Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring Kunstakademiets Arkitektskole Analyse- og Værdisætnings-Metoden til historisk forankret og helheds-indpasset nybyggeri, restaurering og transformation af bygninger og bygningsmæssige helhede
Enighed og konsensus om materialer, metoder, holdninger og anbefalinger - herunder Analyse og Værdisætning Kulturstyrelsens Information om Bygnings-bevaring 2014, fordelt på 76 emner, Revideret og opdateret i 2014. 2.1 Forberedelse af projektmateriale Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (nu: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet) har udgivet vejledningen Bevaringsværdige bygninger- sikring af bevaringsværdier (2006 og 2015) om de materialer og metoder, der anbefales hertil. For de bevaringsværdige helheder i byområder og landsbyer m.v. har Naturstyrelsen (nu Natur- og Erhvervsstyrelsen) netop udgivet Vejledning i Bevarende Lokalplaner (2015), ligeledes med samstemmende anbefalinger. Center for Bygningsbevaring i Raadvad: Anvisninger til Bygningsbevaring, med detaljerede beskrivelser til korrekt bygnings-bevaring med klassiske materialer og metoder i en stor Viden-Database på internettet: www.bygningsbevaring.dk Harlang, C. (red.): Om Bygningskulturens Transformation. Gekko Publishing 2014. Analyse og Værdisætnings-Metoden, Historiske byggematerialer. Historiske bygningskonstruktioner
Bygningskultur 2015 Forskningsprojekt på Kunstakademiets Arkitektskole 2011-2015 1 Værdisætning, indhold og metodik Udvikle, afprøve og evaluere en systematisk metodik der kan kortlægge værdierne indenfor et bredt spektrum af såvel bygningstyper som bygninger fra forskellige historiske epoker i forskellige tekniske tilstande. 2 Ældre bygningers arkitektoniske og miljømæssige værdier Fremlægge langt mere nuancerede deskriptive analyser der kan informere den systematiske kortlægning af især de arkitektoniske og miljømæssige værdier. 3 Fremtidige krav til ældre bygninger Kortlægningen skal tage højde for fremtidige krav, som den dynamiske samfundsudvikling stiller til vor bygningsmasse, herunder ændrede livsmønstre og ønsket om energioptimering. 4 Historisk materialelære og historisk bygningsteknologi Der udføres i forbindelse med kortlægningen en egentlig værdisætning baseret på en restaureringsarkitektoniske sagkyndighed med særlig tyngde på historisk materialelære og historisk bygningsteknologi. 5 Restaurering, retablering og transformation. Materialer, metoder og holdninger For at give ejere og projekterende bedre redskaber til restaurering, vedligehold og transformation vil projektet, ud over en konkret og systematiseret metode for værdisætningen, operere med tre operative indgreb i bygningen der er afledt af analysen og værdisætningen
En systematisk og kvalificeret værdisætning af en bygning, vil uvilkårligt føre til at ejerne og andre vil værdsætte den højere, så de efterfølgende vil iværksætte fornuftige indgreb og ændringer i pagt med huset værdighed.
2011: UNDERSØGELSE af situationen indenfor restaurering og transformation samt nybyggeri i ældre byområder i Danmark
UNDERSØGELSE af situationen indenfor restaurering og transformation samt nybyggeri i ældre byområder i Danmark 1: Problemer med en teknisk holdbar vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger
UNDERSØGELSE af situationen indenfor restaurering og transformation samt nybyggeri i ældre byområder i Danmark 1: Problemer med en teknisk holdbar vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger 2: Manglende begrebsafklaringer i forhold til terminologi, metoder, principper og materialevalg Restaurering, renovering, renovation, rehabilitering, konservering, transformation, Retablering, reetablering, rekonstruktion, replika.
UNDERSØGELSE af situationen indenfor restaurering og transformation samt nybyggeri i ældre byområder i Danmark 1: Problemer med en teknisk holdbar vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger 2: Manglende begrebsafklaringer i forhold til terminologi, metoder, principper og materialevalg 3: Problemer med utilpasset nybyggeri i eksisterende bygningsmæssige helheder
UNDERSØGELSE af situationen indenfor restaurering og transformation samt nybyggeri i ældre byområder i Danmark 1: Problemer med en teknisk holdbar vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger 2: Manglende begrebsafklaringer i forhold til terminologi, metoder, principper og materialevalg 3: Problemer med utilpasset nybyggeri i eksisterende bygningsmæssige helheder 4: Manglende koordinering og enighed om metoder, materialer og ny viden om ældre bygninger..
UNDERSØGELSE af situationen indenfor restaurering og transformation samt nybyggeri i ældre byområder i Danmark 1: Problemer med en teknisk holdbar vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger 2: Manglende begrebsafklaringer i forhold til terminologi, metoder, principper og materialevalg 3: Problemer med utilpasset nybyggeri i eksisterende bygningsmæssige helheder 4: Manglende koordinering og enighed om metoder, materialer og ny viden om ældre bygninger. 5: Ikke mindst mangler der en enkel og operativ metode til forundersøgelser på ældre bygninger og helheder.
