TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QAASUITSOQ VISIT GREENLAND
INDLEDNING I Q1 2015 udfærdigede Visit Greenland den første regionale turismerapport, på baggrund af data for flypassagerer, overnatninger på overnatningssteder samt krydstogter. Siden har VG arbejdet på dybere niveau i data ene, og bl.a. lært at nogle data let kan overfortolkes. Data for antal turister direkte med fly ud af Grønland, via de regionale lufthavne siger ikke nødvendigvis så meget om antal turister der har besøgt regionen, da langt størstedelen af turister ud af Grønland stadig rejser via Kangerlussuaq. Tal fra Mittarfeqarfiit viser at mellem 85-90% af alle passagerer (inklusiv grønlandske borgere) rejser ud af Ilulissat, Nuuk og de andre større byer, via Kangerlussuaq. Dvs. kun 10-15% af passagererne rejser ud af landet direkte via Islands- ruterne fra byerne. Turister udgjorde i 2016 en andel på 64% af samtlige flypassagerer. Denne rapport vil i højere grad kigge på den regionale overnatningsstatistik, selvom den i sin nuværende form ikke dækker alle overnatningssteder. Til gengæld har Visit Greenland påbegyndt et intensivt samarbejde med region Arctic Circle som den første region, for at komme frem til et mere nøjagtigt tal på de to parametre: Total turismeomsætning samt antal turistovernatninger. I første omgang med fokus på Kangerlussuaq. Med Arctic Circle samarbejdet som pilot er det Visit Greenlands plan at udrulle regions- specifikke samarbejder for at få større viden om turismegenereret omsætning og overnatninger. Det var oprindeligt meningen, at Visit Greenland ville udsende en turismerapport hvert kvartal, men erfaringer fra de første to års intensive arbejde med turisme statistik viser, at antallet af turister i hvert kvartal, bortset fra Q3, er så lille, at det ikke giver data der kan bruges. Grønland har stadig så relativt få turister, at det er risikabelt at tolke på små udsving, da de kommer til at se unaturligt store ud procentuelt jo mindre antallet er. Derfor udarbejdes der fremover én stor national turismerapport, for det foregående år. I Q1 udarbejdes desuden regionale rapporter, som denne, men mest som tilføjelse til den nationale rapport, da de vigtigste resultater findes der. Der vil i øvrigt blive udsendt mindre opdateringer i løbet af året via pressemeddelelser og nyhedsbreve, som supplement til de årlige hovedrapporter.
FLYPASSAGERER - ILULISSAT Ilulissat lufthavn har siden 2008 sendt et voksende antal passagerer ud og ind af landet. Hvis man overordnet ser på udviklingen de sidste 8 år, ligner det en lineær vækst på gennemsnitlig 483 flere passagerer om året. Indtil nu ser vi en passager sammensætning, der næsten udelukkende består af turister, og den største aktivitet foregår i sommerhøjsæsonen. Air Iceland har i vintersæsonen to ugentlige afgange, i juni 5 ugentlige afgange, og i juli- august 7 ugentlige afgange. Air Greenland har i det første år af deres Ilulissat- Keflavik rute fløjet 2 ugentlige afgange i juni- august, i alt 16 returflyvninger. Air Greenland flyver igen 2 ugentlige afgange i juli- august til sommer. Langt størstedelen af passagerer ud (og ind) af Grønland fra Ilulissat flyver dog stadig via Kangerlussuaq. Der er p.t. ikke 2016 tal på det, men i 2015 var fordelingen 3.386 pax direkte til Island vs 16.160 pax via Kangerlussuaq. Det svarer til at kun 17,3% af alle passagerer fløj ud af Ilulissat via Island. I perioden 2011-2015 har udviklingen i antal passagerer Ilulissat- Kangerlussuaq svaret til en lineær vækst på 1.428 pax pr år i gennemsnit. Der foreligger ikke data (fra Air Greenland) på hvor mange af passagererne der flyver Ilulissat- Kangerlussuaq, der har booket sig direkte ud af landet vs dem der flyver til andre destinationer i Grønland.
FLYPASSAGERER - ILULISSAT Af det totale antal flypassagerer ud af Grønland er det kun 17,3%, der rejser ud via Ilulissat direkte til Island. En del gæster til Ilulissat og Qaasuitsup Kommune rejser via Kastrup og Kangerlussuaq. Disse er ikke talt med i nedenstående data fra stat.gl. NB: Vi har gennem kontakt med Air Iceland og Air Greenland fundet ud af, at der i 2016 var yderligere 803 passagerer, end hvad der står anført på nedenstående stat.gl data. Dette er p.t. ikke konfirmeret af Grønlands Statistik, så de behandles separat. På diagrammet, med data fra stat.gl, var der i 2016 en negativ vækst på - 10,4% for turist- segmentet. Hvis vi derimod medregner de ekstra 803 passagerer, og tager udgangspunkt i at der var samme bopælsfordeling (som i stat.gl data), svarer det til en vækst for turist- segmentet på 19,0%. Der er mindre end 1.000 personer fra hvert enkelt bopælsland, hvilket giver en relativ stor usikkerhed og betyder at den procentvise fordeling skal tages med forbehold. Derfor er alle vækstprocenter udtonede. Som det fremgår på næste side, passer scenariet med de 803 ekstra passagerer, bedre med de tendenser der tegnes af overnatningsdata ene.
