Virksomhedsplan 2011

Virksomhedsplan 2011

Louise Mariehjemmet * 2

Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 4 ORGANISATIONSPLAN... 5 FORORD... 6 INDLEDNING... 6 IDÉGRUNDLAG... 7 VISION... 7 VÆRDIGRUNDLAG... 7 MÅLGRUPPE... 8 VIRKSOMHEDSPLAN... 8 PROCESBESKRIVELSE... 8 PROCEDURE ELLER ÅRETS GANG... 8 VIRKSOMHEDSPLAN 2010... 9 3

Virksomhedsbeskrivelse Institutionens navn Adresse Louise Mariehjemmet Svenskelejren 1, 2700 Brønshøj Tlf. 38 60 55 00 Fax 38 26 19 23 E-mail Hjemmeside louise@mariehjem.dk www.mariehjem.dk/louise Institutionstype Normering Selvejende plejehjem, tilknyttet Fonden Mariehjemmene. Louise Mariehjemmet har 39 boliger, der p.t. beboes af Borgere fra Københavns Kommune. 36 fuldtidsstillinger. Bestyrelsen Formand Mads Thyregod (service) Næstformand Mette Ifversen Michael Müller Sigrid Fleckner Najda Nielsen Forstander Maria Hedin Personale repr. Sussie Lysholm 4

Organisationsplan Bestyrelse Forstander Sekretær Souschef / Afd. leder Køkken Aktivitet Rengøring/ Vaskeri Varmemester Pleje Personalenormeringen svarer til 36 fuldtidsstillinger Det fastansatte månedspersonale består af: 1 Forstander / Sygeplejerske 1 Souschef/ Afdelingsleder 4,16 Social- og Sundhedsass. 1 Plejehjemsassistent dag 3,86 Social- og Sundhedshjælper 0,86 Sygehjælper 1 Ufaglært sygehjælper 0,76 a/n Plejehjemsass. 2,3 a/n Social- og Sundhedsassistent 1,5 a/n Sygehjælper 3,8 a/n Social- og Sundhedshjælper 0,76 a/n Ufaglært sygehjælper 0,86 Køkkenleder 1,81 Køkkenassistent 2,2 Rengøringsassistenter 0,70 Gymnastikpædagog 0,32 Aktivitetsmedarbejder 0,95 Varmemester 0,81 Vaskeriassistent 0,54 Sekretær 5,86 Er faste afløser og vikar ved sygdom og ferie. Læge og fysioterapeut rekvireres efter beboernes ønske og behov. Damefrisør og Fodterapeut findes i huset. Gennem kommunen kan beboerne tilmeldes til Omsorgstandplejen, hvorefter man efter behov kan få tandbehandling på Louise Mariehjemmet. 1 gang om måneden og afholdes gudstjeneste i dagligstuen.. 5

Forord Virksomhedsplan 2010 Rose Marie Rørdam Holm stiftede de første Mariehjem i 1958. Navnet Mariehjem er opkaldt efter stifterens kvindelige slægtninge som alle havde Marie som en fast del af deres navn. Rose Marie Rørdam Holm var hospitalssygeplejerske i København og mødte i sit daglige arbejde mange mennesker uden fast bopæl og uden familie. For at give disse mennesker en værdig tilværelse under hjemlige forhold, oprettede hun det første Mariehjem. Hendes grundlæggende tanke var at skabe små hjem med et trygt og nært miljø uden institutionspræg. Indledning 1973 opførte Typografernes stiftelse i samarbejde med Københavns kommune Degnemosegård. I midten på år 2002 overtog Mariehjemmene drift af hjemmet og i september 2002 skiftede plejehjemmet navn til Louise Mariehjemmet. I 2009 er Louise Mariehjemmet totalt renoveret. Alle lejligheder er 2 rums boliger. Louise Mariehjemmet er opkaldt efter Louise hullet, som er et lille mosehul øst for Frederikssundsvej, i Brønshøj parken. I folkemunde fortæller historien, at en ung kvinde, ved navn Louise, i begyndelsen af det 1900 århundrede grundet graviditet uden for ægteskabet, druknede sig i mosehullet. Fondens hovedkontor står til rådighed med økonomistyring, lønudbetaling, faglig vejledning, udvikling samt IT. Louise Mariehjemmet har en kontrakt med Københavns Kommune der pt. visiterer til samtlige 39 boliger. Boligerne er godkendt til ægtepar. Louise Mariehjemmet ledes af to bestyrelser: En bestyrelse til service og en boligbestyrelse. Til at varetage den daglige ledelse er ansat en forstander. Det er bestyrelsens opgave at påse at institutionen drives i administrative og økonomiske anliggender, ud fra formålet. I bestyrelsesmøderne deltager, foruden bestyrelsens 5 medlemmer, repræsentant fra Fonden Mariehjemmene, Forstander og en personale-repræsentant. 6