UNDERSØGELSE af situationen indenfor restaurering og transformation samt nybyggeri i ældre byområder i Danmark 1: Problemer med en teknisk holdbar vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger 2: Manglende begrebsafklaringer i forhold til terminologi, metoder, principper og materialevalg 3: Problemer med utilpasset nybyggeri i eksisterende bygningsmæssige helheder 4: Manglende koordinering og enighed om metoder, materialer og ny viden om ældre bygninger. 5: Ikke mindst mangler der en enkel og operativ metode til forundersøgelser på ældre bygninger og helheder.
UNDERSØGELSE af situationen indenfor restaurering og transformation samt nybyggeri i ældre byområder i Danmark 1: Problemer med en teknisk holdbar vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger 2: Manglende begrebsafklaringer i forhold til terminologi, metoder, principper og materialevalg 3: Problemer med utilpasset nybyggeri i eksisterende bygningsmæssige helheder 4: Manglende koordinering og enighed om metoder, materialer og ny viden om ældre bygninger. 5: Ikke mindst mangler der en enkel og operativ metode til forundersøgelser på ældre bygninger og helheder. De klassiske byggematerialer, konstruktioner og håndværksmetoder
Eksisterende metoder Bygningsarkæologisk undersøgelse Ofte en forudsætning ved fredede bygninger Grundig bygningsopmåling (1 uge til flere år) Bygningshistoriske spor i bygningen Rekonstruktionstegninger Restaureringsforslag SAVE-Metoden Udviklet i 1987 i Planstyrelsen Grundoplysninger Besigtigelse fra gaden på ca. 20 minutter Kalibreres ud fra det stedsspecifikke 6 kriterier: Arkitektonisk værdi, Kulturhistorisk værdi, Miljømæssig værdi, Teknisk tilstand, Originalitet samlet bevaringsværdi Vurderes ud fra en skala på 1-9, hvor 1-3 er bevaringsværdig (evt. 1-4) Kommuneatlas og kommuneplan VEJLEDNING til vurdering af fredningsværdier Stamoplysninger. Bygningsbeskrivelse. Bygningshistorie. Kilder. Miljømæssig værdi. Kulturhistorisk værdi. Arkitektonisk værdi. Bærende fredningsværdier. Anbefalinger. Vejledning til udarbejdelse af HANDLEPLANER for fredede bygninger
Litteratur Om bygningsarkæologisk undersøgelse Andersson, Karen og Agneta Hildebrand: Byggnadsarkeologisk undersökning. Det murade huset. Riksantikvarieämbetet, Stockholm 1980 (2. udgave 1988) Almevik, Gunnar: Byggnaden som kunskapskälla. Göteborgs Universitet. 2012 Kulturarvsstyrelsen: Information om Bygningsbevaring : Arkivundersøgelser, Farveundersøgelser, Bygningshistoriske spor samt Forberedelser til projektmaterialer http://http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/information-om-bygningsbevaring-2014/ Bygningsarkæologiske undersøgelser (Thomas Kampmann) i: Harlang, C. (red.): Om Bygningskulturens Transformation. Gekko Publishing 2014.
Analyse- og Værdisætnings-Metoden
Handler om at: At opnå et stedligt indlevet og helheds-indpasset nybyggeri i eller omdannelse af ældre byområder eller andre bygningsmiljøer. Ved at kende og forstå stedet og dets kvaliteter og svagheder virkelig godt og efterfølgende projektere et nybyggeri, der passer godt ind i helheden, historisk, teknisk og arkitektonisk. Det sker gennem: En systematisk metode til at analysere stedets historiske, tekniske og arkitektoniske kvaliteter og særpræg, Der bl.a. kan skabe en fælles forståelse for stedets særlige identitet hos alle involverede. Så alle kan se skønheden og kvaliteterne i det man har, og samtidigt se, hvordan disse kvaliteter kan forbedres og udvikles, uden at miste den. Det kræver: En metode, der ikke mindst skal være med til at fastholde den særlige karakter og udstråling og den særlige sjæl og atmosfære, der er præger stedet. Derved kan Analyse- og Værdisætnings-Metoden også anvendes til at genoprette og forbedre arkitektonisk og bevaringsmæssigt ødelagte huse, byområder eller byrum, så de igen kan fremtræde som en smuk og attraktiv arkitektoniske helhed, i pagt med de historiske rødder på stedet.
Analyse- og Værdisætnings-Metoden går ud på at skaffe overblik over og indleve sig i: hvorfor huset, bebyggelsen eller helheden er noget særligt, hvor de væsentligste arkitektoniske og tekniske styrker og svagheder befinder sig, hvad de bærende bevaringsværdier består af, specielt i forhold til helheden, samt hvordan huset, bebyggelsen eller pladsen bør behandles, for at bibeholde eller genetablere de bærende bevaringsværdier og den stedsspecifikke karakter og helheds-tilpasning.
