Solidaritetslotteri 2013. Cykelferie i Cuba» Kampagne for De 5» Ny hjemmeside» CubaBladet 3/13 1

Relaterede dokumenter
Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

God jul og solidarisk nytår. Vindernumrene i lotteriet» Nelson Mandela og Cuba» Nordisk Møde» CubaBladet 4/13 1

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Denne dagbog tilhører Max

Diez CUC, svarer han, da vi spørger, hvad det koster at køre med ham fra varehuset La Epoca i Gamle Havanna til vores hotel i bydelen Vedado.

Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober

Thomas Ernst - Skuespiller

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Nyhedsbrev November 2010

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

MEDLEMS-NYHEDSBREV august 2019

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

10 km løb i Koszalin 2009

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

Projekt Reklamefilm Kom/IT y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kapitel 1. Noget om årets gang

Nyt fra Den Sikre Vej

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Studie. Den nye jord

Temauge og karakterer

Side 3.. Håret. historien om Samson.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Rapport fra udvekslingsophold

Den 13. august 1926 blev han født i en afsides provins i Cuba, den 25. november klokken 22:29 døde Fidel Castro.

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

appendix Hvad er der i kassen?

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Januar Godt nytår. Go-Kart

Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025

fra Roskilde Frikirke

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Born i ghana 4. hvad med dig

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

Med Pigegruppen i Sydafrika

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

Referat fra forældremøde i Life Tour d. 29/ på Café Klare

Nyhedsbrev Juni Børnehuset Ringen

8 dages cykelferie i Cuba

Du får ikke en revolution, hvis du ikke beder om en.

Kampagnen Opgør med tabuet

Gudstjeneste for Dybdalsparken

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

USA's blokade har kostet Cuba over 130 milliarder dollars, -over 830 milliarder kroner.

Generalforsamling 2014

TILMELDINGEN ER ÅBEN FØRST TIL MØLLE

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Idræt og kulturtilbuddets Sommerprogram 2015

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

BIF-CUP BRANDE. u n g d o m s f o d b o l d for hold på alle niveauer. (Drenge U8 U17 / Piger U8 U15) juli NYT NYT NYT

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

Børn på Cuba Billedserie til undervisningsforløbet Cuba en ø i Caribien i Ideer på tværs Bog 41. Målgruppe klasse. Foto: Lillemor Andersen 2010

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Månedsmagasinet Cross Court

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

København S, 10. juni Kære menigheder

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nyhedsbrev nr

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Nyhedsbrev Aalborg Triathlon Klub juni 2009

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

Transkript:

CUBAbladet september 2013 årgang 37 Solidaritetslotteri 2013 Cykelferie i Cuba» Kampagne for De 5» Ny hjemmeside» CubaBladet 3/13 1

Få Cubabladet som pdf! Alle medlemmer af Dansk- Cubansk Forening modtager Cubabladet 4 gange om året. Du kan få tilsendt hele Cubabladet I FARVER på mail som en pdf-fil, der kan ses på skærmen eller printes ud derhjemme. Det sparer foreningen 54 kr. i porto om året. Send en mail til post@ cubavenner.dk og husk at skrive både navn og adresse. Indhold Leder 3 Lotteri 4 Årets projekt 5 En måned for De 5 6 Cykelferie i Cuba Oriente 8 Alba-rejse 9 Løft til Cubavenner.dk 10 Til minde om Bernie Dwyer 12 Cuba for de fejlinformerede 13 Kort Nyt 14 Kalender 16 Forsidefoto: Mor og barn i Caimito. Foto: Frants Timmermann Tryk: Scandinavian Digital Printing Husk at betale kontingent for 2013 Det er din sikkerhed for at modtage Cubabladet. Enkeltmedlemmer 300 kr. Parmedlemmer 400 kr. Unge under 25 år og pensionister over 60 år betaler halv pris. Indbetales på reg. nr. 1551 kontonr. 715 3015. 2 CubaBladet ISSN:0900-8365 Cubabladet er medlemsblad for Dansk-Cubansk Forening. Det kan købes i løssalg for 25,-kr. + porto. Artikler og læserindlæg er velkomne. Send til post@cubavenner.dk. Artiklerne er på forfatterens eget ansvar. Deadline for næste nummer er den 15. november 2013. Oplag 800 stk. Redaktionsgruppen: Jytte Svensson Dann Simonsen Kirsten Schelbeck Helene Caprani Sven-Erik Simonsen Inge Høgh Johnny Mortensen (ansvarshavende redaktør) CubaBladet 3/13

