Landinspecteurmødet i Fredericia

Oill Landinspecteurmødet i Fredericia den 28de og 29de Juli 1880, m. m.

V e d Generalforsamlingen iaar fremkom der et Ønske om, at den Udskrift af Forhandlingsprotocollen, der efter Lovene skal tilstilles Medlemmerne, tillige kunde fremtræde som et Referat af de Udtalelser, der vare faldne paa Mødet, og det henstilledes derfor, at Protocollcn først sluttedes Dagen efter, for at der kunde blive Tid til at indføre Forhandlingerne mere udførligt. Dette Forslag gik man ind paa, men det viste sig, at det medførte nogen Vanskelighed under det senere Møde at faae den nødvendige Tid tit at indføre et saadant udførligt Referat, og Gjennemførelsen af Tanken lykkedes derfor kun tildeels. Saafremt imidlertid Medlemmerne maatte synes om den mere fyldige Skikkelse, hvori Beretningen iaar fremtræder, saa vil der forhaabentlig til næste Generalforsamling kunne træffes en Ordning, hvorved det kan lykkes baade at føre Protokollen under selve Mødet og ved Siden heraf at tilvejebringe et Referat, der kan give de ikke tilstedeværende Medlemmer et virkeligt Billede af Generalforsamlingens Forhandlinger. Med disse indledende Bemærkninger meddeles efterstaaende. Udskrift af Forhandlingsprotocollen for Mødet den 28. Juli. Aar 1880 den 28de Juli afholdt Foreningen sin ordinære Generalforsamling paa Hotel Kronprinds Frederik'4 i Fredericia. Undertegnede Medlemmer vare tilstede ved Mødet, der tillige overværedes af Foreningens Æresmedlem,

Kammerraad Birk. Mødet aabnedes af Formanden, L au ri tzen, der udtalte sin Glæde over at see Forsamlingen saa forholdsviis talrig, hvilket han betragtede som et Tegn paa, at Interessen for Foreningen, som en Tid syntes at være noget kjølnet, atter var i Fremgang. Efter lians Forslag valgtes Bl an g s trup til Dirigent. Til Secretair valgtes Bauraaun. Forhandlingerne fremmedes derefter saaledes: 1. Dirigenten gav Ordet til Formanden, der meddeelte en Oversigt over Foreningens Tilstand, Medlemsantal m. rn., hvorved han bemærkede, at Foreningen havde i det sidste Toaar havt en Tilgang af 13 og en Afgang af 2 Medlemmer, saaledes at Foreningens Mod* lemsantal nu er 45, Han opfordrede de Tilstedeværende til hver i sin Kreds at virke for Tilgang, idet han efter sin Erfaring havde Grund til at tro, at der var mange Landinspecteurer, som endnu nærede Ønsket om at indtræde i Foreningen og kun behøvede en personlig Henvendelse, der vilde være langt virksommere end en skriftlig Opfordring fra Bestyrelsen. 2. Forretningsføreren fremlagde det reviderede Regnskab indtil 1. Januar 1880, idet lian fremhævede, 'a t Grundfondet udgjorde 193] Kroner 92 Øre, det disponible Fond 1084 Kr. 94 Øre, hvorved dog bemærkes, at det sidste Fond siden den Tid er medgaaet til Trykning af Circnlairesamlingen. 3. Ifølge Dagsordenen fremlagde Formanden Exemplarer af den ved Foreningens Foranstaltning tilvejebragte Samliog af Circulairer og Skrivelser vedrørende Landinspecteuremes Virksomhed. Han erindrede om, at denne Samling var fremkommen ifølge en Beslutning af Generalforsamlingen i 1876, og han citerede en Skrivelse af 25. August 187G fra daværende Fuldmægtig Sørensen, ifølge hvilken Samlingen ansloges til 6 a 8 Ark og Omkostningerne ved Trykningen til c. 200 Kroner. Det trak imidlertid i Langdrag med Udarbeidelsen, indtil Bestyrelsen ifjor besluttede sig til at anmode Mø n ip

4 om at udføre Arbeidet. Det viste sig herved snart, at der ikke i den tidligere Beregning var medtaget samtlige hidtil trykte Circulairer, og endvidere foreslog Mørup, at der skulde medtages de utrykte ministerielle Skrivelser og Resolutioner, som havde Interesse, og som han kunde faa Adgang til. Dette Forslag gik Bestyrelsen med Glæde ind paa, men det viste sig derved, at Samlingens Størrelse voxede til det femdobbelte, nemlig til 33 Ark og Trykningsomkostningerne selvfølgelig i samme Forhold. Uagtet Mørup havde beregnet sig et overordentlig moderat Salair for Udarbeidelsen, 300 Kroner, var derfor Omkostningerne ved hele Samlingen voxet til 1500 Kroner (derunder indbefattet c, 100 Kroner for Afskrivning), hvilket er omtrent 300 Kr. mere, end der haves til Disposition. Samlingen fremtræder imidlertid mi i en Skikkelse, som formeentlig vil gjøre den til en overordentlig nyttig Haan db og, og hvad der særlig forøger dens Brugbarhed er den Omstændighed, at Mørup har forsynet den med et meget udførligt Register, nemlig et ehronologisk Register paa 52 og et Sagregister paa 80 Sider. I det Hele indeholder Samlingen 267 Circulairer, Skrivelser m. m. La urit zen henstillede, om man til Dækning af den ved Samlingens Anskaffelse fremkomne Underballance skulde stifte et Laan hos Legatfondet. Wilkens nærede ikke nogen reel Betænkning ved dette Forslag, men meente, at der maaske nok formelt kunde indvendes noget imod et saadant Arrangement, hvorved Foreningen paa en Maade laante Penge hos sig selv. Blangstrup foreslog, at det overdroges Bestyrelsen at optage et Laan paa anden Maade, hvilket Forslag vedtoges eenstemmigt. Lauritz e n foreslog endvidere, at Samlingen skulde holdes til Salg hos Formanden for en Pris af 12 Kroner pr. Exemplar, hvilket omtrentlig vilde svare til al