Analysen og Værdisætnings-Metoden består af 5 dele: 1: Overordnet beskrivelse og identifikation: Sammenhængen En indledende, overordnet identifikation og generel beskrivelse af bygningen og dens omgivelser, eller byen, bebyggelsen, pladsen eller landsbyen og dens omgivelser 2: Analyse En historisk, teknisk og arkitektonisk analyse af bygningen, bebyggelsen eller byrummet efter et nærmere fastlagt system og i den nævnte rækkefølge. For bebyggelser, pladser og landsbyer er analysen yderligere udbygget med de funktionelle og sociale forhold. 3: Værdisætning Denne består af en konkluderende værdisætning af bygningens, bebyggelsens eller pladsens bærende bevaringsværdier samt ikke mindst det særligt stedsspecifikke for bygningen, bebyggelsen eller byrummet. Værdisætningen afsluttes med en række anbefalinger for det følgende projekt, nemlig: Hvad skal bevares, hvad kan man fjerne, hvad bør man rekonstruere, hvor kan man videreudvikle og ombygge og hvor kan man tilbygge og nybygge? 4: Principper for alle indgreb 5: Den nyeste viden om materialer og metoder
Rækkefølgen på gennemgangen er vigtig. 1. Man skal konsekvent starte med den historiske analyse. 2. Under den historiske analyse skal man have særlig fokus på de kulturhistoriske spor. 3. Metoden indeholder en kort værdisætning en konklusion i forhold til de bærende bevaringsværdier 4. Metoden indeholder et sæt anbefalinger for fremtidige indgreb, bestående af fem punkter 5. Blandt disse anbefalinger kan være en rekonstruktion af forsvundne elementer i huset, efter sikre spor. En helhed Som noget nyt, repræsenterer Analyse- og Værdisætnings-Metoden en helhed, der omfatter: selve registrerings-, analyse- og værdisætningsmetoden, de anbefalinger af konkrete indgreb i bygningen, som analysen direkte peger hen imod samt ikke mindst de bevaringsprincipper for alle indgreb, som harmonerer med analysemetoden og anbefalingerne. Nybyggeri samt bygningsmæssige helheder Som noget nyt kan Analyse- og Værdisætnings-Metoden også benyttes som grundlag for et helheds-indpasset nybyggeri samt restaurering og transformation af by- og bygningsmæssige helheder som byer, bebyggelser, pladser og byrum samt landsbyer og spredte bebyggelser i landskaber.
BEGREBER og DEFINITIONER indenfor bygningsbevaringsområdet Restaurering Herved forstås en håndværksmæssig istandsættelse eller reparation af de eksisterende materialer, elementer eller dele på en eksisterende bygning. Ved en restaurering sker der en høj grad af bevaring og konkret istandsættelse af de eksisterende originalmaterialer, f.eks. ved at skifte de rådne dele af en dør ud (udlusning), og kun disse. Hele døren istandsættes så den bliver teknisk fuldt funktionsdygtig, helstøbt som element og i overensstemmelse med dørens oprindelige historiske og arkitektoniske udtryk. Det samme kan siges om hele bygninger, der restaureres. En tagomlægning med genanvendte tagsten eller nye helt magen til de eksisterende kan også repræsentere en restaurering af taget. Transformation Herved forstås en større eller mindre ombygning, omdannelse eller tilbygning af en eksisterende bygning, ofte til et nyt formål eller til samme formål, men med væsentlige funktionsmæssige eller indretnings-mæssige ændringer. En transformation repræsenterer løsninger, design og arkitektoniske valg, der er indlevet i husets arkitektur, historie og bærende bevaringsværdier - ud fra en forudgående analyse og værdisætning af disse. En transformation kan omfatte fjernelse af eksisterende bygningsdele i bygningen, hvis indgrebet kan begrundes arkitektonisk eller funktionelt. Restaurering og transformation Restaurering og transformation dækker som det fremgår to ret forskellige processer, henholdsvis en håndværksmæssig istandsættelse eller reparation af de eksisterende materialer, elementer eller dele på en eksisterende bygning - og en større eller mindre ombygning, omdannelse eller tilbygning af en eksisterende bygning, ofte til et nyt formål. Ud fra denne definition kan man ikke kalde en istandsættelse af en udvendig bræddebeklædning med traditionelle udskiftninger, træsamlinger og udlusninger, for en transformation af bræddevæggen. Og tilsvarende, hvis man graver en lav kælder under en bygning og etablerer en udstilling med café i moderne stil her, vil man ikke kalde det en restaurering af underetagen. Det er en transformation en ændring eller omdannelse fra én anvendelse eller tilstand til en anden. Da de fleste byggesager på eksisterende bygninger ofte involverer begge fagområder, bør man egentlig kalde det samlede indgreb for en restaurering og transformation. Renovering Herved forstås en fornyelse eller udskiftning (Latin: renovare = forny, gøre nyt, - også bortfjerne affald/latriner) af eksisterende bygningsdele i en bygning, f.eks. vinduerne, taget, gulve, lofter eller trapper. Ofte på en meget grov og