Danmarks Naturfredningsforening. Slagelse afdeling.

Relaterede dokumenter
Danmarks Naturfredningsforening. Slagelse afdeling.

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December November Tillæg nr. 4

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Naturpleje på Tårnborg Borgbanke.

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Såfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov.

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Dato: 16. februar qweqwe

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Sillebro Ådal anmarks største klimatilpasningsprojekt

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Kap Biologiske Interesser

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Randers - Neder Hornbæk

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Klima- natur-og miljøpolitik i Randers kommune Høringssvar fra Langå Miljøgruppe

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune


Friluftsrådet i Sydvestsjælland Beretning for året 2018 Februar 2019

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Kommuneplan temaer. Forslag

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

6.3.1 Ring 3 - vest. Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby.

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

)' ') *!" '!!!! ' '' '' ', '' )'

Fynsk Naturråds anbefalinger til Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd, Ærø den 25. september 2018 v/ Dorit Fruergaard

Såfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov.

Erfaringer med VVM og Natur

Indledning. Ikke teknisk resumé

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i Vejledning til ansøgning

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Referat fra møde i Det grønne Råd tirsdag den 15. april 2008.

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

SLAGELSE KOMMUNE. Beretning til planstrategi

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 27. januar 2011 kl Mødelokale 1

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

Planteavlskongres 2012

NyebyskoveiNæstved. Natur og skovrejsningsplan for Næstved kommune Fase 1

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Nr. Indsiger Indsigelse Forslag til svar 1 Danmarks Naturfredningsforening Greve Afdeling v/ Per Breddam

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Afgørelse om miljøvurdering

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

VVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45.

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til

Plan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling Jørgen Primdahl. Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand

Fremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune

Vejledning. i etablering af lokale stier i Slagelse Kommune

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN

FANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Skema til projektafgrænsning

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Ansvarlig sagsbehandler

Holstebrovej 399 Hvidbjerg 7860 Spøttrup. 12. november Skovrejsning, VVM-afgørelse og anmeldelse

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Bemærkninger til Forslag til Nationalparkplan for Nationalpark Vadehavet

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Pressemeddelelse: Hedeland skal være endnu mere råt, aktivt og roligt

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Torsten Jensen og Jens Peter Simonsen deltog kun i den første del af mødet (Punkt 1-3).

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Dagsordenpunkt. Udvalget beslutter, at kommunen indgår i planlægningsprojektet jf. nedenstående.

Transkript:

Danmarks Naturfredningsforening. Slagelse afdeling. Årsberetning 2009. 2009, - år 3 efter kommunesammenlægningen. I forbindelse med sammenlægningen og det nye fællesskab udarbejdede vi en beskrivelse af vores visioner for naturen i den nye kommune. Fremtidens natur i Slagelse kommune. Det overordnede mål for fremtidens natur i Slagelse Kommune er at få skabt sammenhæng i naturen dels mellem de enkelte naturområder, dels ved at skabe større områder og dels ved at forbinde de enkelte områder med økologiske forbindelseslinier. Der er behov for en stor og fortsat indsats, både med hensyn til at pleje og til at genoprette naturen, men også med hensyn til at gøre det muligt for kommunens borgere at få store naturoplevelser i fred og ro Dette kan kun ske ved et positivt samarbejdet med kommunen: Og vi har et positivt samarbejde med kommunens Teknik- og miljøforvaltning, dels gennem Vandsynsrådet, Natursamrådet og Agenda 21-udvalget og dels i den daglige kontakt, hvor vores henvendelser altid behandles seriøst, ligesom vi orienteres om alle givne tilladelser. Er det så lykkedes, at få skabt sammenhæng i naturen i Slagelse Kommune? Vandløb. Sidste år kunne jeg konstatere, at tilstanden i de fleste af kommunens vandløb er præget af mange årtiers uforstand og manglende naturbevidsthed, som har omdannet vandløbene fra naturligt slyngede åløb til mere eller mindre golde afvandingskanaler til gavn for landbruget, men til stor skade for naturværdierne. DN må derfor hilse med tilfredshed, at kommunen i de seneste år er gået i gang med naturgenopretning af vandløbene. Sidste år genslyngningen af en længere strækning af Seerdrup Å, i år Halkevad Å. I den forbindelse er det DN s håb, at vores forslag om retablering af våde enge i væsentlige dele af Tude Å-/Vårby Å-dal Det store grønne V - kan skabe en sådan interesse hos kommunens beslutningstagere, at Slagelse i løbet af nogle år kan fremstå som en foregangskommune med hensyn til naturgenopretning. Derfor er det meget tilfredsstillende, at der i forbindelse med kommunens budget for 2010 er sat penge af til udarbejdelse af et skitseprojekt for Naturgenopretning af Tude Ådal. Ådalen langs Tude Å er kommunens mest markante landskabselement og indeholder storslået natur og uvurderlige kulturskatte. Disse værdier ønskes styrket og fastholdt gennem udarbejdelse af et skitseprojekt for naturgenopretning af nedre Tude Ådal. Det samlede projekt indeholder seks delprojekter omfattende bl.a. etablering af vådområder, tilbagelægning af Tude Å s gamle forløb samt sikring/udvidelse af eksisterende naturværdier. Budgetønsket på 1,2 mio. kr. dækker et årsværk til projektmedarbejder samt ca.700.000 kr. til udarbejdelse af skitseprojekt.

