi har taget en bunke af populære sange fra den danske højskolesangbog og givet dem en makeover. I Danmark er jeg født og Danmark for folket er to af sangene, man kan høre i sigøjnerversioner og Balkanklæder med harmonika, cello, blæsere og strygere og fuld ramasjang. Det er lyden af Danmark. Men spørgsmålet er, hvordan landet lyder, når man afspiller det på den anden side af grænsen.

3 Grænser Hvad er grænser? Det er et simpelt spørgsmål, som er meget svært at besvare. Egentligt er en grænse noget, der adskiller én bestemt ting fra noget andet. Det kan være statsgrænser der deler lande fra hinanden, sociale- eller sproglige grænser. Når man siger grænser, kan man også hentyde til de grænser, der går på kryds og tværs inde i det enkelte menneske. Det kan være grænsen mellem forskellige følelser, mellem ven og fjende, liv og død, erfaringer og forestillinger m.m. Men grænser kan flytte sig, og hvad sker der så? Den dansk-tyske grænse Grænserne i Europa har flyttet sig igennem historien. Dette gælder også den dansk-tyske grænse. Frem til 1864 gik Danmarks grænse helt nede ved Elben. Fra 1864 til 1920 gik Danmarks sydgrænse ved Kolding og i 1920, efter en folkeafstemning, blev den flyttet ned til den nuværende grænselinje mellem Tønder og Flensborg. Det danske mindretal i Sydslesvig er opstået pga. grænseflytninger. I 1864 tabte Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Det betød, at de tidligere danske hertugdømmer: Slesvig, Holsten og Lauenborg blev en del af Preussen(I dag: Tyskland). Danmarks størrelse blev formindsket med 1/3. Grænsen blev flyttet, men menneskerne blev boende. Ca danskere blev indlemmet i det Preussiske rige. De skiftede statsborgerskab og kom til at leve uden for det land som de havde deres sprog, traditioner og kultur til fælles med. De havde dansk identitet, men skulle leve i et tysk samfund. Da Tyskland tabte 1. Verdenskrig blev det bestemt at indbyggere i Slesvig skulle stemme om de ønskede at tilhøre Tyskland eller Danmark, de fik altså chancen for at vælge om de følte som tyskere eller danskere. Efter afstemningen blev grænsen flyttet til der hvor den ligger i dag. Der er stadig den dag i dag et dansk mindretal på ca mennesker i Tyskland. Hvad sker der med mennesker når grænser bliver flyttet? Find oplysninger om andre steder i Europas historie, hvor grænser er blevet flyttet. Hvilke problemer gav det? Hvad er national identitet? Hvad bestemmer hvilken nationale identitet man har? Er man født med den, eller er det noget man lærer/ vælger? Hvad betyder sproget? I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme Sådan lyder en af sangene i stykket. Skal man være født i Danmark for at høre hjemme her? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad betyder globalitet? Kan man føle sig som dansker hvis man ikke er født i Danmark? Og Kan man føle sig som ikke-dansker hvis man er født i Danmark. Hvor i verden er der grænseproblematikker i dag?

4 Andre grænser Kulturrelle grænser Mennesket er et produkt af det samfund og den tid, det lever i, og kan præges i mange forskellige retninger alt efter hvilke grupper og miljøer det færdes i. I dagens Danmark lever der mennesker fra mange forskellige etniske grupper. Selvfølgelig er der danskere, men også tyrkere, irakere, jugoslavere m.fl. Disse mennesker er kommet til Danmark af mange forskellige grunde. Nogle af disse grunde er krig i deres hjemland, forfølgelse, drømmen om et bedre liv eller at de er blevet inviteret herop som ekstra arbejdskraft. Nogle af dem er kommet af egen fri vilje, andre har ikke haft noget valg. Disse mennesker skal forsøge, ligesom det danske mindretal i Tyskland, at fungere i et samfund der måske er meget anderledes end deres eget, samtidigt med, at de skal fastholde deres identitet. *** Er det vigtigt for mennesker at tilhøre en gruppe? Hvordan er danskeres holdning til de etniske mindretalsgrupper i Danmark? Hvad er din holdning? Hvordan har medierne indflydelse på denne holdning? Hvordan tror du de etniske mindretalsgrupper opfatter Danmark og danskere? Er det godt eller skidt at have mange forskellige Grupper i samfundet? Hvilke problemer/ fordele kan der være? Personlige grænser Der er grænser overalt. Vi er hele tiden omgivet af grænser. Nogen grænser kan vi se, andre er usynlige. Gennem hele livet skal mennesket forholde sig til grænser. Både de ydre og de indre. De indre grænser, er eks. dem vi har overfor andre mennesker, nye ting, tiltag, tanker eller principper. Det er vigtigt at man hele tiden prøver sine grænser af. For at kende sig selv og blive en selvsikker og stærk person er man nødt til, livet igennem, at udforske sine grænser. Hvorfor mener du det er nødvendigt at sætte grænser? Hvorfor er det vigtigt hele tiden at udforske dem? Fortæl om en oplevelse som overskred din grænse. Hvorfor tror du, at de personlige grænser man har, flytter sig igennem hele livet? Hvem bestemmer hvor grænsen skal ligge. Giv eksempler på personer, fiktive eller virkelige, der har overskredet en grænse.

