CIRKULÆR ØKONOMI I BYUDVIKLING Inspiration til planlæggere, arkitekter, ingeniører, entreprenører, producenter og bygherrer
INDHOLD Eventuel krænkelse af ophavsretten vedrørende fotomaterialet er utilsigtet og vil blive honoreret, som om aftale var indgået. Kolofon Cirkulær økonomi i Byudvikling, udgivet september 2017 Kataloget er udgivet af Aarhus Kommune i samarbejde med Region Midtjylland. Udgivelsen er realiseret i samarbejde med AplusB, arkitekt Rie Øhlenschlæger, og Samsø Energiakademi, arkitekt Peter Christensen, i samarbejde med Lulu Grønlund, Boligforeningen Ringgården, og i dialog med Aarhus Kommune Teknik og Miljø og Region Midt Kataloget er et resultat af projekt Lisbjerg en modelby for cirkulær økonomi, som er finansieret af Region Midts pulje Rethink Business, Aarhus Kommune og Boligforeningen Ringgården, Aarhus Grafisk design: Mia Løvkvist, Boligforeningen Ringgården Kataloget kan downloades fra www.aarhus.dk/lisbjerg Intro 03 Hvad er cirkulær økonomi? 03 Hvorfor arbejde med cirkulær økonomi? 04 Dogmer for et cirkulært Danmark 05 Eksempler på byggerier, hvor der er arbejdet med cirkulær økonomi 06 Upcycle Huset, Nyborg 06 Familiebolig, Mårslet 07 Frederiksbjerg Skole, Aarhus 07 Alliander Head Quarter, Duiven, Holland 08 BRE, Watford, England 08 Rotunda, Aarhus 09 Venlo City Hall, Holland 09 Cirkulær er en gammel opfindelse 11 Cirkulær økonomi i byudviklingen 12 Bevare, genbruge og udvikle naturindhold 13 Genbruge eksisterende bystrukturer 15 Arealdisponering 16 Regnvand 17 Planlægning med plads til delefunktioner 18 Cirkulær økonomi i byggeriet 19 Beton 20 Tegl 21 Isoleringsmaterialer 22 Plastprodukter 23 Cellulose/træ 24 Glas og keramiske materialer 25 Metaller 26 Nye produkter 27 Genanvendelse og genbrug 28 Outro 29 Ordliste 29 Litteraturliste 30
Intro Dette inspirationskatalog indeholder dels en introduktion til cirkulær økonomi, dels eksempler på CØ til inspiration i alle faser af udviklingen af både nye og eksisterende bydele. Her er idéer til bygherrer, til producenter af byggematerialer, til leverandører, til rådgivere arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører til entreprenører og til driften af det fysiske miljø. Kataloget er udarbejdet af AplusB og Samsø Energiakademi i samarbejde med Aarhus Kommune, Boligforeningen Ringgården og Region Midt. Projektet er finansieret af Aarhus Kommune, Boligforeningen Ringgården og Region Midt. Hvad er cirkulær økonomi? Cirkulær økonomi er inspireret af naturens cyklus intet går til spilde, og affald bliver til næring for nyt liv. Cirkulær økonomi handler simpelthen om at recirkulere materialer og produkter, så de kan genanvendes i produktionen eller indgå i et helt nyt kredsløb i stedet for at ende som affald. I dag bliver 75% af alle materialer kun brugt en gang. I Danmark producerer vi årligt ca. 1,3 mia. tons affald et enormt spild, men også et stort potentiale. Cirkulær økonomi er altså et opgør med den lineære producér-, forbrug- og smid-væk-kultur, som tærer på de TRADITIONEL LINEÆR ØKONOMI Udvinding af råvarer Fabrikation af enkeltdele Fremstilling af produkter Distribution Bruger Forbrænding og deponi Deleøkonomi Renovering, udskiftning af dele CIRKULÆR ØKONOMI De inderste cirkler bruger mindst energi. Genbrug og gendistribution Vedligehold og reperation Genanvendelse af materialer i nye produkter Cirkulær økonomi i byudvikling 3
knappe ressourcer, genererer masser af affald og belaster klima og miljø. At sikre en bæredygtig fremtid kræver en mere cirkulær tankegang, i forhold til hvordan vi fremstiller vores produkter og agerer som forbrugere. Ud over at den cirkulære økonomi skal sikre, at jordens ressourcer forvaltes bedre, har den også andre potentialer. Der er gode eksempler på, at tankegangen dels fører til nytænkende projekter, dels fører til udvikling af nye innovative virksomheder. Cirkulær økonomi indgår naturligt som element i bæredygtighedscertificeringen af bydele og bygninger. Miljømæssig kvalitet Økonomisk kvalitet Social og funktionel kvalitet Eksempelvis indeholder den danske DGNB certificeringsordning, som administreres af GBC Green