ATP-vejledning. - for arbejdsgivere

ATP-vejledning - for arbejdsgivere 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Tilmelding af arbejdsgivere... 3 3. Hvem skal du betale ATP-bidrag for?... 3 4. Din beregning af ATP-bidraget, som du tilbageholder ved lønkørslen... 5 5. Din indberetning af ATP-bidrag... 8 6. ATP s kvartalsvise opkrævning af ATP-bidrag... 9 7. Din indbetaling af ATP-bidrag... 9 8. Ingen ansatte, firmalukning, nyt navn eller adresse... 11 9. Anden nyttig information... 11 2

1. Indledning I denne vejledning beskriver vi i hovedtræk, hvornår du skal betale ATP-bidrag for dine ansatte. Vejledningen revideres løbende. Beskæftiger du lønmodtagere i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan du finde yderligere information i disse vejledninger på www.atp.dk: Tillægsvejledning for arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere i Grønland og på Færøerne Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere i udlandet 2. Tilmelding af arbejdsgivere Beskæftiger du lønmodtagere, som du skal betale ATP-bidrag for, skal du lade dig registrere hos Selskabsstyrelsen. SKAT eller Selskabsstyrelsen tildeler dig herefter et CVR/SE-nummer, der skal anvendes ved enhver indbetaling og indberetning af bidrag til ATP Livslang Pension. Du skal foretage denne anmeldelse hos Selskabsstyrelsen senest 8 dage efter første lønudbetaling. 3. Hvem skal du betale ATP-bidrag for? Generelt Du skal som hovedregel betale ATP-bidrag for dine ansatte, når de: er lønmodtagere og er fyldt 16 år hvis de pågældende arbejder: mindst 39 timer pr. måned (for en månedslønnet, dvs. når du udbetaler lønnen månedsvis), eller mindst 18 timer i 14-dages perioden (for en 14-dages lønnet, dvs. når du udbetaler lønnen hver 14. dag), eller mindst 9 timer pr. uge (for en ugelønnet, dvs. når du udbetaler lønnen hver uge) eller som løsarbejder, uanset antallet af timer Arbejder lønmodtageren i udlandet, har lønmodtager udenlandsk statsborgerskab eller lignende, kan der gælde særlige regler, se nedenfor. Har du opsagt en lønmodtager, og betaler løn i en opsigelsesperiode, skal du som udgangspunkt også betale bidrag til ATP Livslang Pension. Du skal endvidere som udgangspunkt betale bidrag til ATP Livslang Pension for en person, der modtager rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken mv. 3

ATP-lovgivningen indeholder herudover regler om ATP-bidrag af forskellige overførselsindkomster, som ikke omtales i denne vejledning. Hvornår er man lønmodtager En person anses som lønmodtager i ATP-lovens forstand, når vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. En lønmodtager er typisk karakteriseret ved at være en person, der har indgået en aftale med en arbejdsgiver om: personligt at udføre erhvervsmæssigt arbejde for arbejdsgiveren (yde en tjenesteydelse eller opgave) efter arbejdsgiverens instruktioner for arbejdsgiverens regning og risiko under arbejdsgiverens tilsyn og i arbejdsgiverens navn og lønmodtageren har krav på en modydelse for arbejdet (tjenesteydelsen) betalt af arbejdsgiveren. Om en person anses for lønmodtager vil bero på en konkret helhedsvurdering af forholdene og vilkårene for arbejdsforholdet. Det er ikke afgørende, om der ydes kontant vederlag for arbejdet eller anden modydelse, fx kost og logi, ligesom det ikke er afgørende om vederlaget kaldes løn, honorar, provision eller andet. Det er heller ikke i sig selv afgørende, om vederlaget beskattes som A- eller B-indkomst. Efter ATP s praksis kan man fx være lønmodtager, hvis man er beskæftiget som: direktør i aktie- og anpartsselskab også