ufølsom måde, hvor man ikke bevarer ret meget af de oprindelige materialer og konstruktioner. Moderne materialer foretrækkes frem for de klassiske materialer, der passer til huset. Denne fremgangsmåde bør derfor helt undgås på ældre bygninger. Ordet renovering forveksles ofte med renovation, der betyder fjernelse af affald. Heller ikke noget godt udgangspunkt. Konservering Som led i en restaurering af en bygning kan man udføre en konservering af enkelte dele, typisk dekorerede trædele med malerier på eller dekorationer på murværk (kalkmalerier eller fresker). Konserveringen kan omfatte behandlingen af et emne med kemiske metoder eller andre materialer, eksempelvis magen til de oprindelige, der fastholder genstanden i en uændret tilstand, d.v.s. uden at fjerne eller tilføje noget. Konservatorer kan i visse tilfælde også komplettere (tilføje), retouchere (fjerne) eller konsolidere (forstærke) elementer og dele. Rekonstruktion Herved forstås en retablering eller genskabelse af fjernede eller på anden vis forsvundne bygningsdele. Eksempelvis skillerum, døre, vinduer, en tidligere tagform eller terrænforholdene. Rekonstruktionen skal ske ud fra konkrete spor eller kilder eller efter en metodisk opstillet kilderækkefølge. En rekonstruktion skal udføres med samme slags materialer, konstruktioner og udførelse, som det oprindelige, der rekonstrueres. En ny gipsvæg på en tidligere vægs plads er således ikke en lødig rekonstruktion eller en ny standarddør i krydsfiner eller plastik, der ligner den oprindelige mest muligt. En sandstensdekoration, der nyhugges i sandsten med maskin- og håndværktøj er en rekonstruktion.
Principper for alle indgreb 1. Alle indgreb, små eller store, på eller omkring eksisterende bygninger, skal bygge på en metodisk, historisk, teknisk og arkitektonisk analyse og værdisætning, der forudsætningen for et maksimalt kendskab til bygningen - og et kvalificeret og stedsindpasset projekt. 2. Bevar så meget som muligt af de oprindelige materialer, elementer og strukturer ved at reparere frem for at skifte ud, så slid og patina kan bibeholdes. Dette bevarer husets eller bebyggelsens sjæl og atmosfære og repræsenterer ægte genbrug og bæredygtighed. 3. Nye materialer og elementer i eksisterende bygninger, og nye bygninger, skal respektere og harmonere med de eksisterende materialer, elementer og strukturer. Samt den lokale byggeskik. 4. Benyt de klassiske byggematerialer, konstruktioner og håndværksmetoder, som ældre bygninger fra før 1960 er opført med. De repræsenterer langsigtet kvalitet og beviselig bæredygtighed. 5. Bevar eller genskab stedets/bygningens arkitektoniske helhed både samlet og i detaljen. Ikke mindst gennem enkelhed, ægthed og historisk autenticitet.
Enkeltbygninger Analyse- og Værdisætnings-Metoden er i første omgang udviklet til at kunne håndtere en enkelt bygning og dens omgivelser både i form af et projekt, udført af professionelle rådgivere, og et bevarings- og bygningssyn, udført af ejeren selv, sammen med et par hjælpere. Bygningsmæssige helheder, bebyggelser eller byrum Men derover er Analyse- og Værdisætningsmetoden også udviklet til at håndtere et stedligt indlevet og helheds-indpasset projekt til nybyggeri, restaurering, retablering og transformation af bygningsmæssige helheder, bebyggelser eller byrum hvor både de overordnede holdninger og principper, de analyserede bærende værdier og den nyeste viden om materialer og metoder til ældre bygninger er i højsædet. Bevarende lokalplaner Dermed kan Analyse- og Værdisætnings-Metoden også anvendes til udarbejdelse af Bevarende Lokalplaner i kommunerne herunder også for opførelsen af nybyggeri i ældre bygningsmiljøer, der har en tydelig stedsspecifik karakter. Bevaringsværdige Bygninger Metoden kan endvidere benyttes som et enkelt, nemt og operativt system til at udpege Bevaringsværdige Bygninger i kommunen samt en ajourførelse af disse med mellemrum.
Analyse- og Værdisætning af bygningsmæssige HELHEDER herunder byrum, havne og landsbyer 1. Analyse og værdisætning af BYER, bebyggelser og byområder 2. Analyse og Værdisætning af PLADSER og byrum 3. Analyse og Værdisætning af HAVNE 4. Analyse- og Værdisætning af LANDSBYER 5. Analyse og værdisætning af bygninger og bebyggelser i det ÅBNE LAND
Hvis man undlader denne indledende, systematiske Analyse og Værdisætning, ser vi at diverse nybygninger i ældre byområder - eller indgreb (renoveringer) i eksisterende bygninger ikke harmonerer med bygningernes alder, historie, byggeteknik og arkitektoniske udtryk. De valgte løsninger stritter holdningsmæssigt i alle mulige retninger, de er teknisk dårlige og de svækker husenes arkitektur. Hertil kommer at de afspejler manglende viden om de materialer og metoder til ældre bygninger, der har de bedste tekniske egenskaber, den bedste holdbarhed, det smukkeste udtryk og den laveste pris.