Building Council Danmark mange kriterier, som vægter cirkulær økonomi: fx ressourcebesparelser, genbrug, lokale kredsløb, mulighed for adskillelse af byggekomponenter, holdbarhed osv. Teknisk kvalitet Hvorfor cirkulær økonomi? Byggegrundens kvalitet Kvalitet i processen I takt med den globale befolkningstilvækst, bevægelse mod byerne og klimaforandringer er en af vores største udfordringer at udvikle bæredygtige byer både når det handler om udvikling af eksisterende og nye byområder. Princippet for en DGNB-certificering En bæredygtig byudvikling kræver inddragelse af de mennesker, der bor i byen. Det handler om at få byens borgere til at engagere sig i miljøet, i sociale problemer m.m. Det kan handle om nye måder at tænke og indrette Cirkulær økonomi i byudvikling 4
sig på, fx deleordninger og genbrug, som understøttes af informationsteknologien. Cirkulær økonomi er både en strategisk og praktisk tilgang til såvel nutidens som fremtidens udfordringer. Cirkulær økonomi som strategi kan føre til udvikling af nye produkter og komponenter, til nye processer med upcycling og recycling, til genbrug og udvikling af reversible processer, til nye forretningsmuligheder og nye jobs. Strategien rummer utallige nye forretningskoncepter mange er under udvikling eller allerede velkonsoliderede. Vi vil vise enkelte eksempler på sådanne forretningskoncepter her i kataloget. EU-Parlamentet vil styrke den cirkulære økonomi i medlemslandene. Det forventes, at der skal implementeres CØ-mål og -krav i de nationale lovgivninger senest 2019. Cirkulær økonomi som strategi kan skabe nye ejerforhold: lejeservices, deleordninger, og mindre ejerskab. Dette katalog kan ses og downloades fra hjemmesiden www.aarhus.dk/lisbjerg 7 dogmer for et cirkulært Danmark Cirkulært design Vi arbejder for, at alle materialer bevarer deres potentiale som ressource for noget nyt. Intet bliver til affald. Sunde materialer Vi bruger kun materialer, der er sunde for miljøet og for de mennesker, der producerer, bygger og anvender dem. Adskilleligt design Vi producerer og bygger, så alt kan skilles ad og genbruges. Vi foretrækker komponenter, der bevarer eller øger værdien. Samarbejde på tværs Vi samarbejder i partnerskaber, der fremmer den cirkulære økonomi. Fra leverandør til producent og fra investor til långiver. Materialepas Vi skal til enhver tid kende og kunne værdisætte de vigtigste materialer i et produkt og i en bygning. Stærke rammevilkår Vi arbejder for løbende at udvikle og implementere tydelige krav og standarder for den cirkulære udvikling. Bedre oplysning Vi arbejder for fuld transparens for brugeren om indhold og potentiale for recirkulering i alle produkter. Et Advisory Board, nedsat af regeringen, har udarbejdet disse dogmer som en del af en rapport om cirkulær økonomi, der blev afleveret til regeringen i juni 2017. Cirkulær økonomi i byudvikling 5
Eksempler på byggerier, hvor der er arbejdet med Cirkulær Økonomi Der er en positiv udvikling i gang blandt arkitekter og ingeniører, som lader sig udfordre og inspirere af fremtidens krav om ressourcebevidsthed og cirkulære processer. Fokus på dekomponering, genbrug af byggematerialer, fornyelige materialer og minimeret brug af de knappe råstoffer kombineret med leasingprocesser er tendenser, som breder sig. Der udvikles lokale kredsløb, som både minimerer miljøbelastningen og samtidig giver brugere nye oplevelser. Eksempelvis når det opsamlede regnvand bliver til et smukt vandlandskab i bebyggelsen, eller når der komposteres, og komposten senere bruges i gårdhaven, i højbedene og altankassen. UPCYCLE HUSET NYBORG Arkitekter Lendager Group Ingeniør MOE Opført 2013 Med Upcyle Huset i Nyborg demonstrerer Realdania By & Byg, at det er muligt at bygge med næsten 100% genbrug. Altså et markant mindre forbrug af ressourcer og en mindre belastning af miljøet. Husets materialer har en samlet CO2-udledning som er 86% lavere end for et standard referencehus. Foto: Realdania Byg. Herudover giver løsningerne økonomisk fordele, og de rummer også på sigt forretningspotentialer. Her er anvendt genbrugstegl. Her er anvendt genbrugsvinduer. Der opnås en arkitektonisk helhed ved at trække facadebeklædningen hen over de varierede vinduestyper/-rammer. Cirkulær økonomi i byudvikling 6
