FLYVEBRÆDTET. NYHEDSBREV FOR FREDERIKSBORG BIAVLERFORENING HILLERØD Juni 2017 FORMANDENS KLUMME

Relaterede dokumenter
Gl. Roskilde Amts Biavlerforening

Økologisk biavl i Danmark

Den praktiske biavl i skolebigården hver tirsdag aften

PDF Created with deskpdf PDF Writer - Trial ::

Områder, hvor økologisk biavl forventes at kunne godkendes i 2017

Holstebro og. Omegns Biavlerforening. Program 2017

FLYVEBRÆDTET. NYHEDSBREV FOR FREDERIKSBORG BIAVLERFORENING HILLERØD Oktober 2018 FORMANDENS KLUMME. Så er sæsonen ovre, og vejret er derefter.

Den praktiske biavl i skolebigården hver tirsdag aften

Kolding og Omegns Biavlerforening.

Holstebro og Omegns Biavlerforening. Program 2019.

Nyhedsbrev april 2011

Nyhedsbrev maj Fra Hammel & Omegns Biavlerforening

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

FLYVEBRÆDTET. NYHEDSBREV FOR FREDERIKSBORG BIAVLERFORENING HILLERØD Juni 2018 FORMANDENS KLUMME

Alssund Biavlerforening

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende)

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program 2014

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

FLYVEBRÆDTET. NYHEDSBREV FOR FREDERIKSBORG BIAVLERFORENING HILLERØD Marts 2018 FORMANDENS KLUMME

Formanden har ordet. Knud P.s. besøg vores nye hjemmeside!

Undervisningsplan. Skolebigården. frank toftum

Juni - juli - august 2018

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Anbefalinger om anskaffelse af udstyr og bifamilie og ønske om mentor. NBV s begynderkursus Bodil Branner

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program Drone. Dronning. Arbejdsbi

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22

Light Island! Skovtur!

Nyhedsbrev fra klynge 2

Denne dagbog tilhører Max

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Hammel & Omegns Biavlerforening Skolebigården / Kursusvirksomhed

NYHEDSBREV 3 / Referat generalforsamling

Formanden har Ordet. Nu håber vi på lidt varme og inden længe vil vinterrapsen begynde at blomstre, så den travle og spændende tid går i gang.

Arrild Privatskole og Børnehuset

Velkommen til. begynderkursus i biavl 2017

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Mange julehilsner Albert

Medlemsblad for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

SFO1 Pavillonen maj Tlf. nummer:

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

Formanden bød velkommen og glædede sig over fremmødet på 24 biavlere, som svarer til ca. 1/3 del af medlemsskaren.

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår.

Sommer program 2016

Uge

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.

Maj står for døren. Og det betyder,

UGEBREV nr. 79 uge 26

Dette bliver så skoleårets sidste nyhedsbrev. Forude venter sommerferien. Næste nyhedsbrev udsendes i uge 31.

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

KRIBLE KRABLE. på bondegården

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Så skal der arbejdes...

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Foreningen Lydum Mølle. Nyt

snedkeriet Kan du lide at arbejde med træ og maskiner? Vi glæder os til at byde dig velkommen! På arbejde i NSV?

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Tune IF Cykel Motion Vintercup 2018

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

En opfinder bliver til.

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Afslutning på folkedanse-sæsonen.

CYPERN 2012 Coral Beach

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

FLYVEBRÆDTET BIHUSET. Køb din begynderpakke. i Bihuset for 3700,- kr. NYHEDSBREV FOR FREDERIKSBORG BIAVLERFORENING HILLERØD.