selvom direktøren ejer alle aktier eller anparter medarbejdende ægtefælle, hvis der er indgået lønaftale med skattemæssig virkning elever, når de er ansat på sædvanlige vilkår hos en arbejdsgiver privat hushjælp, herunder personer ansat som au pair Er du i tvivl om der er tale om lønmodtagerbeskæftigelse, skal du kontakte os. Lønmodtager har udenlandsk statsborgerskab eller lignende Har din lønmodtager udenlandsk statsborgerskab, arbejder hen over landegrænser eller lignende, kan der være andre regler end reglerne i ATP-lovgivningen, som har betydning for, om du skal betale ATP-bidrag. Fx findes der EU-regler om social sikring, som fastlægger, hvilket lands lovgivning (lovvalg) der skal anvendes, ligesom der kan være taget stilling til ATP-bidragspligten i en konvention om social sikring, som Danmark har indgået med et andet land. Hvis andet ikke er fastsat i EU-regler eller konventioner er udgangspunktet efter ATP-lovgivningen, at lønmodtagere i Danmark uanset statsborgerskab er omfattet af pligten til at betale bidrag til ATP Livslang Pension. 4

I forhold til lønmodtagere med statsborgerskab i andre lande end EU- eller EØS-lande samt Schweiz, er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at der ikke skal betales ATP-bidrag i følgende tilfælde, medmindre andet er bestemt i en konvention med det pågældende land: lønmodtageren er ansat her i landet i højst 6 måneder, eller lønmodtageren er beskæftiget her i landet i uddannelsesøjemed, og opholdet varer ikke mere end 18 måneder. Information om EU-regler og konventioner om social sikring finder du på Udbetaling Danmark - International Pension og Social Sikrings hjemmeside www.penst.dk, herunder oplysning om, hvilke lande der er EU-lande mv. Er du privat arbejdsgiver med lønmodtagere i udlandet, kan du også finde yderligere information i ATP s tillægsvejledning. Bidrag fra anden arbejdsgiver Du skal betale ATP-bidrag for dine ansatte, selvom de får indbetalt et helt eller delvist bidrag fra en anden arbejdsgiver. Ingen øvre aldersgrænse Når din lønmodtager er fyldt 16 år, skal du betale bidrag til ATP Livslang Pension. Der gælder ingen øvre aldersgrænse (pr. 1. januar 2010). Vær opmærksom på, at der også skal betales ATP-bidrag for dine ansatte, selvom de er begyndt at få udbetalt deres ATP Livslang Pension (pr. 1. januar 2010). 4. Din beregning af ATP-bidraget, som du tilbageholder ved lønkørslen Generelt Som arbejdsgiver har du ansvaret for at beregne det ATP-bidrag, som du skal tilbageholde for din lønmodtager i forbindelse med lønkørslen. Andelen, som tilbageholdes for den ansatte, udgør 1/3, mens arbejdsgivers andel udgør 2/3. Du hæfter over for ATP Livslang Pension for det fulde ATPbidrag altså også for lønmodtagerens andel. Har du af den ene eller den anden grund undladt at tilbageholde lønmodtagerens del af bidraget, må du selv betale det samlede bidrag og kan herefter eventuelt søge 1/3 af bidraget refunderet hos lønmodtageren. Du beregner ATP-bidraget på grundlag af det samlede antal timer i den enkelte lønperiode. Ved timer forstås - udover egentlige præsterede arbejdstimer også timer, der kan sidestilles med arbejdstimer, forudsat at du yder løn eller anden betaling for disse, fx kursustimer, afspadseringstimer, fritimer, seniorfridage eller lignende. 5