FAMILIEBOLIG I MÅRSLET Arkitekt Bo Frost architects Ingeniør Egholm Rådgivende Renoveret 2014 Interiør efter transformation. Foto: Helene Høyer Mikkelsen. FREDERIKSBJERG SKOLE AARHUS Arkitekter GPP og Henning Larsen Architects Ingeniør Niras Opført 2016 En stald af gasbeton ombygget til moderne familiebolig. Foto: Bo Frost architects. Skolen er opført med genbrugstegl fra den tidligere skole. Ombygning og opgradering af en ældre overflødig staldbygning til en moderne familiebolig. Staldens stolper, bjælker og loftsbrædder er bevaret, og herudover er der overvejende benyttet genbrugsmaterialer, bl.a. parketgulve, døre, sanitet og køkkenelementer. Boligens indretning tager udgangspunkt i staldbygningens oprindelige struktur med midtergang og båse på begge sider. Den blev nomineret til RENOVER prisen 2016 og var en del af den danske arkitekturudstilling på Biennalen i Venedig 2016. Den nye Frederiksbjerg Skole i Aarhus. Facaderne er opmuret af de afrensede teglsten fra den tidligere skole på stedet, Sct. Annagade Skole. Facaderne er opmuret med kalkmørtel, så stenene efterfølgende vil kunne genbruges på ny. Kåret som årets skolebyggeri 2016. Cirkulær økonomi i byudvikling 7
ALLIANDER HEAD QUARTER, DUIVEN, HOLLAND Arkitekt RAU Architects Opført 2015 BRE (Building Research Institute), WATFORD, ENGLAND Arkitekter Feilden Clegg Architects Ingeniør Buro Happold Opført 1996 Eksisterende og nybygning. Foto: Rau Architects. Interiør med genbrugsmaterialer. Foto: Bo Frost architects. Transformation af en ældre bygning til nyt hovedkontor for et elnetfirma i Holland. Her er fokus på cirkulære strategier. 85% af den oprindelige bygning er bevaret, og de nye bygningsdele er overvejende genbrugte materialer, eksempelvis er facader beklædt med affaldstræ, kasserede døre er omdannet til møbler, nedbrudt beton er genbrugt til ny beton på stedet. Alle husets materialer er registreret med et materialepas for senere genbrug i anden sammenhæng. Genbrugsmaterialer og naturlig ventillation. Det engelske byggeforskningsinstitut opførte i 1996 et pilotprojekt for fremtidens genbrugsbyggeri: Et kontorhus, hvor ca. 80% er genbrugsmaterialer. Hovedskillerum er opført af tegl fra byens gamle rådhus, parketgulve er genbrugte massive parketgulve osv. Cirkulær økonomi i byudvikling 8
ROTUNDA, AARHUS Arkitekt Marie Joo Thorup og Troels Skov-Carlsen Ingeniør Viggo Madsen Opført 2017 Cradle to Cradle- design med grøn facade. Foto: Kraaijvanger Architects. VENLO CITY HALL, HOLLAND Arkitekter Kraaijvanger Architects Opført 2016 Rotunda, pavillon i Åparken Aarhus. Interiør rådhuset. Foto: Kraaijvanger Architects. ROTUNDA er en midlertidig pavillon, realiseret via en 100 timers arkitektkonkurrence udbudt af Arkitektforeningen Østjylland i anledning af Kulturby 2017 og støttet af Dreyers Fond, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg og Henny og Johan Richters Fond samt entreprenører og rådgivere. ROTUNDA er et nyt byrum stillet til rådighed for kulturbyens borgere til udstillinger, koncerter eller noget helt tredje. Den er godt fem meter høj, opbygget af præfabrikerede trærammer beklædt med sinusplader produceret af brugte juice- og mælkekartoner. Med dette materialevalg og en konstruktion, som kan adskilles og monteres et andet sted, er pavillonen et eksempel på CØ. Venlo City Hall er udviklet og opført som en materialebank til eftertiden. Byens mål var, at det nye rådhus skulle være et markant eksempel på cradle to cradle-design. Der er så vidt muligt valgt C2C-certificerede materialer. Hvis disse ikke fandtes, tilskyndede bygherren producenter til at få materialer certificeret. Bygningen består af C2C-certificerede produkter fra 21 forskellige firmaer bl.a. træ, gulvtæpper, møbler og grønne vægge. Den nordvendte facade med 2.000 kvm beplantning rummer mere end 100 forskellige arter, som er med til at øge biodiversiteten i området. Cirkulær økonomi i byudvikling 9
Familiebolig i Mårslet. Foto: Helene Høyer Mikkelsen.
