Håndværksrådets Konjunkturvurdering

Håndværksrådets Konjunkturvurdering

Om Håndværksrådet Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore virksomheders interesser over for politikere og øvrige myndigheder både i Danmark og EU. Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 21.000 små og mellemstore virksomheder fordelt på forskellige fag inden for mindre industri, byggeri, butikshåndværk og service. De fleste er medlem af Håndværksrådet via 33 faglige og 65 tværfaglige organisationer, mens nogle virksomheder er direkte medlemmer. Vores medlemsskare repræsenterer en stor og mangfoldig del af dansk erhvervsliv. Medlemsvirksomhederne repræsenterer både traditionelle håndværksfag, højteknologiske fremstillingsvirksomheder og helt nye fagområder, som IT, design og grafiske fag. Og de bidrager alle til at skabe nye arbejds- og uddannelsespladser. Håndværksrådets Konjunkturvurdering 2005:1 Håndværksrådets konjunkturanalyse udgives af Håndværksrådet 2-4 gange årligt. Konjunkturanalysen kan hentes gratis på Håndværksrådets hjemmeside. Redaktionen af nærværende udgave er afsluttet torsdag den 20. januar 2005 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red. Abonnement Redaktion Redaktion Søren Nicolaisen (soren_nicolaisen@hvr.dk) Håndværksrådets forlag Karen Skriver (karen_skiver@hvr.dk) Erik Nørgaard (erik_n@hvr.dk) 2

Indholdsfortegnelse Optimismen var størst i tredje kvartal 4 Udviklingen fordelt på brancher 5 Virksomhedernes omsætning, ordrer og produktion 7 Indenlandsk efterspørgsel 8 International efterspørgsel og konkurrenceevne 8 Virksomhedernes investeringer 9 Beskæftigelse 11 Bilag 1: Nøgletal for smv er 12 Bilag 2: Metode til vejning 13 Bilag 3: Alle svar vægtet efter metode 14 3

Optimismen var størst i tredje kvartal Der var fremgang for 6 ud af 10 blandt de mange små og mellemstore virksomheder (smv er) i 2004, og tilbagegang for mindre end 2 ud af 10. Undersøgelsen indeholder svar fra knap 400 mindre virksomheder med typisk 2 til 50 ansatte fra Håndværksrådets smv-panel. Panelet har p.t. 596 medlemmer, som i december har besvaret forskellige spørgsmål om virksomhedens forhold. Svarene findes som bilag bagerst i denne rapport. De medvirkende virksomheder er fordelt inden for industri, byggeri, butikshåndværk og visse servicefag.. For 4. kvartal i træk spørger Håndværksrådet, hvordan de tror årets samlede regnskab bliver: Og de forventer typisk, at resultatet bliver bedre i 2004 end i 2003. Figur 1 Udvikling i forventningen til virksomhedens resultat i 2004 i forhold til 2003 Figur 1 viser, hvordan forventningen har udviklet sig i løbet af året. Kurven bedre er andelen af virksomheder, som forventer, at resultatet bliver lidt eller meget bedre. Kurven dårligere viser andelen af virksomheder, der forventer, at resultatet bliver lidt eller meget dårligere. Den samlede kurve viser forskellen og kan således betragtes som virksomhedernes generelle forventning. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% marts 2004 juni 2004 sep. 2004 dec. 2004 Bedre Dårligere Samlet 397 virksomheder har besvaret dette spørgsmål i december 2004 4 I både 2. og 3. kvartal viser kurven en fremgang i forventningen til årsresultatet, og det skyldes en væsentlig fremgang i det private forbrug i 2004. Skønsmæssigt er det private forbrug således steget med knap 24 mia. kr. i 2004. Forårspakken, som blev vedtaget umiddelbart efter Håndværksrådets undersøgelse primo marts, betød at en familie med 2 på arbejdsmarkedet fik ca. 1000 kr. mere om måneden at gøre med. Ca. halvdelen af disse lettelser i 2004 var dog allerede vedtaget ved årets start i den såkaldte skattepakke. Skattelettelserne er naturligvis ikke det eneste, der har spillet ind. Siden 1. oktober 2003 har boligejere kunne omlægge lån til afdragsfrie lån. Renteniveauet har samtidig gennem hele 2004 holdt sig på det lave niveau, det nåede midt på året 2003. Den korte byggerente lå i hele 2004 på mellem 2% og 2,5%, mens den lange rente lå på godt 5%. Som en konsekvens af det er mange lån omlagt sidst på året 2003 og i starten af 2004. Tal fra Realkreditrådet viser dog, at dette er aftaget igennem 2004. Årsagen er, at renten har været stabilt lav. Boligpriserne er derfor fortsat med at stige til gavn for nybyggeriet af private boliger. I Håndværksrådets byggeanalyse fra november 2004 skønnes det dog, at boligbyggeriet kun er steget moderat i 2004. Det øgede rådighedsbeløb hos de private husholdninger har derimod ført til en stigning i arbejdet med reparation og vedligeholdelse på ca. 3 mia. kr., svarende til 4,3%. Også beskæftigelsesudviklingen var god i 2004. Efter et fald på ca. 50.000 beskæftigede gennem 2002 lå beskæftigelsen stabilt i 2003. I 2004 er omkring halvdelen af beskæftigelsestabet vundet ind igen. Dette øger det private forbrug. Hen over sommeren er den udenlandske efterspørgsel steget, og Danmark har derfor oplevet en stigning i eksporten, som har givet eksporterende virksom-

