Informationsfolder til forældre om. Frit valg-ordningen. Kommunernes Landsforening Børne- og Kulturforvaltningen

Transkript

1 Informationsfolder til forældre om Frit valg-ordningen Kommunernes Landsforening Børne- og Kulturforvaltningen

2 2 Indholdsfortegnelse Indholdfortegnelse...2 Frit valg-ordningen...3 Forældres muligheder for at benytte ordningen...3 Barnets alder...3 Forældrenes ret...3 Tilskuddets størrelse og udbetaling...3 Deltidspasning...3 Udbetaling...4 Søskendetilskud...4 Hvis den private ordning ophører...4 Forældrenens anvendelse af tilskuddet...4 Hvilke udgifter kan dækkes?...4 Kommunens forpligtelser i forbindelse med ordningen...5 Kommunen skal godkende pasningsaftalen...5 Kommunen skal føre tilsyn...5 Indberetning til skattemyndigheder...5 Forældrenes forpligtelser i forbindelse med ordningen...5 Skriftlig aftale...5 Forældrene som arbejdsgivere/-eller selvstændige erhvervsdrivende børnepassere...5 SE-nummer...6 Hjælp til at varetage lønudbetalinger m.v...6 Vejledning for betaling af ATP...6 Hvem skal der betales for og hvornår?...6 Betaling og indberetning af bidrag...7 Hvornår skal man betale?...7 Hvor meget skal man betale?...7 Lønperiode...7 Hvordan kan De betale?...7 Indberetning af ATP-bidrag...8 Ændringer til registreringsbevis...8 Gældende satser for ATP-bidrag fra 1. januar Månedslønnede...9 Ugelønnede...9 Vejledning om feriereglerne...9 Optjening af ferie...9 Ferie med løn...9 Feriegodtgørelse ved fratræden...10 Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. (husligt arbejde)...10 Optjening...10 Afholdelse af ferie...10 Skatteregler...11 Arbejdsmiljø...11 Hvis børnepasseren bliver syg...11 Arbejdsskadeforsikring...12 Øvrige forsikringsforhold...12 Au pair...12 Opsigelsesvarsel...12 revideret januar 2012

3 3 Frit valg-ordningen Frit valg-ordningen betyder, at forældre som et alternativ til offentlig pasning kan vælge at få tilskud til ansættelse af en privat børnepasser. Forældres muligheder for at benytte ordningen Barnets alder Ordningen omfatter forældre, som er bosat i kommunen, og omfatter som udgangspunkt børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse. Kommunen kan beslutte, at tilskuddet kun gives til børn i en bestemt del af aldersgruppen. Forældrenes ret For at være berettiget til tilskud skal det barn, forældrene søger om pasningstilskud til: Enten allerede benytte en plads i et kommunalt dagtilbud i daginstitution, dagpleje eller puljeordning. Eller være optaget i et dagtilbud, men endnu ikke være startet, det vil sige fra det tidspunkt, hvorfra kommunen med sikkerhed kan tilbyde en plads i et dagtilbud, uden at det ligger fast, hvilket konkret tilbud, der er tale om. Ikke samtidig anden offentlig ydelse til det samme barn Tilskuddet kan ikke gives til forældre, som modtager barselsdagpenge eller orlovsydelse til børnepasning for det samme barn for så vidt barnet er under 3 år. Dog kan der ved delvis barsel og arbejde, udbetales tilskud til det der svarer til antal arbejdstimer. Hvis man er på orlov, men har et andet barn, som man ikke modtager orlovsydelse for, kan man godt få tilskud til det pågældende barn. Forældrene kan dog godt modtage tilskud til privat børnepasning, uden at tilskuddet indgår i beregningen af ydelser efter den sociale lovgivning og SU, idet tilskuddet altid skal gives videre til den der passer barnet og beskattes hos denne. Tilskuddets størrelse og udbetaling Tilskuddet til det enkelte barn, kan højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Kommunen kan højst fastsætte tilskuddet pr. barn til 75 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads (eksklusiv støttepædagogudgifter) i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Det vil typisk være udgiften til dagpleje og børnehave, der er udgangspunktet for beregningen af forældretilskuddet. Deltidspasning Tilskuddet pr. barn fastsættes på grundlag af udgiften til fuldtidstilbud. Når tilskuddet ydes til deltidspasning, nedsættes det forholdsmæssigt. Kommunen afgør, i hvilket omfang der skal ske nedsættelse af tilskuddet.