Cirkulær økonomi er en gammel opfindelse Genbrug af bygningskomponenter er ikke nyt. Op gennem historien findes mange eksempler på genbrug, både af komponenter og materialer, initieret af ønsket om at spare materialer og ofte også arbejdskraft. Samtidig også et genbrug, som viser respekt for tidligere tiders dygtige og holdbare håndværk. En barok kirke i Siracusa på Sicilien fra omkring 1750 har genbrugt ioniske søjler fra et antikt græsk tempel opført omkring år 600 før Kristus. Bindingsværkshuse, som ses over store dele af verden, er tidligt elementbyggeri. De er opført, så huset kan adskilles og genopføres et andet sted. Her et bindingsværkshus fra Læsø, Kalines Hus, renoveret af Realdania By & Byg. Foto: Realdania By & Byg. I Søfartsmuseet i Helsingør genanvendes dele af det tidligere værft til museum og kulturhus. Museet er fra 2013 og tegnet af BIG. Charlottenborg opført i 1670 erne af sten fra Kalø Slot, som blev sejlet til København for at indgå i opbygningen af pragtpalæet på Kgs. Nytorv. Nordkraft. Aalborgs forhenværende kuldrevne kraftværk fyrer nu næsten døgnet rundt op under et miks af kultur, sport og fritid i rammer af rå newyorker -arkitektur lige midt i byen. Foto: Helene Høyer Mikkelsen. Cirkulær økonomi i byudvikling 11
Cirkulær økonomi i byudviklingen Cirkulær økonomi-tænkning har i de senere år fået en renæssance på mange niveauer, også i den offentlige planlægning. Det er ganske vist stadig et lidt usikkert begreb, men flere og flere virksomheder, kommuner, rådgivere og borgere udforsker nu det miljømæssige, sociale og økonomiske potentiale i at tænke cirkulært fra planlægning til drift både i forhold til byen som helhed, bydelen og det enkelte byggeri. Planlægning med cirkulær tankegang I den kommunale, regionale og statslige planlægning af land og by er der store muligheder for at agere cirkulært på en lang række områder. Cirkulær økonomi kan inddrages på de forskellige planniveauer med henblik på at øge kvaliteten, optimere økonomi, mindske miljøbelastningen og samtidig medvirke til udvikling af nye virksomheder og arbejdspladser. Det sker blot ikke af sig selv inspiration, viden og politisk engagement er en forudsætning for, at denne udvikling accelereres. Allerede omkring 2005 arbejdede man med en brownfield-omdannelse af et tidligere industriområde i Stockholm ud fra en række ønsker om miljøoptimering og herunder cirkulære principper. Illustrationen af disse principper er senere omtalt som Hammarby-modellen eller Eco-style Hammarby Sjöstad, Stockholm. Cirkulær økonomi i byudvikling 12
Bevare, genbruge og udvikle naturindhold Naturgrundlaget er sårbart, hvorfor en del af CØ-tænkningen sætter fokus på at beskytte værdifulde, karakteristiske biotoper. Det kan være områder med en særlig vegetation eller et særligt dyreliv, eller det kan være enkelte træer, som karakteriserer en lokalitet. Elementer, som er en del af det naturlige, men sårbare kredsløb i naturen, som byudvikling må vise hensyn. Cirkulær økonomi er også mulighed for lokal dyrkning af spiselige afgrøder, for eksempel ved beplantning med frugttræer, muligheder for private eller fælles dyrkningslodder, kolonihaver, taghaver og lignende. Muligheder for lokale komposteringer af vegetabilsk haveaffald vil ligeledes fremme de cirkulære næringsstofkredsløb. Maj 2016 udgav Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune en guide til fortovshaver med retningslinjer, inspirerende fotos og gode råd. Se www.kk.dk/sites/default/files/ uploaded-files/fortovshaver.pdf Bolværk mod kanaler og søer kan etableres af genbrugsmaterialer her kasserede mursten eksempel fra Holland. Fortovshaver i Rotterdam. Karlskrona i Sverige. Gabioner med restfyld af diabas, Bakkehusene Lisbjerg. Cirkulær økonomi i byudvikling 13
Frugttræer i Andelssamfundet i Hjortshøj. Ved at modulere det lokale landskab, så der skabes jordbalance, har man recirkuleret overskudsjorden uden transportudgifter og samtidig bidraget til nye oplevelser.