Leder Konkret solidaritet Solidaritet betyder fælles sag, og det er dét, Dansk-Cubansk Forenings arbejde handler om: At gøre cubanernes sag til vores egen. Det gør vi på forskellige måder. Vi sender danskere til Cuba, så de kan opleve det cubanske samfund på egen hånd. Vi udgiver bøger og film, der fortæller om den cubanske virkelighed. Vi sælger t-shirts med Ché Guevaras billede, så bæreren kan demonstrere sin sympati. Vi laver arrangementer om aktuelle cubanske temaer. Og så er der den mest konkrete solidaritet: Vi sender penge eller materialer til Cuba. Hvert år afholder vi et solidaritetslotteri, der støtter et projekt i Cuba med typisk 25.000-30.000 kroner. Sidst var det Callejón de Hamel-kvartersprojektet i Havanna, året før var det musikskolen Beny Moré i Cienfuegos og så videre. I år har vi besluttet at støtte sporten i Cuba. Cuba er rigt på mange måder. Alle cubanere har et sted at bo, adgang til gratis sundhed og uddannelse, og selv sport er defineret som en borgerrettighed i den cubanske forfatning. Men som enhver, der kender bare en smule til Cuba, ved, er Cuba også fattigt på mange måder. De materielle goder, som vi regner for selvfølgelige, er få i Cuba. Fra kuglepenne og skrivepapir til mobiltelefoner og bærbare computere. I 1990 erne var det svært at opdrive noget så simpelt som toiletpapir - eksemplarer af avisen Granma lå ofte ovenpå cisternen efter endt læsning. Det er heldigvis blevet bedre siden da, bla. gennem Albasamarbejdet. I år vil vi hjælpe cubanerne med at opfylde deres rettighed til at dyrke sport. Som I kan læse i interviewet med América, tidligere cubansk kajakmester, er sport ikke blot for eliten i Cuba. Den er grundlag for fællesskab, ikke mindst blandt børn og unge. Men det er svært uden udstyr. Vi vil sende trøjer, sko, bolde og bat til Cuba. Og du kan være med. Køb lodder, og sælg til venner og familie. Helene Caprani Dansk-Cubansk Forening Nygårdsvej 52, st. 2100 Kbh. Ø. Tlf./fax 38 10 15 50 Giro 7 15 30 15 post@cubavenner.dk www.cubavenner.dk Lokalafdelinger Aalborg: Formand Jens Ravn Jørgensen Poul Buåsvej 15, 2. th. 9000 Aalborg Tlf: 61 10 90 39 Aarhus: Formand Jytte Svensson Volden 32, 1. tv. 8000 Århus C. Tlf: 29 84 73 65 Kolding: Formand Marianne Maass Irisvej 1 6000 Kolding Tlf: 40 82 66 82 Sydvestjylland: Formand Lene Unnerup Tlf: 25 39 92 42 Kontaktpersoner Herning: Axel Ingemann Pedersen Gl. Skolevej 22, 1tv. 7400 Herning Tlf: 97 12 45 27 Silkeborg: Inge Høgh Lupinvej 40 2 tv 8600 Silkeborg Tlf: 87 98 99 66 Gedser: Finn Frank Olsen Salimorvej 5 4874 Gedser Tlf: 54 17 10 24 Bornholm: Jan Flemming Madsen Solstien 22 3760 Gudhjem Tlf: 56 48 61 01 Grenaa: Peter Wainwright De Lichtenbergsvej 75, 2. th. 8500 Grenaa Tlf: 22 81 98 65 CubaBladet 3/13 3

Solidaritetslotteri 2013: CUBA LEVER Lodsedlerne sælges i perioden 9. oktober til 28. november Der sælges 7000 lodsedler. Pris pr. lod er 10 kr. Gevinster Hovedgevinsten værdi 16.000 kr. Dette inkluderer 2 flybilletter til Cuba med mulighed for hjælp til evt. besøg under opholdet. Derudover 40 andre gevinster: 10 x 7-års Cubarom á 199 kr. 5 x 2 ægte Cuba-cigarer á 180 kr. 5 x medlemskab af DCF á 300 kr. 5 x Che T-shirt á 150 kr. 5 x bogpakker á 199 kr. 5 x José Martí á 99 kr. 5 x bogpakker á 75 kr. Gevinster for i alt: 23.905 kr. Vinderne offentliggøres ved Verdensjulemarked i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10, 2500 Valby, søndag d. 1. december kl. 13-19. Vindernumrene offentliggøres kl. 17. Vindernumrene offentliggøres ligeledes i: Dagbladet Arbejderen tirsdag d. 3. december, bladet Kommunist, Skub og Cubabladet i december. Du kan også få vindernumrene oplyst på telefon 38 10 15 50 samt se dem på www.cubavenner.dk. Denne bestillingsseddel sendes eller afleveres til Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Jeg ønsker tilsendt stk. lodsedler til mig selv/videresalg. Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Bestilleren skal afregne eller returnere evt. usolgte lodsedler senest d. 27. november. Du hæfter for lodsedler der ikke er returneret senest denne dato. ****************************************************************************************************** FORBEHOLDT DANSK-CUBANSK FORENING: København, den / 2013 Vedlagt fremsendes stk lodsedler. Løbenummer til (begge numre incl.) Bedste hilsner f/ Dansk-Cubansk Forening Note til den der ekspederer i DCF: Der tages kopi af denne bestillingsseddel, som indsættes i mappen Lotteri 2013. Denne original sendes til bestilleren sammen med lodsedlerne og et girokort mærket lotteri og numrene på lodsedlerne. 4 CubaBladet 3/13

Årets projekt: Sport i Cuba I år går overskuddet fra vores lotteri til at sende sportsudstyr til Cuba. For at give et indtryk af, hvad sport betyder for cubanerne, har Cubabladet talt med et af vores aktive medlemmer, América fra Cuba, der i dag bor i Hvidovre. Hun har nemlig en fortid som kajakmester! - Hvilken rolle spiller sporten for den cubanske befolkning? - Som jeg ser det, er det at dyrke sport på Cuba en aktivitet, som efter revolutionen er vokset, fordi alle har mulighed for at deltage uden at betale. Før revolutionen var der kun sportsklubber for de rige, som var de eneste der havde ret til at dyrke sport. Man kan sige, at sport er en af de største gaver som den cubanske revolution har givet den cubanske befolkning. Revolutionen har gjort sport muligt for alle og enhver, fra dem der bor i de store byer til dem der bor langt ude på landet. At dyrke sport er befolkningens ret, var deres motto. Sport er noget, som binder os sammen og giver os glæde. Vi som cubanere elsker at arbejde hårdt for at repræsentere vores land på et internationelt niveau for at gøre vores land stolt. - Hvad har sporten betydet for dig selv? - For mig som cubaner er sport noget, jeg drømte om, og noget som jeg var i stand til at opnå. Det betyder, at jeg havde muligheden for at opfylde min drøm. Jeg var i stand til i mine teenageår at dyrke diverse former for det, som kajak, svømning, undervandsorientering og vandpolo. Jeg har fantastiske minder fra den tid, og de mennesker jeg lærte at kende. Jeg gjorde også min familie og min by stolte gennem det, og jeg skulle aldrig bekymre mig om penge. Det er en gave, revolutionen har givet mig, som jeg holder tæt på mit hjerte. Jeg vil altid være taknemlig for de muligheder, de gav mig. América med sine medaljer fra dengang, hun var kajakmester i Cuba. Privatfoto. - Hvorfor skal vi støtte sporten i Cuba? - Cuba, som er et 3. verdensland, bruger masser af tid og energi på sport, og det bliver vist på de resultater der er, når vi deltager i konkurrence på et internationalt niveau. De cubanske sportsmænd og -kvinder opnår disse resultater, selvom der er en stor mangel på udstyr, tøj, faciliteter osv. Cubanske sportsmænd og -kvinder er i stand til at sejre pga. deres dedikation og lidenskab for det, de gør. Derfor synes jeg, at jeg og alle dem som har lyst burde støtte dem, for at forbedre deres mulighed for at gøre det de elsker, og fortsætte med at gøre deres land stolt og befolkning glad. Tak. Jeg har selv en bror, som bruger sine fridage fra arbejdet på at arbejde frivilligt i fodboldforbundet i hans lille by Punta Brava. Han har samlet et fodboldhold, som nu er byens stolthed. Jeg har været i stand til, med hjælp fra andre klubber, at sende dem tøj, sko og trofæer bl.a. Jeg har selv kunnet se, hvor stor en forskel det gør, og hvor meget glæde det bringer. Tak. CubaBladet 3/13 5