4 4 Udbetaling Tilskuddet udbetales forud. Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, hvor retten til tilskuddet ophører. Hvis forældrene eller børnepasseren afbryder et pasningsforhold, og forældrene har fået udbetalt tilskud, som ikke anvendes til betaling af børnepasseren/pasningsordningen, skal det for meget udbetalte tilskud tilbagebetales til kommunen. Kommunen kan desuden standse udbetalingen af pasningstilskuddet, hvis forældrene ikke overholder den indgåede aftale. Brønderslev Kommunes tilskud udgør i 2013 højst: Pr. barn i alderen ½-3 år Pr. barn i alderen 3 5 år kr kr. Nedsættelse af tilskud når barnet fylder 3 år kan undgås, hvis barnet er skrevet på venteliste til børnehave 6 måneder før forældrene ønsker barnet optaget i børnehave. Under forudsætning af at barnet er skrevet på venteliste med ovennævnte frist, og kommunen herefter ikke kan tilbyde barnet optagelse i børnehave, når barnet bliver 3 år eller det tidspunkt, som forældrene ønsker optagelse fra, ydes samme tilskud til privat pasning som før barnet blev 3 år. Hvis man takker nej til en tilbudt daginstitutionsplads, vil tilskuddet dog blive reduceret. Socialministeriet har vedtaget, at fra 1. januar 2004 kan der gives søskendetilskud til forældre, der får tilskud efter 85 i dagtilbudsloven til privat pasning. Tilskuddet gives, såfremt der er søskende i et kommunalt dagtilbud eller i privat pasning. Hvis den private ordning ophører Kommunen fastsætter retningslinier for optagelse i et dagtilbud, hvis tilskuddet til privat pasning bortfalder, bl.a. om eventuelle tidsfrister/varsler fra forældrenes side. Forældrene skal orienteres om disse retningslinier inden de går ind i ordningen. Da forældrene har fået pasningstilskuddet i stedet for at benytte en plads i kommunens dagtilbud, skal de have mulighed for at få deres barn optaget i et dagtilbud, hvis den private ordning ophører. Man skal derfor i god tid henvende sig på kommunens pladsanvisning. Der udleveres ved bevilling en blanket til brug ved ophør af privat pasningsordning, bemærk udmeldelse skal ske med en måneds varsel til den 1. i måneden og udmeldelsen skal underskrives af både forældre og børnepasseren. Det er forældrenes ansvar, at kommunen modtager udmeldelsen. Forældrenes anvendelse af tilskuddet Tilskuddet kan ikke anvendes til forældrenes egen pasning af barnet. Der skal indgås en aftale med andre, f.eks. en enkeltperson eller en privat pasningsordning om at passe barnet mod betaling. Tilskuddet beskattes ikke hos forældrene, men er skattepligtig for børnepasseren. Hvilke udgifter kan dækkes? Ud over at dække løn m.v. til børnepasseren kan tilskuddet anvendes til dækning af andre rimelige udgifter, som i øvrigt kan være en del af driftsudgifterne ved dagpasning eksempelvis udflugter eller arbejdsskadeforsikring. Øvrige udgifter ud over lønnen til børnepasseren, som