Genbruge eksisterende bygningsstrukturer Den eksisterende bygningsmasse repræsenterer værdier, både økonomiske, historiske og kulturelle og ressourcer, som med en cirkulær tænkning skal analyseres grundigt, før beslutning om genbrug, opgradering, transformation eller nedbrydning/downcycling besluttes. Ragnaroch genbrug af betonelementfabrik. Renderinger: Cobe arkitekter. Schiecentrale i Rotterdam, hvor nybyggeri folder sig omkring en gammel kraftværksbygning, Mei architects. Gammlet pakhus på havnen i Rotterdam omdannet til boliger, Mei architects. Cirkulær økonomi i byudvikling 15
Arealdisponering Cirkulær tænkning begrænser arealforbruget til byudvikling, både arealforbrug til byggegrunde, til vejudlæg og til mellemzoner for derved at bevare naturressourcer og korte afstande i byen og fra bymidten til det åbne land. Formålet er at skabe bedre og mere socialt og miljømæssigt bæredygtige byer med bedre mulighed for lette transportformer og lokale grønne oplevelser Infrastruktur Den kollektive infrastruktur kan udføres, således at ressourceforbrug til anlæg og drift reduceres. Primært er det væsentligt at reducere omfanget af anlæg. Her er nærhed mellem bebyggelse og forsyningskanaler væsentlig. Det er ligeledes væsentligt, at installationerne i bygningen placeres nærmest installationsstedet. Ressourceforbrug til drift og vedligehold kan reduceres markant, hvis alle forsyninger og afledninger placeres i ingeniørgange i vejanlægget, således at vedligehold og ændringer er let tilgængelige uden opgravninger; en cirkulær tænkning, som vil fordyre anlæg, men spare mange ressourcer til drift. Den tætte grønne by, Freiburg Tyskland. Her vises, hvordan bebyggelsen placeres for at opnå kortere linjeføringer og dermed reducere transmissionstabet ved infrastrukturforsyningen i forhold til bredbånd, vand, el, kloakering og fjernvarme. VEJ HUS HUS HUS HUS HUS HUS HUS HUS Cirkulær økonomi i byudvikling 16
Regnvand Det er god cirkulær strategi at sikre, at mest muligt regnvand kan nedsive til grundvandsdepoterne. Derfor anbefales det at minimere det befæstede areal og at anvende permeable befæstninger, hvor dette er muligt, eksempelvis på veje, stier, p-pladser, indkørsler m.m. Åbne regnvandsrender, regnbede og opstuvningsbassiner er eksempler på tiltag, som bidrager til oplevelser og større biodiversitet og samtidig recirkulerer regnvandet. Ved at tænke i multianvendelighed kan eksempelvis LARsystemer (lokal afledning af regnvand) berige et områdes landskabelige kvaliteter, og tilsvarende kan multifunktionalitet udvikles som overløbsbassiner, der også er skaterbaner. Västra Hamnen, Malmô. Rabalderparken i Roskilde, kombineret overløbsbassin og skaterbane. Bæredygtig betonprisen 2015 for fin dobbeltfunktionsløsning. Åben afledning af regnvand, hvor betonknopperne skaber en musikalsk rislen. Boligområde, Augustenborg, Malmø. Åbne vandrender i Hammarby Sjöstad, Stokholm. Cirkulær økonomi i byudvikling 17
Planlægning med plads til delefunktioner Ved at arbejde med delesystemer/fælleseje mindskes både pladsbehov og forbrug af ressourcer. Her kan man i planlægningen arbejde med plads til fælles kontorer, værksteder og kildesorterings- og genbrugscentraler. Ved at prioritere god offentlig transport og gode cykelstier og sikre plads til ladestationer til elbiler og pladser til delebiler inspireres til mere cirkulær adfærd og mindre trafikbelastning af vejnettet. Cirkulær økonomi i byudvikling 18
Cirkulær økonomi i byggeriet Vi downcycler Dansk Byggeindustri genbruger mere end 87% af al byggeaffald, men der måles alene på vægt, ikke på kvalitet og økonomi. Med andre ord: Næsten alt byggeaffald downcycles og får derved meget mindre værdi. Medborgerhuset i Mont Cenis i Herne fra 1997. Trækonstruktion af lokalt fældede træer, der er boltede altså en bygning, der kan dekomponeres. Eksempelvis koster nedknust beton til vejfyld ca. 40 kr. pr. ton, hvilket er en 50 gange værdiforringelse i forhold til et nyt betonelement. Med værktøjer som BIM (Bygnings Informations Modellering) og VDC (Virtual Design Construction) har byggesektoren