En måned for De 5 cubanere - og du skal være med Bradley Manning, Edward Snowden, Julian Assange og de 5 : René González, Antonio Guerrero, Ramon Labanino, Fernándo González og Gerardo Hernández har alle med livet og friheden som indsats kæmpet mod løgn, vold, krig og terror. Nu starter en måned med internationalt fokus på sagen om de 5 fængslede cubanere i USA. Vi vil indtrængende bede dig om at være med - lidt eller meget. Læs her om sagen og om, hvad der sker. Bagefter ved du, hvad du kan gøre. Men inden vi kommer til det mere praktiske, så et par ting om sagen. Bradley Manning og De 5 cubanere Du ved måske, at whistlebloweren Bradley Manning er blevet idømt 35 års fængsel for at fortælle sandheden om krigene i Irak og Afghanistan. Du ved måske også, at den tidligere ansatte i USA s efterretningstjeneste Edward Snowden har afsløret NSA s ubegrænsede overvågning af mennesker i hele verden og nu frygter for sin fremtid. Du har sikkert hørt om grundlæggeren af WikiLeaks, Julian Assange, som på andet år har søgt tilflugt på Ecuadors ambassade i London for at undgå hævnens lange arm fra USA. Men du næppe hørt om fem cubanere, der nu i 15 år har siddet fængslet i USA... i de store medier altså. For det er klart, at du som læser af Cubabladet har læst om justitsmordet på de fem cubanske antiterrorister. Bradley Manning, Edward Snowden, Julian Assange og de 5 : René González, Antonio Guerrero, Ramon Labanino, Fernándo González og Gerardo Hernández har alle med livet og friheden som indsats kæmpet mod løgn, vold, krig og terror. Hvorfor skriver medierne om Manning, Snowden og Assange, 6 mens der er tavshed om de 5? Er det fordi, det er en lille og ubetydelig sag, som kun har interesse for cubanere og Cubas venner? Nej. Det er objektivt forkert. Det er en meget afgørende sag. Vi kan sige, at Mannings sag handler om at gå imod militærets mulighed for at skjule egne krigsforbrydelser. Vigtigt! Og omtalt meget i medierne. Vi kan sige, at Snowdens sag handler om at modvirke statsapparatets ulovlige overvågning af mennesker. Vigtigt! Og omtalt meget i medierne. Vi kan sige, at sagen mod Assange og WikiLeaks handler om vælgernes ret til at kende til de politiske lederes brug og misbrug af den magt, som de er blevet betroet. Vigtigt! Og omtalt meget i medierne. Og vi kan sige, at sagen om de 5 handler om at modvirke terrorisme mod Cuba. Det var, hvad det helt konkret gik ud på, da Cuba sendte de 5 til USA for at de kunne overvåge anticubanske terrrorgrupper i Miami. Det er vel nok både interessant og relevant at skrive om. Men med fængslingen af de 5 for nu 15 (!!) år siden og de idømte fængselsstraffe, som betyder, at flere af dem er dømt til at dø i fængslet, har sagen fået en helt særlig vigtighed, som burde få medierne til at stå på nakken af hinanden for at fortælle og skrive om sagen. Den politiske kerne er nemlig, at den afslører, at USA spiller dobbeltspil i deres såkaldte krig mod terror. De stempler i flæng nationer og organisationer og enkeltpersoner som terrorister og myrder dem individuelt med droner eller kollektivt med cruisemissiler. MEN med den anden hånd understøtter de terror mod Cuba. De 5 afslørede og advarede mellem 1990 og den 12. september 1998 i stilhed hjemlandet Cuba om snesevis af forestående attentater, mord, biologiske angreb på landbruget i Cuba, og andet. 12. september 1998 tidligt om morgenen blev de arresteret. Tre år senere blev de tilsammen idømt over fire gange livstid i fængsel. Det er en skandaløs sag, som USA ikke ønsker medierne fortæller om - og det gør de store medier så ikke, lydige som de er! Opgave nummer 1 OPGAVE NUMMER 1 ER DERFOR AT DU TAGER KONTAKT MED DIN AVIS, DIT FAGFORENINGS- BLAD, DANMARKS RADIO OG ANDRE MEDIER OG KRÆVER AF DEM, AT DE HOLDER DIG INFORMERET OM DENNE SAG. Er det da en sag, som slet ikke er blevet kendt? Nej, en verdensomspændende solidaritetsbevægelse med komiteer i over 100 lande har med solidt fodarbejde gennem nu næsten 15 år forsøgt at bryde gennem isen, og det er lykkedes på mange måder; mund til mund, marcher, demonstrationer, bannere, breve, postkortkampagner, underskriftindsamlinger. Oftest er sagen og disse aktiviteter ikke blevet nævnt i medierne, men det er få lande, hvor sagen har været så forbigået som i Danmark. Lad mig nævne blot nogle få af de mange personligheder, der har engageret sig i sagen: Den nu afdøde advokat Leonard Weinglass, forfatteren Alice Walker, professor Noam Chomsky og irske Mairead Magu- CubaBladet 3/13