heder et godt skub i den rigtige retning. I vores undersøgelse udgøres de eksporterende virksomheder helt overvejende af de mindre industrivirksomheder, der enten selv eksporterer eller leverer til større eksportører. Virksomheder indenfor service, butik og byggeri påvirkes relativt mindre af udviklingen i den udenlandske efterspørgsel. Virksomhederne er mere forsigtige i deres vurdering, jo længere de er fra årets af-slutning. Dette er også en del af forklaringen på, at forventningerne til resultatet generelt er forbedret i løbet af året. Virksomhederne og dansk økonomi har det godt De mindre virksomheders positive vurdering skyldes også, at 2003 var et mindre godt år for erhvervslivet. Således var der i 2003 stort set ingen realvækst i hverken den indenlandske eller den udenlandske efterspørgsel. At det går bedre i 2004 end i 2003 er derfor ikke nogen indikator på, at det samlet set går godt. Derfor har Håndværksrådet som noget nyt bedt virksomhederne vurdere deres egen præstation ikke i forhold til sidste år, men på en skala fra 1 til 5, hvor 1 betyder, at virksomheden er lukningstruet og 5 betyder, at det går over al forventning. Som det fremgår af Figur 2, mener knap 50% af virksomhederne, at det går bedre end gennemsnitligt kun 10% mener, at det går dårligere end gennemsnitligt. Figur 2 Virksomhedernes egen vurdering af deres præstation Det går over al forventning - 5 4 Det går som gennemsnitligt - 3 2 Det går rigtig dårligt - 1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 389 virksomheder har besvaret dette spørgsmål i december 2004 5

Virksomhederne mener generelt også, at det ser godt ud for dansk økonomi i december 2004 sammenlignet med december 2003. Omkring 60% mener, at dansk økonomi har det bedre, og kun knap 10% mener, at det går dårligere for dansk økonomi. Udviklingen i denne størrelse gennem det sidste år kan ses i Figur 3. Figur 3 Udvikling i vurderingen af Danmarks økonomiske situation i forhold til ét år før 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% marts 2004 juni 2004 sep. 2004 dec. 2004 Bedre Dårligere Samlet 395 virksomheder har besvaret dette spørgsmål i december 2004 Udviklingen fordelt på brancheområder I Figur 4 er forventningen til virksomhedens resultat i 2004 fordelt på 4 brancheområder - byggeri, industri, service og butik. Figuren viser det samlede resultat for december 2004, og er altså andelen af virksomheder, der mener, det går bedre fratrukket andelen af virksomheder, der mener, det går dårligere. Forskellen mellem brancheområderne er ikke iøjnefaldende, men det ser ud til, at udviklingen i industrisektoren ikke har været helt så positiv som i de andre brancher. Industrisektoren er relativt mindre påvirket af udviklingen i den indenlandske efterspørgsel end de andre brancheområder. Derfor er det naturligt, at det boost, som forårspakken gav den indenlandske efterspørgsel, i højere grad er kommet de tre andre brancher til gode. Der er dog ingen tvivl om, at alle de undersøgte brancher har oplevet væsentlige forbedringer i løbet af 2004. Figur 4 Forventninger til resultatet i 2004 i forhold til 2003 - opgjort på brancher 50% 40% 30% 20% 10% 0% Byggeri Industri Service Butik 397 virksomheder har besvaret dette spørgsmål i december 2004 6