Særligt om: omsorgsdage, feriefridage, børnefamiliefridage og seniorfridage Hvis lønmodtageren modtager løn eller anden betaling under fravær på omsorgsdage, feriefridage, børnefamiliefridage eller seniorfridage, skal du medregne det normale timetal for disse dage. Der skal derimod ikke betales ATP-bidrag af et eventuelt kompensationsbeløb for ikke afholdte omsorgsdage, feriefridage, børnefamiliefridage eller seniorfridage. orlovsperioder Du skal medregne perioder, hvor dine ansatte er fraværende på grund af orlov, hvis du udbetaler løn eller anden betaling i orlovsperioden. Det er timetallet i det hidtidige ansættelsesforhold, der danner grundlag for beregningen af ATP-bidraget. genindkaldte værnepligtige Du skal også medregne perioder, hvor dine ansatte er genindkaldt til aftjening af værnepligt, hvis du udbetaler løn eller anden betaling. ferie og søgnehelligdage Når du aflønner dine lønmodtagere månedsvis, skal du medregne de timer, dine lønmodtagere holder ferie. Du skal medregne timerne, uanset om lønmodtageren er månedslønnet eller timelønnet med månedsvis lønudbetaling, og uanset om lønmodtageren får feriegodtgørelse eller løn under ferien. Du skal derimod ikke medregne ferietimer for en månedslønnet, som holder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver. Aflønner du dine lønmodtagere månedsvis, skal du også medregne søgnehelligdage. Søgnehelligdage skal medregnes, uanset om der betales vederlag for disse. Når du aflønner dine lønmodtagere hver uge eller hver 14. dag, skal du hverken medregne feriedage eller søgnehelligdage. Det samme gælder, hvis din lønmodtager kan betragtes som løsarbejder også selvom denne fx af praktisk årsager får sin løn udbetalt i forbindelse med den sædvanlige månedsvise lønkørsel i virksomheden. Løsarbejderbegrebet er beskrevet nedenfor. ukendt arbejdstid Der kan være tilfælde, hvor du ikke kender det antal arbejdstimer, lønmodtageren er beskæftiget for dig. I sådanne tilfælde finder du arbejdstiden ved at dividere indtægten i lønperioden hos samme arbejdsgiver med en forud fastlagt timeløn for henholdsvis mænd og kvinder. Timelønnen reguleres hvert år med en procentsats svarende til stigningen i den gennemsnitlige fortjeneste pr. time, ekskl. genetillæg, som senest offentliggjort i Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik, Strukturstatistik. ATP offentliggør hvert år senest i december måned på hjemmesiden de timelønninger, der skal anvendes i det følgende år ved opgørelse af timetallet, når arbejdstiden er ukendt. Det skal understreges, at denne regel er en undtagelse. Hvis du blot kan afgøre, inden for hvilket timeinterval antallet af arbejdstimer ligger, skal du ikke bruge reglen om ukendt arbejdstid, men du skal anvende det ATP-bidrag, der svarer til det pågældende timeinterval. Hvis du fx har en månedslønnet lønmodtager, hvor det kan fastslås, at antallet af arbejdstimer ligger i timeintervallet fra 78 til 117 timer pr. måned, skal du betale 2/3 af et fuldt ATP-bidrag. 6

For at fastslå antallet af arbejdstimer kan det være nødvendigt at spørge lønmodtageren, der - fx i forbindelse med hjemmearbejde - kan være den eneste, som kender antallet af arbejdstimer. jobskifte Ansætter du en ny medarbejder, der begynder at arbejde hos dig midt i en lønperiode, skal du opgøre timetallet fra og med tiltrædelsesdagen og indtil udløbet af lønperioden. Fratræder en medarbejder sit job hos dig i løbet af en lønperiode (uden løn for de resterende timer i lønperioden), skal du opgøre timetallet fra lønperiodens begyndelse, og indtil medarbejderen fratræder. Det opgjorte timetal sættes i forhold til satserne for medarbejderens normale lønperiode. Det kan derfor ske, at der skal betales mindre end fuldt bidrag eller eventuelt slet intet bidrag i den lønperiode, hvor medarbejderen tiltræder eller fratræder. Fordeling af timer i forhold til lønperioder Når