Idégrundlag Alt der fortjener at gøres, fortjener også at gøres godt! Adolf Monod Virksomhedsplan 2010 Et idégrundlag fortæller, hvad Louise Mariehjemmets opgaver er. Med baggrund i Serviceloven, er det Louise Mariehjemmets mål at skabe og opretholde de bedst mulige livsbetingelser for den enkelte beboer. Dette baseres på at beboerne i størst muligt omfang, skal kunne videreføre det liv, som de ville have ført, hvis de var i eget hjem. Medarbejderne på Louise Mariehjemmet vil medvirke til at den enkelte beboer oplever selvstændighed og uafhængighed, og får støtte til de pleje- og omsorgsopgaver den enkelte beboer har behov for. Samarbejdet med beboernes pårørende vægtes højt. Beboernes frihed og valgmulighed og dermed indflydelse på døgnets rytme har stor betydning. Husets indretning giver rig mulighed for variation i dagligdagen. Vision Den som ikke ser fremad bliver bagefter. Stefano Guazzo En vision fortæller, hvad der stræbes for at opnå. At skabe en indholdsrig hverdag for den enkelte beboer så Louise Mariehjemmet bliver et godt og trygt hjem, et attraktivt sted at bo, gæste og arbejde. Værdigrundlag Den sko der passer en person gnaver en anden; der er ingen opskrift på et liv som passer alle. Hver og en af os bærer på vores egen livsform. Eric Ljung Et værdigrundlag udtrykker de værdier, der ønskes at arbejde ud fra i hverdagen. Hjemmet skaber rammer, så det enkelte menneske bevarer sin værdighed, sundhed og livskvalitet. Alle mennesker betragtes som ligeværdige og der findes en tro på at alle mennesker udvikler sig hele livet. Team ånden udvikles og der bliver stillet krav om medarbejdernes eget input. 7

Medarbejderne skal vide hvordan de yder omsorg og skaber værdier for den enkelte borger. Medarbejderne udvikles til at rumme og magte den enkelte beboers behov, ønsker og individualitet. Målgruppe Målgruppen er p.t. borgere fra Københavns kommune med behov for kompenserende pleje og omsorg, dvs. borgere der har vanskeligt ved eller er ude af stand til at overkomme / overskue / tage initiativ. Louise Mariehjemmet er forpligtet til at løse opgaverne i overensstemmelse med servicelovens formål og bestemmelser. Virksomhedsplan Virksomhedsplanen er et værktøj som medvirker til at sikre, at der arbejdes med de mål der er sat. Procesbeskrivelse Louise Mariehjemmets arbejde med virksomhedsplaner begyndte med en temadag i 2003. Temaet var Fra Københavns Kommune til Mariehjemmene. Alle de nye ideer og tiltag har til formål at sikre at beboerne får et endnu bedre forhold på Louise Mariehjemmet. Procedure eller årets gang Virksomhedsplanen udarbejdes hvert år efter den samme procedure: Arbejdet begynder med et spørgeskema, en kulturanalyse, i oktober måned. Resultatet af denne analyse præsenteres på personalemødet i november måned. Personalegruppen diskuterer ved samme tilfælde de opgaver og udfordringer som venter i det næstkommende virksomheds år. Det betyder at arbejdet med 2010 års virksomhedsplan begyndte i efteråret 2008. I foråret fortsætter processen med fortsatte diskussioner i personalegruppen. På personalemødet i maj måned besluttes hvad man ønsker at prioritere. Forstanderen har opgaven i løbet af sommeren at skrive planen færdig. Personalemødet i september godkender (evt. med ændringer) planen, som herefter bliver fremlagt til endelig godkendelse af bestyrelsen. Metode Når virksomhedsplanen er godkendt forsætter arbejdet med selskabet i selskabet. Det indebærer at den enkelte medarbejder skal beslutte sig for hvad man vil bidrage med i det næste virksomheds år. Hvad i planen brænder man mest for? Hvor ligger ens personlige interesser? Alle medarbejdere får en samtale med forstander eller afdelingsleder. Denne samtale erstatter de tidligere medarbejdersamtaler. Ved samtalen skrives medarbejderens plan ind i en enkel kontrakt. Under samtalen diskuteres både formål og hvad man har brug for, for at 8