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Høst (Tvl) Foder (Lit) x x Dronetavle ikke udbygget. HEJ

Referat fra DS generalforsamling

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44

Alle opfordres stadig til at annoncere Høst & Loppemarkedet til venner, naboer og alle de andre:

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Formandens beretning. 28. januar Generalforsamling i Hammel og Omegns Biavlerforening Den 30. januar 2014 Frijsendal Friskole

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

HOLSTEBRO OG OMEGNS BIAVLERFORENING. Program Biavlsmateriel REA-DAN stader og styropor stader

KOM UD OG LÆR! - om moderne landbrug. Forløb 26 NAT/TEK 4-6 klasse

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

UGEBREV nr. 18 uge 51 Årgang 6

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD

Dag Tid Emne Underviser

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Evaluering af DM i Fladfisk 2011

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det?

Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden.

Transkript:

FLYVEBRÆDTET NYHEDSBREV FOR FREDERIKSBORG BIAVLERFORENING HILLERØD Juni 2017 FORMANDENS KLUMME Sikke et forår! Først en kold og kedelig april for bierne, som gav rigtig dårlige forventninger til bistyrken under forårstrækket. Det var nærmest umuligt at finde vejrdage hvor man med tryghed kunne gå i bierne, især uden for almindelig arbejdstid. Så kom Maj, og jeg skal love for at vejret slog om. Sol, varme og god vækst. Oven på det begrænsede tilsyn i April kom det let til at knibe med pladsen, og så sværmer de jo Jeg nåede såmænd at forære en nabo en sværm,- som viste sig højst sandsynligt at være min egen bedste dronning! Alligevel lykkedes det at få magasin nr 4 sat på alle 4 stader, og honninghamsteren var heller ikke ked af det da rapsen blomstrede af først i Juni og forårshøsten gav 125kg på glas. Noget bedre end de 14.5kg der kom ud af mit første stade i hele 2016! Og den hjemmeflikkede presse virkede fint efter hensigten, selvom foreningens låne-slynge nu klarede hovedparten. Juni har været skiftende i vejret, men med flere gode dage. Hvidkløveren står tæt, og jeg glæder mig især til at se om de kornblomster en nabo venligt har sørget for, kommer til at træde frem i sommerhonningen. Denne gang er det lykkedes at få endnu flere indlæg til nyhedsbrevet fra medlemmer, tak for det! Det er med til at gøre det mere varieret og, forhåbentlig, spændende og vedkommendelæsning: God læselyst, og god sommer. NYT FRA BESTYRELSEN Det er dejligt at være kommet i gang i skolebigården igen! De fleste af vores nye biavlere kommer flittigt og passer stader, og dronningefabrikationen ser ud til at lykkes fornuftigt der bliver i hvert

fald lagt meget arbejde i det, og de første dronninger er blevet leveret. Både til dronningeløse stader i bigården og til de 4 første småfamilier til kursister. Lørdag 17/6 holdt vi årets arbejdsdag, en hyggelig formiddag som denne gang forløb i tindrende solskin. Lagervognen trængte alvorligt til en udrensning, og der blev da også fundet et helt trailerlæs af ting og sager som ikke længere var aktuelle. Af de mere kuriøse ting dukkede et udstillingsstade op, med 2x5 rammer hængt over hinanden bag glasfronter. Mon ikke vi kan få den ombygget til et anvendt rammemål og få den stillet op? Der skal lige et par nye frontplader til også. Klubhuset fik også en omgang inde med kost, klud og sæbe, og der blev et par hylder fri til dronningeavlernes grej. Udenfor fik hæk, græs og ukrudt den store tur,- der var en sand knurren af kratrydderne. Det lagde bierne i øvrigt også mærke til, lidt for meget en overgang! En stor tak til de mange både garvede, kursister og fra bestyrelsen som mødte op og gav en hånd. Det var helt tydeligt tiltrængt, og resultatet blev flot. Efter udstået strabads sørgede Grill-master Jørgen godt for os, der var både lidt vådt og en lækker frokost med Pingvinmix til dessert! Torsdag 29/6 havde vi første slyngning; godt fremmøde under truende skyer som holdt! Vi plyndrede bigården planmæssigt; der var jo sat bitømmere i, og der var vist kun et enkelt stade som bed fra sig,- men sikken de bed!!! Vi fik dækket gulvet fint af i Bjerggaardens køkken og et værelse, og ryddet køkkenbordet. (det bliver bedre når der er faste aftaler!) Vi fik fin teenager hjælp i køkkenet med skrælningen, og vores to nye 4-solds motorslynger kom i brug. Se dét var en fornøjelse! Raskt gik det, og der blev vredet 110kg honning ud under megen snak og i en dejlig stemning. Til afrunding var der traditionen tro friskbagt franskbrød med nyslynget honning, og kaffe. Al honning blev i øvrigt afsat, primært til nye biavlere, og allerede halv ti var der slukket og lukket. En meget hyggelig aften!