grundlaget til at optimere de cirkulære processer. Hvis byggeriet samtidig opføres, så det uden destruktive indgreb kan adskilles i enkeltkomponenter, vil bygninger være potentielle ressourcer til fremtidige byggerier materialebanker. Der er stigende fokus på fornyelige materialer (biobaserede). Eksempelvis udvikles nye materialer og produkter af de mange forskellige bioressourcer fra skov og landbrug. Der er også fokus på symbiotiske processer, hvor affald et sted kan blive til ressourcer et andet sted. Et velkendt eksempel er gipspladeproduktion med brug af affaldsstoffer fra energiproduktion. Dekomponerbare samlinger. Hollands højeste træhus, 30 meter syv etager med boliger i et gammelt havneområde i Rotterdam er dekomponerbart. Solceller på tagfladen gør huset energineutralt. Regnvand opsamles og genbruges, opvarmning via et CO2-neutralt træpillefyr. Vinder af WAN residential awards 2016. Arkitekt Tom Frantzen. Cirkulær økonomi i byudvikling 19
Beton Belægningssten og græsarmeringssten fremstilles af genbrugsbeton. Beton med tilslag af polystyren giver en lettere beton med isoleringsevne. At genbruge nedbrudte betonkonstruktioner til støbning af nye betonkonstruktioner på stedet er bedre end at knuse betonen og genanvende det andetsteds. Og meget bedre end at genanvende (downcycle) som underlag ved anlæggelse af veje. Lendager Group har gennemført et pilotprojekt med tilslag af op til 80% lokalt nedknust betonaffald Pelican Self Storage, Amager. Foto: Lendager Group. Normalt tillades ifølge dansk lovgivning maks. 20% tilslag af nedknust beton i ny beton, hvorimod tysk lovgivning tillader op til 100%. Elementer i højstyrkebeton er mindre i dimensionerne, hvorved transporten mimineres. Elementernes mindre dimensioner betyder desuden, at væggene forbruger mindre bruttoetageareal. Facadeelementer med signatur. Genbrugsbetonfliser på Nordkraft, Aalborg. Sandwichelementer af højstyrkebeton med 20 mm forplade, Brabrand Boligforening Hasselager. Cirkulær økonomi i byudvikling 20
Tegl Tidligere blev hovedparten af de mursten, der stammer fra nedrevne bygninger, knust og brugt som underlag for veje eller bygninger. I dag er der forretningskoncepter, som går ud på at give gamle mursten nyt liv i nye bygninger. Stenene indsamles, sorteres og renses, så de kan genbruges i nyt byggeri. Hver gang en mursten bliver genbrugt, sparer vi miljøet for 0,5 kg CO2. Murværk, der er opmuret i kalkmørtel, er nemt at adskille til senere genbrug. Murværk opmuret med cementholdig mørtel kan dog ofte også renses og genbruges. Alternativt kan teglbrokker bruges som fyld i gabioner eller nedknuses til belægninger. Genbrug af vingetegl enten på tag eller som facadebeklædning (forskningsprojekt Vandkunsten). Foto: Vandkunsten. Den indvendige væg af genbrugstegl fortæller historie, BRE, Watford, England. På Hindsgavl Slot er der anvendt genbrugstegl til indretning af værelser i en gammel staldbygning. Ombygning fra 2009 af E+N Arkitektur. Cirkulær økonomi i byudvikling 21
Isoleringsmaterialer En del virksomheder arbejder på at udvikle nye isoleringsprodukter, eksempelvis af naturmaterialer eller ved at tage spildprodukter fra industriproduktion eksempelvis tekstil eller affaldstræ og upcycle disse til forskellige former for isolering. Der arbejdes også på at skabe superisolerende tyndere materialer, som betyder, at man kan arbejde med et mindre bruttoareal. Ud over de viste eksempler på isoleringsmateriale skal nævnes: Papirisolering som batts og som granulat af genbrugspapir har været på markedet i mange år. Mineraluld (glasuld) produceres både som batts og som granulat af op til 80% affaldsglas. Mineraluld (stenuld) produceres med stor andel af genbrugt kasseret sanitet og returneret mineraluld. Celluloseisolering produceres af restprodukter fra træindustrien Foamglas produceres bl.a. af kasserede bilruder. Tangisoleringmateriale produceret af ålegræs er udviklet for at skabe et bæredygtigt alternativ til mineraluld, men med alle de samme egenskaber. Produktet er Cradle to Cradle-certificeret. Forsøgsprojekt med brugt EPS (flamingo), som både er et isoleringsmateriale og et emballagemateriale. EPS sendes normalt til forbrændingsanlæg, men indsamles nu på ARC (Amager Ressourcecenter) som et forsøgsprojekt udført af Teknologisk Institut og Syddansk Universitet til ny EPS som en del af innovationscenteret Rethink Resources. Cirkulær økonomi i byudvikling 22