SA 225x135.indd 1 05-09-2013 10:50:44 SA: Politiske fanger i USA: Politiske fanger i USA: www.cubavenner.dk www.freethefive.org www.cubavenner.dk * * www.freethefive.org Komitéen: Nej til terror - løslad de fem cubanere & Dansk-Cubansk Forening omitéen: Nej til terror - løslad de fem cubanere & Dansk-Cubansk Forening planer mod Cuba. De afslørede terroristers Ramón Fernando Løslad alle fem cubanere nu! planer mod Cuba. Obama: Giv me five!... terroristers afslørede De René Gerardo RamónAntonio Fernando René Fernando Ramón Antonio 15 år i USA s fængsler for at terrorister i USA s fængsler for at afsløre terrorister afsløre r i for 15 år at i for at 15 år i USA s fængsler for at afsløre terrorister Ramón Gerardo Antonio Fernando Ramón René Gerardo Antonio Fernando René De afslørede terroristers De afslørede terroristers planer mod Cuba. Obama: Giv planer me five!... mod Cuba. Obama: Giv me five!... USA fængslede dem De Løslad afslørede alle USA fem terroristers fængslede cubanere nu! dem Løslad alle fem cubanere nu! og ikke terroristerne. planer mod og Cuba. ikke terroristerne. Obama: Giv me five!... USA fængslede dem Løslad alle fem cubanere nu! og ikke terroristerne. Komitéen: Nej til terror - løslad de fem cubanere Komitéen: & Dansk-Cubansk Nej til terror Forening - løslad de fem cubanere & Dansk-Cubansk Forening www.cubavenner.dk * www.freethefive.org www.cubavenner.dk * www.freethefive.org Komitéen: Nej til terror - løslad de fem cubanere & Dansk-Cubansk Forening www.cubavenner.dk * www.freethefive.org! r i USA :: Politiske fange fange Politiske 1 Politiske Politiske Politiske fange 1 FRIGI Politiske FRIGI FRIGI ikke terroristerne. og fængslede dem USA FRIGIV DE FEM! Politiske fanger i USA FRIGIV DE FEM! ikke terroristerne. og fængslede dem Løslad alle fem cubanere nu! USA Politiske fanger i USA FRIGIV DE FEM! Politiske fanger i USA Løslad alle fem cubanere nu! Løslad alle fem cubanere nu! Obama: Giv me five!... René Gerardo Antonio Gerardo Politiske fanger i USA: Foreningen har lavet 5 nye, store bannere, der skal bruges til de mange aktiviteter. Politiske fanger i USA: Politiske fanger i USA: Politiske fanger i USA: I Dansk-Cubansk Forenings lokalafdelinger i Aalborg, Aarhus og Kolding arbejder de aktive også med sagen om De 5. Kontakt din lokale afdeling og Ramón Fernando bak op om de lokale aktiviteter. Gå med Ramón Fernando i det lokale Ramón Fernando arbejde. Se kontaktoplysninger De afslørede terroristers på side 2 15 år i USA s fængsler for at afslør René 15 år i USA s fængsler René for at Gerardo afslør Gerardo 15 15 år USA s fængsler for at afslør år i USA s fængsler for at afslør FRIGIV DE FEM! Politiske fanger i USA FRIGIV DE FEM! FRIGIV DE FEM! Politiske Politiske USA USA René Gerardo planer mod Cuba. Obama: Giv me f USA fængslede dem Løslad alle fem c De og ikke afslørede terroristerne. terroristers planer De afslørede mod Cuba. terroristers Obama: Giv me f USA planer fængslede mod Cuba. dem Løslad Obama: alle Giv fem me fc Komitéen: og USA Nej ikke fængslede til terror terroristerne. - løslad dem de fem cubanere Løslad & Dansk-Cuban alle fem c og www.cubavenner.dk ikke terroristerne. * www.freethefive.org Komitéen: Nej til terror - løslad de fem cubanere & Dansk-Cuban Komitéen: www.cubavenner.dk Nej til terror - løslad de * fem www.freethefive.org cubanere & Dansk-Cuban www.cubavenner.dk * www.freethefive.org ire, som har fået Nobels Fredspris. Lad mig også nævne, at 75 medlemmer af EU-parlamentet har skrevet under på en appel til USA s regering om at lade sagen mod de 5 gå om. Det samme har 85 medlemmer af det britiske Underhus, 155 medlemmer af Brasiliens parlament, 7 medlemmer af den tyske Bundestag, 42 medlemmer af Irlands parlament og 10 medlemmer af den lovgivende forsamling i Japan. Desuden har talrige advokatorganisationer, menneskeretsorganisationer og organer under FN behandlet sagen og på forskellige måder udtalt kritik af USA s behandling af de 5 og retssagen mod dem. Så er det ikke påfaldende, at medierne finder det irrelevant at dække denne sag? Det lugter! Ja, det stinker! Opgave nummer 2 OPGAVE NUMMER 2 ER, AT DU BRUGER ALLE DE FORBINDEL- SER, SOM DU MÅTTE HAVE TIL KENDTE MENNESKER OG TIL POLITIKERE FOR AT GØRE DEM OPMÆRKSOMME PÅ SAGEN OG FREMMER, AT DE ENGAGERER SIG I DEN. SEND DEM EVT. VI- DERE TIL DANSK-CUBANSK FORENING, HVIS DE SPØRGER OM TING DU IKKE LIGE KAN SVARE PÅ, ELLER HVIS DE VIL GØRE NOGET. Men opgave 1 og 2 er noget med at arbejde på det... det giver resultater hen ad vejen. Vi skal også handle nu i denne kampagnemåned sammen med aktive i andre lande. Vi skal i Danmark bidrage til, at der komme fokus på sagen. Enhver der kommer til at kende sagen vil være én mere stemme for de 5 og en stemme mere imod USA brug af terror. Tre invitationer: Debatmøde: Torsdag den 12. september kl. 19 hos 3F København, Peter Ipsens Alle 27, København NV. I forbindele med debatmøde om erfaringerne fra militærkuppet i Chile bliver 15-året for fængslingen af de 5 cubanere markeret. Demonstration: Torsdag den 19. september kl. 18-19. Manifestation ved USA s ambassade på Dag Hammerskjölds Allé ved Østerport st. i København. Filmaften: Onsdag den 25. september. Filmvisning i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby kl. 19. Filmen der vises handler om de 5 og har titlen Vil de virkelige terrorister være venlige at rejse sig! Jeg tillader mig at lægge maksimalt pres på, for at få dig til at deltage den 19. september foran USA s ambassade i København :-), men byder dig og din familie og venner hjerteligt velkommen til alle tre aktitiveter. På vegne af de 5-gruppen i Dansk-Cubansk Forening Sven-Erik Simonsen PS: Meld dig gerne til gruppen, så vi kan arbejde sammen om sagen. 15 år i fængsel for at bekæmpe terrorisme er 15 år for meget. Læs mere om sagen på cubavenner. dk & freethefive.org. CubaBladet 3/13 7