Ny viden om vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger Vi ved i dag, at 60-80% af alle fremtidige opgaver indenfor byggeriet vil foregå på eksisterende bygninger, og omfatte istandsættelse, ombygning, restaurering, transformation og genbrug af disse. Analyser viser imidlertid, at 60-80% af alle de istandsættelser, ombygninger, restaureringer, renoveringer osv., der foregår i dag på bygninger opført før 1960, sker med forkerte (uhensigtsmæssige) materialer, metoder og holdninger i forhold til: De historiske værdier i bygningen, de byggetekniske forhold i bygningen og de arkitektoniske værdier i bygningen. På alle tre områder sker der i øjeblikket helt unødvendige forringelse af husenes bærende bevaringsværdier og af dansk bygningskultur. Det gælder især materialer, metoder og holdninger til: Murværk, kalk og mørtel til murede huse samt murerarbejde på facader og facadedetaljer Udvendigt træ trækvalitet, træbehandling, maling samt tømrer- og snedkerarbejde Maling og overfladebehandling af udvendigt jern, træ, murværk og puds Istandsættelse og energiforbedring af vinduer af træ Genbrug og genoplægning af tegltage, skifertage mm Gennem de sidste ca. 25 har forskellige personer og viden-centre fra bl.a. Kunstakademiets Arkitektskole og Center for Bygningsbevaring i Raadvad forsket i, undersøgt og publiceret en række konkrete erfaringer med, hvilke materialer og metoder, der er mest hensigtsmæssige til vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger. Disse er bl.a. publiceret i værket Information om Bygningsbevaring, der blev udgivet i 1989-90 af den daværende fredningsmyndighed Planstyrelsen. Information om Bygningsbevaring er senere vidensmæssigt opdateret af Styrelsen to gange, i 2000 og i 2014.
De klassiske byggematerialer Tekniske egenskaber, levetider og holdbarhed Denne forskning viser, at de såkaldte klassiske byggematerialer, bygningskonstruktioner og håndværksmetoder, der blev udviklet og brugt før ca. 1960, har meget lange levetider. Vi kan foreløbigt, ud fra konkrete erfaringer 1:1 på vore breddegrader bevise at: Murstensfacader kan holde i 850 år, tagværker af fyrretræs-tømmer i 750 år, tagsten af tegl i 300 år, vinduer af kernetræ i 400 år, rudeglas i 400 år, essesmedet smedejern i 400 år, udvendigt, ubehandlet egetræ (spejlskåret) i 350 år, bindingsværk i 300-400 år, støbejern i 250 år, udvendige, linoliemalede bræddebeklædninger i 250 år og udvendigt puds af luftkalk i 150 år. Tilsvarende nye byggematerialer, beton, gasbeton, puds af KC-mørtel, trykimprægneret træ må allerede udskiftes eller gennemgribende repareres efter 50-60 år. Termovinduer af træ, plastik og træ-alu kan kun holde i 40-50 år, termoruderne i 18-20 år og pålimede sprosser i 10-15 år. Disse materialer og elementer bør derfor helt undgås i ældre bygninger.
Bygninger, opført før 1960, kræver deres egne materialer og metoder Forskningen viser, at der går et relativt skarp skel i dansk byggeskik mellem bygninger, der er opført før ca. 1960 og bygninger, der er opført efter ca. 1960. Her viser den nyeste viden: at bygninger, der er ældre end 1960 skal vedligeholdes, istandsættes og ombygges med andre materialer og metoder end bygninger yngre end 1960 og helt nye bygninger i dag. at bygninger, der er ældre end 1960 slet ikke skal vedligeholdes så meget som bygninger, der er yngre end 1960 og helt nye huse. Vedligeholdelsen skal også ske på en anden og mere kvalificeret måde. De fleste gør alt for meget, forkert og for dyrt. at de mest alvorlige tekniske og æstetiske skader på bygninger, ældre end 1960 skyldes anvendelsen af uhensigtsmæssige materialer, metoder og konstruktioner til vedligeholdelsen og istandsættelsen ikke nedbrydning fra vejr og vind, frost og tø. at de klassiske materialer og metoder også er de mest hensigtsmæssige, rent totaløkonomiske for bygninger, der er ældre end ca. 1960, bl.a. på grund af deres meget store holdbarhed. De klassiske byggematerialer og bygningskonstruktioner er i kraft af deres lange levetider, lange vedligeholdelsesintervaller og enkle vedligeholdelse også langt mere bæredygtige end de fleste tilsvarende moderne materialer og elementer, der er udviklet efter 1960-70.
