Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil 3. Kompetencer 3.1 Faglige kompetencer 3.2 Almene kompetencer 3.3 Personlige kompetencer 4. Læring og undervisning 4.1. Studiestruktur 4.2 Fagligt indhold 4.3 Arbejdsformer 4.4 Udprøvning
Side 2 af 6 1. Formål Der er to overordnede formål med Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation. Det ene er at give de studerende en bredt funderet, selvstændig erhvervskompetence inden for uddannelsens områder, og det andet er at kvalificere dem til at fortsætte studiet på cand.ling.merc-uddannelsen eller andre videregående uddannelser. 2. Erhvervsprofil Det særlige ved BA-uddannelsen med to fremmedsprog er at bachelorerne kombinerer beherskelse af ét fremmedsprog og gode praktiske sprogkundskaber i endnu et fremmedsprog med solid viden om centrale politiske, sociale, kulturelle og erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold i begge fremmedsprogslande samt viden om kommunikation på tværs af sprog- og kulturgrænser. Det sætter dem i stand til at arbejde tværkulturelt og kommunikere professionelt både på dansk og på fremmedsprogene. De er således i stand til at bistå internationalt orienterede private og offentlige virksomheder og organisationer med varetagelsen af en lang række fremmedsproglige kommunikationsopgaver såsom kultur- og nyhedsformidling, markedsføring, eksport og turisme. 3. Kompetencer 3.1 Faglige kompetencer De faglige kompetencer som en BA opbygger i løbet af uddannelsesforløbet, består for begge sprogfags vedkommende af: En grundlæggende faglig Viden om: Sprogets og teksters struktur samt gældende sprogbrugskonventioner i forskellige kommunikationssituationer Kommunikation og formidling generelt, herunder interkulturel kommunikation Strategier for løsning af sproglige kommunikationsproblemer Erhvervs- og samfundsrelaterede forhold i fremmedsprogslandet ( -landene) og Danmark Færdigheder i at: Forstå fremmedsproget som det tales og skrives i medierne og i virksomheders og organisationers dagligdag Tale fremmedsproget naturligt og flydende med en høj grad af grammatisk og fonetisk korrekthed samt med anvendelse af relevant ordforråd Formulere sig skriftligt på fremmedsproget i overensstemmelse med sprogets normer og de gældende konventioner Tilpasse tekster til den givne kommunikationssituation, dvs. den relevante målgruppe og tekstens funktion Benytte relevante hjælpemidler, herunder IT-baserede Differentiering mellem bifag og hovedfag Uddannelsens første 4 semestre er fælles for hoved- og bifag. Herefter er bifaget afsluttet.
Side 3 af 6 På de sidste 2 semestre læses kun hovedfag og valgfag (jf. afsnit 4.1 om studiestrukturen nedenfor), og som hovedregel vælger de studerende at læse en væsentlig andel af deres valgfag inden for hovedfaget. En bachelor har således typisk brugt ca. dobbelt så lang tid på sit hovedfag som på sit bifag og har derfor, hvad angår de ovenfor anførte dimensioner, et klart højere, mere professionelt sprogligt niveau i hovedfaget end i bifaget. I sit hovedfag er en bachelor eksempelvis i stand til at oversætte mere komplicerede fagsproglige tekster, udføre sprogrevision og argumentere for sproglige valg. 3.2 Almene kompetencer Bachelorerne har udviklet deres generelle akademiske kompetencer således at de er i stand til at identificere og formulere fagrelevante problemstillinger indsamle relevant information og sætte sig ind i en omfattende faglig litteratur til belysning af problemer og data samt forholde sig til, skabe sig overblik over, analysere og strukturere de fundne data anvende relevante teorier, værktøjer og metoder på de pågældende problemstillinger samt argumentere logisk for og formidle den eller de valgte løsninger 3.3 Personlige kompetencer Bachelorerne har udviklet deres personlige og interpersonelle kompetencer således at de er i stand til at arbejde selvstændigt og samarbejde konstruktivt og målrettet i grupper give og modtage kritik på en saglig og konstruktiv måde tage ansvar for deres egen læreproces 4 Læring og undervisning Ved tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen har målene stået i centrum som styrende faktor. Dette indebærer at der, således som det fremgår af afsnit 2 og 3, er formuleret såvel uddannelsesmål som faglige mål og mål for de almene og personlige kompetencer. Der er desuden formuleret konkrete mål for de enkelte kurser til nærmere udfyldning af de rammer som de overordnede mål udgør. For at sikre at de færdige bachelorer opfylder disse mål i tilstrækkelig grad er hele prøvestrukturen tilrettelagt på en sådan måde at alle væsentlige måldimensioner i uddannelsen udprøves på hensigtsmæssig vis. Se nærmere under punkt 4.4. nedenfor. For at støtte de studerende bedst muligt i deres arbejde hen imod opfyldelse af målene vælges der på uddannelsen varierede, aktiverende undervisnings- og arbejdsformer der fremmer de studerendes læreproces og evne til at arbejde metodisk og ræsonnerende, jf. afsnit 4.3. nedenfor.
