Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Transkript

1 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år Hvilke kompetencer og erfaringer skal læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side - En udvidet begrebsverden for børnene - At udvikle børnenes nonverbale sprog via fagter og tegn - Lære børnene stop -tegnet - Opleve glæden ved at deltage i fællessange - Biblioteksbesøg - Kopiere sange og beskrivelser af fagter til forældrene - Samling mandag + tirsdag + torsdag bestående af fagtesangen I et lillebitte hus, dialogisk oplæsning af billedbog og afslutning med fagtesang I en skov en hytte lå. Samlingen foregår i rundkreds på gulvet. Børnene delt ind i 2-3 grupper. - Morgensang + remser - Daglig snak om hverdagen - Slut nej stop-tegnet fra tegn til tale laves og bruges De ældste børn gik på biblioteket og lånte 4 bøger om at være landmand, lastbilchauffør, brandmand og politibetjent. Bøgerne var bygget ens op og med de samme tegninger. Vi startede fint med at holde samling som planlagt, med sang og dialogisk oplæsning og førte resultaterne ind i skema. Det var svært for børnene at holde koncentrationen omkring læsningen, mens de sad på gulvet. Vi var ofte kun en personale i hver gruppe, hvilket gjorde det svært at få et flow i aktiviteterne samtidigt med, at børnene blev fastholdt i aktiviteten. Vores børn var ikke vandt til at sidde i rundkreds på gulvet, så dette skulle også læres. Vi lavede hurtigt en justering der resulterede i, at vi fortsatte med sang og oplæsning efter formiddagsmaden mens børnene sad rundt om bordet. Denne justering resulterede i, at vi kunne gennemføre aktiviteten som ønsket, og med stor succes. Dokumenteringen af samlingerne, var vi gode til at lave i starten af forløbet, men det ebbede lidt ud. Til slut tog vi det op igen for at kunne måle på resultaterne fra start til slut. Vi hang skemaer op til registrering af børnenes forståelse og brug af stop tegnet. Det viste sig dog at være sværere end forventet at få implementeret i hverdagen. Personalets erfaring med tegn-til-tale er meget forskellig. For nogle faldt det helt naturligt at bruge tegnet, andre akavet og for nogle svært at huske at bruge. Derfor kom der ikke den massive påvirkning af børnegruppen som vi havde tænkt. Der var dog enkelte børn som tog tegnet til sig alligevel og brugte det

2 korrekt og hensigtsmæssigt mest i kontakten til de voksne, men også lidt i forhold til de andre børn. Vi har fået kopieret fagtesange og lavet sangbøger som forældrene kan låne med hjem. Vi fik ikke lavet en beskrivelse til forældrene vdr. Vores fokusområde, men i starten af forløbet havde vi forældremøde hvor vi i grove træk fortalte om vores planlagte arbejde. Løbende i hverdagen har vi naturligvis også talt med forældrene om deres barns udvikling. Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Vi har tydeligt kunne se forandringerne i børnenes deltagelse ved samling. Hvor de før var passive og uinteresserede, er de nu deltagende og tager selv initiativ til at vi skal synge både ved bordet og samling, men også i løbet af hverdagen. Børnene smitter hinanden med grin og ballade. Sangene med fagter viser at nogle af børnene har lært tegnene og de bruger dem når vi synger. Når børnene ønsker at synge en sang, bruger de ofte tegnene for at vise hvilken sang de ønsker at synge. Før forløbet, var det svært at holde alle børnene engagerede når vi sang, hvis ikke vi var flere voksne til at skabe stemningen. I dag er det intet problem at fastholde hele børnegruppen ene mand. Selv om stop tegnet ikke er blevet brugt i den grad vi havde tænkt det, har vi alligevel haft fokus på, at børnene skulle blive bedre til at sige fra, det være sig gældende både i konflikter som ved endt måltid. Ved dialogisk oplæsning er børnene meget interesseret og deltagende. Her er også sket en stor udvikling. Det er mest de store børn som har udviklet sig her. Vi vil fortsat bruge dialogisk oplæsning også med de små, men i mindre grupper. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Vi synes at målene er blevet fuldt ud opfyldt. Sprogstimulering er et arbejde der aldrig stopper, og set på denne afgrænsede periode har resultaterne været flotte. Vi har måske ikke løbende fået dokumenteret i den grad som vi havde ønsket, men til gengæld har resultaterne været så tydelige, at det ikke har været nødvendigt. Vi har gjort os nogle værdifulde erfaringer omkring dokumenteringsmetoder som vi vil tage med os til næste fokusområde. Vi var enige om hvordan vi ønskede at sætte ind, for at arbejde hen mod de ønskede mål, men vores erfaringer med tegn til tale var meget forskellige. Derfor faldt det nogle personaler lettere end andre at bruge tegn i hverdagen. Til at begynde med, udfyldte vi vores dokumentationsskemaer efter samlingen. Dette var tidskrævende og upraktisk. Senere begyndte vi at udfylde skemaerne samtidigt med at vi havde samling. Vi fordelte rollerne så der var en som ledede samlingen og en der noterede hvordan børnene deltog. Vi skiftedes til at holde samlingen og lidt efter lidt blev vi alle mere trygge ved tegnene og alle deltog aktivt -