Plastprodukter Terrassebrædder af genbrugsplast. Plast er et fossilt produkt, der som affald giver mange miljøproblemer, blandet andet fordi plasts nedbrydningstid i naturen er meget lang. Problemer opstår eksempelvis i vandmiljøet i form af mikroplast, som bliver spist af fisk og andre dyr og derved ødelægger dyrets fødeoptag. Store plastmængder forstyrrer de naturlige balancer i naturen både på land og i havene. 111 Colaflasker (PET-plast) kan blive til en Navy -stol et ikon genopstået i genbrugsmateriale. Genbrugsplast upcycles til mange produkttyper som for eksempel: facadepaneler, brædder, terrassebrædder, møbler gitterelementer/plantenet/græsarmeringssten fås i mange forskellige udformninger. P-plads-armering af genbrugsplast, Vitra, Basel, Schweiz. Tagterrasse med genbrugsplastnet beplantet med sedium. Akustikvægge/-lofter af brugte PET-flasker, som omdannes til et lyddæmpende filtmateriale. Cirkulær økonomi i byudvikling 23
Cellulose /træ Træflis, pap og papir recirkuleres på mange måder, eksempelvis til nyt pap og papir, til isolering, til byggeplader m.m. En del producenter har etableret cirkulære ordninger, hvor brugte rene materialer indgår i ny produktion af materialer. Kendte byggevarer har i en længere årrække haft fokus på genbrug, således er eksempelvis spånplader af forskellige typer et velkendt produkt fremstillet af affald fra træindustrien. Troldtects danskproducerede Cradle to Cradlecertificerede træbeton akustikplader produceret af affaldstræ og med returordning på pladerne. OSB-plader, her brugt som gulvmateriale. Gamle gulvbrædder fra et slot genbrugt til bordplade. Cirkulær økonomi i byudvikling 24
Glas og keramiske materialert Facadeplader af genbrugsglas med materialetekniske problemer, kontorhus, Aarhus Kommune. Skillevæg af genbrugsglas (Vandkunsten). Glas genbruges på mange forskellige måder, eksempelvis til nye glasprodukter, facadeplader, isolering, emballager m.m. Genbrugsværdien er stærkt afhængig af optimale sorteringsordninger for glasaffald og af glaskvaliteten især hvis forskellige glastyper blandes. Fliser af genbrugsglas Wasteland -udstilling DAC, forår 2017. Nedknust glasaffald som permeabel belægning, 3XN/SLA Green Solution House, Bornholm. Foto: 3XN. Gulvbelægning af fliserester, Hundertwasser Haus i Wien, Østrig. Bænk med genbrugsfliser, Antonio Gaudi, Parc Guell, Barcelona. Cirkulær økonomi i byudvikling 25
Metaller Metaller (stål, aluminium m.m.) omsmeltes og genbruges eller genbruges i nye konstellationer og til nye formål. Et dansk forskningsprojekt, ledet af tegnestuen Vandkunsten, har eksperimenteret med udvikling af genbrugstanken. Det har ført til spændende løsninger. Præfabrikerede, malede stålbjælker har en værdi, som er ca. 30 gange så høj som værdien af samme som metalaffald. Valsede kasserede ventillationsrør. Valsede kabelbakker. Valsede kasserede ventillationsrør. Genbrugt ståltrappe i Upcycle House Nyborg. Cirkulær økonomi i byudvikling 26
Nye produkter Affaldsprodukter, som tidligere har været vanskelige at genanvende og derfor ofte er endt på deponipladser eller i forbrændingsanlæg, ser man nu oftere som basis for nye produktinnovationer og nye virksomheder. Fliser støbt af aluminium fra skrottede fly. Bølgeplader til tag og facade produceret af granulerede brugte Tetrapak-emballager af papir, aluminium og plast. Rotunda i Aarhus. Møbelplader produceret af tekstilaffald (gamle kitler og uniformer og udtjent hospitalslinned). Faldunderlag og gulvbelægninger produceret af kasserede bildæk. Cirkulær økonomi i byudvikling 27