ANTAL OVERNATNINGER I QAASUITSOQ Antal overnatninger på overnatningssteder i Qaasuitsoq er en god indikator for turismeudviklingen i regionen, også selvom der mangler registreringer fra et antal mindre overnatningssteder. En total vækst på 10,8% og en vækst for turist- segmentet på 4,9% er udtryk for en temmelig positiv udvikling. Antal turist- overnatninger i Ilulissat by alene udgjorde i 2016 hele 33.256 ud af de 38.420 i Qaasuitsoq, hvilket svarer til 86,6% af total antal turist- overnatninger i regionen. Andre byer i Diskobugten har fordel af få timers sejlafstand til turistmagneten Ilulissat, hvor Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq er lidt mere udfordrede af længere og dyrere rejser for turisterne.
ANTAL GÆSTER I QAASUITSOQ Antal overnatninger solgt er den bedste indikator for turismeudviklingen, men det er også relevant at se på antal turister fra forskellige markeder. Det har her været en bred vækst i antallet af gæster regionen har kunnet tiltrække i 2016. Der har været en fin 6% vækst på antal udenlandske gæster på overnatningsstederne i regionen i 2016. Men den største vækst i antal kommer fra hjemmemarkedet. Den næststørste vækst ift. antal gæster kommer fra det danske marked. Der var ellers indikationer på afmatning ift. det danske marked i de nationale flypassagerdata når man sammenlignede perioderne Q3-4 2015 vs samme periode i 2014, hvor der var nul- vækst. Men der er nu igen solid vækst ift. det danske marked.
BELÆGNINGSPROCENT PÅ OVERNATNINGSSTEDER Visit Greenland hører tit om at sommerhøjsæsonen tit er udsolgt tidligt på foråret, både hvad angår senge på overnatningssteder og flysæder. Det er derfor interessant hvad der indrapporteres af data om dette fra overnatningsstederne. På nedenstående diagrammer kigges der nærmere på belægningsprocenter på overnatningssteder i både hele regionen under ét, og specifikt i Ilulissat. Som forventet er der tættest booket i juni- juli- august- september. Når man kigger på Ilulissat alene er der større aktivitet end når vi kigger på hele regionen under ét, og der er en ret positiv udvikling fra 2015 til 2016, både regionalt og i Ilulissat. Især for overnatningssteder i Ilulissat ser man en positiv udvikling af belægningen i forårs- skuldersæsonen. For begge diagrammer ser man også en positiv vækst for især november måned.
KRYDSTOGTTURISME PAX STØRRELSE OG ANTAL TOGTER Det er relevant at kigge på hvilke størrelser skibe, der har haft hvilket antal togter i Grønland gennem de seneste år. Hvert togt har typisk mellem 2-5 anløb i byer pr skib, lidt afhængig af skibs/produkt- typen. Når vi kigger på tendenserne gennem de seneste 8 år nationalt, er den mest markante udvikling væksten i antallet af de små, såkaldte ekspeditionsskibe med passager- antal under 250 pax. Hvor der for de andre pax- kategorier er et forholdsvis stabilt antal togter fra år til år, er der en kraftig vækst for ekspeditionsskibene siden 2011. Selvom der faktisk var 3,2% færre krydstogtturister i 2016 ift. 2015, ser vi en overordnet set stigning i antal togter. Det er dermed antal togter hvor der var færre passagerer med på skibene, men data på diagrammet på forrige side viser samtidig, at der var flere anløb pr skib, end året før. Da ekspeditionsskibene generelt mere aktive og engagerede passagerer (i højere grad segmenter som Nature Lovers, Culture Lovers og Globetrotters end de mere magelige Culture Appreciators, Nature Appreciators og Sightseers der ofte befolker de større skibe) er de et bedre match til Grønland, da de ofte genererer mere omsætning pr gæst end andre segmenter.
KRYDSTOGTTURISME I QAASUITSOQ Med det nationale mønster fra diagrammet på forrige side i mente, kan det undre at udviklingen i Qaasuitsoq er omvendt hvad angår ekspeditionsskibe. Men som nævnt før bliver variationer større jo mindre en destination er. Og da der i dette diagram kun fremgår data for 2 år, er det for kort et tidsperspektiv til at kunne iagttage regulære tendenser. Når vi kigger på turismeudvikling i Grønland med skiftevis negative og positive vækstrater skal man hele tiden se det i lyset af, at der stadig kun er ret få turister i Grønland. På nationalt plan eller over længere tidsperioder, er det nemmere at afgøre større tendenser, da der her er mindre statistisk usikkerhed. Med tiden får Visit Greenland data til rådighed fra flere år (fx bopælsregistrering ift. flypassagerer som først startede i Q3-14), og med flere turister fra år til år bliver datagrundlaget bedre og bedre med tiden. Indtil videre skal regionale data analyseres med passende forbehold. Når vi i diagrammet ser et relativt stort fald i antal ekspeditionsskibe i Qaasuitsoq, skal det hele ses i et større perspektiv. På nationalt plan er der en relativt kraftig vækst i antal togter (antal togter er heller ikke det samme som antal anløb i en region) for ekspeditionsskibe, hvilket er en positiv udvikling, da det generelt er en mere bæredygtig krydstogtturisme end de store skibe. Det der er mest afgørende for krydstogtturismen i Qaasuitsoq er, hvor mange gange en turist har haft mulighed for at gå i land i regionen, og dette ses på diagrammet på næste side.