Fodsporet. Jernbanestien - Vi baner vejen Den 19. februar 2009 ønskede Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse borgerne i Slagelse Kommune tillykke med Nordea-fondens gave til etablering af en rekreativ sti på den nedlagte jernbanestrækning mellem Slagelse, Næstved og Skælskør. DN Slagelse indledte i 2007 i samarbejde med afdelingen i Næstved og Friluftsrådet om jernbanestrækningen. Vi så en unik mulighed for at sikre strækningen som en økologisk forbindelseslinje igennem landbrugslandet, samtidig med at langt flere kan få adgang til naturen. DN støttede opstarten af projektet med 30.000 kr. på trods af de på daværende tidspunkt dårlige odds. Det har I dag forrentet sig godt ved på under 2 år på trods af finanskrisen, at blive til et projekt med et budget på 48 mio. kr. Nordea-fondens gave på 36 mill. kr. til Jernbanestiprojektet fik politikerne til at melde klart ud. Den nedlagte banestrækning, Næstved - Slagelse og Dalmose - Skælskør, skal omlægges til rekreativt område til gavn for naturen, trafiksikkerheden og folkesundheden. DN Slagelses nye fokusområde: Skovrejsning I det forløbne år har vi i Slagelse haft stor fokus på Fodsporet, muligheden for adgangen til naturen, et projekt, som jo kører på skinner, samt naturgenopretning af vandløb, hvor Slagelse Kommune som nævnt er rigtig godt i gang. Vi har derfor valgt nyt fokusområde, - Skovrejsning. Hvorfor skovrejsning - de miljømæssige og sundhedsmæssige gevinster ved en aktiv skovrejsningspolitik er indlysende. Forbedrede forhold for naturen, en forbedring af lokalklimaet, binding af CO 2, beskyttelse af grundvand, øget træproduktion og ikke mindst øgede rekreative værdier, idet offentlighedens adgang til naturen forbedres. Det er vigtigt, at Slagelse kommune til stadighed, i samarbejde med statsskovdistriktet arbejder på, at der bliver plantet mere skov i kommunen. I den forbindelse er det jo oplagt samtidig at sikre borgerne bedre mulighed for at komme i skoven, samt at sikre vores grundvandressourcer. Derfor skal skovrejsningsprojektet nord for Slagelse hurtigst muligt i gang, - nu har der været snakket længe nok. Skovrejsning på det sted, kan blive en naturlig del af en grøn kile, der strækker sig helt inde fra midten af Slagelse til Blæsinge Bakker. Der er lavet oplæg til samarbejdsaftale mellem Slagelse Kommune, SK-forsyning (vandforsyningsselskabet) og statsskovdistriktet. Sagen er imidlertid sat i bero, da forsyningsselskabet har trukket sin oprindelige støtte. Arbejdet skal i gang igen. Fremadrettet bør der arbejdes med bynær skovrejsning og skovrejsning langs Fodsporet. Projekter. Gi naturen en hånd. I Danmarks Naturfredningsforening ønsker vi at gøre en aktiv indsats for at pleje vores naturværdier. Derfor inviterede vi søndag d. 6. september til pleje af Tårnborg borgbanke, hvor