HUSK du kan sige det til en i bestyrelsen, hvis der er noget du ønsker taget op på et bestyrelsesmøde! Feks ideer til nyanskaffelser og nye aktiviteter. BJERGGAARDEN Status på Bjerggaarden er, at vi nu har en mundtlig aftale med kommunens repræsentant om brug af alle de områder og lokaler vi er interesseret i til foreningens brug, både ude og inde. Den manglende forudsætning for en fast aftale ser fortsat ud til at være afklaring vedr. Aalholms Venners brug af Bjerggaarden til loppemarked, og en investering i Bjerggaarden for at gøre den egnet til dette formål. Seneste nyt er at kommunens kultur og fritidsudvalg 7/6 har indstillet til beslutning om delt 50/50 investering for kommunen/aalholms venner, eller 100% Aalholms venner mod en 10-årig brugsaftale. Vi er i dialog med Aalholms venner også, og de er meget positive for at vi kan fungere sammen, incl. lån af køkken og rum til slyngning, samt adgang til toilet. Der er heller ikke lagt op til at deres gæster skal køre ind ad vores adgangsvej; men i stedet mellem udhusene mod nord og ind på det store parkeringsområde ved plasticdrivhuset. Vi krydser fingre for det videre forløb! BØRN I SKOLEBIGÅRDEN Skolebigården har i løbet af Juni haft fint børnebesøg; både busbørnehaven Brumbassen og Jens klasse fra Sophienborgskolen har haft tema om bier, og været på besøg. Fra børnehaven blev det de 12 ældste på 5-6år, der sad stille og hørte lidt om biernes magiske verden, og i to hold var med ude at kigge i et stade. Jeg må indrømme at de var overraskende disciplinerede og interesserede. Preben havde kyndigt lavet en lille familie på 7 rammer + en foderkassette, uden trækbier. Det gav en dejlig rolig familie som venligt tog imod og lod børnene række deres vinterluffe-beklædte hænder tæt på. Det lykkedes begge gange at finde både honning, larver og selveste DRONNINGEN! Stor jubel ;-) Bagefter var der honningmadder i klubhuset, der var vist heller ikke helt skidt. Alligevel kan man god være bekymret for, at de bedst husker kampen mellem en bi og en edderkop i et spind. Dramaet udspandt sig under et bord i klubhuset med et meget engageret publikum liggende på