5 mindelig Bogladepris. Efter nogen Diskussion vedtoges Forslaget enstemmigt. Ligeledes vedtoges det at tilstille Forskj ellige udenfor Standen, der havde ydet Bistand og vist Imødekommenhed ved Udgivelsen af Samlingen, Friexemplarer, ligesom der selvfølgelig overlodes Mørup nogle Exemplarer til fri Raadighed. Bl an g s trup udtalte sin store Anerkj endelse af det Arbejde, Mørup her havde udført, og for hvilket den forlangte Betaling ikke kunde ansees for at være noget Vederlag. Han foreslog derfor i alt Fald at forhøie H ø rup s Honorar til 400 Kroner. Dette Forslag vedtoges med Acclamation. 4) Dirigenten satte derefter det næste Punkt paa Dagsordenen under Forhandling, nemlig Spørgsmaalet om: hvad der fra Foreningens Side kan gjøre s i Retning af at forberede Standen til U di'øre 1- sen af Arbeidet ved en eventuel ny Matriculering. Formanden meddelte at han angaaende dette Spørgsmaal havde modtaget en Skrivelse fra Mørup, som lian vilde tillade sig at oplæse. I denne Skrivelse, hvori Mørup beklager, at han ikke har kunnet være tilstede under Forhandlingerne og udtaler sin Interesse for det foreliggende Spørgsmaal, anfører lian endvidere at, naar det nu maa ansees for at være trængt ind i den almindelige Bevidsthed, at Matriculen af 1844 ikke længere svarer til sin Hensigt, saa deler det derved fremkommende Krav sig i to Dele, nemlig først Spørgsmaalet om en Omtaxa ti on af Eiendommeno, og dernæst, hvad han vilde stille i 2den Linie, Spørgsmaalet om en ny Opinaaling. Med Hensyn til Taxationen som han mener bør foretages efter lignende Principer, som ere fulgte ved den nuværende Matriculering, alene med Undtagelse af Skovenes Skyldsætning udtaler han som sin Mening, at Standen i det Hele taget er i Besiddelse af den practiske Færdighed, som behøves for at udføre disse Arbeider. Med Hensyn derimod til Opm alingen, davil

6 der, foruden den egentlige oeconomiske Opmaaling, uden* tvivl blive stillet den Fordring at der, med Generalstabens Fixpunkter til Udgangspunkt, skal foretages Triangulation af faste Puhkter, hvortil Detaihnaalingen kan støtte sig, og da han troer vi mangle Kjendskab tilfremgangsmaaden ved disse Arbeider stiller han følgende Forslag: Foreningen beslutter ved de Midler, der staa til dens Raa- dighed, at virke hen til, at der udgives (trykt eller autograferet) en fuldstændig Fremstilling, indeholdende Schemaer m. v. for Arbejdere til Tilvejebringelse a f Forbindelser mellem Generalstabens Fixpunkter og de oeconomiske Maalingesv Dernæst vikle Formanden ligeledes tillade sig at oplæse en Skrivelse fra Landinspecteur Waltz, som for Tiden arbeider ved Matriculeringen i Tydsklaud. Det fremhajves i denne Skrivelse, at man i den lange Aavrække Matriculeringsarbeidet har staaet paa i Tydsklaud, har indsamlet en Mængde Erfaringer, saaledes at Systemet, som nu følges, er efter hans Mening saa godt, at man uden Betænkning maa kunne overføre det som Grundlag for danske Forhold med enkelte Tillempninger. Efter hans Erfaring staae de danske Landinspecteurer i Uddannelse over deres tyd ske Colleger og af dette Hensyn ligesom i Betragtning af den mindre Udparcellering hertillands, mener han, at Arbeiderne vil kunne udføres billigere end i Tydsklaud. Han fremhæver endvidere, at Opmaalingsarbeiderne i Danmark selvfølgelig maa udstrækkes over et langt Tidsrum og, at det maatte va;re hensigtsmæssig^ om der kunde virkes hen til, at der fuldstændigt efter tydsk Mønster blev udført Triangulation af f. Ex. 2 Q Miil samt polygonometriske Arbeider, Detailmaaling osv. for t Ex. 2 a 3000 Tdr. Ld. og at derefter disse Arbeider underkastedes en sagkyndig Kritik, for at de heldigst mulige Bestemmelser for Opmaalingsarbeiderne i Danmark kunde træffes. Formanden skulde dernæst efter Oplæsningen af disse Skrivelser bemærke, at naar Bestyrelsen havde sat den foreliggende Sag under Forhandling, saa havde den ganske