5 5 der søges tilskud til, skal aftales med kommunen. Udgifterne skal fremgå af den skriftlige pasningsaftalen. Børnepasseren skal være fyldt 18 år ved ansættelsen. Kommunens forpligtelser i forbindelse med ordningen Nedenfor kan man læse hvilke forpligtelser kommunen har, hvis der indgås en aftale om privat børnepasning. Kommunen skal godkende pasningsaftalen Forældrene skal indgå en skriftlig pasningsaftale med den person eller pasningsordning, som skal passe barnet. Kommunen skal godkende pasningsaftalen hvis der skal udbetales tilskud. Forældrene skal dokumentere over for kommunen, hvilke udgifter de vil have til den private pasningsordning. Det er vigtigt, at forældre og børnepassere på forhånd afklarer, hvilke forpligtelser og rettigheder pasningsaftalen indebærer for de to aftaleparter. Kommunen skal føre tilsyn Kommunens skal føre løbende tilsyn med de private pasningsordninger, der etableres under tilskudsordningen. Kommunen fastsætter de nærmere retningslinier for tilsynets udøvelse. Forældrene og børnepasseren orienteres om retningslinierne, f.eks. at der kan blive aflagt uanmeldte tilsynsbesøg. Indberetning til skattemyndigheder Kommunen har pligt til at indberette til skattemyndighederne, når der indgås en pasningsaftale, samt foretage indberetning, hvis der sker ændringer i pasningsaftalen. Forældrenes forpligtelser i forbindelse med ordningen Skriftlig aftale Forældrene skal indgå en skriftlig pasningsaftale med den person eller pasningsordning, som skal passe barnet, og kommunen skal godkende aftalen inden der kan udbetales tilskud. Forældrene skal dokumentere over for kommunen, hvilke udgifter de vil have til den private pasningsordning. Det er kommunen, der fastsætter kravene til dokumentation. Forældrene har pligt til at orientere kommunen om ændringer i aftalen, og kommunen skal godkende ændringen inden den sættes i værk. Forældrene som arbejdsgivere/eller selvstændige erhvervsdrivende børnepassere Det er forældrene, der indgår aftale om børnepasning med den private børnepasser eller pasningsordning. Der er 2 hovedmuligheder: 1. At lave en aftale med en privat børnepasser, hvor forældrene er arbejdsgivere og børnepasseren lønmodtager, eller 2. At lave en aftale med en selvstændig erhvervsdrivende eller privat pasningsordning, hvor forældrene ikke har arbejdsgiverforpligtelser.

6 6 Det er muligt, at flere forældre går sammen om at etablere en privat pasningsordning, og de kan vælge at købe en plads i en ren privat pasningsordning, som er oprettet af andre. Det er vigtigt, at forældrene ved sådanne arrangementer er afklaret i forhold til, om de påtager sig en arbejdsgiverrolle, eller de køber børnepasning som en ren privat serviceydelse. Hvis flere forældre går sammen om at benytte den samme ansatte børnepasser, kan det være praktisk, at de foretager ansættelsen i fællesskab, således at der kun er tale om ét ansættelsesforhold. Det vil sige, at én af forældreparene sørger for de administrative forpligtelser som f.eks. indbetaling af ATP, indberetning til skatteforvaltningen og lignende. Dette må aftales mellem de involverede forældre og børnepasseren. Hvis børnepasseren påtager sig pasning som selvstændig erhvervsdrivende, får forældrene ikke forpligtelser som arbejdsgiver. Den selvstændige børnepasser fastsætter din takst for børnepasning som en bruttobetaling for pasningen, som også skal dække løn i forbindelse med ferie, sygdom eller barsel og lignede. SE-nummer For at kunne indbetale ATP-bidrag og feriegodtgørelse skal man have tildelt et SE-nummer. Man skal henvende sig til den lokale Told- og Skatteregion for at få tildelt et SE-nummer. Hjælp til at varetage lønudbetalinger m.v. I de tilfælde, hvor forældre vælger at ansætte en børnepasser skal forældrene varetage de opgaver, som normalt varetages af en arbejdsgiver, bl.a. betaling af løn, indbetaling af ATP, feriepenge og lignende. Såfremt forældrene har behov for praktisk hjælp for at varetage disse opgaver kan der indgås aftale med banker eller private servicevirksomheder, som mod betaling kan overtage disse opgaver. Der er også mulighed for, at kommunen efter aftale med forældrene kan bistå med hjælp i forbindelse med løsningen af de administrative opgaver. Der skal så ikke være tildelt SE-nummer. Der vil da være en reduktion i tilskuddet på p.t. 50 kr. pr. måned og et opstartsgebyr på 200 kr. Udgifterne til varetagelse af arbejdsgiveropgaverne påhviler forældrene. Vejledning for betaling af ATP Hvem skal der betales for og hvornår? Der skal betales ATP-bidrag, når en ansat børnepasser er fyldt 18 år, men endnu ikke 67 år. Det er antallet af timer, som børnepasseren er beskæftiget i den enkelte lønperiode, der afgør, om der skal betales ATP-bidrag, og hvor stort et bidrag der skal betales. Man skal betale ATP-bidrag, når børnepasseren er beskæftiget i: Mindst 39 timer om måneden (månedslønnede) Mindst 18 timer i 14-dages perioden (14-dages lønnede) eller Mindst 9 timer om ugen (uge lønnede) Når man skal beregne, hvor mange timer børnepasseren er beskæftiget, skal man naturligvis medregne de egentlige præsterede arbejdstimer. Derudover skal man bl.a. medregne de timer, der er nævnt nedenfor: Ferie og søn- og helligdage Både perioder med ferie og søn- og helligdagsbetaling indgår i opgørelsen.