Herover: Marea del Portillo. Herunder: Chivirico. Fotos: Palle Yndal Cykelferie i Cuba Oriente uge 14 og 15, 2014 8 Tag med DCF og det cubanske cyklistforbund på cykelferie i Cuba Oriente. Vi skal cykle hele vejen ad kystvejen gennem og omkring 8 nationalparker bl.a. Sierra Maestra. Vi skal først og fremmest opleve den storslåede natur og besøge nogle af de revolutionæres lokaliteter bl.a. landingstedet, hvor de gik i land fra Granma. Turen går gennem mindre befolkede og mindre turistprægede CubaBladet 3/13

ALBA-rejse til Venezuela og Cuba i 2014 tag med! Tre uger til Venezuela og Cuba. Solidaritet, eventyr og opdagelse. I sidste halvdel af november 2014 er afgang til to ugers studie- og ferierejse til Venezuela. I starten af december går rejsen videre fra Venezuela til Cuba og cirka 15. december slutter denne rejse til de to ALBA-lande Venezuela og Cuba. Dog bliver det muligt for dem, der har tid, at forlænge opholdet i Cuba og deltage i årets Vinter arbejds- og studiebrigade. Programmet er ikke klart endnu, men opholdet i Venezuela vil give et solidt indblik i det nye Venezuela, som bliver skabt af det venezuelanske folk i samarbejde med de mange cubanske læger, sygeplejersker, lærere og andre faggrupper. Et nyt og bedre samfund bliver skabt et samfund, der har kurs mod socialisme. Det skal vi opleve, se med egne øjne, mærke med egne hænder - og vi skal dele gode stunder sammen med de venezuelanere og cubanere, som i praksis nærer drømmen om en bedre verden og gør den til virkelighed. ALBA-samarbejdet blev indledt af Cuba og Venezuela for over ti år siden. I dag omfatter det otte lande og dertil en række løsere tilknyttede lande. ALBA står for Den Bolivarianske Alliance for vores Amerika. ALBA bygger på samarbejde og gensidig fordel og er skabt som et modstykke til markedets og kapitalismens evindelige, dræbende og ødelæggende konkurrence og nyliberalisme. I Cuba skal vi dels opleve, hvordan Cuba er i stand til at masseproducere læger, sygeplejersker, lærere og andre faglærte humanister, som udsendes til ALBAlandene og til andre lande. Og vi skal opleve, hvad det er Cuba får igen som for alle vinder i ALBAsamarbejdet (undtagen USA og kapitalen). ALBA-rejsen bliver mest om politik og samfund. Men ingen besøger naturligvis Venezuela og Cuba uden at smage deres mad, en lokal øl eller deres gode rom. Vi tager et par ture ud i den storslåede natur, og mon ikke vi også får trådt en indfødt over tæerne i en dans vi ikke har prøvet før. Rejseleder er Sven-Erik Simonsen, og rejsen gennemføres i et samarbejde mellem Dansk-Cubansk Forening og dagbladet Arbejderen. Der er 25 pladser på turen. Vi kender endnu ikke prisen for de 3 uger, men følg med i bladet og på hjemmesiden. De tre uger ekstra på brigade i Cuba koster blot cirka 4000 oveni. Hvis du er interesseret, så kontakt Rejsegruppen i Dansk-Cubansk Forening, så kommer du på listen og vil blive holdt orienteret og inviteret til informationsmøder. For dem, som beslutter at melde sig til turen, bliver der afholdt et eller flere egentlige forberedelsesmøder. Kontakt: Rejsegruppen i Dansk- Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Mail: post@cubavenner.dk Glæder mig til at høre fra dig. Sven-Erik Simonsen områder, men der er god mulighed for kontakt med lokale fiskere og bønder. Der bliver et par dages ophold i Santiago, og vi vil hér og i flere andre byer om aftenen besøge den lokale Casa de la Trova og lytte til cubansk traditionel musik. Det bliver en tur for hverdagscyklister med dagsetaper på max. 50 km. (4 timer) og der vil være ledsagebus hele vejen, som vil bringe os over de værste stigninger. Vi skal bo på mindre hoteller, bl.a. Che s foretrukne i Baracoa. Prisen bliver incl. fly, indkvartering og ½ pension: 19.800 kr. afhængigt af deltagerantal. Vær med til den videre planlægning. Skriv til os på mail: post@cubavenner.dk. Rejsegruppen Manzanillo. Foto: Palle Yndal CubaBladet 3/13 9