Side 4 af 6 4.1 Studiestruktur Uddannelsen består af følgende fagblokke: Hovedfag i et fremmedsprog Bifag i et andet fremmedsprog Fællesfag Valgfag De enkelte blokkes vægt i ECTS og deres placering på semestre fremgår af følgende oversigt: 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. I alt Hovedfag 10 10 10 10 10 10 60 Bifag 10 10 10 10 40 Fællesfag 30 Sprog og kommunikation Virksomheden i samfundet Sprog på tværs Internet og databaser 10 10 5 5 Valgfag 10 20 20 50 I alt 30 30 30 30 30 30 180 Fællesfag Fællesfagene udgør den fælles basis for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation uanset fagkombination. I disse fag erhverver de studerende en grundlæggende viden om sprog og kommunikation som de bygger videre på i deres hoved- og bifag. De får indsigt i de grundlæggende betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed, således at de er rustet til at indgå i forskellige funktioner i erhvervslivet, og de trænes i anvendelse af internettet og sprogteknologiske værktøjer. Fællesfagene er fordelt over de første semestre på en sådan måde at der etableres den bedst mulige sammenhæng med aktiviteterne i hoved- og bifag. Bifag Undervisningen i bifagssproget afsluttes efter 4. semester. Hovedfag Hovedfagssproget læses i alle 6 semestre hvor de studerende i et progressivt forløb til stadighed uddyber og supplerer deres kompetence på centrale områder. Valgfag Den ret store valgfagsblok på 4. - 6. semester giver de studerende mulighed for at skabe deres egen profil i overensstemmelse med deres interesser og fremtidige erhvervsønsker.
Side 5 af 6 Studiets 3. år er, som det fremgår ovenfor, koncentreret om hovedfaget og valgfagene, og det er også her mange studerende indlægger et udlandsophold i studiet. 4.2 Fagligt indhold Hoved- og bifag (1. 4. semester) I centrum for sprogfagene står på den ene side fremmedsprogets struktur (dvs. grammatik og fonetik), tekst- og kommunikationsanalyse og gældende sprogbrugskonventioner, og på den anden side centrale politiske, sociale, kulturelle samt erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold i fremmedssprogslandet. I vekselvirkning med opbygningen af viden på disse områder trænes de studerendes færdigheder i at forstå, tale og skrive fremmedsproget med henblik på at opbygge de kompetencer der er anført under punkt 3.1 ovenfor. Der lægges vægt på at skærpe de studerendes opmærksomhed over for kultur- og systembetingede forskelle mellem fremmedsprogslandet og Danmark og give dem metoder til at håndtere deraf følgende sproglige kommunikationsproblemer på en hensigtsmæssig måde. Specielt vedr. hovedfag (5. 6. semester) I hovedfaget udbygges de studerendes sprogteoretiske indsigt bl.a. med henblik på udførelse af sprogrevision, og den viden de i løbet af de første 4. semestre har erhvervet om erhvervs- og samfundsrelaterede forhold, uddybes både i bredden og i dybden. Færdighederne inden for mundtlig og skriftlig sprogproduktion styrkes yderligere bl.a. ved i større omfang at inddrage fagsproglige områder og tekster. Hovedfaget afsluttes med et bachelorprojekt med fokus på en interkulturel problemstilling, jf. nedenfor under afsnit 4.4 udprøvning. Fællesfag Der sættes fokus på følgende fire områder: Forholdet mellem sprog, kommunikation og kultur Videnskabsteori og centrale discipliner inden for teoretisk og anvendt sprogvidenskab Grundlæggende betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed Anvendelse af internettet og sprogteknologiske værktøjer. Valgfag De studerende kan inden for nogle nærmere fastlagte rammer vælge valgfag blandt de fag studienævnet udbyder, eller efter forudgående godkendelse få meritoverført fag taget på Handelshøjskolens økonomiske fakultet eller andre uddannelsesinstitutioner i ind- eller udland. Indholdet af valgfagsblokken for den enkelte bachelor er derfor helt individuelt. 