KRYDSTOGTTURISME I QAASUITSOQ Selvom der i 2016 var 3,2% færre krydstogtgæster i Grønland, var der per skib flere anløb. Det resulterer i, at gæster har haft mulighed for at gå i land flere gange per gæst end året før, som det ses på diagrammet nedenfor. Vi ved fra en krydstogt- survey fra 2015, at 98% af gæsterne kommer i land mindst én gang i Grønland. I kraft af de flere anløb har gæsterne haft mulighed for at gå i land flere gange end i 2015, og det betyder at der højst sandsynligt har været flere gæster i land samlet set. Det er når gæsterne er i land at de har mulighed for at bruge penge i Grønland. Hvis et krydstogtskib bare sejler forbi Grønland uden at lægge til, betaler de hverken afgifter (man betaler pr havneanløb ift. bruttotonnage) eller køber turismeprodukter eller andre varer/services. Det er især i august måned at vi ser en markant vækst ift. 2015. Der kan være store variationer fra år til år, alt afhængig af krydstogtselskabernes sejlplaner, kundernes efterspørgsel osv., så de lidt mindre udsving skal man tage med passende forbehold. Det er værd at notere sig, at Selvstyret med virkning fra 2015 ændrede krydstogt- afgifterne, så de nu betaler pr anløb, og i forhold til bruttotonnage, i stedet for pr gæst. Det giver en besparelse for rederierne, og vil forhåbentlig på sigt føre til yderligere vækst ift. antal anløb i Grønland.
AFRUNDING Vækst på Ilulissat- Island forbindelserne Hvis vi tager udgangspunkt i, at der er 803 manglende passagerregistreringer i Grønlands Statistiks tal (stat.gl), som Air Iceland og Air Greenland har meddelt os, giver det en 19% vækst på turist- segmentet på de direkte udenrigsruter ud af Ilulissat. Vi har som nævnt ikke passagerdata på de turister der rejste via Kangerlussuaq til Qaasuitsoq. Men når man kigger på overnatningsdata bekræfter det et sundt vækstscenarie. Overnatninger Da vi kun har flypassagerdata på ca. 17% af alle passagerer ud af Ilulissat, bliver overnatningsdata ene vores vigtigste indikator for turismeudviklingen. Her viser en 4,9% vækst i antal udenlandske overnatninger solgt, at der er tale om en overordnet vækst, også selvom ikke alle overnatningssteder i Qaasuitsoq har indsendt registreringer. Alle de største overnatningssteder, som udgør ca. 75% af al overnatningskapacitet, har vi data fra. Der var en vækst på antal udenlandske gæster på 6%, hvilket betyder, at hver turist købte lidt færre overnatninger pr turist end i 2015. Sæsonudjævning og hotelkapacitet En god udnyttelse af den eksisterende hotelkapacitet er afgørende for en bæredygtig turismebranche, og på det punkt går det i disse år i en positiv retning. Vi kan se at både forårs- og efterårssæsonen begynder at løfte sig ift. den traditionelt hektiske sommerhøjsæson. Det understøtter flere helårs- ansættelser i turistbranchen, og giver en bedre indtjening for hotellerne. På belægningsprocenterne ser det ud som om der er lidt luft op til fuld belægning, men vi hører ofte fra branchen at der er mangel på sengepladser i sommerhøjsæsonen. Om det skyldes teknikaliteter ift. allotment e.lign. er svært at sige. Men hvis væksten i turismen fortsætter de næste år vil der blive brug for at investere i flere sengeplader, i hvert fald i Ilulissat. Krydstogt Der var 18,7% flere krydstogtsgæster ombord på krydstogtskibe der anløb Qaasuitsoq i 2016 ift. 2015. Det har givet mulighed for flere gæster i land der købte turistprodukter, mad, snacks, souvenirs osv. Selvom der var 57 anløb af de små ekspeditionsskibe mod 95 i 2015, var det samlede resultat alligevel, at flere gæster besøgte Qaasuitsoq. Mht. typerne af skibe har der i Qaasuitsoq været den omvendte tendens end i resten af Grønland, hvor der gennem de senere år har været en kraftig vækst i antallet af togter og anløb for ekspeditionsskibe (under 251 passagerer). Der var til gengæld ét stort skib med over 1200 passagerer i 2016. De nedsatte krydstogtafgifter er ment som et incitament, der på sigt skal stimulere krydstogtturismen positivt, hvilket vi nok først ser eventuelle virkninger af om ét eller to år, da der indenfor den branche er en lang planlægningshorisont. Udarbejdet af markedsanalysekonsulent Mads Lumholt, april 2017