Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.



Relaterede dokumenter
Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk.

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Fig Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Beregning af bygningers varmetab Del 1: Beregning af kuldebroer med detaljerede beregningsprogrammer

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Sundolitt Gulvisolering

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger

Terrændæk Isolering over Gulvbeton Ingen 75 mm. Vægkonstruktion U [W/m²K] V1 V2 V1 V2 V1 V2 V1 V2 V1 V2 0,820 0,735 0,729 0,313 0,237

UBetonEl. Vejledning Version 2.1. Magne L. S. Hansen. Teknologisk Institut Byggeri Beton

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

U-værdiprogram. Vejledning. Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer. Program version Vejledning version 0.1

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Grenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering

Torvegade København K Tlf Fax

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Energirenovering af etagebyggeriet

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet.

Sundolitt Gulvisolering

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Nuuk, Forbrænding, Nybyggeri af personalerum

U LT R A L O W E N E R G Y

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato:

Valg af isoleringsmaterialer

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Generelle projektinformationer

. Hvis overfladetemperaturen falder yderligere til under dugpunktstemperaturen θ τ. så vil fugten i rummet kondensere på kolde flader.

Sundolitt Funderingssystem

JACKON DE LETTE LØSNINGER

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0, SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

Ofte rentable konstruktioner

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1

RC Mammutblok. rc-beton.dk

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede - energirigtige vinduer Statusrapport 3 til Villum Kann Rasmussen Fonden

Beregning af bygningers varmetab

Svend Svendsen DTU BYG

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

Energirenovering af murermesterhus

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER


Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav

FORSLAG / DRAFT DSF/DS 418:20XX

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2)

Forsøgshus med nye typer klimaskærmskonstruktioner Del 1: Konstruktioner/systemer, Byggesystem: Skalmurede porebetonelementer

Komplekse konstruktioners U-værdi

PANELBYG.dk. PANELBYG ApS Gråhedevej 7, Ådum DK-6880 Tarm Telefon Den rigtige samarbejdspartner

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone

Energitekniske grundfag 5 ECTS

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug Journal nr Side 1 af 13

KULDEBROERS E T U D V I K L I N G S P R O J E K T. Mads Hulmose Wagner Gruppeleder Specialkompetencer MOE Rådgivende Ingeniører

Nævnsformand Poul K. Egan Seniorforsker, civilingeniør Kirsten Engelund Thomsen Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

ARBEJDSANVISNING. Installation af PAROC Løsuld i lukkede konstruktioner

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005

Pas godt på miljøet med den nye generation af isoleringsmateriale! Jackon. Super EPS Jackon Super EPS BEDRE ISOLERING.

Varmetabsrammeberegning

Tagisolering. Plan tagisolering. Tagkilesystem. Specialtage. Effektiv isolering til alle tage

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget og Energibesparelsesforslag nr.:

EFP-07 projektet: Lavenergihuse i DS 418 Beregning af bygningers varmetab Faglig slutrapport

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet

BYG DTU. Typehus svarende til BR energikrav Del 1: Optimering af konstruktioner/systemer. Jørgen Rose

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Anvisning Beregning af bygningers varmebehov i Grønland

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Eksempler på beregnede konstruktioner. Beregning af bæreevne og brandmodstand. Træs brandegenskaber. Beregning efter Eurocode 5, del 1-2 (brand)

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Transkript:

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås den varmetekniske betydning af forekomsten af luftspalter mellem gulvisoleringsplader af EPS. Der tages ikke stilling til hvorvidt luftspalterne forekommer. 2. februar 24 BYG DTU Brovej DTU - Bygning 118 28 Kgs.Lyngby telefon: 45 25 17 fax: 45 93 44 3 email: byg@byg.dtu.dk Antagelser Beregningerne foretages ifølge forskrifterne angivet i DS418, hvilket medfører at følgende randbetingelser er gældende: Inde: T i = 2 C Jord: T j = 1 C jro telefon direkte: 45 25 18 84 email: jro@byg.dtu.dk website: www.byg.dtu.dk Endvidere antages det, at: konstruktionen er lukket, og luften i spalterne mellem gulvisoleringspladerne regnes således som uventileret. luften mellem gulvisoleringspladerne regnes som værende rektangulære områder som helt 'gennembryder' isoleringen. Emittanser i luftspalten sættes til,9. effekten af luftspalterne mellem gulvisoleringspladerne beregnes som kombineret stråling og ledning, på baggrund af formlerne givet i Heat Transfer [1] (formlerne er givet på efterfølgende side). der tages udgangspunkt i EPS-plader med λ =,4 W/mK. Jnr. 1