Virksomhedernes omsætning, ordrer og produktion - konstateret 3 måneder tilbage og forventet 3 måneder frem Smv erne havde i september 2004 helt overvejende positive forventninger til udviklingen i omsætningen. Denne forventning har vist sig at holde stik, idet over 50% af virksomhederne reelt har oplevet omsætningsstigning fra september til december (Figur 5). Virksomhederne forventer generelt, at denne udvikling fortsætter i de kommende måneder, dog med lidt mindre styrke. Det skal understreges, at virksomhederne er blevet bedt om at korrigere for sæsonudsving i deres besvarelser dette er specielt vigtigt i byggebranchen, hvor aktiviteten typisk topper i 3. kvartal. Figur 5 50% 40% 30% Vurdering af smv'ers aktuelle situation ifht. 3 mdr. frem og 3 mdr. tilbage - virksomhedens omsætning 46% 47% 3 mdr. frem 39% 3 mdr. tilbage 31% 20% 10% 4% 6% 0% Meget Lidt større større Kilde: HVR's smv-panel Uændret 10% 13% Lidt mindre 1% 3% Meget mindre 388 virksomheder har besvaret dette spørgsmål i december 2004 Fortsat melder en overvægt af virksomhederne om lidt mindre ledig kapacitet, om end de fleste betegner situationen som uændret (Figur 6). Men tallene for kapacitetsudnyttelsen er sæsonafhængige. Tal fra Danmarks Statistik for industriens kapacitetsudnyttelse viser dog, at der er lidt mindre ledig kapacitet i 4. kvartal i år sammenlignet med samme kvartal de seneste 2 år. Figur 6 100% 80% 60% 40% 20% Vurdering af smv'ers aktuelle situation ifht. 3 mdr. frem og 3 mdr. tilbage - ledig kapacitet 2% 1% 5% 9% 77% 74% 0% Meget Lidt større Uændret større Kilde: HVR's smv-panel 14% 14% Lidt mindre 3 mdr. frem 3 mdr. tilbage 2% 3% Meget mindre 380 virksomheder har besvaret dette spørgsmål i december 2004 7