Løft til Cubavenner.dk Dansk-Cubansk Forenings hjemmeside har fået et løft, både grafisk og funktionelt. 10 Enhver forening med respekt for sig selv må i dag have en fed hjemmeside. Den skal præsentere foreningens arbejde og gøre det muligt at deltage i aktiviteter og købe foreningens produkter. For et par år siden fik Dansk- Cubansk Forening en ny hjemmeside, der blandt andet introducerede en webbutik, hvor man både kan købe foreningens fysiske varer og medlemsskab - det sidste har mange benyttet sig af. Sammen med Facebook-gruppen, der blev startet samtidig, har hjemmesiden fungeret som samlingssted for foreningens medlemmer og sympatisører på nettet og trukket nye til. Den hjemmeside var imidlertid ved at være teknisk forældet. Udviklingen af hjemmesider var simpelthen løbet fra den, og der kom flere og flere tekniske fejl på siden. Derfor besluttede hovedbestyrelsen før sommerferien at opgradere hjemmesiden, og samtidig få et frisk nyt grafisk udtryk og en revideret struktur. Nyt og gammelt Den nye hjemmeside genbruger en del af grafikken og farverne fra den sidste hjemmeside, både fordi vi godt kan lide den, og fordi det ikke gør noget, at man kan genkende siden, selvom den er ændret. Samtidig har hjemmesiden fået nogle elementer, der modsvarer dem i Cubabladet og foreningens infofolder; farver og ikke mindst overskrifterne, der alle står med skrifttypen Fidel! Ja, det kunne vi ikke stå for, og så er den også pæn. Ny rejsesektion Nogle af foreningens absolut vigtigste aktiviteter er selvfølgelig rejserne til Cuba. Rejsegruppen har arbejdet med strukturen af den del af hjemmesiden, der præsenterer rejserne, og der er både kommet flere undersider med fx generel information om at rejse til Cuba og en ny side, hvor vi vil præsentere billeder og beretninger fra tidligere rejser. Endnu har vi først og fremmest overført indholdet fra den gamle hjemmeside til den nye, men der vil løbende blive opdateret, når rejserne kommer hjem fra Cuba. Facebook-side Som en anden nyhed har vi suppleret Facebook-gruppen med en Facebook-side. Forvirret? De 2 typer har forskellige funktioner. Fx kan alle, der melder sig ind i gruppen, skrive beskeder på gruppens væg. På siden er det kun de, der administrerer siden - medlemmer af forretningsudvalget - der kan skrive på væggen, og den fungerer således mere som en opslagstavle for foreningen. Dertil kan man synes godt om siden, og antallet af synes godt om kan vises på fx foreningens hjemmeside! Hvor gruppen efterhånden har fået over 400 medlemmer, er der stadig kun omkring 100, der har syntes godt om siden. Husk at gå ind på Facebook og gøre det. Der er link fra Facebook-gruppen - søg på Dansk Cubansk Forening. OG gå ind på den nye hjemmeside og se dig omkring! Hjemmesidegruppen CubaBladet 3/13

K-Festival Vanen tro havde Dansk-Cubansk Forening en bod på festivalen den 17. august, og Cubas ambassadør Yamira holdt tale. Fotos: Johnny Mortensen / Cubas ambassade 26. juli Foreningen markerede 60-året for angrebet på Moncadakasernen den 26. juli 1953, der startede den cubanske revolution, med et velbesøgt arrangement med grill, musik og tale af foreningens formand fredag den 26. juli i huset - eller rettere haven - i Valby. Desværre fik vi ikke taget billeder. Smag Verden Københavns Kommunes multikulturelle festival var i år flyttet til Prags Boulevard på Amager. Boden blev holdt åben begge dage; 30. og 31. august, og solgte pænt - særligt cubanske smykker. Foto: Birte Uhre MiniFredsFestival i Roskilde Cirka 100 personer trodsede udsigten til regn den 31. august, og de fremmødte fik muligheden for en god frokost, kolde cubanske øl og rom. Musikken stod Las Danesas for og der blev danset og hygget. Fatima Altay afsluttede festivalen med musik og sang. Foto: Johnny Mortensen CubaBladet 3/13 11

Til minde om Bernie Dwyer Irske Bernie Dwyer, der bla. stod bag flere dokumentarfilm om Cuba, er død efter flere års kamp mod kræften. Bernie var en kendt figur indenfor Cuba-solidariteten. Hun boede mange år i Havanna, hvor hun arbejdede som journalist på bla. den engelsksprogede Radio Havana Cuba. Dansk-Cubansk Forening har tidligere udgivet hendes film om De 5 Mission Against Terror, der er blevet brugt af solidaritetsbevægelsen verden over. De 5 s familier udtrykker da også deres dybe sorg over Bernies død. Dansk-Cubansk Forening udgiver nu sammen med Svensk-Kubanska Föreningen The Day Diplomacy Died om cubanske såkaldte dissidenter med danske og svenske undertekster. Bernie viede sit liv til den cubanske sag. Hun var livsglad, sjov, rasende intelligent - og bare rasende, når det gjaldt uretfærdighed. Vi savner hende. Helene Caprani Vi gratulerer, El Jefe! 12 Af Inge Høgh Den 13.august blev Fidel Alejandro Castro Ruz 87 år. Unægtelig en af de største og vigtigste ledere verden har set, som stadig holder sig i gang for folkets sag. Han, som frontfigur for den cubanske revolution, der befriede det cubanske folk fra det diktatoriske kapitaliststyre under Batista i 1959. Under Fidels ledelse blev der gennemført radikale landbrugsreformer, nationaliseringer, udslettelse af analfabetisme og udviklet både et gratis uddannelsessystem og sundhedsvæsen. Solidaritet mellem mennesker er nået langt udenfor Cubas grænser, ved siden af støtte til Latinamerika gav Cuba massiv støtte til befrielseskampene i flere sydafrikanske lande. Nelson Mandela har lagt en stor del af æren for sejren over apartheidregimet til Fidel. I dag drager over 70 lande nytte af Cubas uvurderlige internationale medicinprogram. Gennem et langt liv, som har givet to verdensrekorder i Guiness rekordbog : verdens længst siddende statsleder og den person der har overlevet flest attentatforsøg (638), har Fidel ledet Cuba gennem utallige imperialistiske forsøg på at knuse ham og det cubanske folk. Fidel gik af som præsident i 2008 og i 2011 gik han af som leder for Cubas Kommunistiske Parti. Han har overlevet 11 Nordamerikanske præsidenter og vil forhåbentlig overleve flere med sit fortsatte internationale engagement i årene der kommer. Vi ønsker dig tillykke, Fidel! CubaBladet 3/13