Ledningsbidrag: Q ledning = 1 A R spalte 1 = d λ luft luft A 2. februar 24 hvor λ luft d luft A er varmeledningsevnen for stillestående luft (,24 W/mK) er isoleringstykkelsen (spaltens højde) er arealet af luftspalten er temperaturforskellen mellem inde og jord 4 4 Strålingsbidrag: = A F σ ( T ) Q stråling 12 1 T2 hvor F 1 12 = b ε 1 og ε 2 ( 1 ε1) / ε1 + 1/ F12 + ( 1 ε2) / ε2, og er emissiviteterne i hulrummet b F 12 aflæses af figur 6.2 i [1] (se bilag 1) T 1 T 2 er temperaturen på oversiden af isoleringen er temperaturen på undersiden af isoleringen Den totale linietabskoefficient for spalten svarer til det ekstra varmetab som forekommer, i forhold til en situation hvor der ikke er spalte i isoleringen. Derfor kan linietabskoefficienten beregnes som: ψ spalte Q = ledning + Q stråling Q isolering hvor Q isolering er varmestrømmen gennem isolering svarende til spaltens areal. Resultater Der blev gennemregnet i alt 28 modeller, 14 modeller hvor isoleringstykkelsen var 165 mm og 14 modeller hvor isoleringstykkelsen var 4 mm. De 14 modeller som blev beregnet for hver isoleringstykkelse havde spalter på hhv. (reference), 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 1, 15, 2 og 5 mm. I bilag 2 er vist et eksempel på en beregning. side 2

Tabel 1 : Beregningsresultater. Linietabskoefficienter Luftspalte (mm) 165 mm isolering W/mK 4 mm isolering W/mK,, 1,, 2,1, 3,3,1 4,6,3 5,1,5 6,16,7 7,22,1 8,3,13 9,38,17 1,48,22 15,17,5 2,184,89 5,896,5 2. februar 24 I figur 1 er sammenhængen optegnet.,9,8 Linietabskoefficient [W/mK],7,6,5,4,3,2 165 mm 4 mm,1,,,5,1,15,2,25,3 Spaltebredde [m],35,4,45 Figur 1: Sammenhæng mellem spaltebredde og linietabskoefficient.,5 side 3

Hvis man beregner tillæggene til U-værdierne for et tilfælde hvor der benyttes isoleringsblokke på,6 m x 2,4 m får man følgende resultater: 2. februar 24 Tabel 2 : Tillæg til U-værdier. Isoleringsblokke på,6 m x 2,4 m. Luftspalte (mm) 165 mm isolering W/m 2 K 4 mm isolering W/m 2 K,, 1 -,2 -,1 2 -,2 -,1 3 -,1, 4,1,1 5,5,3 6,9,6 7,15,1 8,21,14 9,29,19 1,37,25 15,91,64 2,161,117 5,728,635 Tabellen viser at man for luftspalter under 1 mm ikke har noget tillæg til U-værdien, men at man for hhv. 165 mm isolering og 4 mm isolering, ved hhv. 15 mm og 2 mm luftspalter får et tillæg til U-værdien på,1 W/m 2 K. Beregninger med THERM 5.1 (ISO 1599) For at underbygge resultaterne beregnet ovenfor er der ligeledes gennemført en beregning vha. det detaljerede beregningsprogram THERM 5.1 [2]. Beregningen er gennemført for et tilfælde hvor man har 5 mm beton, 165 mm isolering kl. 4 og 5 mm beton. I isoleringslaget forekommer en lodret spalte i 1 mm s bredde. På hver side af spalten er medtaget 1 mm af konstruktionen (dvs. ialt 21 mm). Der fastholdes en temperatur på 2 C på oversiden og 1 C på undersiden af konstruktionen. Varmestrømmen gennem referencekonstruktionen (dvs. uden luftspalte) bestemmes til,4935 W/mK. Varmestrømmen gennem konstruktionen med luftspalte bestemmes til side 4

,48216 W/mK. Beregningerne med THERM viser således at luftspalten har en meget lille, men positiv indflydelse på den samlede varmestrøm gennem konstruktionen. 2. februar 24 Konklusion Beregningerne beskrevet i dette lille notat viser, at man ikke behøver at indføre tillæg på U- værdier for terrændæk med EPS-isolering, så længe luftspalterne mellem blokkene er mindre end 1 mm. Referencer [1] Heat Transfer, A. F. Mills, University of California at Los Angeles, R. R. Donnelley & Sons Company, 1992. [2] THERM 5.1, Windows and Daylighting Group, Building Technologies Department, Lawrence Berkeley National Laboratory, Berkeley CA 9472, USA, 22. Med venlig hilsen Jørgen Rose, Forskningsadjunkt. Svend Svendsen, Professor side 5