Ny definition på bæredygtighed En bæredygtig bygning, er derfor en bygning, der: Har holdt meget længe og herefter kan genanvendes på stedet ved at blive istandsat og ombygget med omtanke, så holdbarheden fortsætter ligeså længe. Er bygget til at holde meget længe, fordi den består af består af materialer og konstruktioner med en meget lang - mindst 200-300 år* levetid og holdbarhed, og med en enkel og miljøvenlig vedligeholdelse. (*stråtage og skorstenpiber undtaget). Har et lavt energiforbrug baseret på enkle og naturlige løsninger, med meget lang levetid. Denne definition udtrykker i øvrigt også en mere dækkende oversættelse af det engelske ord sustainable end det danske udtryk bæredygtig, nemlig vedvarende holdbart - svarende til den svenske oversæt-telse: hållbar, den tyske oversættelse: nachhaltig og den franske durabilité.
Analyse og Værdisætning af BYGNINGER og deres omgivelser A: IDENTIFIKATION Adresse, Byggeår, arkitekt, ombygninger/tilbygninger, kort om materialer og konstruktioner plangrundlag, SAVE-værdi, Fredet. Arkivalier. Dato, registrator(er). B: ARKIVUNDERSØGELSE, OPMÅLING M.M. Arkivgennemgang/undersøgelse (bl.a. eksisterende tegninger, planmæssige forhold). Andre kilder. Evt. supplerende opmåling (nødvendigt tegningsgrundlag for undersøgelsen og et eventuelt projekt) C: ANALYSE Overordnet analyse Kort, overordnet historisk, teknisk og arkitektonisk beskrivelse af den by, bebyggelse eller landsby, som huset ligger i. Bygningen skal ikke ses løsrevet fra sine nære omgivelser. Bygningsanalyse Bygningen og dens omgivelser gennemgås, undersøges og analyseres grundigt udvendigt og indvendigt, samt ud fra følgende 3 emner, der hver indeholder 3 delemner. Analysen foretages konsekvent i den nævnte rækkefølge: Historisk analyse 1 Bygningshistorisk analyse Historiske registreringer på stedet af husets historiske udvikling, suppleret af gamle billeder, ældre bygningstegninger og nye, aktuelle opmålinger samt rekonstruktionstegninger. 2 Kulturhistorisk analyse Registrering af spor efter husets oprindelige formål og senere anvendelser Personalhistorie. Endvidere slid og patina, 3 Antikvarisk analyse Registrering af de oprindelige, bevarede dele, strukturer eller elementer fra husets opførelse og senere perioder. Teknisk analyse 4 Teknisk tilstand Registrering af husets/bebyggelsens konstruktive og byggetekniske tilstand, herunder 5 Fugtproblemer og indeklimaforhold 6 Energiforhold. Arkitektonisk analyse 7 Bygningskroppen, Facadeudtrykket, Facadedetaljer, Vinduer og døre 8 Husets interiører, indretning og funktion 9 Husets omgivelser og arkitektoniske tilpasning til landskabet eller bygningsmiljøet/helheden. D: VÆRDISÆTNING. De bærende bevaringsværdier I dette afsnit beskrives de bærende bevaringsværdier, som kan udledes af analysen, som en konklusion eller syntese af denne. Disse beskrives forholdsvis kort og enkelt og illustreres eventuelt med fotografier og tegninger. Værdisætningen giver en begrundet forklaring på, hvorfor de påpegede elementer er vigtige. De bærende bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af de elementer, der særligt understøtter bevaringsværdierne og disses sårbarhed overfor ændringer. Herunder også de særlige konstruktioner, byggetekniske eller funktionelle forhold. E: ANBEFALINGER af mulige indgreb Som en konklusion på værdisætningen kan denne munde ud i en opdeling i: a Umistelige strukturer, rum og bygningsdele, der bør bevares, vedligeholdes og repareres (reparation) b Skæmmende strukturer, rum og bygningsdele, der kan fjernes (subtraktion) c d e Fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, der kan rekonstrueres (rekonstruktion) Strukturer, rum og bygningsdele, der kan ombygges og transformeres (transformation) Nye strukturer, rum og bygningsdele, der kan tilføjes (addition) F: PRINCIPPER for alle indgreb 1. Alle indgreb, små eller store, skal bygge på en metodisk analyse og værdisætning 2. Bevar så meget som muligt af de original materialer, elementer og strukturer. 3. Nye materialer og elementer skal respektere og harmonere med de eksisterende 4. Benyt de klassiske byggematerialer, konstruktioner og håndværksmetoder, der passer til huset. 5. Bevar eller genskab bygningens arkitektoniske helhed både samlet, i detaljen og til omgivelserne G: MATERIALEVALG De klassiske materialer og metoder, der svarer til husets alder og byggeteknik.
Analyse og Værdisætning af BYGNINGER og deres omgivelser Historisk analyse 1 Bygningshistorisk analyse Historiske registreringer på stedet af husets historiske udvikling, suppleret af gamle billeder, ældre bygningstegninger og nye, aktuelle opmålinger samt rekonstruktionstegninger. 2 Kulturhistorisk analyse Registrering af spor efter husets oprindelige formål og senere anvendelser Personalhistorie. Endvidere slid og patina, 3 Antikvarisk analyse Registrering af de oprindelige, bevarede dele, strukturer eller elementer fra husets opførelse og senere perioder.