Indenlandsk efterspørgsel Kundernes situation blev markant forbedret i 2004. De mange mindre virksomheder indenfor butik, service og byggeri lever helt eller overvejende af privatkunder, og det forbedrer omsætningen, at de private husholdningers rådighedsbeløb er øget. Samlet forventes den indenlandske efterspørgsel i 2004 at være vokset med godt 3% eller ca. 36 mia. kr. Heraf tegner væksten i det private forbrug sig for 24 mia. kr.. Tabel 1 Vækst i den indenlandske efterspørgsel i mia. kr. 2003-priser (mia. kr.) Niveau ændring fra året før 2003 2004 2005 2006 Privat forbrug 659 23,5 19,8 15,3 Offentligt forbrug 372 2,2 2,2 2,1 Offentlige investeringer 23 0,4 0,7 0,3 Boliginvesteringer 65 3,7 1,0 0,6 Erhvervsinvesteringer 191 6,5 8,5 6,7 Kilde: Håndværksrådet. Niveau-tallene er fra Det Økonomiske Råds Rapport, maj 2004. Udviklingen i alle tal er beregnet på baggrund af gennemsnittet af 5 prognosers skøn over udviklingen (se tabeller bagerst i rapporten). Folketinget har af to omgange vedtaget skattelettelser svarende til i alt ca. 1000 kr. om måneden til en såkaldt LO-familie. På finansloven for 2004 vedtog man et beskæftigelsesfradrag, som stort set fik fuld effekt fra årsskiftet 2004, samt en gradvis opjustering af mellemskattegrænsen frem til 2007. Forårspakken kom den 16. marts 2004. Her blev de skattelettelser, som skulle være gradvis indført over de næste fire år, fremrykket til 1. januar 2004. Samtidig blev det obligatoriske særlige pensionsbidrag på 1% af bruttolønnen suspenderet til udgangen af 2005. Som det ses af ovenstående tabel bidrog boliginvesteringerne pænt til væksten i 2004, mens det offentliges forbrug og investeringer udviklede sig meget moderat. Der var fornuftig vækst i erhvervsinvesteringerne, og det ventes at blive endnu bedre i 2005 efter erhvervslivet resultatmæssige fremgang og fremgang i eksporten i 2004. Den kraftige stigning i den indenlandske efterspørgsel i 2004 kan i øvrigt også ses af, at tal fra Danmarks Statistik for detailomsætningen viser vækst. Målt i mængde blev der solgt 4,6% mere i årets tredje kvartal end i det samme kvartal i 2003. Industriens samlede produktion er til gengæld faldet. Den lå knap 1% lavere i 3. kvartal 2004 end året før. International efterspørgsel og konkurrenceevne Industrivirksomhederne i undersøgelsen har eksport svarende til omkring 30% af deres afsætning. Hertil producerer de i underleverance til større virksomheder, der er eksportører. Det er derfor svært at estimere, hvor stor en del af den samlede efterspørgsel, der hænger direkte sammen med den internationale efterspørgsel. I byggevirksomhederne samt butiks- og servicevirksomhederne er det under 3% af omsætningen, der eksporteres. Der har været pæn vækst i eksporten i 2004. Et gennemsnit af de førende økonomiske prognoser tyder på en realvækst på 2,6% i eksporten. Det svarer til en vækst på 15 mia. kr., hvoraf industrieksporten står for godt halvdelen. 8

Den internationale konkurrenceevne blev kraftigt forringet fra 2002 til 2003. Det skyldes udviklingen i valutakursen. Virksomhedsejerne i smv-panelet blev i marts 2004 spurgt, hvordan de seneste 12 måneders ændring i valutakursen havde påvirket virksomheden økonomisk. Det var stort set kun blandt industrivirksomhederne, at ikke alle svarede uændret. Blandt industrivirksomhederne svarede over halvdelen negativt, mens et mindre antal svarede positivt, formentlig fordi de har haft fordel af den svage dollarkurs, når der skal indkøbes råvarer og maskiner. Blandt butikshåndværk har et mindre antal også svaret, at valutakursændringerne har virket positivt. En del butikker har naturligvis omsætning til turister. Valutakursændringerne medførte bl.a., at importpriserne gennemsnitligt faldt i både 2002 og 2003. I år og de kommende år ventes de kun at stige med ca. 1% årligt. Den samlede import faldt også svagt i 2003, men ventes at stige med ca. 5% årligt både i 2005 og 2006. Det svarer til en vækst i importen på godt 25 mia. kr. årligt. Den danske lønkonkurrenceevne er også blevet svækket af høje lønstigninger de seneste år. De danske timelønsomkostinger er steget med mellem 1% og 1,5% mere end udlandet hvert år, og det ventes at fortsætte i 2005 og 2006. Den samlede lønkonkurrenceevne (valutakurs og lønomkostninger) svækkes derfor fortsat lidt. Virksomhedernes investeringer Figur 7 Investeringsfordelagtighed i forhold til året før 35% 30% 25% 20% 15% 10% Bedre Dårligere Samlet 5% 0% marts 2004 juni 2004 sep. 2004 dec. 2004 Forklaring: Virksomhederne er på forskellige tidspunkter i 2004 blevet bedt om at vurdere, hvor fordelagtigt det var at investere i forhold til samme tidspunkt året før. 394 virksomheder har besvaret dette spørgsmål i december 2004 De små og mellemstore virksomheder er blevet spurgt, om de mener, at det er mere fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser nu end for et år siden. Her var svarene helt overvejende positive. Den moderate vurdering i 2. kvartal kan delvis skyldes at virksomhederne har mindre fokus på investeringer hen over sommeren, om end dette skulle fanges af sammenligningen med samme tidspunkt året før. Væksten i investeringslysten i 3. og 4. kvartal hænger derimod fint sammen med den høje indenlandske efterspørgsel, væksten i eksporten og den fortsat meget lave rente. 9