vist hellere ønsket at kunne fremsætte Forslag, der kunde fremskynde Tidspunktet for en ny Matriculs Paabegyndelse, men da dette formentlig laae udenfor Foreningens Omraade, saa maatte man indskrænke sig til at virke hen til at Sagen, naar den kom, ikke traf os uforberedt. En saadan Forberedelse var nødvendig af 2 Grunde, deels nemlig for at vi med saamegen større Lethed vilde kunne udføre Arbejdet og altsaa høste større Udbytte deraf og deels af den Grund, at vi for en Deel af Arbeidets Ved' kommende Triangulationen og hvad dertil hører ikke vare uden Concurrence, idet der jo let vilde kunne opstaae Spørgsmaal om at overdrage disse Arbeider til Generalstabens indøvede Personale. Han ansaae det for nødvendigt, at vi alle fik et lille Stød fremad i Retning af nøiagtig og navnlig trigonometrisk Maaling og han ansaae Foreningen for at være det rette Midtpunkt til Ledelsen af en saadan Bevægelse. Baade kan Foreningen tjene til at samle de forskjellige Erfaringer, som de enkelte Medlemmer ved deres personlige Arbeider maatte høste, bringe dem til almindelig Kundskab og Drøftelse og derved virke hen til en eensartet Arbeidsmaade og Foreningen kan tillige ved at undergive Spørgsmaalet om Arbeiderne ved den nye Matriculering en udtømmende Behandling, præstere Beviset for at vi have sat os ind deri og kunne udføre dem uden at det er nødvendigt at tye til Andre. Han vilde derfor anbefale at følge Mørups Forslag, som han troede vilde afhjælpe et føleligt Savn. Der opstod imidlertid det Spørgsmaal for den, der skulde udarbeide en saadan Fremstilling, hvilken Grad af Kjendskab til Vinkelmaalingen han skulde gaae ud fra som Forudsætning ved Udarbeidelsen, I den Henseende vilde Taleren foreslaae, at Fremstillingen blev affattet saaledes, at den tillige indeholdt en Repetition af det C ursus vi eengang havde modtaget i Vinkelmaalingen, men dog tillige saaledes, at det overlodes vedkommende Forfatter, mulig i Forening med Bestyrelsen, at finde den passende Begrændsning. Som Exempel paa saavel at der i vor

Literatur var Trang til en saadan Fremstilling som, tillige at det var nødvendigt ved den practiske Brug at begrændse sig ved Udarbeidelsen af Samme, nævnede han det i 1876 i Berlin udkomne af Generalinspecteuren for den preussiske Opmaaling G aliss, udarbejdede Værk: Die trigonometrischen u. polygonometrischen Rechiiungen in der Feldmesskunst, der er en Bog paa over 400 Sider i stort Oktav. Fremdeles vilde det selvfølgelig være nødvendigt, at den omhandlede Fremstilling blev udarbeidet af en Mand, der besad tilstrækkelig Sagkundskab til at udføre Arbeidet og tilstrækkelig Interesse for at ville overtage samme, og som en Mand der i Særdeleshed besad den første Egenskab og hvad Taleren ifølge en Samtale maatte formode tillige den Sidste, vilde han fremhæve Lector F r euch en ved Landbohøiskolen. Med Hensyn til Udgifterne ved en saadan Fremstillings Tilveiebringelse, da saae han sig ikke istand til at give nogen Oplysning, men da der vilde hengaa'e nogen Tid inden denne Regnskabspost kom frem og han troede at Bestyrelsen ialtfald ikke vilde have Vanskeligheder ved at skaffe Pengene tilveje, var der formentlig ingen Grand til Betænkeligheder i den Retning. Forøvrigt vilde han med Hensyn til den foreliggende Sag endnu gjøre et Par Bemærkninger. Ved en ny Opmaaling af Landet vilde Idealet være, at man til Grændsernes Bestemmelse aldeles ikke bragte den graphiske Fremstilling, men derimod Coordinaterne til Skjelpunkterne. Ved den nye Matriculering som nu foretages i Tydskland er man derfor gaaet et Skridt henimod dette Ideal, derved at det er bestemt at Vinkelpunkterne skulle mærkes i Marken paa en saadan Maade, at de kunne opbevares og at de saavidt muligt skulle falde sammen med Skjelpunkter. At have beregnet Coordinaterne til en Mængde faste Punkter, vilde være af overordentlig Betydning, navnlig for den senere Brug af Kortet, Overførsel af Parceller derpaa o. desl., men da Opbevareisen af de Vinkelpunkter, der staae paa fri Mark, Veie osv. formeentlig vil være