7 7 Hvis børnepasseren er månedslønnet skal ferieperioder medregnes ved opgørelse af beskæftigelsen. Ferie, der afholdes med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver, skal dog ikke medregnes. Udbetales der løn for søgnehelligdage skal disse perioder medregnes ved opgørelse af beskæftigelsen. Fravær som følge af sygdom, barsel og adoption De perioder, hvor forældrene udbetaler løn eller dagpenge i forbindelse med sygdom, barsel eller adoption, indgår også i beregningen af ATP-beløbet. Hvis der udbetales dagpenge, skal der, ud over det sædvanlige ATP-bidrag, udbetales et yderligere bidrag for hver time, der udbetales bidrag til. Det timebidrag, som man skal beregne det yderligere ATP-bidrag efter, fremgår af skemaet side 9 under Daglønnede m.fl.. Betaling og indberetning af bidrag Hvis man beskæftiger børnepassere, der er omfattet af ATP-ordningen, skal man som arbejdsgiver bl.a. betale ATP-bidrag, og oplyse til Told- og Skattemyndighederne om de ATP-bidrag, som man har betalt. Når børnepasseren får lønnen udbetalt som B-indkomst, skal forældrene ikke foretage indberetning til told- og skattemyndighederne vedr. aflønningen. ATP-bidraget skal indberettes direkte til ATP på særlige indberetningslister. Hvis flere forældre går sammen om at benytte den samme ansatte børnepasser, kan det være praktisk, at de foretager ansættelsen i fællesskab, således at der kun er tale om ét ansættelsesforhold. Det vil sige, at én af forældreparene sørger for de administrative forpligtelser som f.eks. indbetaling af ATP, indberetning til skatteforvaltningen og lignende. Dette må aftales mellem de involverede forældre og børnepasseren. Hvornår skal man betale? ATP-bidrag betales kvartalsvis bagud pr. 1. april, 1. juli, 1.oktober og 1. januar. Sidste frist for at betale til tiden for de fire kvartaler er 14. april, 14. juli, 14. oktober og 20. januar. Hvis man ikke betaler til tiden, vil ATP opkræve renter. Renten er 1,5 % for hver påbegyndt måned efter udløbet af det kvartal, betalingen vedrører. Hvor meget skal man betale? Sammenhængen mellem lønperioden, antallet af arbejdstimer og bidragets størrelse fremgår af skemaet side 9. Den børnepasserandel, som tilbageholdes af lønnen, udgør 1/3 af ATP-bidraget, og forældrenes egen andel udgør 2/3. Man hæfter over for ATP for det fulde ATP-bidrag, altså også for børnepasserens andel. Hvis man af den ene eller anden grund har undladt at tilbageholde børnepasserens del af bidraget, skal forældrene selv betale hele bidraget (og kan herefter eventuelt søge 1/3 af bidraget refunderet hos børnepasseren). Lønperiode Størrelsen at ATP-bidraget afhænger af, hvor mange arbejdstimer børnepasseren er beskæftiget i den enkelte lønperiode. Bidragets størrelse afhænger af, om man udbetaler løn til børnepasseren hver måned, hver 14. dag eller hver uge. Skemaet s. 9 viser, hvordan antallet af arbejdstimer influerer på ATP-bidragets størrelse. Hvordan kan De betale? De kan betale ATP-bidraget på forskellige måder:

8 8 1. Man kan betale ved at anvende pengeinstitutternes lønservicesystemer eller andre servicebureauer, der har aftale med ATP. Er man tilsluttet en sådan ordning, får man ingen indbetalingskort fra ATP. Nærmere oplysninger om denne betalingsmåde kan fås i pengeinstitutter og servicebureauer. 2. Man kan også benytte InformationsService (PBS), hvor man kan afregne direkte fra ens lønsystem. For at kunne anvende den mulighed skal ens lønsystem være tilrettet InformationsService. Benytter man InformationsService, modtager man ikke indbetalingskort fra ATP. Nærmere oplysning på tlf Der er også mulighed for at bruge det indbetalingskort, som ATP sender hvert kvartal, når man ikke er tilmeldt InformationsService eller et servicebureau. Man betaler enten på posthus eller i et pengeinstitut. 4. Hvis man benytter Homebanking, kan man indbetale ATP-bidraget ved at taste ATP s gironummer ( ), samt SE-nummer. og den periode som betalingen vedrører på Pc en. Man kan få nærmere oplysninger om Homebanking hos eget pengeinstitut. 5. Endelig kan man betale ATP-bidrag ved at sende en check. ATP skal have modtaget checken senest på sidste rettidige betalingsdag. Man er forpligtet til at betale til tiden, selv om man ikke har modtaget indbetalingskortet, eller det er blevet væk. Man kan kontakte ATP for at få et nyt, eller man kan benytte et blankt indbetalingskort, som man udfylder med SE-nummer og oplysning om, hvilken periode inbetalingen vedrører. ATP s gironummer er Indberetning af ATP-bidrag Hvis lønnen udbetales som B-indkomst skal man indberette direkte til ATP på særlige indberetningslister, som man kan få hos ATP. Man skal indberette årligt, og de udfyldte lister skal sendes til ATP senest den 20. januar. Ændringer til registreringsbevis Når man har tilmeldt sig ATP som arbejdsgiver, modtager man et registreringsbevis fra Toldog Skatteregionen. Hvis man har ændringer til oplysningerne på registreringsbeviset, f.eks. adresse eller firmanavn, eller hvis man ophører som arbejdsgiver, skal man udfylde en ændringsblanket og sende til Told- og Skatteregionen, som sender de nye oplysninger videre til ATP. Ændringer, der udelukkende vedrører registreringen som arbejdsgiver i ATP, skal meddeles direkte til ATP. Hvis man modtager indbetalingskort fra ATP, får man tildelt en adgangskode, som gør det muligt at benytte ATP s servicetelefon, med følgende oplysninger til ATP: Man har ikke beskæftiget børnepassere, der er omfattet af ATP, i det kvartal opkrævningen vedrører Man forventer ikke at beskæftige børnepassere i næste kvartal Man er ophørt med at beskæftige børnepassere, der er omfattet af ATP-ordningen. Servicetelefonen er gratis og har tlf. nr Inden man ringer op, bør man have SEnummer og adgangskode parat. Yderligere oplysninger om ATP fås hos: Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-huset Kongens Vænge Hillerød tlf.nr

9 9 Gældende satser for ATP-bidrag fra 1. januar 1997 Månedslønnede (Arbejdstimer pr. måned) Mindst 117 Under 117 men mindst 78. Under 78 men mindst 39. Under dags lønnede (Arbejdstimer i 14-dags periode) Mindst 54 Under 54 men mindst 36. Under 36 men mindst 18. Under 18 Ugelønnede (Arbejdstimer pr. uge) Mindst 27 Under 27 men mindst 18. Under 18 men mindst 9 Under 9 Lønmodtagerens andel kr. 74,55 49,70 24,85 39,30 26,20 13,10 19,65 13,10 6,55 Arbejdsgiverens andel kr. 149,10 99,40 49,70 78,60 52,40 26,20 39,30 26,20 13,10 Bidrag i alt kr. 223,65 149,10 74,55 117,90 78,60 39,30 58,95 39,30 19,65 Daglønnede m.fl. Pr. time. 0,54 1,08 1,62 Hvornår de reguleres næste gang kan ikke forudsiges. Kontakt ATP for nærmere oplysning. Vejledning om feriereglerne Da det er vigtigt, at såvel arbejdsgiveren som børnepasseren er klar over feriereglerne, når man ansætter en børnepasser, har Ferielovkontoret udarbejdet følgende vejledning. Optjening af ferie Ferien udgør 2 ½ dag for hver måneds beskæftigelse i et kalenderår (optjeningsår). Hvis lønmodtageren har været ansat i et helt kalenderår, vil der være optjent 30 feriedage (dvs. 5 ugers ferie à 6 dage, da lørdage også tæller som feriedage). Ferien skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra 2. maj til 1. maj (ferieåret). Ferie med løn De fleste børnepassere vil være ansat med fast månedsløn samt løn under sygdom og på sønog helligdage. Sådanne lønmodtagere får i stedet for feriegodtgørelse løn under ferie, eventuelt tillagt værdien af kost beregnet efter Ligningsrådets satser. Endvidere ydes et ferietillæg på 1 % af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår. Vær opmærksom på, at når lønmodtageren har ret til ferie med løn under ansættelsen, skal det forstås sådan, at retten til ferie med løn først skal optjenes i et kalenderår til brug i det efterfølgende ferieår, der går fra maj til maj. Hvis der ikke er optjent ret til løn under ferie, kan arbejdsgiveren fradrage 1/25 af månedslønnen pr. feriedag.