Cuba for de fejlinformerede Boganmeldelse af Dann Simonsen Der er undertiden bøger, som man er glad for at have fået, men gerne ville haft noget før. Én af den slags for mit eget vedkommende er amerikaneren Mick Winters splinternye bog Cuba for the Misinformed - Facts from the Forbidden* Island (*but only if you re an American). Og helt præcist ville jeg gerne have haft den en måned tidligere, så jeg kunne have citeret fra den, da jeg skrev min kritik af Øjvind Kyrøs artikel i Weekendavisen i sidste nummer af Cubabladet: #2, 2013, hvor et af mine kritikpunkter var følgende: Når nu han (Kyrø) nævner, at den månedlige indtægt for en tjener (før drikkepenge) svarer til knap 100 kr. om måneden, hvorfor så ikke fortælle, hvordan det i det hele taget skulle kunne lade sig gøre at leve for så få penge? Hvorfor ikke gøre rede for diverse statslige subsidier til husleje, el, telefon m.m., gratis uddannelse og lægehjælp og også fødevarestøtte, der betyder, at de basale fødevarer, frugt og grøntsager næsten ikke koster noget, hvilket også betyder, at frasen: svarer til knap 100 kr. om måneden, muligvis ville have noget med sandheden at gøre, hvis de cubanske pesos blev vekslet til danske kroner for derefter at blive brugt i København, men i Cuba svarer til noget helt, helt andet. Én ting er, at journalisten (!) Øjvind Kyrø er helt ubekymret om fakta. En helt anden ting er, at jeg i situationen gerne ville have imødegået hans ubekymrethed på en anden og mere konkret måde, hvilket Mick Winters bog nu muliggør (i min oversættelse): Gennemsnitsløn Gennemsnitslønnen i Cuba er $21 om måneden. I 2011 var den gennemsnitlige månedsløn på 460 pesos, hvilket varer til 21.03 US-dollars. Der er massive regeringstilskud til fødevarer, så en cubaner for 80 cents kan købe 10 æg, 7 pund ris, Levevilkår kan ikke måles på lønindkomst. Her 2 damer i Havanna. Foto: Helene Caprani 2.2 pund kylling, 10 ounces bønner og 8 ounces sojamel. Når man tager denne gennemsnitsløn i betragtning, er det vigtigt at huske, at regeringen yder gratis sundhedsydelser og uddannelse såvel som boliger og tilskud til fødevarer. Flertallet af cubanere ejer deres eget hjem. Elektricitet koster i gennemsnit 5-7 pesos (20-28 cents) om måneden, gas koster 2-4 pesos (8-16 cents), telefon 6-8 pesos (24-32 cents). Selvom alle har tag over hovedet, bor flertallet ringe, stuvet sammen i små boliger, som forfalder. Regeringen har manglet midler til at renovere og bygge boliger, den amerikanske blokade har forhindret adgang til Cubas billigste og mest bekvemme kilder til byggematerialer, og elementbyggeriet, som blev leveret med hjælp (og uheldigt design) af Sovjetunionen, er koldt-institutionelt og meget u-cubansk. Som det allerede fremgår af dette afsnit, er der ikke tale om noget skønmaleri. Bogen forsøger ikke at gøre Cuba til et paradis på jord - men heller ikke værre, end det er, ligesom forfatteren hele vejen igennem er opmærksom på de forhindringer, som landet kæmper imod! Anbefaling Bogen er ikke fejlfri - man kan fx undre sig over omtalen af en AIDS-epidemi i Cuba i 1960erne og 70erne, hvilket forhåbentligt bliver rettet i næste oplag - men man kunne ikke desto mindre ønske sig, at danske avisredaktioner indkøbte dette let tilgængelige og overskuelige værk til brug ved factchecking... hvilket de nok alligevel ikke har nogen interesse i, når emnet er Cuba og cubanske forhold. http://www.cubamisinformed. com/ CubaBladet 3/13 13