9 forbunden med Vanskeligheder, saa kunde der ved den nye Matriculering hertillands være Spørgsmaal om: ud fra Vinkelpunkterne at beregne Coordinater til en Deel faste Punkter omkring i Marken, deels Skjel, deels'solide Bygningshjørner, hvilke Punkter i Eftertiden paa Grund af deres nøiagtige Bestemmelse vilde kunne benyttes som Udgangspunkter. Det vilde derfor være ønskeligt, som Forberedelse til Arbeidet ved den nye Matriculering, om Landinspecteurerne i deres Praxis vilde anvende den trigonometriske Opmaaling en Deel mere end nu, og saaledes f. Ex., naar der gaves Leilighed dertil, benytte Sk] elpunktern es Coordinater til Arealernes Beregning. Foruden den personlige Øvelse, som kommer liver Enkelt umiddelbart tilgode, vil der gjennem Foreningen kunne opnaaes, at der kan samles Erfaringer for, hvorvidt man tør gaae i Anvendelsen af en saadan Fremgangsmaade af Hensyn til Tid og Omkostninger, hvad der jo atter vil være af særdeles Betydning ved Affattelsen af Instruxen ved den nye Matriculering. Wilkens meente, at ved en Drøftelse af den foreliggende Sag maatte den statsoeconomiske Side ikke lades ude af Betragtning. Han fremhævede den store Forskjellighed i Jordernes Skatteevne, som f. Ex. fandtes i Jylland i Forholdet mellem de østlige og vestlige Egne, og han meente derfor, at forinden en ny Matriculering kunde indføres, maatte det tages under alvorlig Overvejelse, hvorledes der skulde gaaes frem, for at der ikke skulde opstaae nogen Uretfærdighed ved at paalægge disse i saa høi Grad forskjellige Eiendomme en eensartet Beskatning. Han nævnte ligeledes exempelviis det Tilfælde, at en Mand lmr kjøbt og opdyrket sin Jord, idet han bemærkede, at en saadan Eier vilde lide Uret ved at faae det Paalæg i Skat, som en ny Matricul vilde paaføre ham. Der var saaledes forskjellige Spørgsmaal. som absolut trængte sig frem ved Betragtningen af denne Sag, og han meente, at ligesom der fandtes Landinspecteurer i den Gommission, der var nedsat til Forberedel

10 sen af den nu gjældende Matricul, saaledes havde Landinspecteurerne et berettiget Krav paa at være med til Drøftelsen af denne Sag. Han vilde derfor foreslaae, at Behandlingen af det foreliggende Spørgsmaal opsattes til næste Møde, idet Medlemmerne da tillige kunde have Tid til at overveje Sagens statsoeeonomiske Side. Dedenroth bemærkede, at der havde været tilstrækkelig Tid til at overveje Spørgsmaalet om en ny Matriculs Indførelse, som jo i mange Aar har været Gjeiistand for Drøftelse i og udenfor Standen. Han fremhævede den store Ulighed, der nu fandtes i Hartkornets Fordeling, og den store Betydning, det vilde have for Laanesager og Eiendomshandler, om der gaves en eensartet Maalestok for Eiendommenes Værdi. Han kunde ikke erkjende det Berettigede i at opsætte Indførelsen af den nye Matricul, fordi Enkelte vilde komme til at lide Tab derved, og han fremhævede Exempler fra vor Lovgivning Møllenæringens Frigivelse og Næringslovens Indvirkning paa Forholdet mellem Land og By hvorved han paaviste, at Foranstaltninger vare gjennemførte, hvorved Enkelte havde lidt Tab, uden at der derfor var givet dem Erstatning, idet Lovgivningen maatte gaae ud fra, at den Enkeltes Tarv maatte vige ligeoverfor det Heles Vel. Han ønskede det foreliggende Forslag fremmet. Bl an g s trup var meest tilbøjelig til at udsætte Sagen angaaende Møraps Forslag til næste Møde navnlig i Betragtning af Kassens daarlige- Tilstand. Han maatte iøvrigt give Wilkens Ret i, at der ved den nye Matriculering vilde fremkomme en Del Uretfærdighed, og han nævnte saaledes Forholdet mellem Udflyttere og Indliggere, hvor de Førstnævnte, som i Tidens Løb havde opdyrket deres Jorder, vilde blive forurettede ved det extra Paalæg, en ny Matriculering vilde paaføre dem. Lauritz en fremhævede, at det foreliggende Spørgsmaal, saaledes som det var stillet fra Bestyrelsen, kun angik Sagens reent tekniske Side. Han havde imidlertid