maven hele vejen rundt om. Stine som lavede aftalen planlægger et nyt besøg næste år med oprykkerne,- i år måtte de nøjes med honningsmagsprøver og et kig ind over skolebigården fra parkeringpladsen. Jens 8.klassen fra Sophienborgskolen stillede også talstærkt torsdag 15/6, 22 elever i tre projektgrupper. Jørgen og Kirsten stod for besøg i et par af bistaderne, mens Preben og Jens hørte fremlæggelse hvad de havde lært om bierne i deres projekt, i klubhuset. Det viste sig at være en hel del, og ifølge Preben var der kun mindre skønhedsfejl i deres forståelse af sagen. Dejligt at der også er lidt plads til noget så naturligt som bier i et teenager hoved! Det bliver spændende at følge Jens arbejde med at få bier etableret på skolen som eleverne kan passe og få honning fra til skolens brug i undervisning og kantine. Han har allerede luftet tanken om to 4.klasser næste år! EN NYBEGYNDERS BEKENDELSER Af Lisbeth Skanderup Drømmen er en gårdbutik. I mange år har vi haft en lille bod ved vejen, hvor vi har solgt hjemmelavet marmelade, bær, grøntsager og hvad vi ellers har i haven. Og da vi har udvidet besætningen med høns og grise, var drømmen lidt tættere på. Så vi begyndte at tale mere detaljeret om hvad vi kunne lave, noget, der nemt kunne sælges og var nemt at lave. Honning! Lækkert produkt, langt de fleste kan lide. Det passer med marmeladen. Nemt at opbevare. Nemt at lave. Og så meldte jeg mig til bi!brat var opvågningen. For det første var det kursus jeg troede varede 4 torsdage, et årsprojekt. Mødepligt hver torsdag resten af livet ( i hvert fald ifølge samvittigheden). For det andet var der hjemmearbejde; alverdens tidsskrifter, bøger, artikler og videoer skulle nærstuderes. Lige pludselig havde jeg mere faglitteratur at gennempløje, end jeg har haft de sidste 40 år. Det her var videnskab på højt niveau. Og jo mere jeg læste, des mere i tvivl blev jeg. For bogen siger en ting, bladet noget andet og spørger man i bi-gården, får man et tredje svar. Forvirret? Det er en bi-ting der følger med. Det fik vi jo også at vide; 5 biavlere, 5 meninger. Mindst! Men spændende er det. Og grænseoverskridende. Første gang med nærkontakt med bierne, kan sammenlignes med en tur i Det gyldne Tårn i Tivoli; når man først er startet, er der ingen vej tilbage. Bidragten kom på; jeg samlede udstyret sammen. Med let skælvende ben gik jeg mod stadet. Nervøsiteten var næsten lige så stor som spændingen. Jeg åbnede låget ned til 10 rammer bier, der naturligvis ikke synes det var sjovt at få fjernet taget, men retfærdigvis skal siges, tog det forbavsende roligt. Der stod

jeg; med rammerne i hånden uden at være klar over, hvad jeg kiggede efter og hvad jeg kiggede på. Det føltes som den gang kørerlæreren åbnede motorhjelmen og bad mig vise ham de forskellige dele. Gæt en krumtap.. Og så er det jo ikke en lille billig bil man har valgt! Næ, nej. Investeringen i bier, kasser, rammer, dragt, diverse udstyr og ikke mindst voks, har jo svaret til en mellemstor Mercedes! Så enhver usikkerhed skal skjules for resten af familien; Tag det roligt; der er styr på det hele. Dronningen? Nej, hende ser man ikke hver gang. Der er både det ene og det andet. Det ser fint ud. Det varede dog kun lige til de sværmede. Så blev der kaldt til krigsråd. Hvad er gået galt? Hvorfor? Hvordan? Og det store: Hvad gør vi nu? De havde sat sig på en gren i vores lille vinmark. Det lykkedes at få dem i en kasse, men næste morgen sad de alle uden på kassen. Heldigvis var vejret rigtig dårligt og de sad der stadig da vi kom hjem fra arbejde. En gang til; ny kasse og så ned med dem. Og denne gang er de blevet. Ha, hvor svært kan det være? Nybegynder, men har allerede fanget en sværm. Lige indtil jeg skulle kigge til dem ugen efter. Og opdagede at jeg har glemt at lægge dækplade på, under låget... Jeg elsker min nye tilværelse som Biavler! BIAVLER ELLER HONNINGPRODUCENT? Af Michael Reker Det startede med et begynderkursus i 2016, og et mangeårigt ønske om at holde bier, der blev opfyldt. Ønsket var at få propolis til husapoteket og lidt ren honning til eget og familiens brug, uden det var bladet med Kina-honning eller andet.