25 engagerede, aktive og svedende voksne og børn deltog i naturplejen af Tårnborg borgbanke. En dag som bød på hårdt arbejde med sav, ørnenæb og le og en hyggelig fælles frokost for foden af banken. Arrangementet er et led i Danmarks Naturfredningsforenings projekt Giv naturen en hånd, hvor naturpleje via konkrete pleje- og formidlingsaktiviteter skal gøres til en sag for dig og mig. Arrangementet blev gennemført i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, som ejer området. Det fredede kulturminde var ved at gro til i træer, buske og brændenælder og både af hensyn til ruinerne af borgen og den specielle flora, som er på stedet, - var det absolut nødvendigt at komme i gang med en pleje af borgbanken. For en lokalitet af den størrelse er floraen usædvanlig artsrigt, - idet der er registreret tæt på 100 forskellige arter, hvilket svarer til knap 10 % af de arter, der findes i Danmark. I gør en værdifuld indsats for naturen gennem det arbejde I gør her, sagde Naturvejleder Finn Qvist fra Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm til deltagerne, og tilføjede at styrelsen satte stor pris på den indsats som blev gjort. Som formand for Danmarks Naturfredningsforening i Slagelse synes jeg, at det er en fantastisk indsats deltagerne har gjort - resultatet af arbejdet er meget tydeligt, - og jeg ser frem til at se, hvilken betydning plejen har haft for floraen på stedet, - ligesom jeg glæder mig til næste års plejedag på Tårnborg borgbanke, hvor vi fortsætter arbejdet med at sikre de historiske og naturmæssige værdier. Mårprojekt. DNs skovmårprojekt er et forsøg på at få et bedre overblik over den danske skovmårbestand. I samarbejde med Lorup Skovdistrikt har DN Slagelse opsat 3 kasser i Lorup Skov og 2 kasser i Det Plessenske Overdrev. Kasserne er sat 4-5 m. oppe i et træ i ældre løvskov. De opsatte kasser tjekkes hver 2 3 måned for at se om de har været besøgt af skovmår. Siden juni 2008 er de hver blevet undersøgt fire gange, senest i slutningen af august 2009. Der har desværre endnu ikke været tegn på skovmår i eller ved kasserne. For ikke at forstyrre eventuelle skovmårer i kassen undersøges de først på ca. 50 m s afstand med kikkert. Hvis der ikke ligger mårefterladenskaber på kassens låg og der i øvrigt ikke er noget der tyder på at kassen er optaget, bliver en radius på ca. 4 m under kassen undersøgt for tegn på skovmåraktiviteter. Det er vigtigt, at vi holder os de 50 m væk fra kassen i perioden fra marts til juni, da der kan være ynglende skovmår i kassen. Én gang om året, typisk om vinteren kan vi undersøge kasserne ved at tage låget af og se ned i kassens ynglerum. Dette har vi ikke gjort endnu med vores fem kasser". Grønne partnerskaber DN Slagelse har besluttet at deltage i to grønne partnerskaber. Handicapfugleskjul ved Kobæk I forbindelse med naturgenopretningen af Kobæk Sø, har vi indgået en aftale med Slagelse Kommune og Dansk Ornitologisk Forening om etablering af et handicapfugleskjul med adgang fra Kobækvej, samt formidling af naturen i og ved den nye sø, gennem foldere og ture. Stiforløb ved Vårby Å Omkring Vårby Å, mellem Slagelse landevej og Gl. Forlev har 4 lodsejere velvilligt givet mulighed for, at der kan etableres en stiforbindelse på begge sider af åen med sammenhæng til Trelleborg. Vi har indgået aftalen med Lodsejergruppen, Vemmelev lokalråd, Dansk Vandrelaug og Slagelse