Analyse og Værdisætning af BYGNINGER og deres omgivelser Teknisk analyse 4 Teknisk tilstand Registrering af husets/bebyggelsens konstruktive og byggetekniske tilstand, herunder 5 Fugtproblemer og indeklimaforhold 6 Energiforhold. Arkitektonisk analyse 7 Bygningskroppen, Facadeudtrykket, Facadedetaljer, Vinduer og døre 8 Husets interiører, indretning og funktion 9 Husets omgivelser og arkitektoniske tilpasning til landskabet eller bygningsmiljøet/helheden.
Analyse og Værdisætning af BYGNINGER og deres omgivelser D: VÆRDISÆTNING. De bærende bevaringsværdier I dette afsnit beskrives de bærende bevaringsværdier, som kan udledes af analysen, som en konklusion eller syntese af denne. Disse beskrives forholdsvis kort og enkelt og illustreres eventuelt med fotografier og tegninger. Værdisætningen giver en begrundet forklaring på, hvorfor de påpegede elementer er vigtige. De bærende bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af de elementer, der særligt understøtter bevaringsværdierne og disses sårbarhed overfor ændringer. Herunder også de særlige konstruktioner, byggetekniske eller funktionelle forhold.
Analyse og Værdisætning af BYGNINGER og deres omgivelser E: ANBEFALINGER af mulige indgreb Som en konklusion på værdisætningen kan denne munde ud i en opdeling i: a Umistelige strukturer, rum og bygningsdele, der bør bevares, vedligeholdes og repareres (reparation) b Skæmmende strukturer, rum og bygningsdele, der kan fjernes (subtraktion) c d e Fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, der kan rekonstrueres (rekonstruktion) Strukturer, rum og bygningsdele, der kan ombygges og transformeres (transformation) Nye strukturer, rum og bygningsdele, der kan tilføjes (addition)
Analyse og Værdisætning af BYGNINGER og deres omgivelser E: ANBEFALINGER af mulige indgreb Som en konklusion på værdisætningen kan denne munde ud i en opdeling i: a Umistelige strukturer, rum og bygningsdele, der bør bevares, vedligeholdes og repareres (reparation) b Skæmmende strukturer, rum og bygningsdele, der kan fjernes (subtraktion) c d e Fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, der kan rekonstrueres (rekonstruktion) Strukturer, rum og bygningsdele, der kan ombygges og transformeres (transformation) Nye strukturer, rum og bygningsdele, der kan tilføjes (addition) NB: Alle 5 indgreb er lige lødige
Rekonstruktion Man vil bemærke at rekonstruktion af fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, optræder blandt de anbefalede indgreb en praksis, der har været omdiskuteret i bevaringskredse i Verden i over 100 år. Dette skal her dels opfattes som een mulighed blandt andre, men helt klart en lige så bevaringsmæssigt lødig og acceptabel løsning, som eksempelvis reparation, subtraktion, addition og transformation, dels skal en rekonstruktion af manglende og forsvundne dele bygge på et kvalificeret og metodisk grundlag i form af en systematisk og prioriteret kilderækkefølge ved rekonstruktioner: Husets/bebyggelsens alder Gamle billeder. Spor i bygningen/bebyggelsen. Egnstraditioner. Tidsnøgle. Roskilde station er den ældste jernbanestation i Danmark, bygget i 1847 og bygningsfredet i 1964. Op gennem 1960-erne og 70-erne blev facaden ændret flere gange af DSB, men i 1998-2002 fik stationsbygningen både sin gamle udformning og sine oprindelige detaljer og farver igen rekonstrueret efter gamle fotografier og spor i bygningen. De kraftige farver blev udført i kalkkaseinfarve som oprindeligt.
NYBYGGERI i eksisterende bygningsmiljøer Den indledende analyse viser at 60-80% af alt nybyggeri, der foregår i eksisterende bygningsmiljøer, ikke forsøger at tilpasse sig til de særlige historiske, tekniske og arkitektoniske karaktertræk på stedet Langt det meste nybyggeri mangler åbenlyst en metode og en holdning til en stedlig indpasning. Alt for ofte ser man, at de nybyggerier, der skyder op i de gamle byområder, kan ligge hvor som helst og slet ikke har nogen arkitektonisk tilknytning til det konkrete sted eller den konkrete helhed. Hvordan bygger man nyt i Nyboder næppe på denne måde, det kan enhver vist se. Men hvad med København Nordvest? Her ville Analyse- og Værdisætnings-Metoden måske være nået til et andet og mere historisk forankret og steds-indpasset resultat.