Figur 8 Udviklingen i investeringer (vækst) 20,0 15,0 10,0 Bygningsinvesteringer i den private sektor Maskin investeringer i den private sektor % p.a. 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 kilde: Finansministeriet, finansredegørelsen 2004 2002 2003 2004 Erhvervslivets investeringer har udviklet sig positivt de seneste år. Tal fra Finansministeriet viser, at der har været høj realvækst i især maskininvesteringerne de seneste ti år. Det er først fra 2002 til 2003, man står med et år uden vækst i maskininvesteringerne. Også erhvervslivets bygningsinvesteringer (excl. boliginvesteringer) er steget kraftigt de seneste 10 år, men også her oplevede man dog et større fald fra 2001 til 2003. I september forventede virksomhederne at øge deres investeringer mht. indkøb af udstyr, maskiner og driftsmidler. Som Figur 9 viser, er denne forventning i pænt omfang omsat til handling af virksomhederne, endskønt de fleste virksomheder angiver en uændret investeringslyst. Figur 9 Vurdering af smv'ers aktuelle situation ifht. 3 mdr. frem og 3 mdr. tilbage - virksomhedens indkøb af udstyr 80% 69% 3 mdr. frem 66% 70% 3 mdr. tilbage 60% 50% 40% 30% 20% 20% 20% 8% 7% 10% 0% 3% 3% 4% 0% Meget Lidt større større Kilde: HVR's smv-panel Uændret Lidt mindre Meget mindre 387 virksomheder har besvaret dette spørgsmål i december 2004 10

Beskæftigelse Også beskæftigelsen ser ud til at være inde i en positiv udvikling i de små og mellemstore virksomheder, idet 19% af virksomhedslederne i smv-panelet angiver, at medarbejderstaben var større i december end i september, mens kun 10% svarer, at den var mindre. Udviklingen i beskæftigelsen i de sidste tre måneder samt forventningen til udviklingen i de kommende tre måneder kan ses i Figur 10. Figur 10 80% 60% Vurdering af smv'ers aktuelle situation ifht. 3 mdr. frem og 3 mdr. tilbage - m edarbejderstyrken 71% 72% 3 mdr. frem 3 mdr. tilbage 40% 20% 19% 18% 1% 1% 0% Meget Lidt større Uændret større Kilde: HVR's smv-panel 8% 9% Lidt mindre 1% 1% Meget mindre 387 virksomheder har besvaret dette spørgsmål i december 2004 Dette kan sammenlignes med den forventede nationale tendens. Det Økonomiske Råd har skønnet jf. deres seneste rapport fra dec. 2004 at den samlede gennemsnitlige ledighed i 2004 var 175.000. Det er 4.000 flere ledige end i 2003. Men i 2005 og 2006 skønnes antal ledige at falde til hhv. 162.000 og 154.000 som følge af relativt høje danske vækstrater. 11