kommune. I forbindelse med projektet udarbejdes en naturplan for arealerne, - og naturtiltagene, som foreslås i naturplanen gennemføres. Slagelse er nu klimakommune. Borgmester Lis Tribler underskrev onsdag d. 14. januar 2009 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at komme med på holdet af særlige klimakommuner i Danmark. Vi vil være klimakommune. Det er det ambitiøse mål, vi netop har sat os i Byrådet. At blive klimakommune er et led i vores Agenda 21-strategi. Og som klimakommune forpligter vi os til at reducere kommunens CO2-udslip med 2 procent årligt frem til 2015, siger Slagelse Kommunes borgmester, Lis Tribler. Aftalen omfatter kommunens egen drift og de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Det er et ambitiøst mål, Slagelse Kommune har sat sig. Og det er flot, at kommunen så aktivt går med ind i kampen for klimaet. Når Slagelse Kommune forpligter sig som klimakommune, så betyder det, at der sker reelle reduktioner i C02-udledningen. Det her er handling og ikke bare tom snak, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen. Agenda 21-udvalget. Sidste år vedtog Byrådet Agenda 21-strategien, som blev til på baggrund af Agenda 21-udvalgets arbejde - et arbejde som DN har haft stor indflydelse på. Mandag d. 14. september 2009 vedtog Byrådet Agenda 21-handlingsplanen, under navnet Klimaog miljøhandlingsplan, som er de konkrete handlinger, der skal sikre gennemførelse af Agenda 21- strategien. Handlingsplanen gennemføres i 2009 2011. Eksempelvis skal Slagelse Kommune: sigte mod at blive klimaneutral inden for opvarmningssektoren, udarbejde en samlet plan for al natur i kommunen, gennemføre pilotprojekter med sund og økologisk kost i kommunens institutioner, etablere og videreføre miljønetværk med daginstitutioner, boligforeninger og virksomheder. Danmarks Naturfredningsforening er meget tilfreds med Agenda 21-udvalgets arbejde og at det gode samarbejde i Agenda 21-udvalget og med Forvaltningen, har resulteret i en ambitiøs Agenda 21-strategi og en målrettet handlingsplan Kommuneplanlægning. I slutningen af 2009 skal den første samlede kommuneplan for Slagelse kommune vedtages. Målet med den kommende kommuneplan må være at sikre at Slagelse kommune kan udvikles samtidig med at landskabs- og naturværdierne sikres og udvikles, Derfor skal der planlægges for at beskytte den eksisterende natur, skabe mere natur og for at sikre bedre adgang til naturen. For os er det selvfølgeligt vigtigt at naturen bliver en væsentlig del af den kommende kommuneplan. Det overordnede mål for fremtidens natur i Slagelse Kommune skal være at få skabt sammenhæng i naturen dels mellem de enkelte naturområder, dels ved at skabe større områder og dels ved at forbinde de enkelte områder med økologiske forbindelseslinier. Åer, våde enge og lavbundsarealer er eksempler på gode og naturlige økologiske forbindelseslinier. (Sagt før, men kan ikke siges for tit.) Det er vigtigt, at der er naturlige forbindelser mellem skove og kyster og de mindre naturområder i det åbne landbrugsland. Disse økologiske forbindelseslinier er vigtige for en rigere natur i det store landbrugsområde i kommunen. Slagelse Kommune har en række artsrige naturområder bl.a Natura 2000-områderne. Men kommunen har også store områder der er præget af intensivt landbrug, hvor der kun er plads til relativt få dyre- og plantearter. Det er vigtigt, at der inde i landbrugslandet strækker sig et ganske

finmasket net af økologiske forbindelseslinier, som dyr og planter bruge til deres spredning fra artsrige og sammenhængende skov-, eng-, sø- eller moseområder til mindre naturområder i det åbne landbrugsland. Derfor har vi foreslået følgende: 12.3 Spredningskorridorer. Retningslinjer: Nyt punkt.: I 2010/ 2011 skal der udarbejdes en samlet planlægning for spredningskorridorerne, samt fastlægge, hvor de udpegede spredningskorridorer skal suppleres med et mere finmasket net af spredningskorridorer. Desværre tager kommuneplanen tager ikke de nødvendige landskabelige hensyn. Eksempelvis bør flere af de i kommuneplanen udpegede boligområder tages ud af planen, - f.eks Krukkenborg overfor Skælskør Lystskov og et område ved Sørbymagle i større uforstyrret landskab. Omfartsvej øst om Skelskør bør ikke placeres i landskabelige værdifulde områder tæt på Skelskør Nor, men placeres umiddelbart vest for Eggeslevmagle. Muligheden for ny campingplads ved Kobæk bør helt udgå af kommuneplanen. Se DN Slagelses kommentarer til kommuneplanrevisionen. http://www.dn.dk/default.aspx?id=4217 Endnu værre kommuneplanens muligheder for udvidelse af DONGs kulhavn og kullager ved Stigsnæs, samt muligheden for en 90 ha. stor opfyldning til etablering af Baltic Gate containerhavn. Begge projekter ligger helt tæt på de meget vigtige internationale naturbeskyttelsesområder ved Stigsnæs, Agersø/ Omø og Dobbeltkysten. Begge projekter bør helt opgives, da der er risiko for negativ påvirkning af de internationale naturbeskyttelsesområde. Dette sammenholdt med ønskerne om en regional/ kommunal erhvervshavn på Stigsnæs gør kommuneplanen, i hvert fald på dette punkt, utroværdig. Ture og arrangementer. Vi har i det forløbne år afholdt 4 arrangementer, - 3 ture ud i naturen omkring Kobæk, som del af det Grønne Partnerskab vi indgik med DOF og Slagelse Kommune forbindelse med etablering af fugleplatformen ved Kobæk Sø, - og et naturplejearrangement ved Tårnborg Banke. Desværre har de 3 ture ud i naturen haft meget ringe deltagelse, - så derfor vil vi meget gerne have ideer til ture og arrangementer, som kan fange fleres interesse. Gode ideer sendes til slagelse@dn.dk