Genanvendelse og genbrug Genbrugsvinduer anvendt yil indvendig rumopdeling, Wasteland -udstilling, DAC, forår 2017. En kreativ metode til at reducere affaldsmængderne er at genanvende udtjente produkter til nye formål. Ud over nedrivningsfirmaer, som i stigende grad sikrer genanvendelse, er der opstået en række forretningskoncepter i Danmark omkring handel med brugte byggevarer fra gulvfliser over sanitet til lamper og vinduer m.m. Kreativ gentænkning af udtjente produkter her er vindmøllevinger blevet til bænke på en plads i Rotterdam. Superuse Studios i Rotterdam har fokus på materialehøst og nye kreative anvendelser. Bænke og legepladsinventar af genbrugsmateriale (møllevinger) på en legeplads i Rotterdam. Foto: Superuse Rotterdam. Cirkulær økonomi i byudvikling 28
Outro Et teoretisk eksempel på cirkulær økonomi i byggeriet er gennemarbejdet af entreprenørfirmaet MT Højgaard og nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen: Nedrivning af et bygningsanlæg med en udgift ved almindelig nedrivning på 16 mil. kr. kan ved en gennemført cirkulær økonomiproces med materialepas og dekomponerbare konstruktioner vendes til en indtægt på 35 mil. kr. Ingen kæde er stærkere end det svageste led, siger man, og det gælder også for arbejdet med cirkulær økonomi og bæredygtighed. De involverede parter fra planlægning over udbudsfase, valg af rådgivere, entreprenører og producenter til realisering og drift må nødvendigvis alle være med til at sikre den brede kvalitets- og økonomioptimering, som ligger i gennemførelse af bæredygtige og cirkulære principper. Til gengæld kan projektforløb, som etablerer en fællesejet vision om cirkulær økonomi, skabe et produkt, en plan eller en bebyggelse, som både sikrer optimeret kvalitet, bæredygtige løsninger, større arbejdsglæde og fælles stolthed over resultatet. Ordliste Cirkulær økonomi at der søges etableret lukkede kredsløb, hvor ressourcerne genbruges, og deres værdi fastholdes bedst muligt og med minimal brug af nye ressourcer. Dekomponering adskillelse i delkomponenter uden værditab. Disasembly adskillelse i delkomponenter uden værditab. Genbrug at et materiale genbruges direkte (fx genbyg vinduer m.m., loppemarked, genbrugsmøbler, handel med antikviteter). Genanvendelse at et materiale genanvendes til andet formål (fx møllevinger til byrumsbænke, traller til møbler). Upcycling at et materiale genbruges til et højere værdiniveau (fx plastposeaffald bliver til møbler). Recycling at et materiale genbruges til samme formål (fx ny rockwool af gammel rockwool). Downcycling at et materiale genbruges, men med en lavere kvalitet end oprindeligt (fx mursten bliver til nedknust fyldmateriale). Cradle to Cradle (vugge til vugge) at vurdere hele produktets forløb fra udvinding af råstoffer, over produktion af materialet/produktet, via anvendelse i aktuelt byggeri, vedligehold, levetid og genanvendelsespotentiale. LCA Life Cycle Analysis en kortlægning af et materiales samlede miljøbelastning i dets livscyklus. Cirkulær økonomi i byudvikling 29
LCC Life Cycle Cost en analyse af et produkt eller en bygnings samlede økonomi set over et livsperspektiv etablering, drift, vedligehold, bortskaffelse. Materialepas en fuldstændig beskrivelse af en komponent eller et materiale indhold, brugsegenskaber, mængde, som en metode til at kunne bruge en bygning som et potentielt lager af byggevarer. Litteraturliste Design med viden ny forskning i bæredygtigt byggeri 2012, Henning Larsen Architects, redigeret af Signe Kongebro. Materialeatlas over byggematerialers genbrugs- og genanvendelsespotentialer 2016, KADK/CINARK Center for Industriel Arkitektur og udarbejdet af KADK/CINARK og Teknologisk Institut/InnoBYG. Idékatalog over nye designstrategier for genanvendelse 2016, KADK/CINARK Center for Industriel Arkitektur og udarbejdet af KADK/CINARK og Teknologisk Institut/InnoBYG. Cradle to Cradle i det byggede miljø 2013, Vugge til Vugge Danmark og GXN, redigeret af Kasper Guldager, 3XN, GXN og Søren Lyngsgaard Vugge til Vugge Danmark. Building a Circular Future 2016, GXN og MT Højgaard, redigeret af Kasper Guldager og John Sommer. Den Store Omstilling fra systemkrise til grøn økonomi 2012, Informations Forlag, Jørgen Steen Nielsen. Cirkulær økonomi i byudvikling 30
Cirkulær økonomi i byudvikling 31