11 været forberedt paa, at man ved Diskussionen ikke kunde undgaae at komme ind paa det hele store Spørgsluaal om den nye Matriculerings Berettigelse. I denne Henseende kunde han dog ikke være fuldt enig med de Udtalelser, der vare fremkomne om de Uretfærdigheder, der formeentlig vilde foranlediges ved en ny Matriculering, idet Gjennémførelsen af en saadan allerede i en meget lang Aarrække har staaet som en Mulighed for Befolkningen, og at altsaa saavel den, der har opdyrket sin Jord, som den, der har kjøbt en Eiendom med gode Jorder og lavt Hartkorn, maa kimne forudsættes at have taget denne Mulighed med i Betragtning. Med Hensyn til det foreliggende Forslag bemærkede han i øvrigt, at selv om man ikke antog, at en ny Matricul vilde komme i de første Aar, saa vilde dog Forslagets Gjennemførelse have stor Interesse for Standen, og han nærede ikke væsentlige Betænkeligheder med Hensyn til Pengespørgsmaalet, da der dog sandsynligviis ved Salget af Circulairesamlingen og Tilgang af Medlemmer vilde komme forøget Indtægt. Han foreslog derfor, at det overdroges Besytrelsen at foretage de indledende Skridt til Forslagets Gjennemførelse. Med den sidstnævnte Tilføielse vedtoges det fremkomne Forslag eenstemmigt. 5. Udenfor Dagsordenen fremsatte Kruhoffer følgende Forespørgsel: Ved Stamhuse og Lehn indtræffer ofte det Tilfælde, at der til Arrondering af Grændserne for disse agtes foretaget Magelæg mellem de under Godset hørende Jorder og de tilgrændsende Eiendomsjorder. I de Tilfælde, hvor de boniterede Størrelser af de magelagte Arealer ere ligestore, og Arealerne tillige ere af samme Værdi, bliver Sagen uden Vanskelighed approberet af Ministeriet. Derimod bliver Sagen mere vanskelig, naar disse Forhold ikke ere tilstede, nemlig naar de boniterede Størrelser ikke ere ligestore, men Godsejeren desuagtet ønsker Magelægets Fuldbyrdelse med den Motivering, at Differencen med Hensyn til de boniterede

12 Størrelser kan udjævnes ved de paagjældende Jordstykkers Pengeværdi, som jo nemlig ikke i alle Tilfælde er afhængig af det boniterede Areal alene, men f. Ex. tillige af de paagjældende Jordstykkers Behæftelse med særlige Afgivter, deres Bebyggelse osv. I denne Pienseende har det ikke været ham muligt at komme til Kundskab om, hvorvidt der fra Justitsministeriets Side følges faste Principer ved disse Sagers Behandling, og han vilde derfor forespørge, om Landinspecteurforeningen maatte interessere sig for ved Henvendelse til Indenrigsministeriet at søge udvirket, at der fra Justitsministeriets Side blev vedtaget Bestemmelser i den nævnte Henseende. Navnlig henstillede han at søge udvirket, at der til Opfyldelse af Grundlovens <33 fastsattes, at Pengeværdien afgav Basis for Effectuering af slige Magelæg. Hald udtalte som sin Formening, at der vanskelig vilde kunne opnaaes noget Resultat ved en Henvendelse i den nævnte Retning, idet han navnlig antog, at den citerede Grundlovsbestemmelse gik ud paa at fastsi aae, at der ikke maatte behæftes et større boniteret Areal med fidejcommissariske Baand. end det, der netop fandtes ved Grundlovens Givelse, idet de boniterede Arealer maatte betragtes som den eneste stabile Maalestok for Værdien, hvorimod saadanne Tilfældigheder som Arealernes Bebyggelse eller Bevoxning 111. m. ikke kunde antages at komme med i Betragtning, da Lehns og Stamhuses Pengeværdi med hver Dag, der gaaer, kunde forøges eller formindskes. Wilkens antog, at den nævnte Sag ikke hørte under Foreningens Omraade, idet saadanne R egltr navnlig skulde hentes fra Justitsministeriet, og Landinspecteurernes Medvirkning i de paagjældende Sager udelukkende maatte have Betydning ligeoverfor de Magelæg, der foregaae efter virkelige og boniterede Arealer. Kruhoffer maatte dog fastholde, at Justitsministeriet har truffet Afgjørelser, hvor der var taget Hen

13 syn til de paagjældende Jorders Pengeværdi, og ban maatte derfor antage, at Gjennemføreisen, af Pengeværdiens Benyttelse som Ma.alest.ok ved Bedømmelsen maatte kunne opnaaes. L a u ri tzen udtalte, at man maatte være Kruhoffer taknemmelig for at være fremkommet med det paagjældende Spørgsmaal og derved at have foranlediget en Diskussion, men han maatte holde paa, at Foreningen kun satte sig i Bevægelse, naar der kunde være noget. Haab om at gjennemføre Sagen, og da han bestemt maatte antage, at Indenrigsministeriet kun ansaae det boniterede Areal som rette Basis for slige Mågelæg, troede han ikke, at en Henvendelse til dette Ministerium vilde føre til noget. Derimod antog han, at en Henvendelse fra" Godsbesiddere til Justitsministeriet muligen vilde fremkalde en bestemt Udtalelse fra dette Ministerium. Kruhoffer betragtede de faldne Udtalelser som en tilstrækkelig Besvarelse af sin Forespørgsel, og han takkede Forsamlingen, fordi den havde taget Sagen under Behandling, uagtet den ikke var sat paa Dagsordenen. G. Der foretoges Valg af et-nyt Bestyrelsesmedlem istedetfor Honum, som fratraadte efter Tour. Honum gjenvalgtes eenstemmigt. 7. Forretningsføreren, B aura an n, gjenvalgtes ligeledes. 8. Revisorerne, Hald og Wilkeiis, ligeledes. 9. Spørgsmaalet om Stedet for Generalforsamlingen 1882 gav Anledning til forskj ellige Forslag, saaledes Fredericia, Svendborg, Roeskilde m. Fl. Fra Bestyrelsens Side fremkom Foislag om, at man, uagtet Fredericia maatte erkjendes at ligge særdeles bekvemt for Togenes Ankomst, og man der ved forskjellige Møder havde befunden sig saa særdeles vel, dog burde skifte Sted engang imellem for at lære forskjellige Egne at kjende, og tla Aarhuus ligeledes maatte anses for at ligge hel