Ingen historiske byområder er jo ens, så det er ulogisk at man ofte tilsyneladende tilstræber at nybyggeri og nyudvikling ser så ens ud i stedet for at skabe en mere original, varieret og stedsspecifik nyudvikling. Ved hjælp af en analyse og værdisætning af det eksisterende, foretaget før diverse indgreb, og ved at lade de analyserede resultater indgå i præmisserne for nybyggeriet, kan man opnå en arkitektonisk harmoni mellem det bevarede og det nyudviklede, frem for en kunstig adskillelse og modsætning. Det handler i alt sin enkelhed om at bevare det bedste af det eksisterende byggeri, fjerne det ringeste og tilføje noget nyt, der respekterer, indpasser sig til og harmonerer med det bedste af det eksisterende. Derved påvirker stedet og dets kvaliteter selve omdannelsesprocessen - lige så meget som omdannelsesprocessen påvirker stedet. Men det kræver at man lærer at se disse kvaliteter på tværs af alt det grimme og utilpassede.
10 VEJLEDNINGER til Analyse- og Værdisætnings-Metoden af Søren Vadstrup 1. Analyse- og Værdisætnings-Metoden Generelt 2. Analyse og Værdisætning af BYGNINGER og deres omgivelser + SKEMAER 3. Bevarings- og Bygningssyn for ældre bygninger 4. Analyse og værdisætning af BYER, bebyggelser og byområder + SKEMAER 5. Analyse og Værdisætning af PLADSER og byrum + SKEMAER 6. Analyse og Værdisætning af HAVNE + SKEMAER 7. Analyse- og Værdisætning af LANDSBYER + SKEMAER 8. Analyse- og Værdisætning af bygninger og bebyggelser i DET ÅBNE LAND 9. Analyse- og Værdisætnings- Metoden til udpegning af BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER i kommunen 10. Bygnings-Typologi-Metoden
Disposition A: IDENTIFIKATION B: ARKIVUNDERSØGELSE, OPMÅLING M.M. C: ANALYSE Overordnet analyse Bygningsanalyse Historisk analyse 1 Bygningshistorisk analyse 2 Kulturhistorisk analyse 3 Antikvarisk analyse Teknisk analyse 4 Teknisk tilstand 5 Fugtproblemer og indeklimaforhold 6 Energiforhold. Arkitektonisk analyse 7 Bygningskroppen, Facadeudtrykket, Facadedetaljer, Vinduer og døre 8 Husets interiører, indretning og funktion 9 Husets omgivelser og arkitektoniske tilpasning til landskabet eller bygningsmiljøet/helheden. D: VÆRDISÆTNING. De bærende bevaringsværdier Disse beskrives forholdsvis kort og enkelt og illustreres eventuelt med fotografier og tegninger. Værdisætningen giver en begrundet forklaring på, hvorfor de påpegede elementer er vigtige. De bærende bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af de elementer, der særligt understøtter bevaringsværdierne og disses sårbarhed overfor ændringer. Herunder også de særlige konstruktioner, byggetekniske eller funktionelle forhold. E: ANBEFALINGER af mulige indgreb a Umistelige strukturer, rum og bygningsdele, der bør bevares, vedligeholdes og repareres (reparation) b Skæmmende strukturer, rum og bygningsdele, der kan fjernes (subtraktion) c Fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, der kan rekonstrueres (rekonstruktion) d Strukturer, rum og bygningsdele, der kan ombygges og transformeres (transformation) e Nye strukturer, rum og bygningsdele, der kan tilføjes (addition) F: PRINCIPPER for alle indgreb G: MATERIALEVALG De klassiske materialer og metoder, der svarer til husets alder og byggeteknik.
Analyse og Værdisætning EKSEMPLER Hegnslund ved Springforbi på Strandvejen Villa Flora på Sifnos i Grækenland
Viby Bygade 12 VÆRDISÆTNING De bærende bevaringsværdier: Gårdspladsen med pigstensbelægning og -detaljer Gadeport med original port Bindingsværket Originale vinduer og hoveddør Indvendige døre De fleste indvendige rum Lange kik en siute gennem stuehuset Umisteligt skal repareres Gårdspladsen med pigstensbelægning og -detaljer Gadeport med original port Bindingsværket Originale vinduer og hoveddør Indvendige døre De fleste indvendige rum Lange kik en siute gennem stuehuset Stort set alle lofter i stuehuset skiftes ud
Viby Bygade 12 VÆRDISÆTNING Svækker bevaringsværdierne Maskinhus på gårdspladsen Tilmuret tofteport Bryggers-indretning med vask, spisekammer etc Bør rekonstrueres Forkert lagt pigstensbelægning på gårdsplads Oprindelige vinduer til gårdspladsen i bryggers og mellemstue Fløjdør mellem mellemstue og øverstestue Alkove og kakkelovnsplads i mellemstue Kakkelovnsindfatninger i dagligstue Bryggers: Ildsted, bageovn og gulv Diverse manglende porte og stalddøre Lergulve i tærskelo og værksted Pigstensgulv i stald Das Højden på det oprindelige kampestensgærde mod gaden Tagskægskvist mod gade Nyindrettes/tansformeres Toilet og bad i tidl. kammer/strygerum Spisekammer i køkken Kursuslokale i tidl. grisestald i forlængelse af stuehuset
Reparation
Udskiftning med nye elementer, udført som kopier af de oprindelige
Retablering
Nye elementer i vor tids sprog
Renovering (Byfornyelse)
Overromantisering