Bilag 1:Nøgletal for smv er Vækst og investeringer Forbrug og efterspørgsel Beskæftigelse og lønomkostninger Priser og rente Tabel 2 BNP Offen. invest, Bolig invest. Erhv. invest. vækst i pct. vækst i pct. Vækst i pct. vækst i pct. Prognose dato 04 05 06 04 05 06 04 05 06 04 05 06 Jyske Bank dec-04 2,4 2,2-1,3 2,0-7,2 1,2-4,6 5,0 - Danske Bank nov-04 2,3 2,5 2,2-3,7 3,2 2,0 8,1 3,1 1,2 2,3 4,6 3,1 Finans. min. aug-04 2,4 2,4 2,1 4,5 4,7 1,0 5,0-2,0 1,0 4,0 4,8 4,4 AER sep-04 2,3 2,4 1,8 4,3 2,0 0,5 0,0 2,0-1,0 3,5 3,0 3,0 Vismændene dec-04 2,5 2,3 1,7 3,3 3,3 2,0 8,3 3,0 2,0 2,6 4,1 2,5 Gennemsnit 2,4 2,4 2,0 1,9 3,0 1,4 5,7 1,5 0,8 3,4 4,3 3,3 Tabel 3 Privat forbrug vækst i pct. Off.forbrug vækst i pct. Indenlandsk efterspørgsel Eksport/udenl. eftersp. Prognose dato 04 05 06 04 05 06 04 05 06 04 05 06 Jyske Bank dec-04 3,8 2,9-0,2 0,7-3,6 2,5-3,5 5,1 - Danske Bank nov-04 3,6 2,6 2,1 0,7 0,5 0,5 2,8 2,5 1,8 3,7 3,3 2,8 Finans. min. aug-04 3,5 3,2 2,0 0,7 0,6 0,5 3,2 2,7 2,0 5,6 5,4 4,9 AER sep-04 3,5 3,0 2,5 0,7 0,5 0,5 2,8 2,3 1,9 6,1 5,9 3,9 Vismændene dec-04 3,4 2,8 2,1 0,7 0,7 0,7 3,0 2,8 1,8 5,4 3,6 3,6 Gennemsnit 3,6 2,9 2,2 0,6 0,6 0,6 3,1 2,6 1,9 4,9 4,7 3,8 Tabel 4 Beskæftigelse Ændr. i 1000. pers. Ledighed 1000. personer Timelønomk ostninger % Prognose dato 04 05 06 04 05 06 04 05 06 Jyske Bank dec-04 3,0 18,0-175,0 161,0-3,3 3,5 - Danske Bank nov-04 5,1 15,1 15,2 175,7 164,1 157,6 3,4 3,9 4,0 Finans. min. aug-04-8,0 15,0 10,0 175,0 155,0 148,0 3,5 3,7 3,9 AER sep-04 9,0 16,0 8,0 175,0 162,0 155,0 3,6 3,5 3,5 Vismændene dec-04 13,0 15,0 4,0 175,0 162,0 154,0 3,6 3,6 3,6 Gennemsnit 4,4 15,8 9,3 175,1 160,8 153,7 3,5 3,6 3,8 Tabel 5 Forbrugerpriser vækst i pct. Eksportpriser vækst i pct. Boligpris vækst i pct. Gns. Obligationsrente pct. Prognose dato 04 05 06 04 05 06 04 05 06 04 05 06 Jyske Bank dec-04 1,2 1,8-2,4 1,5-6,5 4,0-4,3 4,9 - Danske Bank nov-04 1,2 1,8 1,7 2,5 1,6 0,9 7,0 6,1 2,3 4,0 4,3 5,0 Finans. min. aug-04 1,3 2,0 1,8 2,0 1,8 0,2 5,0 2,5-4,2 4,7 5,3 AER sep-04 1,1 1,7 2,0 - - - 5,0 3,5 2,5 4,1 4,9 5,5 Vismændene dec-04 1,1 2,1 1,7 2,5 1,6 0,9 6,7 3,5 0,6 4,2 4,7 5,0 Gennemsnit 1,2 1,9 1,8 2,4 1,6 0,7 6,0 3,9 1,8 4,2 4,7 5,2 12

Bilag 2: Metode til vejning Vi har valgt at vægte analysepanelets svar efter antallet af virksomheder i de forskellige brancher. Grunden til overhovedet at vægte resultaterne er, at man ellers vil få et skævt billede af virkeligheden, idet enkelte brancher er overrepræsenteret i vores analysepanel i forhold til, hvordan fordelingen ser ud i virkeligheden. Formålet med at finde en vægt, er at få andelen af en branches virksomheder i stikprøven til at passe med andelen af virksomheder i branchen i hele samfundet. Dette gøres ved først at finde branchens andel i samfundet. Andel = Antal virksomheder i branchen Antal virksomheder i alt Vi har valgt at finde andelen ud fra antallet af arbejdssteder inden for håndværk og mindre industri fordelt på grupperne: bygge/håndværk, industri, service, butik og øvrige 1. Herefter følger beregningen af vægten formelen: Andel = Vægt andel af branchens virksomheder i stikprøven Andel = Vægt Vægt = Andel Antal virksomheder i branchen i stikprøven Virksomheder i alt i stikprøven Virksomheder i alt i stikprøven Antal virksomheder i branchen i stikprøven Når vægten er fundet ganges denne på de reale tal, og herefter findes den vejede fordeling af svar. 13 1) Tallene, der ligger til grundlag for de efterfølgende udregnede vægte, stammer fra Håndværksrådets Håndværket i tal 2000.