du opgør timetallet for lønperioden, er udgangspunktet, at timerne skal medregnes i de lønperioder, hvor arbejdet er udført/kurset er afholdt osv. Det gælder også overarbejdstimer, der ikke afspadseres, eller som ikke kan afspadseres, fx på grund af fratræden. Har den ansatte en forud fastlagt arbejdsturnus, som medfører, at denne har et forskelligt antal arbejdstimer i de enkelte lønperioder, skal du i stedet opgøre timetallet samlet for hele turnusperioden, hvorefter du fordeler timerne ligeligt mellem de lønperioder, som indgår i turnusperioden. Fuldtidsansat/deltidsansat For en ansat, der er fuldtidsbeskæftiget, skal du betale et fuldt ATP-bidrag. Fuldtidsbeskæftigelse betyder i forhold til ATP, at den ansattes timer hos dig udgør: mindst 117 timer om måneden mindst 54 timer i en 14-dages periode eller mindst 27 timer om ugen For ansatte, der ikke er fuldtidsbeskæftiget, betaler du andele af et fuldt bidrag eller intet bidrag - alt afhængig af antallet af timer. Sammenhængen mellem lønperioden, antallet af arbejdstimer og bidragets størrelse kan du finde i oversigterne, der er vedlagt som bilag til ATP-bekendtgørelsen, som du finder på www.retsinformation.dk - BEK nr 859 af 08/09/2009. Løsarbejdere Ansætter du en løsarbejder, skal du betale ATP-bidrag for hver time, uanset hvor få timer den pågældende er beskæftiget hos dig. Du skal betale bidrag for hver time efter en særlig sats. Ved løsarbejdere forstås personer med korte afsluttede ansættelsesforhold hos én eller flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge, og som typisk aflønnes fra dag til dag. Maksimalt bidrag i lønperioden Du skal maksimalt betale et fuldt bidrag i den enkelte lønperiode. 7

Maksimalt ATP-bidrag årligt Årligt er du ikke forpligtet til samlet set at betale mere i ATP-bidrag for den enkelte ansatte, end hvad der svarer til et årsbidrag for månedslønnede beregnet med A-sats. Privat eller offentlig arbejdsgiver Private arbejdsgivere skal betale ATP-bidrag efter den sædvanlige ATP-sats (A-sats), mens offentlige arbejdsgivere eventuelt skal betale ATP-bidrag efter en lavere sats (B-, C-, D-, E eller F- sats). 5. Din indberetning af ATP-bidrag Generelt Som udgangspunkt skal du indberette ATP-bidrag til indkomstregistret (e-indkomst), dvs. via SKAT. Hvis du ikke er indberetningspligtig til indkomstregistret, skal din indberetning af ATP-bidrag i stedet ske direkte til ATP Livslang Pension. Det kan fx være tilfældet, hvis du er udenlandsk arbejdsgiver med lønmodtagere i Danmark. Indberetning af ATP-bidrag til e-indkomst (SKAT) Indberetningen til indkomstregistret består i, at du en gang om måneden skal oplyse det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til ATP Livslang Pension for hver enkelt lønmodtager, dvs. såvel lønmodtagerens som din del af ATP-bidraget. Indberetningen skal ske under samme CVR-/SE-nummer, som anvendes ved indbetaling af ATPbidrag. Offentlige arbejdsgivere, der har beskæftiget lønmodtagere omfattet af andre satser end A-sats, skal oplyse, hvilken sats bidraget er opgjort efter. Har lønmodtager været omfattet af flere forskellige satser, skal bidragene oplyses hver for sig. I forbindelse med ophør af en virksomhed eller ejerskifte skal du oplyse ATP-bidraget for tiden indtil ophøret eller ejerskiftet. Indberetning til ATP, hvis du ikke har pligt til at indberette til e-indkomst Er du ikke omfattet af pligten til at indberette til SKAT s indkomstregister, skal du i stedet indberette det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til ATP Livslang Pension for hver enkelt lønmodtager, direkte til ATP Livslang Pension. Indberetningen til ATP skal ske efter hvert kvartals udløb, henholdsvis senest 10. april, 10. juli, 10. oktober og 17. januar. ATP kan i særlige tilfælde fastsætte en længere frist for indberetning. I praksis foregår indberetningen til ATP via ATP s hjemmeside, når du indberetter ATP-bidrag med A-sats. Skal du indberette ATP-bidrag med anden sats end A-sats, beder vi dig udfylde en indberetningsblanket og sende den til os. Blanketten finder du på www.atp.dk under ATP Erhverv, klik på Blanketter og pjecer. 