Jeg kom hurtigt i gang med et par familier. Det var udbytterigt at deltage i begynderkurset samtidig med at have sine første stader. Så var det nemt at oversætte undervisning til praksis, hjemme i haven. Eigil Holms lærebog blev også tygget igennem et par gange eller tre. Det blev til fire stader hen over sommeren og egen slynge, refraktometer, 29 kg koncentreret myresyre, belysning i bigård og meget meget andet. Nå ja, og en hjemmeside (www.villahavehonning.dk) stadig under opbygning. Så mon ikke, jeg rundede 22.000 kr. det første år. Det tror jeg. Men hvad hobby koster penge og meget af det er jo engangsudgifter. Jeg vil gerne have mit eget udstyr og ikke være afhængig af nogen på den front. Men det betød også, at der begyndte at komme fokus på lidt honningsalg, så lidt af det investerede kunne komme hjem igen Biavleren Når snakken ved familiesammenkomster falder på det at have bier som hobby, er det helt klart biavleren, der taler - om alt det spændende, der foregår i bigården i løbet af året. Man bliver efterhånden skarp på, hvor meget honning en trækbi producerer i løbet af et liv, hvor mange gange den flyver ud for at hente nektar, hvor mange liter vand et stade bruger om året, hvorfor man bruger røg, betydning af pesticider i Danmark (fup eller fakta) - og alle mulige andre ting, som (forhåbentlig) gør snakken interessant og forståelig på samme tid. Listen er helt klart MEGET længere, end det tilhørerne kan holde ud at høre om. Honningproducenten Det er honningproducenten, der tænker tanker, når det skal besluttes, hvordan man kan gøre sin honning eftertragtet. Skal man designe sin egen etiket? Hvor kan man afsætte et par glas? Hvordan skal glasset se ud for at udskille sig positivt? Skal man lige have et par stader mere, for at sikre produktionen, hvis noget skulle gå galt til vinter? Er der virkelig behov for en hjemmeside? Hvad kan der stå på en hjemmeside for at nogle kan finde interessante ting, der giver dem appetit på at have lidt honning i køkkenskabet? Senest er tankerne gået i retning af at vise opskrifter på hjemmesiden. Forskellige opskrifter på naturmedicin, der med fordel kan bruges i husapoteket, og hvori der indgår honning. Jeg tænker, at det kan være et godt supplement til alt det, der ellers florerer af madopskrifter med honning på internettet. Summa summarum Så hvor er jeg så nu? Er jeg biavler eller honningproducent? Jeg tænker 80/20 i biavlerens favør, men jo selvfølgelig i meget lille målestok og på hobbyplan på begge dele. For mig har det været en

interessant refleksion at skulle besvare det spørgsmål og det har styrket min interesse for det at være biavler. Det er så godt at følge biernes liv og kultur. Etablere nye familier, sygdomsforebygge - og alt det andet der følger af arbejdet med at holde bier. Næste step for mig bliver at dykke endnu mere ned i, hvad der interesserer bierne i forhold til nektar og pollen og måske også hvorfor og så skal der prøves kræfter med lidt produktion af dronninger. Det bliver nok til næste år. OG LIDT OM OPSTART MED ØKOLOGI 2017 Af Peter Sjøgren 1 marts i år kom der nogle nye regler vedr. økologisk biavl. Der er bla. krav om 95% andel af økologisk trækgivende afgrøde, vægt af naturmaterialer i stadet, og et års venteperiode før honningen er økologisk. Afstandskravene blev lempet, således at man kunne etablere sig som økolog, selvom man inden for et givent område havde konventionelt landbrug. Det skulle bare være noget bierne ikke hentede nektar/pollen i, dvs. korn osv. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har så lavet et kort, over områder der er godkendt til økologisk biavl. Du finder det her: http://lfst.dk/tvaergaaende/oekologi/jordbrugsbedrifter/oekologiskbiavl/#c32517, eller søg på økologisk biavl. Jeg ville gerne etablere mig som øko biavler. Man skulle så på forhånd og inden 10. April indsende en ansøgning til Miljø og Fødevareministeriet, indeholdende koordinaterne på hvor man ville placere sine stader. Derudover hvornår man havde i sinde at gå i gang. Jeg besluttede mig for 1. Maj, efter råd fra DBF. Samtidig skulle man også indsende en ansøgning om at blive økologisk jordbruger. Min hjemme-bigård med 12 stader lå ca. 12 meter fra et godkendt område. Så jeg tænkte at det måtte være fint. Samtidig ansøgte jeg også på nogle andre placeringer jeg har. Meningen er så, at jeg skal flytte mine stader til de områder, inden 1. Maj. Planen var så, at jeg skulle have svar på min ansøgning efter 21 April. Det er der landmændene har frist, til at indberette, hvad de sår, og kortet kunne så opdateres. Jeg får så svar,- at alle mine bigårde ligger uden for godkendt område, og kan ikke godkendes. Men jeg kan få dem godkendt, hvis jeg flytte dem ind i et godkendt område, og meddele det inden 5 dage. Godt jeg ikke havde flytte noget! Jeg flytter så mine stader, fysisk ind i områderne. Og sender koordinaterne på de nye placeringer. Men imellem tiden, er kortet blevet ændret igen! Så nu står mine stader uden for området. Jeg