Bilag 3: Alle svar vægtet efter metode De vægtede svar fra spørgeskemaerne. Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? meget bedre 13% 52 lidt bedre 43% 167 uændret 26% 102 lidt dårligere 13% 49 meget dårligere 4% 15 ved ikke 1% 4 Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat for 2004 bliver i forhold til resultatet for 2003? meget bedre 15% 60 lidt bedre 45% 176 uændret 20% 79 lidt dårligere 14% 54 meget dårligere 4% 16 ved ikke 1% 5 Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? meget mere 4% 17 lidt mere 28% 110 uændret 45% 172 lidt mindre 7% 26 meget mindre 3% 12 ved ikke 13% 49 Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? meget bedre 7% 28 lidt bedre 52% 201 uændret 31% 120 lidt dårligere 6% 22 meget dårligere 0% 2 ved ikke 4% 14 14

Gennem besvarelsen af de næste 2 spørgsmål er der set bort fra almindelige sæsonudsving. Sammenlign din virksomheds aktuelle situation med virksomhedens situation for 3 måneder siden. Hvordan har udviklingen været i følgende størrelser? - Virksomhedens indkøb af udstyr i form af maskiner, driftsmidler, IT, mv. Meget større 3% 12 Lidt større 20% 78 Uændret 66% 250 Lidt mindre 7% 27 Meget mindre 4% 14 - Virksomhedens omsætning Total i pct. Total Meget større 6% 23 Lidt større 47% 181 Uændret 31% 119 Lidt mindre 13% 50 Meget mindre 3% 10 - Virksomhedens ordretilgang - Medarbejderstyrken Total i pct. Total Meget større 7% 26 Lidt større 43% 164 Uændret 32% 122 Lidt mindre 16% 59 Meget mindre 3% 10 Total i pct. Total Meget større 1% 5 Lidt større 18% 67 Uændret 72% 272 Lidt mindre 9% 34 Meget mindre 1% 2 - Ledig kapacitet af maskiner, bygninger og andet produktionsapparat Meget større 1% 3 Lidt større 9% 32 Uændret 74% 275 Lidt mindre 14% 52 Meget mindre 3% 10 15

Vurder din virksomheds situation om 3 måneder i forhold til i dag. Hvilken forventning har du til udviklingen i følgende størrelser? - Virksomhedens indkøb af udstyr i form af maskiner, driftsmidler, IT, mv. Meget større 0% 2 Lidt større 20% 76 Uændret 69% 261 Lidt mindre 8% 30 Meget mindre 3% 11 - Virksomhedens omsætning - Medarbejderstyrken Total i pct. Total Meget større 4% 16 Lidt større 46% 174 Uændret 39% 147 Lidt mindre 10% 39 Meget mindre 1% 4 Total i pct. Total Meget større 1% 2 Lidt større 19% 71 Uændret 71% 271 Lidt mindre 8% 30 Meget mindre 1% 4 - Ledig kapacitet af maskiner, bygninger og andet produktionsapparat. Meget større 2% 7 Lidt større 5% 19 Uændret 77% 287 Lidt mindre 14% 53 Meget mindre 2% 8 - Vurder på en skala fra 1-5, hvordan det går i din virksomhed? 1 - Det går rigtig dårligt 2% 8 2 8% 29 3 - Det går som gennemsnitligt 44% 163 4 41% 153 5 - Det går over al forventning 8% 28 16

Håndværksrådet Islands Brygge 26 postboks 1990 2300 København S tlf.: 33 93 20 00 fax: 33 32 01 74 e-mail: hvr@hvr.dk http://www.hvr.dk