14 digt for Forbindelsen, foresloges denne By. Dette Forslag vedtoges. Sluttelig bragte Forsamlingen Dirigenten en Tak for den præcise Maade, livorpaa han havde ledet Forhandlingerne, ligesom der henvendtes en Tak til Formanden for den- varme Interesse, hvormed han omfattede Foreningens Anliggender. Mødet hæ vet C. Blangstrup. P. G. T, Birk. L. M. Lauritzen. A. I. Baumann. I. Boesen. Biilow. C. L. Dedenroth. S. Hald. N. Hansen, I. H. Henrichsen. F. A. Kruhoffer. F. Marschall. W. Møller. E, Olesen. V. E. E. Fingel. O. Sørensen. F, G. T. Wilkens. Det er saa ofte sagt, at Foreningens væsentligste Nytte bestaaer i, at Medlemmerne komme sammen og lære hinanden at kjende. Da det derfor maa antages at kunne have Interesse for de ikke Mødte at erfare Lidt om, hvorledes Tiden efter det egentlige Møde tilbragtes, meddeles efterstaaende Referat af denne Sammenkomst. Ilvis den svage Gjengivelse af vor interessante Udflugt kunde bidrage til at drage Flere til Møderne, vilde det være til megen Glæde for os og forhaabenlig ogsaa for de nye Deeltagere. Efter Mødet samledes de Tilstedeværende til et Fælledsmaaltid, ved hvilket der herskede en meget livlig Stemning og udbragtes forskjellige Skaaler, saaledes for Foreningens tilstedeværende Æresmedlem, Kammerraad Birk (af Wilkens), for Bestyrelsen (af Samme), for Mørup (af Lauritzen) med Flere. Derefter befordredes Medlemmerne tilvogns ud i den Fredericia Commune til

15 hørende Lystskov ad en prægtig Vej langsmed Lillehelt. Den Glæde, Deeltagerne følte over Fredericias smukke Omegn, hvormed de nu ligesom forrige Gang gjorde Bekjendtskab, fandt sit Udtryk i et af Formanden udbragt Leve for Fredericia Commune, der henvendtes til dens tilstedeværende Repræsentant og Byraadsmedlem, Wilkens. Under Sang og Munterhed vendte man tilbage til Fredericia, hvor den oprømte Stemning endnu holdt Selskabet samlet til langt ud paa Aftenen. Ifølge Programmet var det bestemt, at Medlemmerne skulde forblive samlede den næste Dag, og med Undtagelse af et Par Enkelte, der havde Forhindringer, fulgtes denne Bestemmelse af samtlige Mødte. Efter at Morgentimerne vare gaaede, deels med alvorlige Drøftelser, deels med en lille Valfart til Landsoldatens Mindestøtte, brød Selskabet Kl. henved 11 op for at foretage en Udflugt til Veile og Omegn. Allerede i Toget begyndte Rækken af Taler, hvis Antal imidlertid paa denne Dag blev saa stort, at det maa opgives at nævne dem alle. Man havde den Glæde paa Jernbanen at træffe sammen med den tidligere Contoirclief i Landvæsenseontoiret, nuværende Jusitsraad og Amtsforvalter i Veile, J a cobsen, og ved Ankomsten til Veile blev saavel han soin Amtsveiinspecteur Kidde, der, som bekjendt, er en af Standens Veteraner, opfordrede til at deeltage i Udflugten. Touren gik med en lille Dampbaad ned ad Veile Fjord til det overordentlig smukke Sted Munkebjerg, der først for et Par Aar siden er blevet bekjendt for de Lystreisende. Fra Munkebjerg haves en Udsigt, der har en stor Lighed med den fra Amtmandsstenen ud over Dynddalen paa Bornholm. Paa den høieste Top af nogle skovklædte Bakker er der bygget en Pavillon, hvorfra man har Udsigt over en prægtig Dal, der ligeledes er bevoxet med Træer, men hvis Kroner ligge dybt under Ens Fod. Paa den modsatte Side af Dalen hæver Bakkepartierne sig deels i steile og brat afskaarne og deels i bløde og bølgende Former, og imellem disse har man