flytter dem så på ny, med tab af en del trækbier til følge. Ved en af bigårdene er det kun 2 meter det skal flyttes. Jeg flyttede 3 store familier med 3 magasiner hver, 100 meter. Her måtte jeg så lave 3 småfamilier fra de 3 stader, og sætte dem på den oprindelige placering. Så opnår jeg at de trækbier der ikke kunne finde den nye placering, kunne de flyve til den gamle placering. Jeg har efterfølgende lavet flere småfamilier, ud fra de 3 store familier, (som nu ikke er så store mere). Og de er med øko dronninger, så jeg kan være klar til næste år, når jeg må begynde at sælge økologisk honning! For at drive økologisk biavl, er der flere ting man skal overholde. Bla. må man kun benytte økologisk voks, og økologiske dronninger. Hvilket man ikke kan få i Danmark. Men efter lidt snak men en fra jordbrugskontrollen, fik jeg lov at bruge grøn voks, hvis jeg kunne medsende en analyse af mit voks, der viste at den ikke indeholdt pesticid osv. Jeg er også ved at producere dronninger i mine økogårde. Så de må jo være økologiske. En anden ting at selve bistadet, skal bestå af minimum 50% naturmateriale. Så jeg har lavet et lille regnestykke: En styropor bund vejer 950 gram, og et magasin vejer 2100 gram. Dvs. 3050 gram. 10 rammer vejer 1500 gram. Dvs. 3050 1500 gram = Låget i træ, skal så veje 1550 gram. ;-) Og for hvert ekstra magasin skal låget veje 2100 1500 = 600 gram ekstra. Der er en masse regler om, hvis man har blandet konventionel/økologisk biavl. Registrering af indgående/udgående produkter osv. Men det er en anden sag. En lille ting mere. Jeg har jo ikke fået den endelige godkendelse De har truet fra fødevarestyrelsen om at de vil komme forbi og syne. Men de har ikke været der endnu. AKTIVITETSKALENDER 2017 Torsdag 13. juli : Varroa kursus (del af alm torsdag i skolebigården) Onsdag 26. juli : Bestyrelsesmøde i klubhuset kl 19 Torsdag 3. august : Anden slyngning i skolebigården kl 19 Torsdag 10. august : Varroabehandling m. myresyre skolebigården kl 19, udlevering af myresyre Torsdag 17. august : Fodring og afslutning af kursus i skolebigården kl 19 Tirsdag 26. september : Bestyrelsesmøde hos Jørgen kl 19 Torsdag 5. oktober : Generalforsamling, tid sted og agenda følger Onsdag 11. oktober : Bestyrelsesmøde hos Lynge kl 19 Lørdag 9. december : Æbleskiver og oxalsyre behandling i skolebigården, nærmere info følger

På foreningens vegne, Søren --- ooo ---