10 10 Af ferien skal mindst 18 dage gives i sammenhæng i tiden mellem 2. maj og den 30. september (ferieperioden). Resterende feriedage skal også gives i sammenhæng, men kan lægges uden for ferieperioden. Feriegodtgørelse ved fratræden Ved fratræden yder arbejdsgiveren feriegodtgørelse med 12½ % af lønnen for det løbende optjeningsår samt for den del af tidligere optjeningsår, for hvilken lønmodtageren ved sin fratræden endnu ikke har holdt ferie. Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferien, ydet feriegodtgørelse eller udbetalt ferietillæg. Har arbejdsgiveren stillet lønmodtageren bedre end ferielovens krav og f.eks. har givet lønmodtageren løn under ferie under det første års ansættelse, har lønmodtageren alligevel krav på feriegodtgørelse med 12½ %, der skal indbetales til FerieKonto ved fratræden. Feriepengene indbetales til FerieKonto, tlf Indbetalingskort til FerieKonto kan hentes på posthuset. Indbetalingskort skal påføres arbejdsgiverens SE. nr., der også er brugt ved indbetaling af ATP for lønmodtageren, antal optjente feriedage, optjeningsår samt lønmodtagerens CPR. nr. Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. (husligt arbejde) Hvis en børnepasser får kost og logi som del af lønnen eller minimum 3 hovedmåltider om dagen, er ansættelsesforholdet omfattet af Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.. Børnepasseren og arbejdsgiveren kan skriftligt aftale, at feriereglerne i Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. bruges i stedet for ferielovens regler. Optjening Ifølge disse regler gælder, at optjeningsperioden er lig ferieperioden (samtidighedsprincippet). Dvs. at lønmodtageren får ferie med løn under det første års ansættelse. Lønmodtageren optjener også efter denne lov 2½ feriedag for hver måneds ansættelse. Afholdelse af ferie Lønmodtageren kan kræve, at 2/5 af ferien gives i sammenhæng i tiden 2. maj til 30. september, hvis ansættelsesperioden gør det muligt. Resterende ferie gives delt eller i sammenhæng efter lønmodtagerens ønske. Ferie gives med fuld løn inkl. kostpenge, hvor dette er en del af lønnen. Herudover ydes et ferietillæg på 1% af den samlede løn. Værdi af kost beregnes på grundlag af de af Ligningsrådet for optjeningsåret fastsatte satser. Arbejdsgiveren skal så vidt muligt sørge for, at ferie holdes inden udløbet af ansættelsesperioden. Er det ikke muligt på grund af sygdom eller tilskadekomst, ydes i stedet løn og værdi af kost, samt det nævnte ferietillæg for hver mistet feriedag. Arbejdsministeriets departement, 1. Kontor administrerer disse særlige ferieregler. Spørgsmål til disse særlige regler skal rettes til Arbejdsministeriet, tlf. nr Ferielovkontorets adresse: Arbejdstilsynet Ferielovkontoret