16 en henrivende Udsigt udover Veile Fjord og den nærliggende Kyst paa den nordre Side af samme. Selskabet- tilbragte et Par Timer med Betragtningen af dette prægtige Landskab fra de forskjellige Udsigtspunkter, hvorefter d. t samledes i det nye opførte Hotels Spisesal, hvor der var anrettet et Middagsmaaltid. Det er overflødigt at nævne, at der ved denne Leilighed udbragtes en Mængde Skaaler, hvoraf dog bør fremhæves: for de to Æresgjæster fra Veile (af Wilkens og Hald) for Kammerraad Birk (af Justitsraad Jacobsen), for Foreningens Formand (af Wilkens), for de to tilstedeværende Stiftere af Foreningen, Hald og Wilkens (af Lauritzen), for Wilkens som Leder af Udflugten (af Dedenroth) osv. Efterat endnu Kammerraad Birk havde takket for den hjertelige Modtagelse, der var bleven ham til Deel, reiste man sig fra Bordet, og Selskabet morede sig i nogen Tid med forskj ellig Idræt, indtil Damppiben kaldte Deeltagerne ned til Baaden, der førte dem i den stille Eftermiddag tilbage til Veile. Her tog man en hjertelig Afsked med de to Gjæster, der havde bidraget saa meget til at forhøie Stemningen ved tlen interessante Tour, ligesom man her sagde Farvel til de to Medlemmer fra Veile, og Dampvognen førte nu Selskabet tilbage til den By, Foreningen Omtrent kan betragte som sit andet Hjem, Fredericia. Da Deltagerne fra Fyen og Kolding nu vare afreiste. var Antallet imidlertid svundet ind til Halvparten, men uagtet to Dages Anstrengelser var Stemningen dog ikke mere trykket, end at man bestemte sig til at blive samlede til Togenes Afgang, Kl. 2 a 3. V el denne Tid droge de Fleste af de Tilbageblevne ad de forskjellige Veje til deres Hjem, medbringende særdeles behagelige Minder om Mødet, hvor Alvor og Skjemt havde vexlet paa en saa tiltalende Maade, og hvor ingen Misstemning havde forstyrret det gode Forhold imellem de mødte Colleger. Uagtet Sammenkomsten efter den første Dags Møde

nærmest var at betragte som en selskabelig Sammenkomst, hvor Medlemmerne kunde have Leilighed til at lære hinanden at kjende, fandtes der dog af og til Tid til ogsaa at drøfte alvorligere Emner, saaledes kan nævnes exempelviis, at B an m an 11 stillede Forslag om, at der ved Møderne skulde forevises nyere Instrumenter, som havde Interesse, et Forslag, som Formanden lovede at tage linder Overvejelse, idet han dog henledede Opmærksomheden paa, at Sagen havde nogen Vanskelighed derved, at for. at den kunde have nogen Betydning, maatte Instrumenterne prøves før Mødet. Ligeledes stillede Møller fra Horsens to Spørgsmaal, nemlig 0111, hvorvidt Andragender angaaende Udstykning af Kjøbstadejendomine skulle stemples, og om Parcelkortene over samme Ejendomme skulle attesteres for at bruges som Skjødekort. Angaaende disse to Spørgsmaal kunde der henvises til den nye Cireulairesamling, Pag. 395 og 396 samt 384. Endvidere kan nævnes, at Dedenroth fremkom med et Ønske om, at der i Statskalenderen blev tilføiet. La.n.dinspecteurernes og Landmaalernes Bopæle, hvilket Ønske Kammerraad Birk lovede at søge opfyldt ved den ny Udgave af denne.

18 Ifølge det paa Bestyrelsesmødet den 28. Juli 1880 Vedtagne bestaaer Landinspccteurforeningen nu af følgende Medlemmer: Kammerraad, Landinspecteur Birk, li., Æresmedlem. Lan dinspecteur Å m d i s e n, Overmøl le pr. Langaa... fra 1, Octb. 1875. Baumann, Kjøbenhavn >5 1. Juli 1877. Bentzon, Ti,, )? 1. Juli 1876. Berggreen, V 1. Octb R. F. B ir k, Vadum Torp pr. Nørresundby.. 1. Octb. 1875. A. G. B i r k, Kj ø ben havn? 1. Jan. 1879. Justitsr. B ] a n g s t r u p, II, Nykjøbing, F... 1. Octb. 1875. - CO Boesen, Aarup....» 1. Jan. B u 1o w, Nørupgaard pr. V e ile... 3? 1. Jan. 1880. Christensen, Grenaa 15 1. Octb. 1875. Crone. Kjøbenhavn..?> 1. Jan. 1879. Dedenroth, Sorø.. n 1. Jan. 1879. Fritz, Roeskilde.... JJ 1. Jan. 1880. Hald, R an d ers... 35 1. Juli 1876. IIan sen, Svendborg. >» 1. Juli 1876. Hansen, Frederiksborg 1. Jan. 1880. H e n r i c h s e n, Odense J 1. Juli 1876. Justr. Honum, Aarhus 5J 1. Octb. 1875. Jacobsen, Kjøbenhavn 7? 1, Jan. 1879. Justitsraad N. Jensen, Nakskov... W1. Octb. 1875. Jespersen, Rønde.. 57 1. Octb. 1875. Kirk, Holmegaard pr. R ingkjøbing... >5 1. Octb. 1875. Landmaaler, Kammerraad K r u h o ff e r, T ran ek jæ r...!? M *'-1 GO 1. Octb. 1876.