8

Hvis lønmodtager ikke har et CPR-nummer ATP registrerer ATP-bidrag for den enkelte lønmodtager ved brug af lønmodtagers fulde CPRnummer. Oplysning om lønmodtagers CPR-nummer er derfor en forudsætning for, at ATP Livslang Pension kan foretage en korrekt registrering af ATP-bidragene og dermed en korrekt beregning af den pågældendes pensionsret hos ATP Livslang Pension. Hvis du er indeholdelsespligtig vedrørende A-skat og foretager lønudbetalinger mv. for de pågældende lønmodtagere, har du formentlig allerede indhentet CPR-nummer til brug for din indberetning via e-indkomst. Mangler du CPR-nummer for en lønmodtager, som du skal betale ATP-bidrag for, beder vi dig kontakte ATP hurtigst muligt med henblik på at sikre, at ATP Livslang Pension kan registrere den pågældendes ATP-bidrag. I den forbindelse skal du oplyse lønmodtageres for- og efternavn, nationalitet, fødselsdato samt køn. 6. ATP s kvartalsvise opkrævning af ATP-bidrag Hvornår får du vores opkrævninger? ATP Livslang Pension opkræver ATP-bidrag efter hvert kvartals udløb, dvs. normalt i april (1. kvartal), juli (2. kvartal), oktober (3. kvartal) og januar (4. kvartal). Hvordan opkræver vi? ATP Livslang Pension opkræver ATP-bidrag via Nets, som afhængig af den enkelte arbejdsgivers forhold opkræver beløbet hos arbejdsgiveren ved at sende et indbetalingskort eller opkræver beløbet via Betalingsservice. Hvilke ATP-bidrag opkræver vi? ATP opgør og opkræver det skyldige ATP-bidrag for kvartalet ud fra dine indberettede ATP-bidrag. Arbejdsgivere, som har tilmeldt sig et lønservicebureau, skal dog selv opgøre det ATP-bidrag, der skal betales for kvartalet. 7. Din indbetaling af ATP-bidrag Hvornår skal du betale? ATP-bidraget forfalder til betaling den 1. maj (1. kvartal), 1. august (2. kvartal), 1. november (3. kvartal) og 1. februar (4. kvartal). Sidste frist for at betale til tiden er den 7. i forfaldsmåneden, dvs. den 7. maj, den 7. august, den 7. november og den 7. februar. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag. Hvordan betaler du? Lønservicesystemer Du kan betale ved at anvende pengeinstitutternes lønservicesystemer eller andre servicebureauer, der har aftale med ATP herom. Er du tilsluttet en sådan ordning, får du ikke indbetalingskort. Du har betalt til tiden, hvis din konto i pengeinstituttet er debiteret for ATP-bidraget senest sidste rettidige betalingsdag, og bidraget er modtaget hos ATP. 9

Vær opmærksom på, at hvis du tilslutter dig et lønservicesystem midt i et kvartal, skal du henvende dig til ATP angående betalingen for den del af kvartalet, som ligger før din tilslutning til lønservicesystemet. Ellers risikerer du at betale ATP-bidraget for denne del af kvartalet for sent. Nærmere oplysninger om denne betalingsmåde kan du få i pengeinstitutter og servicebureauer. PBS Du kan også benytte InformationsService (Nets), hvor du kan afregne direkte fra dit lønsystem. Benytter du InformationsService, modtager du ikke indbetalingskort. Du har betalt til tiden, hvis din konto i pengeinstituttet er debiteret for