opnå sit mål. Det kan være tid, penge, kursus etc. Det er vigtigt at det påtænkte projekt ikke bliver for omfattende. Hvis alle medarbejdere lykkes med deres projekter vil der ske store fremskridt i huset. Hvis projekterne bliver for omfattende forøges risikoen for at mislykkes. Virksomhedsplan 2011 Arbejdsmiljø - tidspress Da vi diskuterede 2011 års virksomhedsplan, kom personalegruppen hurtigt ind på stress og tidspres. Vi blev enige om at fokusere på området under næste år. Tidspres og et højt arbejdstempo kan give psykisk træthed og stress. Ofte kører dagen på rutine og arbejdet bliver gjort som man plejer uden refleksion over arbejdsgang, indhold og timing. Når så alle akutte opgaver melder sig kan det være svært at beholde overblik og sortere i nødvendige og ikke/mindre nødvendige opgaver. Man vil ha rent bord og ren samvittighed når man går hjem. Resultatet bliver en umulig arbejdssituation hvor stressen slår tilbage mod medarbejderen. Det er først når stressen har fået fodfæste og noget går galt at ledelsen bliver involveret. Men hvis man giver sig tid til at træde et skridt tilbage og se på hvordan opgaverne løses så finder man hyppigt nye måder at arbejde på. Er det f.eks. nødvendig at alle opgaver udføres netop i et vist tidsrum på dagen? Kan opgaver deles mellem flere medarbejdere eller afdeles til en enkel medarbejder så man sparer skridt? At arbejde tværfagligt er en anden mulighed. Hensigtsmæssig planlægning og tilrettelægning af arbejdet er af yderste vigtighed for at modarbejde tidspres og et uhensigtsmæssigt arbejdstempo. En omlægning af arbejdet på denne måde, er umulig for den enkelte medarbejder. Men når hele huset er enige om opgavens høje prioritet, og alle er parate til at yde sin indsats bliver det ikke blot muligt, men også en interessant mission som vil styrke samarbejdet på tværs i hele huset. Opgaven er at gennemgå og evaluere på alle arbejdsgange i huset. Dette vil gennemføres i 4 trin. Første trin er en kortlægning hvor alle medarbejdere enkeltvis nedskriver alle de opgaver man har i løbet af vagten. Dette gælder alle medarbejdere i huset. Næste trin er et gruppemøde hvor man, inddelt i faggrupper, holder en brainstorming ud fra sin erfaring. Her samles materiale på løsninger, godt og dårligt, svært og simpelt. Kort og godt et landkort over idéer, opgaver og midler. 9

På det tredje trin skal hver enkelt medarbejder vælge de opgaver man er interesseret i at fordybe sig i. I denne fase skal opgaverne endevendes og alle muligheder til forandring skal beagtes. Gruppen har tidligere med succes arbejdet med en observatør for at få et overblik i situationen. Noget som er svært når man er midt i en arbejdsopgave. Resultatet dvs. de løsninger og arbejdsgange som bliver præsenteret skal løbende diskuteres ved møder. Det sidste trin er implementeringen af det færdige arbejde. Her tænker vi os en prøvetid på 3-6 måneder, alt ud fra opgavens kompleksitet. Når prøvetiden evalueres bliver arbejdsgangen permanent eller forkastet. Arbejdet skal udmøntes i en døgnplan på samtlige opgaver i hele huset. Formålet med årets virksomhedsplan er At mindske stress og tidspres At personalegruppen udvikles tværfagligt At få struktur på dagligdagens opgaver og tid til fornuftig planlæggelse. At skabe et godt arbejdsmiljø Målet med virksomhedsplansproceduren er At Louise Mariehjemmet med hjælp fra den enkelte medarbejder udvikles i takt med samfundets krav og ønsker. At Louise Mariehjemmet bliver en dynamisk arbejdsplads, hvor hver enkel medarbejder ser sig selv som den ressource som kan gøre en forskel. At give personalegruppen en mulighed for at videreudvikle de kompetencer som har deres interesse. At byde beboere og pårørende en hjem med mange forskellige tiltag. At Louise Mariehjemmet videreudvikles til et sted med høj faglig viden og ekspertise i omsorg. Personalets opgave De aktiviteter/projekter som er startet op i foregående år fortsættes. Hver enkelt medarbejder bidrager årligt til virksomhedsplanen med et projekt. Mål At alle faste medarbejdere har gennemført deres projekt. At alle medarbejdere oplever succes med deres projekt Metode Se beskrivelse af selskabet i selskabet under metode på side 7 10

Resultat At forandringer initieres og udarbejdes af personalegruppen. Succeskriterium At Louise Mariehjemmet kendetegnes ved at der pågår mange små projekter At medarbejderne føler sig betydningsfulde, at man gør en forskel. At personalets oplevelse af succes (i at gennemføre sin virksomhedsplan), som måles i kulturanalysen i oktober måned, for hvert år bliver bedre. Ansvarlige Den enkelte medarbejder for det enkelte projekt Forstander og Afdelingsleder for processen Maria Hedin August 2010 11