Kortlægning af arealanvendelse og arealdække i Danmark

Relaterede dokumenter
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Rumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

GEOGRAFISKE ANALYSER AF 3-REGISTREREDE AREALER

Tilgroning af lysåbne. naturtyper i Danmark af metoder vha.. remote sensing. Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE.

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Klimatilpasning i byer og kommuner

Kulturhistoriske værdier på overdrevene

Pilotområdebeskrivelse Varde

AREALKORT TIL SÅRBARHEDSANALYSER

PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Kort, statistik og kilder

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Introduktion til Konjunktur teori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

GRØNNE KOMMUNER. Indikatorer til belysning af kommunernes indsats på natur- og miljøområdet DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

ÆNDRINGER I 3-AREALET

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

Erfaringer med dannelse af markvildtlav

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

HURTIGSTE VERSUS MEST

DM507 Algoritmer og datastrukturer

Geografi og klima. Geografi. Geografi og klima

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

Hvordan anvendes havdata i dag og hvordan kunne fremtiden se ud? Torsdag den 26. September 2013 Ved Jens Peter Hartmann

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Undervisningsbeskrivelse

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

GRAS. GRAS profil UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Databaseret naturforvaltning

Geodatastyrelsens strategi

Tilskud til Naturpleje

ARBEJDSPAKKE 5 TRANSPORT & INFRASTRUKTUR. Kent Bentzen Adm. Direktør for NTU Trollhättan, 07. oktober 2015

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere

Dataadministration af 3D bymodeller

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Pilotområdebeskrivelse Tissø

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

Strategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

KLIMATILPASNING OG BLÅ-GRØN INFRASTRUKTUR I DANMARK, NORGE OG NEW YORK

Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog

Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Den store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet

Årsmøde Plante & Miljø

Esben Nagskov. Projektansøgning for solfangeranlæg nord for Aulum.

Introduktion til benchmarking af varmevirksomheder

DM507 Algoritmer og datastrukturer

Current Trends and Approaches in Urban Hydrogeology, Bucharest, may 2015

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?

Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Ressourceeffektivitet og politikintegration

Velkomst og introduktion til NiCA

Kortlægning af vertikale landbevægelser fra satellit: Imod et landsdækkende screenings- og planlægningsværktøj

Grønne rekreative områder i Danmark

Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013

Smart Cities. Nye veje til vækst og bæredygtighed. Business Region Aarhus den 18. december Søren Sørensen Adm.

Kvælstofdeposition og NOVANA

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

Miljøet. i et geografisk perspektiv. MiljøBiblioteket. Hovedland. Red. Pia Frederiksen

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Den danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 12: Variansanalyse. Per Bruun Brockhoff

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Transkript:

Nye tilgange til arealkortlægning og monitering i Danmark 08/06 2012 Kortlægning af arealanvendelse og arealdække i Danmark Martin Rudbeck Jepsen 1 & Gregor Levin 2 1 Institut for geografi og geologi, Københavns universitet 2 Institut for miljøvidenskab, Aarhus universitet

2 Introduktion hvorfor=? Arealanvendelse/-dække (land use vs. Land cover) Metode Resultater Anvendelse Intro arealanvendelse/-dække metode resultater anvendelse

3 Introduktion hvorfor=? Arealanvendelse/-dække (land use vs. Land cover) Metode Resultater Anvendelse Intro arealanvendelse/-dække metode resultater anvendelse

4 Hvorfor? Mangler grundlæggende referencekort Som baggrundskort Til sammenligning med fremtidige ændringer (før/efter kort) Så forskellige analyser bygger på samme udgangspunkt (istedet for ad hoc kort) Til systematisk og konsistent at spore ændringer over tid Intro arealanvendelse/-dække metode resultater anvendelse

5 Hvorfor? Og fordi arealklasserne og beskrivelserne i de danske geodata ikke altid er kompatible internt og med internationale arealklassifikationer Intro arealanvendelse/-dække metode resultater anvendelse

6 Metode Input data Kort10 Klasser og objekter 3, Devano Naturtyper forsvarets/naturstyrelsens forvaltningsplaner Naturtyper, klasser som matcher kort-10 Landbrugsregisteret ~250 afgrødeklasser, forvaltningsdata Intro arealanvendelse/-dække metode resultater anvendelse

7 Metode, fortsat Samle data Aggregere data i forhold til Kort-10 klasser Det urbane Bykerne, høj/lav bygning, infrastruktur... Det naturnære Hede, mose, eng, overdrev.. landbruget Intro arealanvendelse/-dække metode resultater anvendelse

8 Metode, fortsat Oversætte til arealanvendelse og arealdække Der er forskel på en græsset mark og en mark med græs 6 arealdækkeklasser 3 arealanvendelsesklasser 2 metaklasser

9

10 Metode, fortsat Oversætte til arealanvendelse og arealdække Der er forskel på en græsset mark og en mark med græs 6 arealdækkeklasser 3 arealanvendelsesklasser 2 metaklasser

11 Table 2 Land use-, land cover- and meta classes Meta classes Land Cover classes Land Use classes Permanency 0;25;50;75;100 Nature potential 0;25;50;75;100 Impervious 0;25;50;75;100 Vegetated 0;1 Herbs/grass 0;25;50;75;100 Shrubs 0;25;50;75;100 Woody vegetation 0;25;50;75;100 Inundated 0;25;50;75;100 Bare surface 0;25;50;75;100 Urban, Industrial, Infrastructure 0;1 Agriculture 0;1 Nature protection 0;1

12 Table 4 Assignment of class values to the input data runway, City center, urban core, sport facility and meadow. Each input object receives a value for each of the 12 output classes Output/input Runway City center sports facilities Meadow Land cover Impervious 100 75 25 0 vegetated 0 25 50 100 Herbs/grass 0 25 75 75 Shrubs 0 25 0 25 Woody vegeation 0 25 0 25 Inundated 0 0 0 50 Bare surface 0 0 25 0 Land use Urban/industrial/infrastructure 100 100 25 0 Agriculture 0 0 0 100/0 Nature protection 0 0 0 100 Meta classes Permanency 100 100 100 100 nature potential 0 0 0 100

13

14 Anvendelse Baggrundskort Reference Beregning af ændringer Harmonisering af datagrundlag i forbindelse med studier

15 Tak mrj@geo.ku.dk