ATP-bidraget senest sidste rettidige betalingsdag, og bidraget er modtaget hos ATP. Nærmere oplysninger og vejledning om de tekniske krav til tilretning af dit lønsystem til InformationsService, kan du få hos Nets (tidligere PBS). Du kan finde telefonnummer til Nets på: www.nets.eu. Du kan også henvende dig til din leverandør af lønsystemer. Posthus eller pengeinstitut Du vil modtage et indbetalingskort, hvis du ikke har en Betalingsserviceaftale eller en aftale med et lønservice-bureau. Anvender du indbetalingskortet ved at betale på posthus eller i pengeinstitut, har du betalt til tiden, hvis indbetalingskortet senest sidste rettidige betalingsdag er stemplet på posthuset eller i dit pengeinstitut. Benytter du en service hos dit pengeinstitut, hvor du sender indbetalingskortet til pengeinstituttet, som herefter forestår betalingen, er det tidspunktet for debitering af beløbet på din konto i pengeinstituttet, der er afgørende for, om du har betalt rettidigt, forudsat at bidraget er modtaget hos ATP. Netbank Du vil modtage et indbetalingskort, hvis du ikke har en Betalingsserviceaftale eller en aftale med et lønservice-bureau. Det fremsendte indbetalingskort kan bruges til indbetaling via netbank. Du har betalt til tiden, hvis din konto i banken er debiteret for ATP-bidraget senest sidste rettidige betalingsdag, og bidraget er modtaget hos ATP. Du kan få nærmere oplysninger om betaling via netbank hos dit bank. Check Endelig kan du betale dit ATP-bidrag ved at sende en check. ATP Livslang Pension skal have modtaget din check senest sidste rettidige betalingsdag. Mister du indbetalingskortet Du er forpligtet til at betale til tiden, selvom du ikke har modtaget indbetalingskortet, eller det er blevet væk. Sørg derfor for at kontakte ATP Livslang Pension hurtigst muligt med henblik på betaling. LetLøn Er du tilmeldt LetLøn, har du betalt til tiden, hvis betalingen er sket til LetLøn inden for de gældende frister for rettidig betaling. 10

Hvis du betaler for sent? Som arbejdsgiver har du ansvaret for rettidig betaling af ATP-bidraget både din og lønmodtagers del. Hvis du betaler for sent, opkræver ATP Livslang Pension renter. Rentesatsen er fastsat ved lov og udgør 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb. ATP Livslang Pension kan, når særlige omstændigheder taler derfor, give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter. 8. Ingen ansatte, firmalukning, nyt navn eller adresse Når du har tilmeldt dig ATP Livslang Pension som arbejdsgiver, vil du modtage et registreringsbevis fra dit skattecenter. Har du ændringer til oplysningerne på registreringsbeviset, fx ændring af adresse eller firmanavn, eller hvis du ophører som arbejdsgiver, skal du udfylde og sende en ændringsblanket til skattecentret, som sender de nye oplysninger videre til ATP Livslang Pension. 9. Anden nyttig information Ankemulighed Hvis du mener, at der er fejl i en afgørelse om medlemskab, bidragspligt eller lignende, som du har modtaget fra ATP Livslang Pension, beder vi dig kontakte os, så eventuelle fejl eller misforståelser kan blive rettet. Hvis du er uenig i ATP s afgørelse, kan du vælge at indbringe denne for ATP-Ankenævnet. Hvis du vælger dette, skal du være opmærksom på, at du skal indbringe sagen inden 4 uger fra den dag, hvor du har modtaget afgørelsen fra ATP. Din klage til Ankenævnet for ATP m.m. skal du sende til: ATP-Ankenævnet Sekretariatet Ved Stranden 8 1061 København K Bøder Arbejdsgivere, der ikke betaler eller indberetter ATP-bidraget i rette tid, kan retsforfølges og straffes med bøde. Opdateret juni 2013 11