3 både børn og voksne. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pæd. arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan pkt 4. Vi som voksne har lært at man ikke skal være bange for at lære noget nyt og lære det videre til børnene. Børn elsker at lære og selv om man ikke tænker over det, så sluger de alt det vi voksne gør. Man behøver ikke gentage det mange gange før de har opfanget det grundlæggende. Som voksne skal man være aktivt med og ikke sidde som observatører. Her på stuen var det positivt at starte op med at vi satte fælles ind for hele børnegruppen. Dette arbejde og vores resultater vil i det daglige blive fulgt op af den daglige læsning, sang og konfliktløsning med børnene. Vi har gennem forløbet i varierende grad, udfyldt vores skemaer til dokumentation af børnenes udvikling. Løbende har vi finjusteret vores ide og rammerne for udførelsen, men holdt fast ved essensen. Efterfølgende har vi på et stuemøde talt processen igennem og her vendt det som ikke lykkedes og årsagerne til det. Vi har gjort os nogle gode erfaringer til næste gang. Det skal til sidst nævnes at det er første gang at denne specifikke personalegruppe har arbejdet så struktureret med børnegruppen. Det vil være at forvente at det bliver lettere næste gang.

4 Institutionens navn: Slotsgården Naturinstitution Målgruppe: Hjortegruppen de 3-4årige Antal børn: 31 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: ½ - 2 år 3-6 år (3-4 år) Dåhjorte og Kronhjorte Hvilke kompetencer Øget respekt og tolerance mellem børnene i Hjortegruppen. og erfaringer skal læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Hvilke aktiviteter forventes gennemført Vi vil tale om, hvordan man er gode venner. Integreret spisesituation mellem kron- og dåhjorte. Vi vil lave en fælles samling hver dag, hvor vi bl.a. vil tale om, hvem der mangler i gruppen hver dag. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pæd. arbejde? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Er der opsamlet løbende Alle aktiviteter blev gennemført i en periode på ca. 1 måned. Derefter valgte vi at lave læreplaner hver især i Kron- og Dåhjortegruppen. Se bilag Dåhjorte og Kronhjorte. I perioden oplevede vi, at børnene i de to grupper, Kron- og Dåhjorte, blev mere opmærksomme på hinanden. De børn som kunne mestre og forholde sig til skiftet i spisesituationen, reagerede meget positivt og vi så fx at de store børn i højere grad hjalp de mindre i dagligdagen. Målene blev i nogen grad opfyldt, men desværre var der andre faktorer som nævnt andet steds her, som gjorde, at vi måtte ændre praksis igen. Børnegruppen blev større i perioden og det var svært fx at holde samling med alle børn. Vi oplevede, at der opstod mere uro i børnegruppen, og at nogle børn ikke fik spist så meget til frokost, da de havde svært ved skiftet i spisesituationen. Det gav stor forvirring, at de havde én plads ved samling om formiddagen, som fortsat foregik adskilt i de to gruppe, for derefter at skulle sidde på en ny plads til frokost. Det var svært at have adskilte aktiviteter om formiddagen også mødes til frokost. Især hvis den ene gruppe fx var på tur. Det var svært at samtale med børnene, som man ikke havde været sammen med om formiddagen pga. manglende fælles referenceramme. Derudover blev det i høj grad tydeligt for os, hvor meget tryghed og genkendelighed gennem faste rutiner, betyder for børn i deres hverdag i børnehaven. Det var svært at evaluere løbende, da der i den periode, var mange punkter på vores møder, så ofte nåede vi kun at tale kort om vores iagttagelser. Logbogen var afgørende for vores indsamling af iagttagelser. Derudover har vi efterfølgende reflekteret over, at vi i fremtiden vil arbejde på, at integrere læreplanerne i vores traditioner i huset fx

5 dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan pkt 4. Ridderfest, Naturdag ol. Dette for dels at få sat flere ord på, hvorfor vi har vores traditioner og dels fordi vi oplevede, at det var svært at få tid til både at arbejde med vores temaer, som vi havde valgt ud fra læreplaner og have god tid til vores traditioner som betyder meget for os alle, både børn, voksne og forældre.