Kort Nyt Alba styrket af topmøde ALBA, handelssamarbejdet mellem 9 latinamerikanske lande, er gået styrket ud af sit netop afholdte 12. topmøde i Ecuador. Det konkluderer Cubas vicepræsident, José Ramón Machado Ventura, der ledte den cubanske delegation. Blandt andet er Alba siden sidste topmøde blevet udvidet med en ny medlemsstat, østaten St. Lucia. De øvrige medlemmer af Alba er Cuba, Venezuela, Bolivia, Nicaragua, Dominica, Ecuador, St. Vincent & Grenadinerne samt Antigua & Barbuda. Udover medlemslandene deltog repræsentanter fra Uruguay, Argentina, Brasilien, Surinam, Guyana og Haiti. Albas mål er at optage flere stater og styrke de økonomiske bånd gennem samarbejde på blandt andet det sociale og uddannelsesmæssige område, lød det fra topmødet. Et af resultaterne er skabelsen af en økonomisk zone, der knytter stærkere bånd til Petrocaribe og Mercosur, 2 sværvægtere indenfor det regionale økonomiske samarbejde. Samtidig med topmødet blev der afholdt en stor konference for sociale bevægelser fra medlemslandene i byen Guayaquil. Blandt de 200 deltager var repræsentanter for bonde- og indianerorganisationer. Konklusionerne fra dette møde modsvarede i høj grad statsledernes sluterklæring. Alba-topmødet benyttede også lejligheden til at fordømme USA s spionage mod Bolivia og ikke mindst en række europæiske staters behandling af Bolivias præsident Evo Morales i forbindelse med hans flyrejse i Rusland/Europa i juli. Morales fly blev nægtet adgang til flere staters luftrum og blev undersøgt, fordi der var mistanke om at whistlebloweren Edward Snowden kunne være ombord. Efterfølgende har Bolivia besluttet at udvise samtlige ansatte på USA s ambassade i La Paz. Granma 14 Cuba uddanner bolivianere Med 780 nye bolivianske læger uddannet i Cuba har Bolivia de seneste godt ti år fået uddannet i alt 4580 læger i Cuba. I den kommende weekend afslutter 780 unge lægestuderende fra Boliva deres seks-årige uddannelse ved den Latinamerikanske lægeskole i Havanna. De vender tilbage til Bolivia, hvor de den første periode skal deltage i sundhedsarbejde i landdistrikterne, oplyser lægeskolens direktør Rubén Colque til nyhedsbureauet Prensa Latina. Derefter kan de videreuddanne sig i specialer inden for kirurgi, neurologi, pædiatri eller andet, tilføjer han. 125 af de nye læger skal arbejde blandt de fattige indbyggere i El Alto, en forstad til hovedstaden La Paz. Her har præsident Morales netop åbnet sundhedsprogrammet Min Sundhed, der skal levere gratis sundhedsydelser til hele befolkningen. Arbejderen Nordisk Møde i København Den 1., 2. og 3. november mødes repræsentanter for de nordeuropæiske Cuba-solidaritetsorganisationer i København. Der er tradition for at mødes og udveksle erfaringer hvert andet år, ligesom alle europæiske organisationer mødes hvert andet år. Det sidste Nordiske Møde blev afholdt for 2 år siden i Göteborg i Sverige. Denne gang bliver mødet afholdt i Valby Kulturhus, hvor Dansk-Cubansk Forening har landskontor. Både mødet og en stor fest lørdag aften bliver afholdt i den store festsal. Vi forventer deltagere fra Sverige, Norge, Finland, Island, Irland og muligvis de baltiske lande, samt selvfølgelig Cuba, der repræsenteres af Elio Gámez og Gladys Ayllón, hhv. præsident og vicepræsident for det nordeuropæiske område i ICAP, venskabsforeningernes cubanske samarbejdspartner. Efter Nordisk Møde planlægges en turné med de 2 cubanere rundt i Dansk-Cubansk Forenings lokalafdelinger. Selve mødet er lukket for offentligheden, men festen lørdag bliver åben. I samarbejde med de øvrige foreninger i Valby Kulturhus vil der blive præsenteret et alsidigt latinamerikansk kulturprogram. Følg med på cubavenner.dk og foreningens Facebook-side, hvor programmet vil blive offentliggjort, når det er klar. 64-årig kvinde svømmer fra Cuba til Florida i ét hug Der er 177 kilometer fra Cuba til Florida. Det var derfor en stor bedrift for 64-årige Diana Nyad, da hun svømmede fra Havana i Cuba til Key West i Florida. Fortumlet og solbrændt nåede hun målet den 8. september efter en svømmetur på 53 timer uden stop. Det gjorde hun kl. 18 dansk tid med et sikkerhedshold på 35 mennesker, der eskorterede hende gennem vandet med 5 både. Flere hundrede sympatisører var mødt op ved Key West for at huje og klappe den 64-årige kvinde i mål. Det er femte gang, at Diana Nyad forsøger at svømme distancen. De fire forrige forsøg - ét i 1978, to i 2011 og ét i år 2012 - mislykkedes. Med lange, seje svømmetag kæmpede amerikaneren sig gennem et farvand fuld af hajer og brændmænd - og dette uden et hajbur, men med udstyr, der omfavnede hende med et svagt elektronisk skjold, der skulle beskytte hende mod hajer. Herudover bar hun denne gang en særlig silikonemaske, der beskyttede hendes ansigt mod forbrændinger fra de såkaldte box jellyfish, som er en farlig slags brandmænd. Stik fra disse box jellyfish vil ifølge National Geographic afgive gift, som angriber menneskets hjerte og nervesystem. Det kan i sidste ende få offeret til at gå i chok, hvilket kan medføre druknedøden. Ifølge Diana Nyads egen blog åbnede hun først munden efter 49 timer og 40 minutter for at kalde de fem både med sikkerhedsholdet sammen i en cirkel omkring hende. Politiken CubaBladet 3/13

Sponsorer for Dansk-Cubansk Forenings Solidaritetslotteri 2012: Begrænset oplag af Martí-bogen til 99 kr. Vi har fået en lille ekstra bunke af Jørn Ralph Hansens bog om Cubas nationalhelt José Martí til en særligt lav pris - normalt 149 kroner. Har du ikke allerede købt bogen, så kom forbi vores lokaler om onsdag kl. 17-19, ring 3810 1550 eller skriv til post@cubavenner.dk og få fat i et eksemplar. Dansk-Cubansk Forenings butik tilbyder: BOGPAKKE Fidel Castro: Man kan ikke slå idéer ihjel Fidel Castro: Historien vil frikende mig Frihedskæmperen Ché Guevara Alle 3 bøger: Nu 100 kr. Køb bøger, t-shirts, Ché-baretter og dvd er om Cuba på Dansk-Cubansk Forenings hjemmeside cubavenner.dk CubaBladet 3/13 15

Afsender: Dansk-Cubansk Forening Høffdingsvej 10 2500 Valby tlf. 3810 1550 post@cubavenner.dk Kalender Husk at betale kontingent for 2013 Det er din sikkerhed for at modtage Cubabladet. Enkeltmedlemmer 300 kr. Parmedlemmer 400 kr. Unge under 25 år og pensionister over 60 år betaler halv pris. Indbetales på reg. nr. 1551 kontonr. 715 3015. Lørdag den 14. september: Offentligt møde og film premiere : Mød Gladys Ayllón fra ICAP og se premieren på Bernie Dwyers dokumentar The Day Diplomacy Died med danske undertekster. Kl. 19 hos 3F, Mølle Allé 26, Valby. Gratis entré - drikkevarer kan købes. Se cubavenner.dk. Fredag den 1. - søndag den 3. november: Nordisk Møde i Valby Kulturhus, København. Se inde i bladet. Lørdag den. 2. november: Åben fest i anledning af Nordisk Møde i Valby Kulturhus. Se cubavenner.dk. 9. oktober - 28. november: Dansk-Cubansk Forenings solidaritetslotteri. Se cubavenner.dk og inde i bladet. Søndag den 1. december kl. 13-19: Verdensjulemarked med offentliggørelse af lotterivinderne i Valby Kulturhus. Se cubavenner.dk. Dansk-Cubansk Forening har kontortid hver onsdag kl. 17-19 i Valby Kulturhus, Høffdingsvej 10, Valby. 16 CubaBladet 3/13