5 Grenzen på Mungo Park Kolding I Mungo Park Koldings forestilling Grenzen fortælles historien om mennesker der lever af, ved og på grænsen; en grænse, der hele tiden flytter sig. Der skal være en nødvendighed bag alt teater som spilles. Det skal være vigtigt lige netop at fortælle dén ene historie. Der er en række hjælpemidler som forfatter, instruktør, skuespillere og teknikere kan anvende for at bryde grænsen mellem fiktion og virkelighed, bygge bro fra scenens verden ud i virkeligheden og gøre forestillingen vigtig for publikum. Links graenseforeningen.dk mungopark.dk hojskolesangbogen.dk wikipedia.dk Når du har set Mungo Parks forestilling Grenzen kan du overveje følgende: I hvilken tid/ tider foregår Grenzen? Er personerne realistiske, altså nogen du kunne møde på gaden? Er der med vilje forstæket nogle ting? Hvorfor tror du? Hvad tænker du om foretillingens rekvisitter, scenografi, kostumer, lys og lyd? Hvorfor tror du, det netop er de valg, der er blevet truffet? Find en højskole sangbog, og find 3 forskellige sange der på en eller anden måde handler om grænser, fællesskab og det at høre til. Hvordan blev sangene i Grenzen fremført. Hvorfor lige sådan? Og hvorfor lige de sange? Hvor optrådte begrebet Grænser i forestillingen. Blev forestillingen vigtig for dig? Kan du se nogle temaer og problematikker fra forestillingen, der går igen i den virkelige verden?

6 Researchbaseret teater Teater skal være vigtigt for de mennesker som ser det. At researche er en månde at samle viden på. Det, vi som teaterfolk ønsker mest, er at trænge ind i virkeligheden for at skabe relevant og engagerende teaterkunst. Interview med iscenesætter Moqi Simon Trolin Kan teateret noget særskilt her, rent formidlingsmæssigt, der skiller sig fra f.eks. nyhedsmedierne? (Eller med andre ord: Har teateret efter din mening et særligt formmæssigt potentiale i denne sammenhæng?) Ja, at som medie kunne være så hurtige med sagen og få fortolket og bearbejdet den og præsenteret den for et publikum i et slagkraftigt format, hvor vi igen kan menneskeliggøre ting der ellers viser sig som statistik i Metro Express. Vi kan redegøre og anskueliggøre hændelsesforløb så de bliver forståelige og emotionelt berørende for sin tilskuer. Arbejdsøvelser Hvad er en dokumentar? Hvornår bliver noget fiktion? Kan man være objektiv? Diskuter hvor meget virkelighed skal fylde i teater. Diskuter i fællesskab fordele og ulemper ved at skrive om virkeligheden. Mener du virkeligheden på scenen (som den bliver benyttet af virkelighedsteateret) medbringer en særskilt værdi i sig selv? Eller er der stadig nødvendig med en vis kunstnerisk kvalitet, for at opnå effekt? Jeg er sikker på at den kunstneriske kvalitet er helt afgørende. Hvorfor skulle det ikke? Har en dårlig dokumentarfilm eller bog en egenværdi kun fordi den tager fat i noget vigtigt? Hvilke etiske problemstillinger indebærer det, efter din mening, at beskæftige sig med reelt dokumentarisk materiale? Ikke så mange direkte problemer. Men det kræver en klar bevidsthed om det ansvar man har man har at gøre med et virkeligt materiale og med rigtige mennesker. Troværdighed mod eventuelle fakta og kærlighed overfor sagen. Jeg tror det er vigtigt med et ægte engagement i det man kaster sig ud i, uden det kommer du ikke dybt nok i researchen og uden får du ikke den goodwill fra vigtige nøglepersoner. Desuden kan det være godt at være klar over at fordi man kaster sig ud i virkelige hændelser stilles det hårde krav fra dit publikum, men også media. Media elsker at kunne kritisere en dårlig tilgang til stoffet. Tror du denne type teater ( virkelighedsteater ) eller teater overhovedet potentielt kan udgøre et værdifuldt alternativ til massemedierne som formidler og problematiserer af aktuelle emner i samfundet? Ja, det tror jeg. Men jeg tror man skal lade være med at sammenligne kunst med journalistik eller massemedia hvilken genre man end bevæger sig ind i.