19 Landinspecteur Lauritzen, Kjøbenh. fra 1. Octb. 1875. Lind, Nykjøbing, M.. 3? 1. Octb. 1875. Luinholdt, Hillerød. 3 1. Octb. 1875. Marschall, Kolding. 1. Octb. 1875. H. H. Muller, 3 1. Octb. 1875. V. Møller, Horsens.. 1? 1. Octb. 1875. Mørch, H o b ro... 35 1. Octb. 1875. Mørup, Kjø ben havn. 53 l.jan. 1876. Nielsen, Verninge.. 5J l.jan. 1880. Nors, Løgstør... 3 1. Octb. 1875. r Olesen, V e ile... 3 1. Octb. 1875. P in g el, Kolding....» l.jan. 1879. Ring, H jørring... >5 1. Jan. 1879. Rønn, Holstebro... 3 1. Octb. 1875. Schmidt, Sæby.... 3? 1. Octb. 1875. Seide lin,'a alborg.. 35 1. Octb. 1875. Smith, Vordingborg. 33 1. Juli 1876. Stockfleth, Herning. 3? l.jan. 1880. 0. Sørensen, Hillerød? 1. Juli 1876. l.jan. 1880. 1. Octb. 1875. Wilkens, Fredericia. 33 1. Octb. 1875. Vadum, Kjøbenhavn. 33 We it e m e ye r, Svin n in ge 3: Bestyrelsen bestaaer af: Landinspecteur, Justitsraad Blangstrup, R. af D. Justitsraad Honum. Lauritzen (Formand). Landinspecteur Hald. Wilkens. Landinspecteur Baumann. Revisorer: Forretningsfører:

Landinspecteuriorenmgens Regnskab for Tidsrummet fra 1ste October 1878 til 31te December 1879. L e g a t f o n d e t. I n d tæ g t. Ivr. 0. U d g ift. jr Kr. 0. 1. Contaut Beholdning ira forrige Aar... 12 1. Indsat paa Sparekassebog Nr. 294 i Land- 2. Restancer fra 1877 og 1S78...... 1 45 m a m ls b a n k e n... 3 208 3. Contingent fra 40 Medlemmer..... 2 200 2. Godskrevne ikke hævede Renter.... 3 94 24 4. Indvunden R ente...... 3 94 24 3. TJerholdte Restancer for 1877 og 78... 1 39 4. TJerholdte Restancer for 1879..... 1 10, - S u m m a. 351 24 Summa..... 851 24 S t a t u s. ---------------- ---- ---------- Beholdning i Landmandsbanken: Kr. Øre ^ * fra forrige A a r. 08 liele Indtægten i 1879... 302. 24 (herunder Renter og lieholdn.) 1882 9 2 Restancer fra 1877 og 78... 39. Restancer fra 1879... 10. 49 Summa... 1931 92 1580.

13 et d i s p o n i b l e F o n d. I n d t æ g t. ' P Kr. 0. U d g i f t. p Kr. 0. 1. Beholdning fra forrige Aur...... 10 25 1, Indsat paa Sparekassebog Nr. 21)5 i Land- 2. Restancer fra 1877 og 7 8... 1 45 mandsbanken.4 100 3. Bidrag fra 40 Medlemmer,... 2 200 2. Uerholdte Restancer for 1S77 og 78... 1 99,, 4. Indvunden R e n t e... 4 49 22 8. TJerholdte Restancer for 1 S 7 9... 1 10 5. Afdrag paa Laan......... 5 20 4. Trykning af Motiver til Lovene.... 6 15 (>, Udtaget af Landmandsbanken..... 4 1 49 5. Trykning af Love, Forhandlinger m. m. 7 49 (i. Trykning af og Papir af Gammelskatsordi ninger, ved Mørup ;... 8 56,, 7. Porto, ljapir....... 9 11 25 i l 8.. Contant B eh old n in g...! 44 [ i9. Paaskrevne, ikke hævede Renter.... 4 49 22 Summa... L. i 373 47 S u m m a... 873 47 S t a t u s. Beholdning i Landmandsbanken: Kr. Øre ^ fra forrige A a r... 838. 72 Indbetalt ifølge ovenstaaende Regnskab med Renter.. 100. 22 ------------- 938 94 Rest-Tilgodehavende af et Laan til et Medl em 53 Udestaaende R e sta n c e r... 49 Contant B e h o ld n in g.. 44.. Summa.. 1084 94

22 Foreningens F o r m u e i Legat,fondet... 1931 Kr. 92 Øre Det disponible F o n d...... 1084 94 Ialt... 3016 Kr. 80 Øre. K jø b e n h a v n, d. l o. F e b r. 1 8 8 0. A. Baumann, Revideret og befundet rigtigt,. Wilkens, Hald. Trykt hos M. Lazarus, Nyvej 19.