4.3 Arbejdsformer
Side 6 af 6 Der lægges vægt på anvendelse af arbejdsmetoder der aktiverer de studerende og giver dem mulighed for at arbejde selvstændigt og udvikle deres kompetence på de områder der anført under generelle kompetencer og personlige kompetencer under punkt 3 ovenfor. Adskillige af disse delkompetencer styrkes gennem problem- og projektorienteret arbejde, og projektarbejdsformen spiller derfor en væsentlig rolle som udprøvningsform i uddannelsen idet hovedfaget afsluttes med et gruppeprojekt udarbejdet med vejledning fra underviseren. I uddannelsen indgår også andre former for større selvstændige opgaver, såsom synopser, seminaropgaver og caseopgaver. Synopser praktiseres som en kort præsentation af en problemstilling der uddybes til en mundtlig prøve, og de udarbejdes ofte individuelt; den afsluttende mundtlige prøve i bifaget er baseret på en individuelt udarbejdet synopsis. Afviklingen af seminaropgaver indebærer ud over en skriftlig rapport også en mundtlig fremlæggelse med opponering og diskussion. Med caseopgaver trænes evnen til at forholde sig til erhvervsrelevante problemstillinger. Holdundervisningen giver mulighed for at anvende forskellige arbejdsformer, herunder diskussion af problemstillinger og opgaveløsninger, studenterfremlæggelser, rollespil og gruppearbejde om forskellige øvelser. Fællesforelæsninger afholdes i begrænset omfang, fortrinsvis for at introducere og give overblik over et bestemt stofområde. 4.4 Udprøvning Der anvendes et bredt spektrum af prøveformer som tilsammen sikrer at de færdige bachelorer i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af de både faglige, almene og personlige kompetencer som det er uddannelsens mål at give dem. Med de afsluttende prøver udprøves alle de centrale skriftlige og mundtlige kompentencer, og her spiller projekteksamen en betydelig rolle. I det afsluttende bachelorprojekt i fremmedsprog identificeres en situation der rummer en interkulturel problemstilling som er relevant for en virksomhed eller organisation og der redegøres skriftligt for væsentlige aspekter af denne problemstilling. Inden for denne undersøgelse beskrives en formidlingssituation hvor udvalgte aspekter af problemstillingen præsenteres for en nærmere defineret fremmedsproget målgruppe. Denne beskrivelse danner grundlag for en individuel mundtlige præsentation ved den mundtlige prøve. Der er således tale om et projekt der dækker mange væsentlige aspekter af den samlede uddannelse. Undervejs i uddannelsen udprøves langt de fleste kurser desuden separat. Her anvendes ud over de mere traditionelle skriftlige og mundtlige prøver og tests også udprøvning i form af en portefølje bestående af flere opgaver afleveret i løbet af kurset, et seminarforløb, en mundtlig fremlæggelse (evt. kombineret med et krav om en vis tilstedeværelsesprocent) eller en større hjemmeopgave.