11 11 Landskronagade København Ø Telefon: Telefax: Telefontid: Mandag-torsdag: kl Fredag: kl Spørgsmål om retningslinier i anden lovgivning kan rettes til følgende myndigheder: Skatteregler Vejledning om skatteregler, herunder om betaling af B-skat og arbejdsmarkedsbidrag mv. kan fås hos den kommunale skatteforvaltning og Told- og Skatteregionen. Arbejdsmiljø Oplysninger om arbejdsmiljølovgivningen kan fås ved henvendelse til Direktoratet for Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 2100 København Ø, tlf. nr Hvis børnepasseren bliver syg Når forældrene ansætter en børnepasser, betragtes de som arbejdsgivere efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Normalt ansættes børnepasseren månedsvis med løn under sygdom og på søgnehelligdage, svarende til at pasningstilskuddet fra kommunen ifølge pasningsaftalen ydes månedsvis. Spørgsmålet om sygedagpenge kommer ikke på tale i disse situationer, fordi der udbetales løn under sygdom. Er der derimod tale om timelønnet ansættelse uden løn under sygdom, skal forældrene betale sygedagpenge til den ansatte. Som privat arbejdsgiver har forældrene pligt til (hvis der ikke udbetales løn under sygdom) i de første 2 uger at betale dagpenge til børnepasseren. Dette forudsætter dog, at børnepasseren har været ansat hos forældrene i en sammenhængende periode på 13 uger og i løbet af denne periode har haft beskæftigelse i mindst 120 timer. Hvis børnepasseren tidligere har været ansat hos forældrene, og den samlede beskæftigelse hos disse udgør mindst 120 timer inde for de seneste 13 uger, har forældrene også pligt til at betale dagpenge ved sygefravær. Forældre, der betaler løn til en børnepasser under sygefravær ud over de første 2 uger, har ret til at få refunderet denne udgift fra børnepasserens bopælskommune, svarende til det dagpengebeløb, som børnepasseren ville have ret til fra kommunen, hvis der ikke blev udbetalt løn under sygdommen. Forældrene skal anmelde sygefravær, der strækker sig ud over 2 uger til børnepasserens bopælskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag. Fristen for anmodning om refusion for lønudgifter er 6 uger efter 1. fraværsdag. Forældre, der udbetaler løn/dagpenge under sygdom, kan under visse forhold tegne en forsikring, der giver mulighed for at få udbetalt det dagpengebeløb, børnepasseren selv ville have haft ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af hver sygeperiode. Kommunen skal ikke udbetale Frit valg-tilskud til forældrene samtidig med at forældrene får dækket løn-/dagpengeudgifter under børnepasserens sygdom gennem reglerne om sygedagpenge.

12 12 Kommunens socialforvaltning kan informere om reglerne for anmeldelse af sygefravær, modtagelse af refusion, samt tegning af frivillig forsikring. Kommunen udleverer de blanketter, som skal benyttes i den forbindelse. Ønsker forældrene at tegne en frivillig forsikring kan blanketten hertil fås fra kommunen. Den frivillige forsikringsordning for private arbejdsgivere tegnes hos Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 3042, 1021 København K, tlf. nr Arbejdsskadeforsikring Når pasningsaftalen indebærer et ansættelsesforhold mellem forældre og børnepasser, skal forældrene tegne arbejdsskadeforsikring. Forsikringspligten gælder uanset hvor pasningen skal foregå. Der er dog ikke pligt til at tegne forsikring, hvis personens arbejde sammenlagt med anden medhjælp i forældrenes private husholdning ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Hvis forældrene betaler for en plads i en privat pasningsordning, og når forældrene betaler en børnepasser der er registreret som selvstændig erhvervsdrivende skal forældrene ikke tegne en arbejdsskadeforsikring. Nærmere oplysning fås i Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1, 2100 København Ø, tlf. nr Øvrige forsikringsforhold Oplysninger om øvrige forsikringsforhold ved ansættelse af en privat børnepasser kan fås fra det forsikringsselskab, hvor familien i forvejen har sine forsikringer eller fra Forsikringsoplysningen, tlf. nr Au pair Udlændingestyrelsen oplyser, at en au pair ikke må tage arbejde som børnepasser under sit ophold i landet. Et au pair-ophold har primært et uddannelsesmæssigt formål og kan ikke begrundes i beskæftigelsesmæssige hensyn. Information om retningslinier for ansættelse af udlændinge til børnepasning kan fås i Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø, tlf. nr Opsigelsesvarsel Det gensidige opsigelsesvarsel mellem forældre (arbejdsgiver) og børnepasser (lønmodtager) skal aftales i forbindelse med indgåelse af pasningsaftalen og fremgå af den skriftlige aftale/kontrakt. Det kan også ved aftalens indgåelse aftales, at ansættelsesforholdet ophører på et bestemt fastsat tidspunkt. Ved fastsættelsen af længden på opsigelsesvarslet bør der bl.a. tages hensyn til muligheden for at finde alternativ pasningstilbud til barnet/børnene, herunder et kommunalt pasningstilbud. En ansat børnepasser kan godt opsiges under sygdom, d.v.s. at sygdom er gyldig opsigelsesgrund. Her skal det fastsatte opsigelsesvarsel byttes. Pasningsaftalen kan ophæves straks, hvis en af aftalens parter misligholder denne.